Guide: Sådan opstår gennembrudsstrategier

Henry Ford er berømmet for at have stået for den måske allermest profitable, innovative strategi under industrialiseringen – nemlig samlebåndet. Men strengt taget var det ikke hans ide. Henry Ford havde set princippet anvendt på et slagteri, hvor det allerede var normalt, at de aflivede kreaturer blev læsset på vogne, således at hver medarbejder kunne stå for sin faste del af slagtningen.

Henry Fords genistreg var, at han så, at samme princip kunne bruges i enhver fremstillingsvirksomhed. I vores tid, hvor samlebånd er en selvfølge, synes det oplagt at kombinere de to ting. Men i samtiden krævede det altså et geni.

Store innovationer opstår spontant Eksemplet beskrives i en guide om gennembrudsstrategier, bragt i Strategy+Business. Pointen er, at de virkelig store innovationer, der får opfindervirksomheden til at spurte fra alle andre, ikke er noget, der bliver udviklet på seminarer eller i tænksomme stunder i direktionslokaler. De opstår som spontane erkendelser af, at en mekanisme kan genbruges i en anden sammenhæng. Et andet eksempel er fra Google, hvor en af stifterne, Larry Page, arbejdede med digitalisering af videnskabelige artikler på Stanford.

Man sorterede artikler efter hvor mange gange artikler og forskere var citeret, og Page indså, at man kunne bruge samme simple princip – som i dag virker som en selvfølge – til at guide brugerne gennem det på den tid nye, men vildtvoksende internet. Et tredje eksempel er Starbucks, der oprindelig kun var producent af kaffe. En medarbejder var i Italien og lod sig fascinere af, hvordan de lokale samledes om kaffebarer, når de skulle slappe af. Det koncept kopierede han i kædeform hjemme i USA, og derfra gik det stærkt.

I tilfældet Starbucks måtte man dog ad en omvej, idet den pågældende medarbejder, Howard Schultz, fik sin ide afvist af selskabets daværende ejere. Så han måtte vente, til han selv fik muligheden for at købe selskabet. Dette mellemspil bringer også en lære til andre virksomheder:

Selv om de virkelig innovative gennembrud er sjældne – fra dansk grund er der vel ikke andre store eksempler end andelsselskabsformen i landbruget i sidste halvdel af 1800-tallet – er det værd at holde et åbent sind for de spontane indskydelser. For mindre end den geniale revolution kan gøre det, og historien viser også, at det er muligt at være nyskabende mere end en gang i løbet af et karriereforløb.

Eksempelvis Henry Ford stod fadder til flere genistreger. Han var berømt for at stå fast på, at alle de samlebåndsfabrikerede Ford T’er skulle være sorte. Det blev opfattet som en del af den effektive produktionsmåde. Men det var på en anden måde, end de fleste ved: Den sorte maling tørrede hurtigere end andre farver, og derfor ville de andre biler køre langsommere gennem samlebåndet.

Genbrug af andres idéer Ideen med at styrke afsætningen ved at give medarbejderne mulighed for at spare op til en bil, havde Henry Ford såmænd planket fra en af tidens store liberale tænkere, John Stuart Mills, der havde den med i sit værk Principles of Political Economy fra 1848. I moderne tid har f.eks. Apple flere gange stået for de store gennembrudsstrategier, med produkter som den personlige computer, iPhonen og iPod’en, som alle virkede fuldstændigt logiske, når først de var der – men hvor ingen andre alligevel havde formået eller vovet at kombinere nye og gamle teknologier på netop disse måder.

Strategy+Business har de seneste år kåret Årets Strategi. Sidste år blev vinderen big data , foran andre bredt formulerede strategier om fokus på f.eks. digitalisering, brug af mobilt internet eller lignende. Valget, der foretages på baggrund af indstillinger fra læserne, illustrerer også, at det er vanskeligt at nå fra det generelle og ned til det konkrete – og de geniale gennembrud er netop konkrete.

På Henry Fords tid var det store, at bilen blev et tilgængeligt forbrugsgode, også for middelklassen. Uden for industrivirksomhedernes bestyrelseslokaler var det primært dette forhold, man var optaget af; mindre end den ændring i produktionsformen, der gjorde produktionen billigere. Tilsvarende vil vi nok om ti år været helt opmærksomme på en række nye tjenesteydelser, der er kommet til som følge af big data. Men det er ikke nok at have ideen ”big data”. Man skal også vide helt præcist, hvad man kan bruge den til.

Sten Thorup Kristensen