FINANS

Ledelse

Formue

Life Science

Samfundsansvar

Bestyrelsesguiden

Trader

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
Filtrer på kategorier
Årshjul
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
CEO-profil & CEO-skift
Ejerlederens bestyrelse
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Intern-Ekstern Kommunikation
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Temaserier
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Forside Praktisk Bestyrelsesarbejde Bestyrelsens Strategiarbejde Guide: Erhvervsledere kan lære af biologien

Guide: Erhvervsledere kan lære af biologien

De fleste erhvervsledere kender det: Man har et godt produkt, som man ved, at nogle derude har brug for. Alligevel er det en kamp op ad bakke at få fremstillet og solgt sit produkt. Tusind ting og personer gør modstand, og endda ofte ud fra nogle bevæggrunde, der synes irrationelle eller malplacerede. 

Hvordan skal erhvervslederen så forstå og håndtere det mangehovedede uhyre, som modstanden virker som? The Bosten Consulting Group kommer i en analyse med et lidt alternativt bud: Konsulent – huset foreslår , at man tænker i biologiske termer, idet man ser virksomheden som en organisme og omgivelserne som dens habitat.

Som bekendt er naturen et farligt sted, hvor organismer konstant bliver angrebet af andre organismer. Engang imellem kommer der også invasive arter, som ændrer hele spillet og konkurrencesituationen, eller en art forsvinder, med en tilsvarende effekt. Men selv uden sådanne dramatiske begivenheder er det en misforståelse, at der findes stabile habitater. Arterne er hele tiden under udvikling for at kunne klare sig bedre, på bekostning af andre arter.

Således begynder erhvervslederen at kunne se sin virksomhed i det lille dyr på skovbunden: Man er selv en kompliceret organisme, og man lever i en verden, der bringer ondt og godt – i nogle situationer fordi et andet dyr har ønsket at gøre ondt eller godt Men som regel er det bare tilfældigt, hvad der sker. Bosten Consulting Group opstiller seks parametre, som man kan agere efter i en verden, der kører efter nogle af de samme lovmæssigheder, som biologien kører efter:

Dyrk det heterogene: Smitsomme sygdomme er belastende, men de er bedre end alternativet: At blive slået ihjel af den første fjendtlige virus, der kommer forbi. Enhver organisme indeholder et komplekst forsvarssystem, som til tider kan kræve store ressourcer, men som er nødvendigt til at modstå trusler, hvis art man ikke kan forudsige. På samme vis kan en virksomhed beskytte sig ved i et vist omfang at handle imod det umiddelbart logiske – f.eks. ved at ansætte folk, der har en anden kultur end virksomhedens, eller ved at holde fast i produktlinjer, og dermed nogle kompetencer, som aktuelt ikke tjener penge hjem.

Byg op med moduler: I områder med mange skovbrande ved man, at disse brande ikke bare skal slukkes hurtigst muligt. At en del af skoven brænder ned betyder, at denne del i de følgende år vil stå frisk og svær at antænde. Uden denne effekt tæller man ned til den helt store brand, hvor hele skoven brænder. Tilsvarende kan virksomheder tænke i brandmure, der sikrer dens beståen, selv om en del brænder ned. Det kan være ved en konglomeratopbygning, men det kan også være ved, at virksomheden har produkter eller markeder med lav indbyrdes afhængighed.

Flere forsvarsmekanismer: Immunsystemet er ikke vores eneste forsvar mod smitsomme sygdomme. Mange vira når slet ikke så langt, fordi de bliver bremset af en så simpel ting som vores hud. Oversat til virksomheder har mange fjernet de første forsvarsmekanismer ved at barbere omkostningerne for langt ned. LEAN kan f.eks. være godt, men hvis man har fjernet den del af de daglige møder, hvor medarbejderne nævner uforudsete problemer, kan det også være fatalt.

Forvent overraskelser, men reducer risikoen: 
I naturen er det umuligt at forudsige, hvad der vil ske, men dyr lærer sig f.eks. hvor og hvornår der er særlig grund til at være opmærksom på farlige insekter. Mange virksomheder glemmer den tilsvarende øvelse: De ved, at der er mange opstartsvirksomheder, der vil tage deres marked, men de kan ikke forestille sig, at det faktisk vil lykkes for en af dem, så de nøjes med at forholde sig til det på et anekdotisk plan.

Brug feedback: Det er ikke uforbeholdent så-dan, at det dyr i flokken, der bedst tåler sult, kulde og andre trusler, er det stærkeste. På lang sigt er der fordele ved at være sart, fordi det motiverer individet til at løse problemerne, mens de endnu er små. Tilsvarende er det ikke godt for en virksomhed, hvis den pr. automatik undertrykker den umiddelbart uønskede adfærd fra medarbejderne: Brokkerierne eller de irriterende, ivrige råd fra menige medarbejdere. Meget af dette er værdiløst, men det er også i denne pulje, man finder tidlige advarsler om, at noget er vejen.

Husk tilliden: På mange måder vinder kontrol frem, blandt andet som følge af myndighedskrav, og myndighederne kan også stille krav til markedsføring, reklame og så videre. Men tillid er en afgø-rende komponent i mange arters overlevelse. Ikke sådan at tilliden kan stå alene – der vil som regel være en leder, der jævnligt disciplinerer de andre individer – men i det daglige skal gruppens medlemmer kunne stole på hinanden.

Seneste artikler

McKinsey: Læren fra Coronakrisen kan anvendes i klimakrisen

Selv om der er forskelle på de to kriser, coronakrisen og klimakrisen, først og fremmest i relation til tidshorisonten, kan virksomhederne, når hverdagen melder...

Guide: Syv gode råd om bestyrelsens fokus efter krisen

Artikelserie om ledelse under og efter COVID-19 krisen: Mange bestyrelser har haft deres første oplevelser med faktiske krisesituationer, de hidtil kun har forberedt sig til på...

Derfor rekrutteres danske topchefer næsten altid eksternt

I udlandet vækker det opmærksomhed, når en virksomhed hyrer en CEO udefra, og de interne rekrutteringer udgør det store flertal – 83 procent viser...

Seneste Temaer