Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind

Guide: Bestyrelsens selvevaluering 1/

Systematisk selvevaluering i bestyrelsen kan styrke selskabsledelsen på en lang række felter.

Det gælder bestyrelsens overordnede effektivitet, de enkelte bestyrelsesmedlemmers performance og bestyrelsens relationer til direktionen.

På baggrund af artiklen ”Evaluating Boards and Directors”i tidsskriftet ”Corporate Governance” gennemgår vi, hvordan virksomheder kan styrke selskabets konkurrenceevne gennem en systematisk selvevaluering. Denne første artikel i artikelserien handler om de potentielle gevinster ved en systematisk selvevaluering:

Lederskab: En selvevaluering understreger bestyrelsesformandens stærke lederskab i forhold til resten af bestyrelsen. Den demonstrerer også en langsigtet fokus på forbedring af bestyrelsesarbejdet, og der opnås opbakning til og styrkelse af formandens lederskab. For de enkelte medlemmer demonstrerer aktiv deltagelse i evalueringen engagement og lysten til at forbedre sin egen performance i bestyrelsen. I forhold til resten af organisationen kan evalueringen være med til at fastlægge performance og virksomhedskulturen. Evalueringsprocessen kan også fungere som en rollemodel for direktionen for evaluering af ledelsesprocesser i selve organisationen.

Klarhed om rollefordeling: Evalueringen sætter fokus på en eventuel uklar rollefordeling mellem bestyrelse og direktion, og den er også med til at sætte en norm for bestyrelsens ansvarsområde. I forhold til de enkelte bestyrelsesmedlemmer klargøres, hvor der forventes en særlig indsigt og indsats. I forhold til topdirektøren klargør evalueringen principperne ved uddelegering af ansvar og opgaver.

Teamwork: Evalueringen skulle gerne opbygge tillid mellem bestyrelsesmedlemmerne, da den ofte fremmer en mere åben dialog om samarbejdet, og også om de problemstillinger, som normalt bliver fejet ind under gulvtæppet. Den gensidige tillid fremmer ofte en mere aktiv deltagelse og en mere fri meningsudveksling om de problemstillinger, som er på bestyrelsens dagsorden. Det enkelte medlem motiveres eller anspores til at deltage aktivt i debatten, eventuelt fordi de øvrige bestyrelsesmedlemmer finder én for passiv. Evalueringen kan også være med til at sætte overliggeren højt, når det gælder grundig forberedelse, mødedeltagelse og ønsket om at forstå selskabets omverdensforhold. Den fremmer også samarbejdet mellem direktion og bestyrelse, fordi problemer i samarbejdet lægges på bordet.

Beslutningstagning: Evalueringen udpeger svagheder i bestyrelsens arbejde med at beslutte strategiplaner og fastsætte strategiske målsætninger. Den klargør, hvis bestyrelsen har væsentlige ”huller” i de kompetencer, som bestyrelsen har behov for. Og samlet set styrkes bestyrelsens evne til at træffe klare og ”rigtige” beslutninger.

For det enkelte bestyrelsesmedlem klargøres, hvor der er behov for udvikling af viden og færdigheder, og hvor medlemmets kompetencer kan udnyttes bedre. I forhold til ledelsen klargøres strategiske mål og finansielle målsætninger, og i sidste ende fremmes organisationens evne til at træffe beslutninger.

Tillid og troværdighed: Evalueringen sikrer, at bestyrelsen har fokus på selskabets forpligtelser overfor dets interessenter, blandt andet medarbejdere, kunder og aktionærer. Den bør også sikre, at bestyrelsen har overblik over organisationen, herunder en effektiv risikostyring og tilstrækkelige rapporteringsprocesser. For det enkelte bestyrelsesmedlem sikrer evalueringen fokus på den enkeltes ansvar og pligter i henhold til lovgivningen. Og gennem organisationen bør bestyrelsens fokus kunne forbedre relationen til interessen- terne, blandt andet via bedre corporate governance og en klar delegering af opgaverne mellem de ansvarlige i organisationen.

Kommunikation: Evaluering af bestyrelsen klargør også, hvis der er mudder i kommunikationen mellem direktion og bestyrelse, og hvor der skal sættes ind for at styrke dialogen. Fokus på kommunikation er også med til at opbygge tillid i bestyrelsen, da der bliver mere klarhed om midler og mål. Evalueringen vil kunne anvendes til at styrke kommunikationen i alle relationer mellem interessenter, direktion og bestyrelse.

Bestyrelsesarbejde: Evalueringen skulle gerne munde ud i mere effektive bestyrelsesmøder, hvor tiden anvendes optimalt og på de emner, som ud fra en prioriteringsliste er vigtigst. Formandens opgave som holdleder for bestyrelsen vil også blive evalueret, og der vil blive sat spot på forbedringsmuligheder. Et effektivt bestyrelsesarbejde vil forplante sig ned i direktionen og ud i organisationen, da bestyrelsen ofte vil sætte god tone for tilrettelæggelse af arbejdet og effektive arbejdsprocesser.

De følgende artikler handler om, hvordan bestyrelsen kan tilrettelægge selve evalueringsprocessen.

Artikelserien består af fire artikler:

Guide: Bestyrelsens selvevaluering 1/

Guide: Bestyrelsens selvevaluering 2/

Guide: Bestyrelsens selvevaluering 3/

Guide: Bestyrelsens selvevaluering 4/

Du skal være abonnent for at læse denne artikel

499 kr. årligt
  • Søgbar videns-base med over 700 guides og artikler
  • Fokus på bestyrelsens aktuelle dagsordenener
  • Alt om bestyrelsesansvar, strategiarbejdet, kompetencer osv.
  • Opdateres løbende med aktuelle artikler og guides
  • Sikrer, at du er opdateret med al nyt om bestyrelsesarbejde
  • En guldgrube, hvis du forbereder en bestyrelseskarriere
  • Årsabonnement giver ubegrænset adgang
Er du allerede abonnent?

Selvevaluering i bestyrelsen er over de seneste fem år blevet en helt normal årlig øvelse, som er med til at forbedre bestyrelsesarbejdet og kvalteten af de beslutninger, bestyrelsen træffer. Herhjemme  har Komiteen for God Selskabsledelse fokus på netop evalueringen, fordi den ses at være et vigtigt redskab til at sikre, at bestyrelsen er skarp på kompetencer og de enkelte medlemmers bidrag.

Men hvordan foretager man en selvevaluering i bestyrelsen? Der er faktisk mange måder at gøre det på. Bestyrelsesguiden indeholder en lang række praktiske artikler om, hvordan man kan gribe det an.

I dette tema bringer vi et udpluk med tre artikler om bestyrelsens selvevaluering, samt hvordan bestyrelsen kan evaluere sin adm. direktør.


Artikler i temaet:

Seneste artikler

Seneste Temaer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”

Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog

Log ind