Bedst innovation opnås med eksterne opfindere

Verdens største virksomheder køber sig til innovation i langt højere grad end for blot få år siden, viser en ny undersøgelse. Men det er langt fra så simpelt, som det lyder. Der bliver arbejdet intensivt med, hvordan man får det optimale ud af ressourcerne, når man engagerer unge mennesker med gode ideer.

Suttons lov bliver brugt indenfor lægevidenskaben, og tilsiger, at man skal begynde at afprøve den mest oplagte diagnose, en patient kan have. Budskabet er altså, at man skal undgå fortænkte sidespor. Loven er opkaldt efter den notoriske bankrøver William Sutton (1901-1980), der på spørgsmålet om, hvorfor han røvede banker, skulle have svaret, at det var fordi det var dér, pengene var.

Sutton afviste selv, at han skulle have sagt de bevingede ord. Men ikke desto mindre synes filosofien bag dem at blive brugt hos verdens store virksomheder: De er pressede til at være innovative for at følge med i den teknologiske udvikling. Men frem for selv at udvikle ideer fra bunden, går de i stedet til de opfindere og iværksættere, der allerede har ideerne. Og virksomhedernes brug af sådanne kilder bliver hastigt mere kreativ og systematisk.

Det fremgår af en undersøgelse fra Boston Consulting Group, der på basis af grundige studier af 210 virksomheder har opgjort, hvordan man udvikler udviklingen – så at sige.

Tre pointer står krystalklart:
• For det første, at der er sket meget markant oprustning blot siden 2010.

• For det andet at partnerskaber med iværksættere og opfindere bliver stadig højere prioriteret.

• For det tredje at de allerstørste virksomheder samtidig holder innovationen tættere inde på kroppen, end de næststørste gør.

Rekrutteringen af iværksættere kan grundlæggende ske på to måder: Enten ved, at man investerer i deres opstartsvirksomheder, eller ved at man billedligt talt stiller en kuvøse til rådighed for dem i virksomheden. Altså at man giver de faciliteter, de har behov for, og eventuelt også betaler dem løn imens.

Det er især den sidste form – innovationsacceleratoren – der er slået igennem. I 2010 var det kun nogle få af virksomhederne, der brugte den, i dag er det næsten halvdelen. Dropbox og AirBnb er nogle af de bedst kendte eksempler på selskaber, der er udviklet i en innovationsaccelerator. Sideløbende med dette er det også blevet meget mere almindeligt, at virksomhederne optræder som ventureselskaber, i håbet om at de en dag vil være medejer af en teknologi, som de enten selv kan bruge, eller som de kan få andre til at købe dyrt. Den fremgangsmåde brugte 40 procent af virksomhederne i 2015, mod 27 procent i 2010.

Disse tal fortæller endda kun en del af historien. Sideløbende er virksomhederne blevet mere professionelle og aktive, som venturekapitalister betragtet. De leder efter synergieffekter mellem dem selv og opstartsvirksomhederne, og de er i det hele taget mere opmærksomme på, hvordan opstartsvirksomhedernes teknologi og ideer passer ind i det store billede i branchen.

Blot 19 procent af virksomhederne satser på interne innovationslaboratorier. Det er dog også fire gange så mange, som brugte denne form ved årtiets indgang. Og det er også især her, at man ser de helt store virksomheders præference for at have innovationen helt inde i huset:

Blandt dem er det 41 procent, der har innovationslaboratorier, hvilket så må indebære, at ret få af virksomhederne i andet lag har en sådan aktivitet. De allerstørste bruger også i højere grad end andre virksomheder partnerskabsmodeller i innovationsacceleratorer.

Uanset hvor stærk en innovationsaktivitet, man har, kan man ikke hver gang have heldet eller dygtigheden til at udvikle de produkter eller tjenester, der gør, at ens egen virksomhed også i fremtiden er blandt de førende. Derfor må man engang imellem gå til sagen på den hårde måde og i dyre domme købe de virksomheder, der på de pågældende områder har haft både dygtighed og held. At være en dygtig opkøber er i sig selv en disciplin, der kræver, at man er i stand til at se, om en ny teknologi, der har vist sig velfungerende, også vil blive stor på markedet.

Facebook er et eksempel på en virksomhed, der med succes har udfyldt huller gennem dyre opkøb. Indenfor de første par år efter børsnoteringen i 2012 erhvervede Facebook således to virksomheder for sammenlagt 3 mia. dollar.

Den ene var Instagram – det billedbårne sociale medie, der blandt de yngste brugere er mere populært, end Facebook selv er. Cisco er et eksempel på en virksomhed, der er særdeles aktiv med opkøb. 175 af dem er det blevet til siden 1993.