FINANS

Ledelse

Formue

Life Science

Samfundsansvar

Bestyrelsesguiden

Trader

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
Filtrer på kategorier
Årshjul
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
CEO-profil & CEO-skift
Ejerlederens bestyrelse
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Intern-Ekstern Kommunikation
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Temaserier
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Forside Kvinder i Bestyrelsen Tænk alternativt for at få kvinder ind i bestyrelserne

Tænk alternativt for at få kvinder ind i bestyrelserne

Det kan sagtens lade sig gøre at få flere kvinder ind i bestyrelserne i de traditionelt mandsdominerede virksomheder. Man skal bare tænke ud af boksen, siger Agnete Raaschou-Nielsen i dette interview. Hun er bestyrelsesformand for entreprenørvirksomheden Arkil Holding A/S og emballagevirksomheden Brødrene Hartmann, hvor der begge steder er en høj kvindeandel

Hvis man virkelig vil det, så kan man også få flere kvinder ind i bestyrelserne,” siger Agnete Raaschou-Nielsen. Men hun indrømmer også, at det naturligvis ikke er let, når det drejer sig om af finde kvinder til bestyrelser i brancher, hvor kvinder er svagt repræsenteret. Ifølge Agnete Raaschou-Nielsen rekrutteres kvalificerede kandidater til tunge bestyrelsesposter normalt fra direktionsgangene i lignende virksomheder.

Den tænkning har meget godt i sig. Som bestyrelsesmedlem skal man i bestyrelsen være slagkraftig og respekteret. Derfor er det normalt også nødvendigt, at de enkelte medlemmer kommer med en baggrund, der som minimum matcher direktionen og den øvrige topledelse. Det vil sige, at man typisk leder efter personer til bestyrelsen fra samme branche. Det nytter selvfølgelig ikke, hvis bestyrelsen består af folk, der er letvægtere i forhold til direktionen i virksomheden,” siger hun.

Hvis man er i en branche, hvor der er mange mænd, så er det naturligt, at der også er mange mænd i både bestyrelsen og i direktionen. Det er den helt store udfordring i hele fødekæden, hvis det er meget mandsdomineret, hvor man skal arbejde sig hele vejen op. Så vil der statistisk set også komme flest mænd gennem ledelsesniveauerne i virksomheden.

Det er klart, at det kommer til at gå for langsomt med at øge andelen af kvinder i bestyrelser, hvis vi udelukkende sammensætter bestyrelsen efter det her respektable, men lidt gammeldags mindset. Altså at alle bestyrelsesmedlemmer skal have været CEO’s i en stor tilsvarende virksomhed. Det bliver vi nødt til at gøre op med og tænke nye veje.

Agnete Raaschou-Nielsen mener, at man i søgningen efter nye bestyrelsesmedlemmer skal tænke meget bredere omkring relevante fagkompetencer. Hun mener, at man skal tænke en bredere i virksomhederne omkring de fagkompetencer, man har brug for, og ikke kun traditionelle branchekompetencer. Altså hvor man typisk går efter bestyrelsesmedlemmer fra samme branche.

Driver man for eksempel en forskningsvirksomhed, så kan det være relevant at få en professor ind, som er ekspert inden for et relevant forskningsfelt, mener hun. Det gør ikke noget, at professoren ikke har den samme ledelseserfaring eller kommercielle indsigt, som CEOs vil have, for professoren skal nemlig bidrage med specialviden, som de andre i bestyrelsen ikke har den samme viden om.

Det kan også være en kvinde, som har et stort kendskab til håndtering af det politiske niveau, så kunne det jo være, at man kunne finde en tidligere politiker. Eller det kan være én der har en digital eller IT-faglig baggrund. Der er en bevægelse i gang, og jeg tror vi vil se flere bestyrelsesposter, som er lidt skæve i forhold til det, der har været traditionelle krav til tung topledelse,” siger Agnete Raaschou-Nielsen.

Agnete Raaschou vil ikke komme med et opråb til andre virksomheder. Hun har en stor forståelse for, hvor svært det kan være at finde de rette kandidater, når der er så få kvinder, som sidder som CEOs. ”Det er ikke let. Men det er noget med at ville og have fantasien og forestillingsevnen til at se, hvem der kunne fungere godt. Man skal tænke en lille smule ud af boksen. Så er der rigtig meget, der kan lade sig gøre,” siger hun.

Men hvorfor er det overhovedet nødvendig, at have flere kvinder i bestyrelserne, hvis de ikke tager det store slæb med at arbejde sig op?

”På dette niveau i samfundet, hvor der tages mange tunge beslutninger, virker det ikke så moderne, at der er fora’er, der er fuldstændig umangfoldige. Og der vil jo være en forventning blandt yngre mennesker og kvinder, om at kunne se sig selv repræsenteret i samfundet. Set fra virksomhedernes synspunkt, så er det en begrænsning, at man bemander – i det her tilfælde bestyrelser – med udelukkende det ene køn, da mangfoldighed give en bredere debat i bestyrelserne til gavn for virksomhederne, siger Agnete Raaschou-Nielsen.

 

 

Seneste artikler

Fem erfaringer fra CEO’er, der tiltrådte under coronakrisen

Hvordan har det været at overtage ledelsen i en virksomhed midt under en stor krise, hvor man måske ikke engang havde mulighed for at...

COVID-19 har kostet mange CFO’er jobbet

Under coronakrisen har stemningen været anspændt i mange direktioner, og det er normalt ikke CEO’en, men CFO’en, der må gå, når finanserne strammer til,...

15 temaer for bestyrelsesarbejdet i fortsat krisehåndtering

Mange har arbejdet hjemme under coronakrisen, og har fundet ud af, at de godt kan lide det, ligesom virksomhederne ser mulighed for at spare...

Seneste Temaer

Gratis 

e-bog

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

- og modtag Ole Borchs bog Succes I En Dansk Bestyrelse

Gratis 

e-bog

Tak for din tilmelding

Vi har sendt en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding

Hvis du allerede er tilmeldt, så modtager du en mail med bogen.