Størst ansvarsrisiko ved manglende spørgelyst

Bestyrelsen har et ansvar for at føre tilsyn og kontrol med direktionen.

Bestyrelsesmedlemmer udsætter sig generelt for stor ansvarsrisiko ved ikke at stille de nødvendige uddybende spørgsmål til selskabets direktion.

En bestyrelse i en virksomhed udsætter sig normalt for størst risiko, hvis den ikke fører den fornødne kontrol med direktionen. Bestyrelsen er nødt til at have tillid til direktionen. Men bestyrelsen holder jo normalt kun møder en gang hver anden eller tredje måned. Derfor får bestyrelsen normalt kun oplysninger, som direktionen vælger at videregive.

Bestyrelsen skal føre tilsyn. Men bestyrelsen har ansvaret for, der føres ordentligt tilsyn med direktionen. Det betyder ikke, at bestyrelsen har ansvaret for alt, hvad direktionen gør. Hvis direktøren tager af kassen, og bestyrelsen ikke har grund til at tro det, så hæfter bestyrelsen ikke for det.

Men bestyrelsen har ansvar for at føre tilsyn med direktionen. Og hvis man ikke gør det ved at stille de nødvendige spørgsmål, kan bestyrelsen ifalde ansvar.

Problemstillingen er særlig aktuel i ejerledende virksomheder. I en ejerledet virksomhed sidder bestyrelsen der ofte, fordi den skal være der. Da ejerlederen også bestemmer i dagligdagen har han selvfølgelig større råderum, og det kan være selektivt, hvad ejerlederen vælger at tage op i bestyrelsen.

De enkelte bestyrelsesmedlemmer skal passe på med at anvende en bestyrelsesansvarsforsikring som sovepude. Det kan man ikke bruge den til. Men bestyrelsesansvar bliver normalt først bliver relevant, når selskabet går konkurs, og det derefter afsløres, at bestyrelsen måske har sovet i timen.

Alternativet er jo, at der hvor selskabet ikke går konkurs, men hvor bestyrelsen forinden bliver opmærksom på problemerne med mangelfuld rapportering, hvor konsekvensen kan blive , at direktøren fyres.

Ethvert selskab med en bestyrelse bør overveje en bestyrelsesansvarsforsikring. Man bør selvfølgelig forholde sig til, hvad det koster. Og så skal man også gøre sig klart, at der ofte er begrænsninger i dækningen, eksempelvis omkring risici i USA. I mange tilfælde vil forsikringsselskabet ikke dække krav, som kan rejses i USA.

Bestyrelsesansvaret bevæger sig dog hele tiden. Med den danske Culpa-regel er udgangspunktet, at grænsen mellem det hændelige og det uagtsomme bestemmes af en eventuel afvigelse fra et anerkendt adfærdsmønster, og den slags adfærdsnormer kan som bekendt ændres over tid.

Netop det er sket det seneste tiår efter de amerikanske og europæiske erhvervsskandaler og anbefalinger for god selskabsledelse. I erhvervslivet er der sat ekstra meget fokus på en klar og entydig arbejdsdeling mellem bestyrelse og direktion, om etablering af risikostyringssystemer og rapportering herom, samt om evaluering af direktionens resultater og præstationer.

De enkelte bestyrelsesmedlemmer har en række forsvarsmekanismer, som ved mistanke om uregelmæssigheder eller mangelfuld oplysning om selskabets udvikling kan tages i brug.

For det første kan bestyrelsesmedlemmer kræve indkaldelse til ekstraordinære møder. For det andet kan man kræve revisors deltagelse på bestyrelsesmødet.

For det tredje kan man slippe for ansvar ved at nedlægge sit hverv og fortælle relevante personer eller myndigheder, hvorfor man gør det. Men det hjælper ikke at blive væk fra møderne.

Artiklen er baseret på en tidligere artikel med advokat John Korsø Jensen