Derfor lægger dansk CEO kritisk rapport åbent frem

Den globale minegigant Rio Tinto med danske Jakob Stausholm i spidsen har som noget helt usædvanligt fremlagt en konsulentrapport om, hvor dårligt arbejdsmiljøet er i virksomheden. Og det er virkelig dårligt, bl.a. med udbredt mobning. I stedet for at forsøge at gå under radaren, har selskabets ledelse valgt tage livtag med problemerne. Det kan gøre det nemmere at tiltrække både investorer og medarbejdere.

De fleste større virksomheder gennemfører jævnligt undersøgelser af medarbejdernes tilfredshed. En bredere offentlighed hører næsten kun om disse undersøgelser, når der er fremgang i arbejdsglæden. Så enten bevæger verden sig mod et zenit af vidunderlige arbejdspladser, eller også går ledelserne stille med dørene, når tilfredsheden falder.

Lad os tage for givet, at det sidste er tilfældet (selv om det ikke udelukker, at arbejdspladser også er blevet bedre). En topledelses naturlige instinkt vil tilsige den at gå stille med sine fiaskoer og endnu mere stille, hvis der også er regulære svigt fra ledelsens egen side.

Men er det den rigtige vej at gå?
Ved at holde det beskidte vasketøj skjult, undgår man selvfølgelig noget dårlig PR her og nu. Men omvendt, ved at udstille dårligdommene for alverden, sender ledelsen det ultimative signal om, at den vil gøre noget for at løse problemerne.

Det er den jo nødt til, når nu disse problemer er kendt for alverden. Det er et positivt signal ikke bare til investorerne, men i nok så høj grad til nuværende og kommende medarbejdere, som det er blevet sværere at fastholde og rekruttere – og som jo nok kender sandheden alligevel.

Et af verdens største mineselskaber, britisk/australske Rio Tinto, der har den tidligere Mærsk-chef Jakob Stausholm som CEO, har valgt den radikale løsning at fortælle åbent om, hvor dårlig en arbejdsplads virksomheden er for de næsten 50.000 medarbejdere. For en meget stor del af dem har det i perioder været meget ubehageligt at møde på arbejde fremgår det af en eksternt udarbejdet rapport, der for nylig blev offentliggjort.

”Oplysningerne i denne rapport er dybt foruroligende for mig og må også være det for alle andre, der læser dem. Jeg giver min dybfølte undskyldning til alle på holdet, nu og i fortiden, som har lidt på grund af denne adfærd. Det er ikke sådan et selskab, vi vil være. Jeg føler skam og enorm fortrydelse, ved at have erfaret omfanget af mobning, sexchikane og racisme i Rio Tinto”, udtalte Jakob Stausholm i den medfølgende pressemeddelelse.

Mineselskaber har et notorisk dårligt ry. Når menneskeheden forbruger naturressourcerne hurtigere, end det er bæredygtigt på langt sigt, er det konkret dem, som graver mineralerne op af jorden og tjener på det. Ofte er det tilmed sket uden den store omtanke for hverken den lokale natur eller de lokale samfund. Den bebrejdelse har også lydt specifikt mod Rio Tinto.

Samtidig foregår arbejdet ofte ved, at medarbejderne bliver udsendt og arbejder i en mine i f.eks. nogle måneder, før de igen vender tilbage til hjemmet. Det indebærer, at medarbejderne arbejder koncentreret i mange uger, og i de få fritimer sover de – eller keder sig. I den stemning opstår nemt gnidninger. Endvidere har mineselskaberne traditionelt en maskulin kultur, på den dårlige måde.

Mineselskaber kan ikke undværes
Men verden kan ikke bare ekskludere mineselskaberne. Mange af de mineraler, de udvinder, er for det første helt nødvendige for den grønne omstilling. For det andet er selskaberne nøglespillere i henseende til at øge bæredygtigheden i udvindingen generelt.

Derfor – og for at sikre tilgængelig arbejdskraft – har mineselskaberne både en interesse i og en mulighed for at tage deres plads i det gode selskab af ordentlige, samfundsansvarlige virksomheder. Og det er den bestræbelse, Jakob Stausholm har reageret på med den usædvanlige bodsgang i al offentlighed.

Rapporten viser, at 12 procent af medarbejderne i Rio Tinto har oplevet racisme indenfor de seneste fem år. Generelt rammer det især de udsendte medarbejdere, men der er en stor koncentration af racisme mod visse lokale grupper af medarbejdere – f.eks. aboriginals i Australien. En stor del af racismen er måske en variant af et endnu mere udbredt problem, nemlig mobning. Det har hele 52 procent af medarbejderne oplevet. Jakob Stausholm har lovet, at der bliver iværksat konkrete initiativer for at skabe et bedre arbejdsmiljø i virksomheden.

Sten Thorup Kristensen