Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 9

Guide: Undgå disse tre faldgruber ved CEO-skifte

Om et CEO-skifte bliver en succes eller fiasko afhænger af mange faktorer. Men der er især tre faldgruber, som bestyrelsen, ifølge konsulentfirmaet Russell Reynolds, gør klogt i at undgå.

Et generationsskifte i topledelsen, også kendt som CEO-succession, er en kompleks og udfordrende proces. Men det er også en mulighed for fornyelse: Ny energi og friske perspektiver. En omfattende undersøgelse med data fra over 13.000 CEO-skift gennem fire årtier konkluderer, at CEO-skift kan skabe positivt momentum, fremme innovation og føre til væsentlige strategiske ændringer.

Manglende forberedelse kan medføre betydelige risici og omkostninger. For eksempel viser en undersøgelse af verdens 2.500 største børsnoterede selskaber, at virksomheder i gennemsnit mister 1,8 mia. USD i aktionærværdi, når de uventet må afskedige deres CEO.

Processen med at vælge en ny CEO kan let blive afsporet af mange faktorer, herunder psykologiske forudindtagede præferencer, som ifølge Russell Reynolds Associates kan udfordre selv de mest erfarne ledere og virksomheder. Disse psykologiske aspekter fører ofte til, at man træffer det forkerte valg. Nedenfor præsenteres tre typiske faldgruber ved CEO-skifte.

Faldgrube 1: Introducer successionsemnet tidligt for nuværende CEO. Selvom bestyrelsesmedlemmer er klar over, hvor stor betydning et CEO-skifte har for virksomheden, udskyder de ofte diskussionerne til fordel for mere presserende emner.

En undersøgelse fra Russell Reynolds Associates i 2022 viste, at CEO-skifte lå helt nede på en niendeplads over bestyrelsernes prioriterede emner. Derfor bør bestyrelser starte samtalerne om den fremtidige CEO i bedre tid. Typisk er der tre naturlige tidspunkter, hvor bestyrelsen kan nævne emnet for første gang:

1) På den nye CEO’s første dag. Dette kan måske virke mærkeligt, men det hjælper med at normalisere diskussioner om CEO-skifte fra start af.

2) Efter den første evaluering. Hvis det ikke gøres fra starten, er den anden naturlige milepæl lige efter den første evaluering.

3) Ved midtvejsevalueringen af strategiplanen. Dette giver anledning til bestyrelsen om at stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende CEO er den rette person til at udføre den næste strategi.

Faldgrube 2: Udarbejd et blueprint. Når tiden er inde til at vælge den næste CEO, begår bestyrelsen ofte en af to fejl: Nogle bestyrelsesmedlemmer foretrækker kandidater, der er et spejlbillede af forgængeren, især hvis den nuværende har en stærk track record. Andre modarbejder den tendens ved at søge en modsætning af forgængeren.

Begge dele er hverken rigtigt eller forkert. Grundlæggende handler det om, hvorvidt bestyrelsen er enige om, hvilken type person, der vil være den bedste CEO for virksomheden i den kommende periode. De bør lave et blueprint over den ideelle CEO.

Hvis bestyrelsen springer blueprint-trinet over, fører det ofte til uenighed om, hvad de søger. Ofte viser uenigheden sig først, når bestyrelsen er langt inde i processen, har mødt kandidater og ikke kan blive enige med hinanden om, hvem der er den mest egnede kandidat.

Det er ikke nødvendigt at udelukke den nuværende CEO ved udviklingen af blueprintet. Faktisk vil den nuværende CEO sandsynligvis have indsigt i, hvad virksomheden har brug for på den fremtidige vej, og hvilke karakteristika, evner og erfaringer, der vil være nødvendige.

Faldgrube 3: En fair og effektiv proces. Enhver form for forandring er forstyrrende. Virksomhedens flow vil blive brudt, og der vil måske opstå uro omkring, hvem den næste CEO bliver. Der vil opstå sladder om hvilke kandidater, der er med i slutræset, og hvilke konsekvenser det vil have for virksomheden, strategien og de enkelte medarbejdere. Hvis denne periode håndteres dårligt, kan det resultere i uengagerede ledere, sladder og mistro til virksomhedens bestyrelse.

Derfor bør de kandidater, der ikke blev valgt, informeres om beslutningen med rettidig omhu og gives mulighed for at drøfte muligheder eller usikkerheder omkring deres fremtid. Altså, de bør få en retfærdig proces.

Endelig må den afgående CEO heller ikke overses. Afgående CEO oplever ofte en række både positive og negative følelser i forbindelse med, at de træder af. De føler sig ofte marginaliseret, når annonceringen er foretaget. Og alligevel er deres rolle ikke helt slut, da de sandsynligvis skal støtte den nye CEO i en overgangsperiode.

MAL

Karriereudvikling øverst på HR-dagsorden. Her er tre taktikker.

Coronatidens nedlukninger og efterfølgende større udbredelse af hjemmearbejde har gjort mange yngre medarbejdere usikre på, hvor de står i karrieren. Heldigvis kan de nye digitale redskaber også bruges til at rette op på dette, så karriereudviklingen faktisk bliver mere effektiv, end den var før.

Alle ved det: I en tid med mangel på arbejdskraft må virksomheder gøre sig lækre som arbejdsgivere. Og det hensyn er bare blevet endnu større post-corona, hvor det ikke bare handler om at kunne hyre og fastholde ansatte, men også om at få dem til at møde op på kontoret og holde kontakten til deres kolleger.

Derimod vil det nok overraske de fleste, hvad den vigtigste komponent i disse bestræbelser er. Ifølge Heidrick & Struggles er det hverken kontorindretning eller personalearrangementer. Det er noget mere praktisk anvendeligt for medarbejderne: Karriereudvikling. Ifølge en guide på konsulentfirmaets hjemmeside det konkrete enkeltpunkt, som flest HR-chefer (godt en tredjedel) peger på som det vigtigste lige nu.

Det er især de yngre generationer på arbejdsmarkedet, der er optagede af, at de bevæger sig fremad i karrieren. Sådan vil det altid være, men lige nu er der god grund til, at de er bekymrede. De har arbejdet hjemmefra gennem et par år, og de kan have svært ved at vurdere, hvor de står.

I den situation lader de sig endnu mindre end sædvanligt spise af med højtidelige forsikringer og politikker fra arbejdsgivernes side. De vil have noget konkret. Konsulentfirmaet foreslår tre taktiske greb til at tilfredsstille denne efterspørgsel:

Overvej virtuelt lederskab: Det første greb er simpelt: Når man arbejder hjemmefra, er det mindre vigtigt, at man er fysisk tæt på sin arbejdsplads. Dermed kan man også stille medarbejderne lederstillinger, de tidligere var afskåret fra af rent geografiske årsager, i udsigt – og endda selv få en smidigere organisation.

Det vil naturligvis sjældent være ideelt, at en chef ikke kan være jævnligt sammen med sine medarbejdere. Men i en kortere periode går det ofte alligevel, og det kan være langt at foretrække, hvis alternativet er at rekruttere en helt ny chef udefra, mens den interne kandidat selv siger op fra virksomheden.

Hjælp medarbejdere til at hjælpe sig selv: En ambitiøs medarbejder vil i langt de fleste tilfælde selv arbejde med udviklingen af sin karriere (og hvis ikke, kan det næsten være lige meget). Det er altså ikke bare et spørgsmål om, hvordan virksomheden kan løfte medarbejderen frem, men også hvordan den kan understøtte det, som han eller hun selv gør.

Her kan de digitale kommunikationsformer, som vi har vænnet os til, igen bruges. Mentorprogrammer er blevet nemmere at opsætte og vedligeholde, fordi det ikke længere er så vigtigt, at parterne mødes fysisk jævnligt, eller overhovedet. Man kan altså forbinde medarbejderen under udvikling med den helt rigtige mentor, uanset hvor i verden denne befinder sig. Man kan også oprette fora, hvor medarbejdere på tværs af organisationen kan inspirere og støtte hinanden.

Et godt og tidløst råd er at følge de største talenter ekstra tæt – f.eks. med udviklingssamtaler hvert halve år. Det er måske noget, virksomhederne tenderer mod at forsømme i hverdagens travlhed, men i den nuværende situation er det ekstra vigtigt at huske det. Og igen, de digitale løsninger giver mulighed for at invitere flere, som kunne have relevante input til medarbejderen, med til udviklingssamtalerne.

Bliv bedre til den digitale kommunikation: En forsknings- og udviklingsafdeling fortalte om et problem, den konstaterede under coronaen: Når møderne var digitale, blev forskerne endnu mere fokuserede på at præsentere data og tekniske detaljer for cheferne – som på deres side var frustrerede, fordi de især gerne ville høre om bundlinjen; altså de muligheder og udfordringer, produkterne under udvikling førte med sig.

Anekdoten er meget typisk: Selv om de digitale møder har fordele, har de også ulemper; herunder at man har svært ved at fornemme hinanden. Det skal man arbejde med, hvis de digitale møder for alvor skal have brugbarhed i sammenhæng med karriereudvikling.

Et forslag er simpelthen at holde kurser i, hvordan man deltager i et digitalt møde. Alle kan finde ud af at logge sig på, men det handler også om at kende de tilknyttede features, der kan få en diskussion til at forløbe smidigt, og at forstå de psykologiske begrænsninger i mødeformen.

Sten Thorup Kristensen

Mange fordele ved at lade aktionærer nominere nye bestyrelsesmedlemmer

Nyt studie har undersøgt forskelle, fordele og ulemper ved at lade aktionærerne deltage i nomineringen af nye bestyrelsesmedlemmer. Det er en model, der især bruges i nordiske lande. 

Den nordiske model, hvor aktionærer er med til at nominere nye bestyrelsesmedlemmer, rummer mange fordele for virksomhederne sammenlignet med de virksomheder, hvor det kun er bestyrelsen, der nominerer nye kandidater. 

Det konkluderer Laura Arranz-Aperte og Therese Strand I et studie offentliggjort i det spanske tidsskrift Spanish Journal of Finance and Accounting og gengivet i CBS forskningsudgivelser i Danmark. 

”Mens nomineringsudvalg bestående af siddende bestyrelsesmedlemmer er almindelige over hele verden, anbefales det at anvende nomineringsudvalg bestående af aktionærer, en såkaldt SNB eller Shareholders’ Nomination Board i flere nordiske lande” skriver de to forfattere, der især har studeret eksempler fra Finland, som de kalder for ”unikke”. 

I deres studie påviser de blandt andet, at bestyrelser, hvor aktionærerne har været med til at nominere nye medlemmer, sidder bestyrelsesmedlemmerne typisk i kortere tid i bestyrelserne. Der er desuden færre medlemmer med en høj alder. 

”Vi finder også dokumentation, der tyder på en højere følsomhed over for virksomhedens resultater: Den gennemsnitlige bestyrelsesperiode er stærkere relateret til virksomhedernes præstationer i tilfælde af SNB-virksomheder, og forholdet mellem bestyrelsesperiode og tilstedeværelsen af erfarne direktører er mere relateret til præstationer i SNB-virksomheder. Alt i alt understøtter vores resultater påstanden om, at SNB’er kan være nyttige værktøjer til at vende bestyrelsesstrukturer og knytte det enkelte bestyrelsesmedlems præstationer til virksomhedens præstationer” skriver forfatterne Laura Arranz-Aperte og Therese Strand. 

Abstract fra det spanske tidsskrift kan læses her https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/02102412.2022.2037120?src= 

Samme abstract kan også læses på CBS side over forskningsudgivelser her https://research.cbs.dk/en/publications/the-nordic-nomination-committee-and-board-tenure-an-empirical-inv 

Den nye CFO-profil: Her er fire arketyper

Den ideelle CFO-profil er under stadig forandring, og opgaverne bliver flere og flere. Ved nyansættelser skal bestyrelse og CEO derfor også overveje CFO’ens omstillingsparathed, og hvilke særlig profil CFO’en skal have. Konsulenthus gennemgår fire arketyper på den nye CFO.

CFO-rollen har de seneste år undergået store forandringer, men en teknisk dygtig og generelt velkvalificeret kandidat vil stadig være udgangspunktet. Men for, at en vellykket ansættelse af en ny CFO skal lykkes, er det lige så vigtigt at overveje det fremtidige potentiale. Det handler om, hvordan en kandidat kan tilpasse og udvikle sig.

Den bedste beslutning tages altså, når man overvejer hvilken kandidat, der bedst passer til både nuværende og fremtidige behov. I en guide gennemgår konsulenthuset EgonZehnder, hvilke færdigheder og kompetencer, der bør stilles til en CFO i dag. Der gennemgås også fire CFO-arketyper, og hvad de hver især bringer til bordet.

I takt med, at CFO-rollen er blevet mere kompleks, er spændet for rollen ligeledes udvidet. CFO’en fungerer nu som en form for co-pilot i virksomheden – CEO’ens højre hånd. En anden karakteristik er en større fleksibilitet.

CFO’er skal også være nysgerrige på verden omkring sig. Mindre ’bokstænkning’ og mere åbne øjne. CFO’er har ofte ansvaret for ESG-agendaen. De har en unik rolle til at kunne identificere sammenhænge mellem ESG-initiativer og virksomhedens resultater – og kommunikere disse til interne og eksterne interessenter.

Også digitalisering spiller en afgørende rolle i CFO-funktionen. Det er et ’must-have’, at CFO’en er i front med den digitale udvikling, da det vil kunne optimere arbejdet i mange aspekter.

Nøglekompetencerne

1) Solid finansiel baggrund: Herunder erfaring inden for regnskab, budgettering, kapitalmarkeder og finansiel planlægning.

2) Strategisk mindset: Bør kunne se det store billede og forstå de finansielle konsekvenser af beslutninger. Forstå og afkode finansielle data og være i stand til at udvikle langsigtede finansielle strategier.

3) Håndtere risikostyring: Identificere og håndtere potentielle risici for virksomheden, herunder markeds- og økonomiske risici, samt give vejledning om, hvordan man minimerer dem.

4) Effektiv kommunikator: Bør være i stand til at kommunikere klart og effektivt med både det interne team, CEO’en, bestyrelsen, investorerne og det generelle marked.

5) Godt lederskab: En stærk leder, der er i stand til at motivere, inspirere og skabe tillid.

6) Tilpasningsevne: Med det konstant skiftende miljø skal CFO’en være i stand til at håndtere nye udfordringer og gribe nye muligheder.

7) Relevant erfaring: Gerne fra virksomheder fra lignende sektorer eller af lignende størrelse.

Fire CFO-arketyper

Den operationelle CFO: Med en direkte ledelsesstil og en handlingsorienteret tankegang er denne type CFO særligt dygtig til at opnå hurtige resultater. Den operationelle CFO arbejder effektivt sammen med meget strategiske CEO’er. Sådan et samarbejde sikrer en harmonisk balance mellem den daglige drift og den overordnede strategiske vision.

Den strategiske CFO: Den strategiske CFO spiller typisk en central rolle i udviklingen og gennemførelsen af virksomhedens overordnede strategi. Denne rolle kræver en dyb forståelse af virksomhedens mål og de aktuelle markedstendenser. Med en bred viden om både interne og eksterne faktorer kan den strategiske CFO effektivt identificere nye forretningsmuligheder og potentielle risici.

Super controller CFO: Tidligere var dette den mest almindelige CFO-arketype. Disse personer har en dyb forståelse for regnskab, processer, systemer og kontrolforanstaltninger. Denne type CFO er typisk mest effektiv i situationer, hvor tilliden til markedet skal genoprettes og man derfor går ’all in’ på governance og kontrol.

Den eksternt-fokuserede CFO: Denne arketype er generelt mest effektiv, når der er stærke funktionelle teams under og omkring dem til at understøtte og supportere i de generelle finansfunktioner som regnskab, planlægning, skat osv. Typisk erfaring med M&A, kapitalmarkeder, investor relations. Har ofte et omfattende netværk, er uafhængigt tænkende og har stor strategisk indsigt.

MAL

Topledelsens prioriteringer i en tid med forandringer

Hvilke opgaver og problemstillinger anvender topledelserne i de store globale virksomheder aktuelt mest tid på? Det har konsulenthuset SpencerStuart spurgt topledelserne om. Og svarene er ikke umiddelbart det, man kunne forvente.

Udfordringer, forandringer og kriser står i kø og udgør en voksende hovedpine for CEO’er globalt. Det er blevet ’the new normal’. Konsulenthusets undersøgelse viser, at selvom disse ydre problemstillinger afføder bekymringer og søvnløse nætter, er det ikke disse emner, der optager CEO’erne mest.

Andre temaer står øverst på topledelsernes dagsorden. Nemlig de emner, som de kan håndtere mere konkret. Ledere vælger altså at prioritere og fokusere på de områder, hvor de har direkte kontrol. De områder, som de kan ændre på og skabe forandringer.

Konklusionen fra SpencerStuart er baseret på kvantitative data og tusindvis af kvalitative svar, konsulenthuset har indhentet. Erhvervslivets topledere er mest fokuserede på emner, de har mere direkte kontrol over. Og det handler først og fremmest om virksomhedskultur og adgangen til talent eller mangel på samme.

Kultur er afgørende. Virksomhedskulturen er en topprioritet for ledere, og det vurderes faktisk som værende den vigtigste prioritet af alle. 75 pct. af CEO’er og bestyrelser har angivet, at kultur er et område, de aktivt arbejder med. Dette fokus kan hænge sammen med den næststørste prioritet: adgangen til talent.

En positiv virksomhedskultur og oplevelsen af en god arbejdsplads med et godt purpose afføder inspirerede og motiverede medarbejdere. Og tilfredse medarbejdere har langt bedre forudsætninger for at være agile, respondere hurtigt og være fleksible. De har også større forståelse og er mere lydhøre over for forandringer. Kultur ses altså som grundstenen i at skabe en arbejdsstyrke, der er klar til fremtiden.

Sikring af toptalent. Den næststørste prioritet er fastholdelse af medarbejdere og jagten på nye talenter. 69 pct. af ledelser angiver, at arbejdsstyrken og adgangen til talent er en løbende prioritet. Her ses dog en stor udfordring i, at medarbejdere ofte er mindre engagerede, end deres ledere går og tror. 65 pct. af medarbejderne vurderer deres engagement som gennemsnitligt eller lavere, sammenlignet med tidligere år.

Miljøspørgsmål taber momentum. En anden topprioritet er miljø og klima. Men det er også en dagsorden, som er rykket lidt nedad i rangorden. Ikke alle topledere er enige om, hvor meget de røde alarmklokker ringer. Ledere i Nordamerika er mindre tilbøjelige til at prioritere miljøspørgsmål sammenlignet med deres kollegaer i Europa og Asien.

Generelt viser konsulenthusets undersøgelse faldende ’sense of urgency’ omkring bæredygtighed, miljø og klima, hvilket ikke rigtigt stemmer overens med samfundsstemningen. SpencerStuart skriver, at det er vigtigt, at topledere nøje definerer de bæredygtighedsinitiativer, de forfølger, og den værdi, de forventer at opnå, snarere end at igangsætte projekter bare “fordi det er det rigtige at gøre.”

AI vil ændre alt – men ikke endnu. Også kunstig intelligens (AI) er kommet på dagsordenen. Men med en vis tøven. På trods af mange avisoverskrifter om, hvordan generativ AI vil revolutionere alt, går ledere stadig relativt forsigtigt frem. Kun 40 pct. af lederne betegner generativ AI som en prioritet, de allerede arbejder på, mens 27 pct. oplyser, at de har planer om at adressere det i fremtiden.

Forsigtighed med politik. En dagsorden, som også bliver stadigt mere påtrængende, er topchefernes involvering i politiske spørgsmål. Bør man som erhvervsleder engagere sig offentligt i nuancerede politiske og sociale spørgsmål? Hvis ja, hvordan?

Og hvilke konsekvenser kan det potentielt have for virksomhedens brand, hvis man går ind i debatten – eller hvis man forholder sig neutralt ved at undlade at sige noget? Globalt føler 45 pct. af toplederne et moderat pres for at adressere politiske spørgsmål offentligt.

I Nordamerika føler ledere sig mindre pressede end deres europæiske kollegaer. Kun 37 pct. af lederne i Nordamerika føler højt eller moderat pres for at engagere sig i politiske spørgsmål mod 59 pct. af de europæiske CEO’er.

Interessant nok foretrækker 67 pct. af medarbejderne, at virksomheder undgår offentligt engagement i politiske spørgsmål. Dette stemmer overens med den strategi mange (46 pct.) vælger at køre med, nemlig forsigtighed og minimal involvering.

MAL

Guide: Inflation gør indkøbschefens rolle strategisk

I en situation, hvor priserne på leverancer stiger med forskellig hast, og hvor det kan være svært overhovedet at fremskaffe visse typer af varer, er det ikke længere nok, at man sørger for at få de bedst mulige priser her og nu. Indkøbschefen må også give råd og vejledning om alternativer – f.eks. om samme resultat kan opnås med en anden komponent eller råvare, som måske nu er relativt billigere end før.

Den gode indkøbschef finder de bedste og billigste leverandører og sørger for løbende at spille nuværende og potentielle leverandører ud mod hinanden, så de forbliver skarpe. På den måde sparer virksomheden penge, hvilket øger bundlinjen og sender aktiekursen i vejret.

Sådan har opfattelsen groft sagt været gennem de seneste årtier, og naturligvis har den nuværende situation med inflation og svigtende forsyninger ikke gjort det mindre vigtigt at holde styr på omkostningerne.

Men de seneste års udvikling har også gjort rollen som indkøbschef mere strategisk, anfører McKinsey i en guide. Humlen er, at det med blot at sørge for leverancerne af de varer og tjenester, som de enkelte afdelinger skal bruge, kun er velfungerende, når markederne også er velfungerende. Det har de i høj grad været, siden verdenshandlen åbnede sig mod nye økonomier fra omkring 1990.

Priser var i de fleste tilfælde nogenlunde stabile og forudsigelige, og kiggede man rundt i verden, kunne man finde adskillige alternative leverandører. Nu er situationen, at priserne stiger på de fleste varer og tjenester, men ikke lige meget. Og nogle råvarer og komponenter er det slet ikke muligt at få hjem. Det kan fuldstændigt ændre forudsætningerne bag en virksomheds drift, og nogle processer er måske ikke længere rentable.

Løsningen kan være at købe en billigere, men ringere, råvare. Men det kan også være at købe en dyrere, som til gengæld sikrer forsyningssikkerheden, så man ikke skuffer sine egne kunder. Det er indkøbschefens nye opgave at give de enkelte afdelinger – og topledelsen – informationer om hvilke forskellige muligheder, der findes i markedet.

McKinsey nævner på basis af egne erfaringer hos sine kunder nogle eksempler på, hvordan indkøbschefer konkret har fået eller tiltaget sig nye roller:

1) I en forsyningsvirksomhed satte afdelingen med ansvar for forsyningskæder og indkøbschefen sig sammen og reformerede en lang række processer omkring indkøb. Det handlede f.eks. om at standardisere de varer og tjenester, man indkøbte, så man kunne købe dem i større klumper. Også det formelle setup omkring kontrakter og governance blev ændret.

2) En industrivirksomhed, der kunne se, at der ustandseligt tikkede prisstigninger ind fra leverandørerne, satte sig for at få et præcist overblik over, hvad der skete. Hver prisændring blev omhyggeligt registreret og analyseret i sin helhed, sådan at virksomheden fik bedre overblik over omkostningerne, bl.a. med den effekt, at man opnåede en bedre indeksering af egne salgspriser.

3) Der bliver tænkt kreativt om at få forsyninger frem fra leverandører i fjerne lande. Nogle søger nye leverandører, der er tættere på. Men McKinsey nævner også et eksempel på en virksomhed, der simpelthen købte et fragtfly, så det selv kan hente varerne hos de asiatiske leverandører.

4) Før pandemi og krig var det en trend, at store virksomheder købte startups, der besad en teknologi, som kunne blive interessant i fremtiden. Nu er fokus skiftet, og man opkøber i stedet underleverandører for at sikre, at man i det mindste står først i køen hos dem.

Der er også simple tricks, som man kunne have brugt når som helst, men som man først har fået idéen til i den nuværende situation. Et miniselskab forlangte således af bestilte montører, at afregning skete pr. påbegyndt kvarter, og ikke pr. påbegyndt time. Det alene slog 5-8 procent af regningerne. Man må dog forestille sig, servicevirksomhederne hen ad vejen finder ud af at justere sine priser tilsvarende.

McKinsey er ikke det eneste konsulenthus, der giver råd om at håndtere inflation. Det gør de mere eller mindre alle sammen. Men McKinsey har en anden original indfaldsvinkel: At virksomhederne skal prøve at tænke som de centralbanker, der lige nu spekulerer over den præcise timing af renteforhøjelser og afvikling af støtteopkøb. Centralbankerne er ”på” konstant, og på samme måde skal virksomhederne hele tiden overveje, hvordan f.eks. kunderne oplever ændringer i produkter og priser, og hvordan konkurrencesituationen ændrer sig.

Sten Thorup Kristensen

Topledere skal give slip og forløse de ansattes energi

Gennem tiderne har mange topledere drømt om at udpege en retning for derefter at læne sig tilbage og iagttage de dygtige og engagerede medarbejdere gøre arbejdet. I en hastigt foranderlig verden er det en vision, der er værd at gå efter, fordi den skaber en fleksibel og dynamisk organisation. Men visionen når aldrig et endepunkt – topledelsen må hele tiden justere det grundlag, som de ansatte tager udgangspunkt i.

Hvis nogen kan huske så langt tilbage som til 2019, talte man dengang om, hvor hastigt foranderlig verden var blevet. Vi skrev også om det her på siderne. Meget af det handlede grundlæggende om digitalisering. Dels i form af nye teknologier, der ændrede brancher og forbrugsmønstre, dels i form af sociale medier, der var en rugekasse for nye strømninger; fra de kortsigtede shitstorme til langsigtede dagsordener om f.eks. klima og diversitet.

Årene siden har mindet om, at store begivenheder af mere klassisk art – først pandemi, så krig – i endnu højere grad kan vende op og ned på virksomhedernes vilkår. Rekrutteringsfirmaet SpencerStuart skriver i en guide , at disse nye erfaringer blot giver endnu mere vægt til en nytænkning af topledelse, hvor toplederne i mindre grad er en flaskehals i de konkrete aktiviteter, og dermed heller ikke hæmmer den fleksibilitet, der er behov for, når omverdenen forandrer sig.

Denne tankegang er langt fra ny. Der har til alle tider været en erkendelse af, at i store organisationer er der mange, der føler et ansvar, og de har ofte en passion og tager også et ansvar. Det er ressourcer, man alt andet lige begrænser værdien af, når beslutninger skal forbi topledelsen og passe ind i kasser.

Drømmen, eller måske snarere utopien, er, at topledelsen blot udstikker en retning, og så lade ”maskinen” gøre arbejdet. I nyere tid har denne vision f.eks. været omtalt som værdibaseret ledelse.

Men så enkelt er det naturligvis ikke. Topledelsen vil altid skulle have en aktiv rolle, og den vil også skulle gøre mere end blot formidle budskabet om, hvad virksomheden er til for. SpencerStuart opregner fire punkter, som skal være på plads, for at opnå den optimalt decentraliserede og fleksible organisation:

Klarhed. Der skal være en klart formuleret mission og retning, der konkretiseres gennem vision, strategi, formål og beskrivelse af den ønskede virksomhedskultur.

Prioritering. De kritiske ressourcer skal være tilgængelige og strategisk fordelt med henblik på at maksimere output.

Vitalitet. Medarbejderne fra top til bund skal være inspirerede, og der skal være opmærksomhed på, at de bevarer energien, så de kan og vil engagere sig.

Sammenhæng. Det skal løbende tilses, at alle afdelinger arbejder i samme retning, og at der er en fælles forståelse af de ændringer i omverdenen, der indtræffer.

Med dette på plads, hvad er så toplederens rolle? Grundlæggende vil svaret variere efter, hvilken af to situationer, virksomheden står i: Enten er der for nylig sket en stor forandring, der påvirker virksomheden, eller også er der ikke. Tankegangen er indrettet efter, at det første er tilfældet. I så fald skal topledelsen som det vigtigste koncentrere sig om at afstemme organisationen. Sammenhængen i virksomheden skal sikres i den forandrede verden. Måske skal der formuleres nye strategier eller kulturer, og måske skal også prioriteringen af ressourcer ændres.

Men verden er trods alt ikke mere foranderlig, end at mange virksomheder også oplever lange rolige perioder. Hvor nogle virksomheder f.eks. har haft nok at gøre med at tilpasse sig først pandemien og siden stigende råvare- og energipriser i krigens kølvand, har de to verdensbegivenheder for mange andre virksomheder ikke ført til meget mere end banale ledelsesopgaver.

Er der ro i og omkring virksomheden, er det vigtigt at være opmærksom på, at den dynamiske og fleksible organisation med en høj grad af decentralisering ikke uforbeholdent fører til et lykkeland, hvor man agerer optimalt.

Tværtimod betyder ro også, at der opstår en magelighed i organisationen, ned til den enkelte medarbejder. De finder sig ofte til rette med at gøre ”det man plejer”, og, i lyset af de gode tider, hele tiden skære et lidt større stykke af kagen til sig selv.

For topledelsen vil det være en udfordring at tackle denne organisatoriske inerti. Det er meget sværere at ændre noget, når alle føler, at det går godt, end når der er et åbenlyst behov for at ændre kurs.

Sten Thorup Kristensen

Holse: Globale tektoniske skift stiller nye krav til bestyrelser

Klaus Holse, formand for DI og bestyrelsesmedlem i GN Store Nord, EG, Terma og Macrobond, ser store globale forandringer som de største udfordringer for landets bestyrelsesmedlemmer. Omverdensvilkårene er radikalt anderledes, end hvad danske bestyrelser har været vant til de sidste 20-30 år, siger han i interview med Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge i artikelserien om kriseledelse. ”Hvis ikke bestyrelser i dag bruger tid på og sikrer sig kompetencer omkring deglobaliseringen, AI og cybersikkerhed, mener jeg ikke de lever op til det, man kan forvente af dem”, siger han.

Ifølge Klaus Holse, formand for Dansk Industris bestyrelse, står erhvervslivet midt i en række tektoniske skift i det globale landskab, som stiller danske bestyrelser overfor udfordringer, de ikke har oplevet i flere årtier.

”Usikkerheden er større, end den har været i mange, mange år. Helt overordnet har vi de seneste 30 år været vant til frihandel. Vi kunne handle med alle og producere alle vegne. Nu er det på vej i den modsatte retning. Vi skal vænne os til, at det ikke kommer tilbage lige med det første.”

Hvad betyder det for dig som toperhvervsleder, og hvad betyder det for jeres fokus i Dansk Industri og de virksomheder, hvor du sidder i bestyrelsen?

”Vi skal i langt højere grad være omstillingsparate. Det har vi jo altid skullet, men nu skal du i endnu højere grad være i stand til at tænke tingene til ende, mht. hvordan udviklingen kommer til at se ud på sigt. De beslutninger, vi før kunne tage om, hvor vi skulle producere, eller hvor vi skulle outsource til, er med ét blevet langt vanskeligere. Kan du f.eks. stadig have produktion i Kina? Er Kina stadigvæk et marked, du overhovedet skal være i? Kan du sælge dine varer i Kina og USA samtidig?

Andre vigtige spørgsmål er, hvad vil AI (Artificial Intelligence, red.) betyde for dig? Hvis du som virksomhed arbejder med viden, vil du blive stærkt påvirket af den udvikling. Tag det med at programmere software, som er den type virksomheder, jeg har arbejdet meget med. Her ser vi jo 20-30 pct. produktivitetsstigning ved at anvende GitHub CoPilot (AI redskab til at programmere, red.). Hvis ikke du som virksomhed omstiller dig til den nye virkelighed, vil du blive udkonkurreret af andre, der tager den teknologi til sig.

Hvis du leverer IT-ydelser til store virksomheder og andre kunder – som rigtig mange virksomheder, som jeg er involveret i gør – er du også tvunget til at se på cloud og cybersikkerhed på en helt ny måde. Det er ikke længere ham den 17-årige, der sidder nede i kælderen og hacker. Det er regeringer i verden, som gør, hvad de kan for at generere hinanden. Så ja, der er sådan nogle store bevægelser, som man næsten ligegyldigt, hvem man er, er nødt til at tage stilling til.”

Er tidens bestyrelsesmedlemmer klædt på til at håndtere den nye virkelighed?

”De fleste bestyrelser består jo af folk, som er lidt ældre end den operationelle ledelse. De anses for at have den erfaring, der skal til. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Bestyrelsesmedlemmer er nødt til at udvikle sig hele tiden. Ellers må der nye medlemmer ind. Hvis ikke man graver sig ned i nogle af de her ting, bliver man irrelevant og bør udskiftes.”

Din egen ledelseskarriere i bl.a. Oracle, Microsoft og Sim-Corp, er den foregået i en tid fri for de dilemmaer, du nævner? Er du selv klædt på til de nye udfordringer?

”Ja. Det er helt rigtigt. Og det gør det jo næsten for alle os, der sidder i bestyrelser. Vi har typisk de sidste 30-35 års erfaring at trække på. I de år har vi haft en verden, der var åben, hvor alle kunne handle med alle osv. Så de fleste af os sidder med erfaring fra dén tid. Og nu skal vi så til at navigere i en anden virkelighed. Her skal man forsøge at være på indersiden af det og forstå det.

For mig er det en stor hjælp med rollen, jeg har i Dansk Industri. DI har kontorer i både Kina og i USA, og dermed også kontakter, der kan hjælpe med at forstå, hvad er det for nogle bevægelser. Min rolle i IT-virksomheder og som investor i startup hjælper også med at forstå den nye teknologi.”

Hvordan har din egen rolle i bestyrelser konkret forandret sig de seneste år?

”For en bestyrelse og formandens vedkommende er det en opgave at sikre, at i hvert fald de ting her kommer på bestyrelsens agenda og dermed får sat gang i operationelle beslutninger.

Eksempelvis cybersikkerhed har alle bestyrelser fået på dagsordenen. Vi har fået drevet det ned i virksomheden, så vi får gennemført penetrationstests, og så der er handlingsplaner for angreb med ransomware osv.

Bestyrelsens opgave er ikke at løse de konkrete problemer, men at få det sat på agendaen og sikre, at den operationelle ledelse har planer for det og implementerer tiltag, der minimerer den risiko. Det er en løbende proces, fordi risikobilledet ændrer sig hele tiden. Det er jo ikke, fordi der ikke har været risici før. De var bare nogle andre.

Det er vigtigt, at en bestyrelse har det lange lys på og får startet de diskussioner, inden det udvikler sig til et egentligt problem for virksomheden. Du kan f.eks. godt vælge at læne dig tilbage og sige: Det der AI, det venter vi lige et år eller to med, indtil de andre har prøvet det af, om det er noget. Det går jo ikke, altså, du er nødt til at tage hånd om det nu. Jeg kan ikke sidde i en bestyrelse, hvor vi ikke bruger energi på det.”

Bestyrelser skal altså lære at tænke anderledes end de typisk gør i dag?

”Ja, det kan du sagtens sige. Alt det, du læser i aviserne hver eneste dag, viser, at verden er på vej mod forandringer, vi ikke har set før. Det betyder også, at bølgerne er lidt højere for virksomhederne. Konsekvensen er, at en bestyrelse netop er nødt til at se længere frem end før. Det er stadig supervigtigt at få åbnet en fabrik eller kode software færdig til tiden. Men samtidig er her nogle andre ting, som vi også er nødt til at forholde os til, hvor konsekvenserne kan være ret voldsomme for virksomheden.”

De nye tendenser stiller krav til, at bestyrelsen hele tiden sikrer sig adgang til den nødvendige viden. Enten ved at blive uddannet i, hvad der foregår, eller at man supplerer med nye folk, som rent faktisk har den rigtige viden.

For at forstå de globale forandringer kan man jo trække på tænketanke, embedsmænd og andre, som har brugt masser af deres tid på den agenda. Man kan så enten lade dem rådgive eller indtræde i bestyrelsen. Tilsvarende på cybersikkerhed og digitalisering er det jo svært at se en bestyrelse i dag, som ikke har mindst én repræsentant, der for alvor forstår problemstillinger omkring digitalisering, cybersikkerhed osv.

Som formand forsøger jeg altid at finde de seks eller otte medlemmer, hvis kompetencer matcher de behov, som virksomheden nu har. Det kan være nogen, der ved en hel masse om digitalisering. Det kan være person med indgående viden om produktion eller markedsføring ude i verden.

Kort sagt er du som formand nødt til at finde frem til en gruppe af mennesker, der repræsentanter et bredt og varieret vidensgrundlag, så der sidder mindst ét bestyrelsesmedlem, som kan belyse de emner og hjælpe den operationelle ledelse med at tage de rigtige beslutninger.”

Og hvor vigtigt er det, at dagens bestyrelse har konkret erfaring og viden med brugen af kunstig intelligens?

”Hvis ikke du allerede nu begynder at eksperimentere og arbejde med AI i din virksomhed, er det svært at se, at man klarer sig på langt sigt. Det er jo ikke sådan, at bestyrelsen behøver at være eksperterne. Men den skal drive, at den operationelle ledelse får udnyttet AI bedst muligt.

Nogle vil så argumentere for, at der jo hele tiden er nye ting. For ikke så længe siden var det f.eks. blockchain, non-fungible tokens og hele det univers, der udfoldede sig samtidig med krisen. Det er så endt med ikke at blive til ret meget. Men du var trods alt nødt til at holde dig orienteret om den verden, mens det foregik.

Men igen, vi kommer tilbage til, at verden forandrer sig hele tiden, og for en bestyrelse er det vigtigste at have de kompetencer, der er nødvendige til at hjælpe den operationelle ledelse.”

Hvordan ser du på tendensen til, at virksomheder trækker produktion væk fra Kina?

”I stigende grad vil den produktion, udenlandske virksomheder har i Kina, være rettet mod det kinesiske marked, hvorimod den produktion, man skal bruge til resten af verden, vil blive lagt tættere på eller i lavomkostningslande som Vietnam eller Indien.

I USA anvendes statsstøtte med den lov, de kalder Inflation Reduction Act, til den grønne omstilling under forudsætning af, at produktionen lægges i USA. Og nu begynder de at åbne for at anvende statsstøtte i England. Det samme ser vi i EU, hvor jeg er ret sikker på, at vi kommer til at se 27 eller flere europæiske lande konkurrere ved med statsstøtte at tiltrække produktion til deres hjemlande.

Peder Bjerge

Generativ AI: Store udgifter, små fordele?

Udviklingen af AI står til at koste 1 billion dollars. Kommer den investering nogensinde til at svare sig? Det har Goldman Sachs spurgt forskellige eksperter om. Og de er ikke enige om svaret, men der er en betydelig skepsis. I en 31 sider analyse med titlen ”Gen AI: Too Much Spend, Too little benefit?” tegner finanshuset et billede af muligheder og risici.

Teknologigiganter, andre virksomheder og forsyningsselskaber forventes at investere omkring 1.000 mia. dollars på udviklingen af AI de kommende år. Disse investeringer omfatter betydelige beløb til datacentre, chips og infrastruktur. Men indtil videre har denne investering kun resulteret i rapporter om effektivitetsgevinster.

Goldman Sachs har derfor spurgt forskellige branche- og økonomispecialister, om den store udgift nogensinde vil betale sig. Vil fremtidige fordele og afkast kunne retfærdiggøre de enorme investeringer, der bliver gjort i dag?

Daron Acemoglu, professor ved MIT, er skeptisk og vurderer, at AI kun vil påvirke mindre end 5 pct. af alle opgaver. Desuden mener han, at fremskridtene i AI-modeller næppe vil ske så hurtigt eller være så imponerende, som mange forventer. Han stiller også spørgsmål ved, om AI vil skabe så mange nye arbejdsopgaver og produkter, som man håber på.

Head of Global Equity Research Jim Covello går et skridt videre og hævder, at for at opnå et tilstrækkeligt afkast på de investerede 1 billion dollars, skal AI kunne løse komplekse problemer – noget, han ikke mener, teknologien er skabt til.

Han sammenligner det med internettets opstartsfase, hvor lavprisløsninger hurtigt udkonkurrerede dyrere alternativer, hvilket står i kontrast til AI-teknologi, der stadig er præget af høje omkostninger. Covello tvivler også på, at AI vil øge værdien for de virksomheder, der anvender teknologien, da eventuelle effektivitetsgevinster sandsynligvis vil blive udlignet af konkurrence.

Han finder det også uklart, hvordan AI-teknologi faktisk skal føre til øgede indtægter. Endelig rejser han spørgsmålet om, hvorvidt AI-modeller, der er trænet på historiske data, nogensinde vil kunne matche menneskers mest værdifulde evner.

Men økonom Joseph Briggs er mere optimistisk. Han anslår, at generativ AI i sidste ende vil automatisere 25 pct. af alle arbejdsopgaver. Briggs erkender, at mange opgaver ikke er omkostningseffektive at automatisere allerede i dag, men hævder, at det store potentiale for omkostningsbesparelser vil komme på sigt. Sandsynligheden for, at omkostningerne vil falde på lang sigt – som det ofte, men ikke altid, er tilfældet med nye teknologier – vil føre til mere AI-automatisering i fremtiden.

Softwareanalytiker Kash Rangan og internetanalytiker Eric Sheridan forbliver også entusiastiske omkring det langsigtede potentiale ved generativ AI. På trods af store investeringer i AI-infrastruktur fra teknologivirksomheder ser de ingen tegn på irrationelt overmod. Sheridan bemærker, at de nuværende kapitaludgifter ikke adskiller sig væsentligt fra tidligere investeringscyklusser i ny teknologi. Både Sheridan og Rangan er derfor optimistiske om, at de enorme AI-udgifter i sidste ende vil betale sig.

Selv hvis AI kan generere betydelige fordele og afkast, kan manglen på nøglekomponenter – nemlig chips og strøm – så forhindre teknologien i at leve op til sit potentiale? Semiconductoranalytikere Toshiya Hari, Anmol Makkar og David Balaban hævder, at chips faktisk vil begrænse AI-vækst i de næste par år, da efterspørgslen efter chips overstiger udbuddet på grund af mangler i kritiske chipkomponenter.

Men et endnu større spørgsmål synes at være, om strømforsyningen kan følge med. US og europæiske forsyningsanalytikere Carly Davenport og Alberto Gandolfi forventer, at udbredelsen af AI-teknologi og datacentre vil føre til en stigning i strømforbruget.

Brian Janous, medstifter af Cloverleaf Infrastructure og tidligere VP for Energy hos Microsoft, mener, at amerikanske forsyningsselskaber – som ikke har oplevet vækst i elforbruget i næsten to årtier, og som står over for et allerede forældet amerikansk elnet – ikke er forberedt på denne kommende efterspørgselsbølge.

Han og Davenport er enige om, at de nødvendige betydelige investeringer i strøminfrastruktur ikke vil ske hurtigt eller let, givet den stærkt regulerede natur af forsyningsindustrien og begrænsninger i forsyningskæden. Janous advarer om, at en strømkrise sandsynligvis ligger forude, hvilket kan hæmme AI’s vækst betydeligt.

MAL

Log ind