Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 6

Guide: Kendetegn ved det gode lederskab i krisetider

Bløde værdier som empati, gennemsigtighed og fleksibilitet burde prioriteres, når krisen buldrer og fremtiden ser usikker ud, skriver konsulenthuset Bain & Company i en guide

Kravene til den ”gode leder” steg drastisk, da Covid-19 krisen ramte samfundet og erhvervslivet. Mange nye uforudsete situationer skulle håndteres: hjemmearbejde, nye rutiner og økonomisk turbulens. Nu står vi igen overfor en ny tid, som ingen kunne have forudset – den menneskelige og økonomiske tragedie, nemlig Ukraine-krigen, en lurende energikrise og usikre makroøkonomiske udsigter.

Konsulenthuset skriver, at man ret beset kan se de seneste to år som en generalprøve for tiden, der venter forude. Der stilles igen nye krav til erhvervslivets topledelser – både på individniveau, i teams og i bredere organisatoriske sammenhænge.

Men det er sådan, verden ser ud i dag: I konstant forandring. Topledere, der formår at bruge den nuværende krise til at reflektere, lære og tilpasse sig vil være bedre positioneret til at stå stærkere og håndtere fremtidige udfordringer, lyder budskabet.

Fremadrettet ses vindervirksomhederne at leve op til følgende krav:
• Kunderne skal opleve, at virksomheden hjælper dem med eventuelle nye problemstillinger i kølvandet på den nye multikrise.
• Medarbejderne skal opleve, at de føler sig trygge og bliver inspireret til at lære, vokse og hjælpe virksomheden med at nå sit formål.
• Aktionærerne skal opleve, at ledelsen arbejder langsigtet, da de normalt vil værdsætte vedvarende succes fremfor kortvarig profit.
• Lokalsamfundet skal opleve og beundre, at virksomheden bidrager til deres velfærd.

For topledelsen handler det om hele tiden at stoppe op, reflektere over hvad der sker i omgivelserne og internt i virksomheden og være parat til at tilpasse sig nye situationer. For at indkapsle og fuldt udnytte den viden, man tillærer sig undervejs, nævner konsulenthuset tre spørgsmål man som topleder bør stille sig selv.

  1. Hvordan har jeg forandret mig som person i forhold til de nye omverdensforhold?Gode ledere kender sig selv. De er selvbevidste, ved hvad der påvirker deres væremåde og kender deres reaktionsmønster. De ved, at især i krisetider er det afgørende at være åben og villig til at lære af erfaringer, altså have et ”learning mindset”, som Bain & Company beskriver som følgende:
    • At stole på sine medarbejdere og bakke dem op.
    • At lytte aktivt til sine medarbejdere – lære dem at kende, høre hvordan de har det og derved skabe samhørighed.
    • At vise sårbarhed. Tiden lige nu er usikker for mange brancher, og det virker mere troværdigt at stå ved, at man som leder ikke har alle svarene.
    • At missionen er større end én selv (krisetider tester vores ”sense of purpose” – hvad er meningen med det hele, og hvad er virksomhedens rolle i det?)
  2. Hvordan har mit samspil med teamet forandret sig?Teams, der stoler på deres leder, performer bedre. Troværdig, pålidelighed og fortrolighed ansporer tillid. Mange ledere kæmper med at være fortrolige med deres medarbejdere, selvom det er den vigtigste faktor i at opbygge tillid. Teams, hvor medarbejdere kender hinanden personligt og derved forstår hinanden bedre, har højere produktivitet og performer bedre.
  3. Hvordan tager jeg del i organisationen nu anderledes end før?Kommunikation med medarbejderne i stressende tider skal gribes anderledes an, da mental larm betydeligt reducerer evnen til at rumme nye informationer og forholde sig til dem. Derfor er det vigtigt at holde beskeder korte og præcise, kommunikere med empati – gerne via afdelingsledere og topledere, som medarbejdere nærer ekstra stor tillid til.

Kort sagt vil talentfulde topledere i denne tid gøre status over, hvad de har lært i løbet af de seneste to år. De, der øger tilliden i alle deres rækker og sætter empati, gennemsigtighed og ydmyghed først, vil være bedre rustede til at styre udenom uventede bump på vejen forude, lyder budskabet fra konsulenthuset.

Morten W. Langer

Topbanner CEO Udsyn
Download gratis White Paper om CEO-Udsyn 2025 til 2030

MeToo på bestyrelsens agenda

Hvad gør bestyrelsen, hvis virksomhedens direktør har svært ved at holde hænderne for sig selv i forhold til yngre repræsentanter for det modsatte køn? Det er en problemstilling, vi kun vil komme til at møde oftere og se mere af, og derfor er bestyrelsen nødt til at være klædt godt på, mener advokat og partner i Dahl Advokatpartnerselskab Dan B. Larsen.

”Den tid er for længst ovre, hvor man helt selvfølgeligt ville have ladet de flotte økonomiske resultater tale. For tyve år siden havde valget formodentligt været let – men sådan er det ikke i dag” siger Dan B. Larsen.

”MeToobevægelsen skal tages alvorligt. Har man ansat en leder, der gentagne gange krænker medarbejderne seksuelt, kan han/hun være nok så dygtig og levere nok så flotte resultater; som ansvarlig bestyrelse har man kun én vej.”

Ifølge Dan B. Larsen gælder det så meget mere, hvis selskabet har en skarpt profileret politik på området. I det tilfælde, bliver bestyrelsen dobbeltramt, hvis der foregår systematiske krænkelser, og bestyrelsen undlader at gribe ind. Og bestyrelsen skal være opmærksom på, at det ikke kun er den krænkende direktør, der får sit gode navn plettet. Den dårlige omtale rammer også selskabet og den passive bestyrelse.

Retssikkerheden

Der knytter sig endnu et dilemma til disse sager om seksuelle krænkelser, nemlig den mistænkte krænkers retssikkerhed.Situationen kan især blive problematisk, hvis der er tale om et enkeltstående tilfælde, hvor den påståede krænker sværger på, at han/hun aldrig har rørt klageren.

”Her kan man som bestyrelse også nemt komme til at træde forkert. For hvem siger, at det er klageren, der har ret? Kan der ligge andre motiver bag klagen? Og ikke mindst – hvordan finder bestyrelsen hoved eller hale i en sådan sag” siger Dan B. Larsen.

Advokatundersøgelser løser ikke problemet. Men en bortvisning eller opsigelse alene på baggrund af en enkeltstående klage kan meget nemt føre til en erstatningssag mod selskabet. Da mange direktører gerne vil være fri for en retssag med dette tema, kan sagerne oftest afsluttes for lukkede døre med et forlig. Forløbet efter advokatundersøgelsen vedrørende den tidligere TV-vært Jes Dorph-Petersen viser ifølge Dan. B. Larsen også, at man skal være endog meget omhyggelig med, hvordan sådan en advokatundersøgelse i givet fald gribes an.

Whistleblower

Via en whistleblowerordning vil systematiske eller gentagne krænkelser ofte komme for en dag. Klagernes risiko for at blive eksponeret og senere fyret er mindre, når en sådan ordning er etableret, men det løser stadig ikke problemet med det enkeltstående tilfælde.

”For det første er klageren nødt til at give afkald på anonymitet – for man kan ikke gå videre med sådan en sag uden at kende navn på både krænker og krænket, og for det andet kan det ofte ende med en situation, hvor det er påstand mod påstand. Her er det vigtigt, at whistleblowerordningen administreres udenom ledelse og bestyrelse, så både ledelse og bestyrelse kan sige sig fri for at have påvirket proces og sagsbehandling” siger Dan B. Larsen.

Advarsel

Er der tale om ”påstand mod påstand”, vil den forsigtige bestyrelse udstede en advarsel ved en påstået krænkende adfærd, selvom det netop ender med en ”påstand mod påstand”situation. Simpelthen for at kunne reagere prompte, hvis der senere kommer en lignende anmeldelse.

”Her skal man så også huske på, at den, der har anmeldt en krænkelse via en whistleblowerordning, nyder en omfattende beskyttelse. Derfor nytter det ikke noget, at direktøren eller andre, når stormen har lagt sig, påbegynder en chikane mod vedkommende eller afskediger den pågældende. I begge tilfælde kan det udløse betydelige erstatningsbeløb til medarbejderen” siger Dan B. Larsen.

Det gode råd

En løsningsmulighed kan for nogle synes at være, at man sætter trofaste medarbejdere til at ”holde øje med” en direktør, der har svært ved at styre hormonerne, når der er alkohol på bordet, så han/hun ikke laver ulykker? Men en sådan løsning dur på ingen måde, mener Dan B. Larsen.

”Nej – absolut ikke! For så har bestyrelsen netop demonstreret, at denne kendte til problemet, men ikke ville tage de fulde konsekvenser heraf”.

Det gode råd til bestyrelsen er i stedet at overlade det til uvildig administrator af whistleblowerordningen at beslutte, om der skal indledes en uvildig undersøgelse. Sker det, skal det være uden ledelsens eller bestyrelsens deltagelse. Den person, der forestår undersøgelsen, får adgang til interviews af de personer, der kan bidrage til sagens oplysning og til at gennemgå relevante e-mails og dokumenter, og til sidst at orientere de involverede personer om undersøgelsens formål og mulige udfald.

”Når resultatet af en uvildig undersøgelse foreligger, skal udfaldet af undersøgelsen afrapporteres til de involverede parter – evt. på anonym basis med de bevismæssige konsekvenser det eventuelt kan have.Herefter kan bestyrelsen tage stilling” lyder rådet fra Dan B. Larsen, advokat og partner hos Dahl Advokatpartnerselskab.

Dan B. Larsen er advokat og partner i Dahl Advokatpartnerselskab

Guide: 15 signaler på, at CEO underpræsterer

Bestyrelsens fornemmeste opgave er at sikre at udpege den rette person for virksomhedens daglige ledelse, altså den adm. direktør. Men opgaven er svær, og konsekvenserne er store, hvis man vælger forkert. Konsulentfirmaet Russell Reynolds lister 15 tegn hos CEO’en, der bør give anledning til handling.

Efterfølgerplanlægning, der stammer fra den internationale term “succession”, er en af bestyrelsens vigtigste og kritiske opgaver. Valget af den rette person kan transformere virksomheden, mens et forkert valg kan have omfattende og meget kostbare konsekvenser.

Problemet er, at tegn på underpræstation hos CEO’en kan være meget subtile og svære at se i starten. For at hjælpe med denne udfordring har Russell Reynolds udviklet en liste med 15 tegn, bestyrelsen bør være opmærksom på hos CEO’en. Disse tegn kan indikere, hvordan CEO’en performer, og hvornår det er tid til at skride til handling.

De fem følgende tegn bør give anledning til akut handling fra bestyrelsens side:

1) Ringe økonomisk performance: Manglende opfyldelse af økonomiske og finansielle mål, vedvarende tab, fald i aktionærværdi.

2) Tab af markedsandel: Kontinuerlig tilbagegang i virksomhedens markedsandel plus en manglende plan for generobring.

3) Etiske eller juridiske problemer: Adfærd, der overtræder etiske eller juridiske værdier eller standarder.

4) Manglende opfyldelse af strategiske mål: Manglende evne til at gennemføre de strategiske mål, man har fastsat i bestyrelsen.

5) Manglende tilpasning til markedsændringer: Manglende evne til at tilpasse sig et skiftende marked eller teknologiske fremskridt, som resulterer i tab af konkurrenceevne.

De ti følgende tegn er mere subtile, men stadig vigtige indikatorer, man bør holde øje med.

6) Manglende ansvarstagen: Tager ikke ansvar for fejl eller for virksomhedens udfordringer, helt generelt.

7) Ineffektiv krisehåndtering: Manglende evne til at navigere i krisesituationer og finde stabilitet i det ukendte. Potentielt skadende for virksomhedens omdømme.

8) Virksomhedskultur på detour: Forringelse af kulturen, faldende arbejdsmoral, giftigt arbejdsmiljø grundet CEO’ens lederskab.

9) Tab af tillid fra interessenter: Ledelsesteamet, investorer, kunder, eksterne interessenter og partnere mister tilliden til CEO’ens evne til at lede virksomheden.

10) Kommunikationsproblemer: Løbende problemer med kommunikation, gennemsigtighed, evnen til at formidle virksomhedens vision og strategi.

11) Anstrengt forhold mellem bestyrelse og CEO: Konflikter i forholdet mellem CEO og bestyrelse, som hæmmer effektiv ledelse, godt samarbejde og beslutningstagning.

12) Tab af værdifulde medarbejdere: Risiko for at miste talentfulde medarbejdere på grund af utilfredshed med CEO’ens ledelse.

13) Tilbagegang, der bliver ved: At bestyrelsen griber ind, støtter op eller tilføjer ekstra ressourcer forbedrer ikke CEO’ens præstation.

14) Dårlig håndtering af feedback: Modtager gentagne gange feedback om præstationsproblemer uden at tage det til sig og ændre handlingsmønster. Tager dårligt imod konstruktiv feedback.

15) Manglende overensstemmelse med virksomhedens nuværende stadie: Mangel på sammenhæng mellem CEO’ens erfaring, kvalifikationer og ledelsesstil og virksomhedens næste udviklingsfase. Man er simpelthen ikke den rette person på nuværende tidspunkt.

Konsulenthuset påpeger, at listen kan føles som almen viden for mange bestyrelsesmedlemmer. Alligevel bliver CEO’er, der underpræsterer, ofte hængende alt for længe.

Det kan der være mange grunde til: Frygt for, at det vil skabe uro, bekymringen for at blive opfattet som for kritisk, manglende objektivitet, ikke kunne finde ud af at tage de nødvendige samtaler, balancen mellem at støtte CEO’en og samtidig italesætte bekymringer og ønsket om at vise tillid til virksomheden og dens fremtid.

Hvis der opstår en situation, hvor CEO’en bør udskiftes akut, er det vigtigt, at bestyrelsen står klar med en plan. Man bør have identificeret Interne ledere, der kan træde til i en nødsituation. Bestyrelsen bør også overveje, hvem blandt deres egne medlemmer der kan stå til rådighed. At have en plan er afgørende og et minimumskrav.

MAL

Gen AI-revolution: er din talentstrategi klar til fremtiden?

Det står klart, at det kommer til at kræve nye færdigheder at udnytte generativ AI fuldt ud – men hvordan det vil skabe reel værdi står stadig uklart. McKinsey guider til fremtidens talentstrategi: Hvordan skal virksomhedernes ledelser gribe det an, og hvilke kompetencer bør der udvikles på?

Generativ AI har allerede vist imponerende evner til at kode, som hos IBM, hvor udviklere oplevede en stigning i produktiviteten på 30-40 pct. Alligevel har generativ AI langt fra nået sit fulde potentiale. Selvom 65 pct. af respondenterne i McKinseys seneste AI-undersøgelse regelmæssigt bruger generativ AI, bruger kun 13 pct. det systematisk til softwareudvikling.

For at brugen af generativ AI skal skaleres, kræver det, at virksomheder først ændrer måden, de arbejder på. Og det kræver nye kompetencer, der skal udvikles. Arbejdsgange skal ændres.

Denne artikel vil se nærmere på de færdigheder, der bliver nødvendige for softwareteams i fremtiden.

Det skal grundlæggende gentænkes, hvordan virksomheder tiltrækker og udvikler talent, samt hvordan der besluttes nye stillinger, roller og kompetencer. Den traditionelle måde at tænke HR på, hvor faste roller, kompetencer og karriereveje er i centrum, udfordres allerede af nye digitale løsninger. Med fremkomsten af generativ AI og de uforudsigelige forandringer, det medfører, vil denne udfordring kun blive større.

I dag er der stadig fokus på at integrere generativ AI i eksisterende HR-programmer, men på længere sigt er dette ikke holdbart. I stedet bør HR-ledere udvikle en strategisk plan, der prioriterer færdigheder frem for roller.

Mange virksomheder fokuserer på specifikke jobtitler som softwareingeniør eller senior dataingeniør, men i takt med, at generativ AI overtager specifikke opgaver – frem for hele roller – er der behov for at ændre måden, vi tænker jobs på. Skiftet skal gå fra at tænke i stillinger og roller til at fokusere på kompetencer og færdigheder.

Et kompetenceregister bør oprettes for at give et klart overblik over, hvilke færdigheder virksomheden allerede besidder, hvilke der mangler, og hvilke færdigheder AI-værktøjer kan dække.

Kompetencer bør behandles som data, hvor virksomheder ved at tilføje tags og forskellige ekspertiseniveauer kan bruge AI til at analysere sammenhænge mellem færdigheder, prioritere opkvalificering og planlægge fremtidige behov for specifikke teams eller projekter.

En ny tid kræver nye færdigheder

Mange ledere forstår på et overordnet plan, at der skal nye færdigheder til for at arbejde effektivt med generativ AI. Men forståelsen af, hvordan disse ændringer kommer til at skabe værdi, er ofte vag.

Vigtige roller i hele virksomheden – fra dataspecialister og UX-designere til cybersikkerhedseksperter og kundeservicemedarbejdere – skal lære en række nye færdigheder. Virksomheder, der anser sig selv som softwarevirksomheder, bør også have særligt fokus på især to positioner: ingeniøren og produktmanageren.

Softwareingeniører bør udvikle nye færdigheder på tre nøgleområder: Først og fremmest bør de lære at gennemse og tilrette kode, da kode genereret af AI ofte kræver rettelser. Dette ændrer udviklerens rolle fra at skrive kode til at kontrollere den. Det er måske ikke lige så nemt, som det lyder – selv dygtige programmører kan finde det udfordrende at gennemgå andres arbejde.

Derudover bliver evnen til at forbinde og integrere forskellige AI-systemer vigtig, da det kan forbedre både problemløsning og kvalitet. Mange virksomheder kombinerer generativ AI med anvendt AI for at analysere, hvordan AI-genereret indhold præsterer, og justerer derefter systemerne ud fra brugernes interaktioner.

Endelig, med generativ AI, der overtager flere rutineopgaver, er det nødvendigt for ingeniører at fokusere på nye færdigheder som at skrive brugerhistorier, udvikle kodebiblioteker og forstå forretningsmæssige mål.

Produktmanagers bør fokusere på at mestre brugen af generativ AI-teknologi, ligesom ingeniører. Dette indebærer at lære at anvende værktøjer, der kræver minimal eller ingen kodning, samt bruge iterative prompts til at arbejde effektivt med AI-modeller.

Samtidig skal produktmanageres forstå og håndtere de barrierer, der opstår omkring tillid til AI – både hos dem, der slet ikke stoler på AI’s resultater, og hos dem, der måske stoler for meget på dem.

MAL

Sådan sættes prisen på bestyrelsesforsikring

Forsikringsselskabers risikovurdering bygger på forhold som virksomhedskultur og forretningsetik.

Når et forsikringsselskab tegner en ansvarsforsikring for bestyrelse og direktion i en virksomhed, går der forud en grundig vurdering af risici for ansvarssager. Det sker for at fastsætte den rigtige pris på bestyrelsesansvarsforsikringen, altså hvis forsikringsselskabet overhovedet ønsker at forsikre bestyrelsen.

Men hvad er det egentlig forsikringsselskabet kigger på, når risikoen for ansvarssager skal vurderes? Resultaterne i en omfattende undersøgelse af risikoparametrene ved vurdering af bestyrelsesansvarsforsikringer afslører, at der langt fra er tale om en forventelig analyse af finansielle risici (altså en basal regnskabsanalyse) og en analyse af traditionelle corporate governance parametre (som vi kender fra typiske governance anbefalinger).

En undersøgelse med titlen ”Predicting Corporate Governance Risk: Evidence from the directors’ & officers’ liability market,” som udarbejdet forskere viser, at selskabers governance praksis har stor betydning ved prisfastsættelsen af bestyrelsesforsikringer, og ringe governance endda kan betyde afslag på en forsikring, da forsikringsselskabet anser risikoen for at være for stor.

Forskerne har gennem interviews meget detaljeret kortlagt, hvordan forsikringsselskaber arbejder med at prisfastsætte forsikringspræmien, og på flere faktorer er praksis overraskende, men også meget logisk og forståelig. Resultaterne er unikke, fordi forsikringsselskaberne typisk betragter deres risikovurderingsproces som en fortrolig konkurrenceparameter, som de ikke ønsker at løfte sløret for.

Grundlæggende handler det om en grundig risikovurdering, hvori der både indgår en hel del ”hårde” faktorer som regnskabsanalyse og ”bløde” faktorer som virksomhedskultur, forretningsetik og ledelsens ry og rygte. Men traditionelle governance anbefalinger har altså mindre betydning, end man ellers kunne forvente.

Overordnet har de forskellige forsikringsudbydere hver deres proces, som dog indeholder mange af de samme elementer:

Første skridt er typisk, at selskabets ledelse udfylder et ansøgningsskema – med oplysninger om bestyrelsens og direktionens baggrund, erfaring og aktuelle status, om eventuelle tidligere erstatningssager mod ledelsen, om potentielle sager, som kan give anledning til søgsmål, og om forventede fremtidige M&A transaktioner.

Andet skridt er at forsikringsselskabet selv indhenter skriftlige dokumentation om selskabet: Hvilke branche drejer det sig om? (er det en moden industri, en vækstindustri eller en start up-virksomhed). Hvordan ser selskabets historie ud? Indgår M&A-transaktioner i selskabets historiske forretningsudvikling?

Er det sandsynligt med en restrukturering af selskabet? Oplysningerne hentes gennem regnskaber, offentlige registre, avisartikler, personaleblade, analyse af regnskaber og eventuelle børsmeddelelser, samt branchekilder.

Tredje skridt omfatter en møderække typisk med selskabets økonomidirektør, hvor selskabets forretningsmodel, strategier og risikobillede drøftes igennem. Der ses på bestyrelsens uafhængighed og eventuelle personrelationer mellem bestyrelse og daglig ledelse. For børsnoterede selskaber ses på aktiekursudviklingen, udviklingen i p/e-værdier og eventuel insiderhandel.

Der ses på revisors omdømme, regnskabspraksis, immaterielle anlægsaktiver og kundetilgodehavender. Men synsvinklen er grundlæggende forskellig fra aktieanalytikerne, som vurderer sandsynligheden for upside ved en investering. Forsikringsselskabet kigger på risici for downside (da de ikke har en upside). Og det fastslås, at der findes selskaber, som kan være gode investeringsobjekter, men som har for store ansvarsrisici.

Omvendt kan der være selskaber, som har et ringe afkastpotentiale, men som er en god kunde set gennem forsikringsselskabets briller. Undersøgelsen fastslår, at forsikringsselskaberne i deres vurdering af governance-risici lægger mest vægt på virksomhedskultur og forretningsetik.

Disse faktorer betragtes som vigtigere end andre governancefaktorer ved vurdering af selskabets risikobillede. En forsikringsmand forklarer det sådan: Ved vurdering af virksomhedens ansvarsrisici handler det om at finde ud af, hvordan ledelsen håndterer forskellige situationer, hvordan de opfatter deres målsætninger, og hvordan de har tænkt sig at nå disse målsætninger.

Dermed kommer man også ind i at skulle dekode virksomhedskulturen og forretningsetikken, både de formelle og uformelle normer, incitamentsstrukturen og risikoen for at topledelsen forfølger private interesser frem for virksomhedens interesse.

Ledelsesansvar i ”tantebestyrelser”

Det er ikke risikofrit at sidde i bestyrelser.

Heller ikke hvor venner og/eller familie fungerer som trofast støtte af ejerlederen. Erstatningskrav mod bestyrelsen kan komme fra andre aktionærer, kreditorer, banker og leverandører, der har lidt tab som følge af ledelsens beslutninger.

Domstolene bedømmer ikke ledelsesansvar for familiemedlemmer anderledes end andre bestyrelsesmedlemmer. I retspraksis er det typisk passivitet, f.eks. at undlade at stoppe leverancer på trods af manglende evne til at betale, der begrunder ledelsesansvar.

Ikke blot passive men også aktive og engagerede familie-bestyrelsesmedlem påtager sig en ikke uvæsentlig risiko, når de deltager i ledelsesprocesser og træffer ledelsesbeslutninger, såsom godkendelse af budgetter og budgetopfølgning.

For det første har disse bestyrelsesmedlemmer måske ikke de fornødne juridiske, økonomiske, forretningsmæssige eller administrative forudsætninger, da de ofte sidder i bestyrelsen på grund af familiemæssige tilknytning, og derfor ikke nødvendigvis sidder i bestyrelsen på grund af ledelseskompetencer (men kan selvfølgelig være fuldt ud kompetente).

For det andet har disse bestyrelsesmedlemmer måske ikke den fornødne tid til at følge virksomheden tæt, og dermed er der større risiko for en forkert analyse og en forkert beslutning med uforudsete konsekvenser i form af efterfølgende ledelsesansvar. Her er nogle gode råd til, hvordan man som bestyrelsesmedlem bør forholde sig i bestyrelsesarbejde:

• Deltag i alle bestyrelsesmøder.

• Brug den nødvendige tid til at sætte dig ind i sagerne, således at du føler dig fortrolig med alle beslutninger.

• Lad dig ikke overtale, men tag stilling og sørg for at ytre din selvstændige mening.

• Sørg for at få dokumenteret alle beslutninger med detaljerede mødereferater.

• Nedskriv politikker, processer og aftaler som må betragtes som indforståede.

• Overvej at inddrage eksterne, professionelle bestyrelsesmedlemmer.

• Tegn ledelsesansvarsforsikring for at sikre ro til at træffe de nødvendige dagligdags beslutninger omkring driften.

5 dilemmaer, der gentages: Sådan håndteres de af CEO’en

Konsulenthuset McKinsey har samlet erfaringer fra omkring 100 topledere verden over og identificeret fem almindelige dilemmaer, som de fleste CEO’er møder på deres vej. Disse dilemmaer opstår, fordi forskellige interesser trækker i hver sin retning. Modstridende prioriteter gør det vanskeligt at træffe beslutninger – så hvordan håndterer man som CEO situationen, når man bliver trukket i både højre og venstre arm samtidig?

For mange topledere er det at blive CEO kulminationen på mange års hårdt arbejde. Men denne rolle er også en af de mest krævende, udfordrende og ensomme – især i tider med usikkerhed og forandring. Ofte er disse usikkerheder knyttet til et eller flere af fem dilemmaer. Hvert dilemma indebærer situationer, hvor CEO’er skal finde en balance mellem to modsatrettede poler, som kan være – eller føles som – uforenelige.

Selvom CEO’erne kommer fra forskellige kontinenter og industrier, viser McKinseys analyse et overordnet billede af, at de grundlæggende udfordringer, som nutidens CEO’er står overfor, minder meget om hinanden.

Dilemma 1: Bevare kernen vs. innovere for fremtiden. For de fleste CEO’er er det afgørende at bevare virksomhedens kerne, respektere historien og værdsætte værdien af et veletableret brand, der har overlevet i generationer. Samtidig er markedet i konstant forandring. Udvikling og innovation er nødvendigheder for at sikre fremtiden. At balancere bevarelsen af kernen med kravet om innovation kan være en udfordring.

En global CEO understreger over for McKinsey, at innovation og bevarelse af kernen ikke behøver være modsatrettede mål. “Kernen er hjertet i virksomheden”, sagde hun, “og virksomheder bør fortsætte med at innovere inden for kernen for at opretholde ydeevnen, samtidig med at de opbygger nye forretningsområder. At bevare kernen kræver løbende innovation.”

Dilemma 2: Levere på kortsigt vs. investere langsigt. Presset for at levere hurtige resultater kan nemt komme til at kollidere med at skabe langsigtet værdi. Når kortsigtede og langsigtede mål er i konflikt, kan CEO’er have en fordel i at opbygge en bred opbakning til den langsigtede strategi. På den måde er man bedre rustet til at modstå det pres, der følger med for hurtige resultater. Dog kan kortsigtede og langsigtede mål også være gensidigt forstærkende. En vellykket strategi kræver ofte en portefølje af projekter, hvor nogle skaber resultater på kort sigt, mens andre sigter mod fremtidig vækst.

Dilemma 3: Individuelle stjerner vs. den kollektive præstation. Flere CEO’er har oplevet udfordringer med at håndtere stjernemedarbejdere, der leverer fremragende resultater på egen hånd, men som ikke fungerer godt i samarbejde med resten af teamet.

Det viser sig faktisk, at en af deres største fortrydelser har været ikke at adressere problemer med disse giftige topperformers hurtigt nok. Gnidninger og tabet af sammenhold i teamet kan føre til alvorlige problemer, som tab af værdsatte medarbejdere. En CEO påpeger, at CEO’er nogle gange holder på en medarbejder for længe, i stedet for at erkende, at de har truffet et dårligt valg.

Dilemma 4: Afgive ansvar vs. bevare kontrollen. At afgive ansvar er en afgørende færdighed for CEO’er. De kan og skal ikke gøre alt selv. CEO’er er dog til tider tilbageholdende med at give slip på kontrollen, da de i sidste ende er ansvarlige for virksomhedens resultater. Selv for erfarne direktører kan det være en vedvarende udfordring at beslutte, hvordan og hvornår de skal afgive kontrol. Flere CEO’er tror fejlagtigt, at kun de kan træffe de bedste beslutninger om alt.

I virkeligheden vil et godt team ofte have en dybere viden om deres respektive områder og træffe beslutninger, der er langt bedre end direktørens.

Dilemma 5: CEO-rollen vs. personlig identitet. De fleste CEO’er stræber efter at præstere på højeste niveau, hvilket kræver fokus og engagement. Samtidig ønsker de at bevare et selvstændigt liv, som inkluderer personlige relationer og interesser.

De CEO’er, McKinsey har talt med, finder det konstant udfordrende at finde en balance mellem det professionelle og det personlige. En overordnet mission kan hjælpe CEO’er med at frigøre sig fra følelsen af, at deres job blot handler om at levere på en konstant strøm af KPI’er.

De CEO’er, der har fundet en bedre balance, er ofte dem, der værdsætter rejsen mere end destinationen.

MAL

Guide: 7 måder at forbedre dialog om teknologi i bestyrelsen

Der er ofte en kløft mellem selskabets bestyrelse og mellemledere med teknologisk og digital indsigt i de forretningsmæssige muligheder. De formår simpelthen ikke at kommunikere på en måde, hvor det er givende. Men effektive dybdegående samtaler om tech er nødvendigt. Konsulenthuset Deloitte guider til rigere samtaler om teknologi i bestyrelseslokalet.

I de seneste år har der været en jævn stigning i bestyrelsers ønske om at tiltrække nye medlemmer med teknologierfaring. Ifølge Deloittes 2023 Global Technology Leadership Study har 67 pct. af de adspurgte virksomheder mindst ét bestyrelsesmedlem med en tech-baggrund.

Alligevel er det ofte bestyrelsens oplevelse at investeringer i tech og det digitale fremstår som en ’sort boks’. De digitale ledere (CIO’er, CTO’er, CISO’er osv.) har ofte svært ved at videreformidle de forretningsmæssige effekter af investeringerne.

Faktisk har kun 36 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i undersøgelsen fuld tillid til deres egne digitale ledere. Samtidig mener mere end fire ud af ti ledere, at bestyrelsens tilsyn med og indsigt i tech er utilfredsstillende. Så følelsen af utilstrækkelighed går begge veje.

Med fremkomsten af nye teknologier, som generativ AI og et stigende antal cyberangreb, står virksomheder over for både store muligheder og risici. Derfor er det afgørende med effektive og dybdegående samtaler om teknologi i bestyrelseslokalet. Her spiller både bestyrelsen og de tekniske ledere en vigtig rolle, og de bør sætte fokus på følgende:

Kommunikér klart og tydeligt. Kommunikation til bestyrelsen bør være klar, præcis og holdes fri fra de alt for nørdede udtryk og tekniske vendinger. Tech-ledere vil gøre klogt i at benytte sig af eksempler og anekdoter til at forklare komplekse emner.

Bestyrelsen har ikke nødvendigvis brug for en lang detaljeret præsentation. En forenklet version med nøglefigurer, der beretter om, hvordan landet ligger, fungerer godt. En vigtig detalje er, at kommunikationen bør være rodfæstet i forretningsbehovet. Altså at sætte det teknologimæssige aspekt i en klar forretningsmæssig sammenhæng, så bestyrelsen forstår konteksten.

Samarbejd med CFO’en. Seks ud af ti ledere i Deloittes undersøgelse siger, at det er svært at kvantificere fordelene ved individuelle teknologiinvesteringer. Halvdelen af dem har også svært ved at demonstrere en årsagsvirkning mellem tech-investeringer og økonomisk vækst. Netop derfor kan CFO’en blive en vigtig allieret for tech-ledere i bestyrelseslokalet.

Overvej en konsekvent struktur for rapportering.

En anden vigtig overvejelse for at demonstrere gennemsigtighed er at skabe et ensartet sæt målepunkter. Ifølge nogle af de interviewede bestyrelsesmedlemmer kan præsentationer fra tech-ledere nogle gange føles komplekse.

De har svært ved at følge udviklingen i projekterne og se den røde tråd fra møde til møde. For at fremme klarhed og sammenhæng bør bestyrelser og tech-ledere altså blive enige om en række målepunkter og samle dem på en oversigt, så fremskridt kan følges konsekvent over tid.

Præsentér sammen med andre så ofte som muligt.

At præsentere til bestyrelsesmøder sammen med ledere fra andre forretningsenheder viser sammenhæng og samarbejde. Det giver også tech-ledere mulighed for at opbygge dybere relationer og engagere sig i forretningen som helhed frem for kun de tekniske løsninger.

Planlæg dybdegående tech-sessioner. For at hjælpe bestyrelsen og CEO’en med at forstå kommende trends og potentielle trusler kan tech-ledere overveje muligheden for længere samtaler med bestyrelsesmedlemmer. På den måde kan man udforske nuancerne af en specifik teknologi, som f.eks. generativ AI. At bruge en halv eller hel dag til dybdegående diskussioner kan give mulighed for en mere detaljeret drøftelse af emnet.

Opbyg uformelle relationer. Tech-ledere bør overveje at finde flere måder at opbygge uformelle, personlige forbindelser med bestyrelsen. På den måde kan de udvikle en større forståelse for hinanden. Det kan f.eks. være en-til-en-møder med bestyrelsesmedlemmer, hvor man har bedre tid. Disse uformelle møder kan også være en mulighed for tech-ledere til at bede om feedback.

Ekstra sessioner og møder. For at engagere bestyrelsen yderligere i tekniske emner, kan man overveje at tilføje ekstra møder uden for de regulære bestyrelsesmøder. Det kan f.eks. være ved revisionsudvalgsmøder eller strategi-workshops, hvor man i mindre grupper har mulighed for dybdegående teknologiske diskussioner.

MAL

Guide: Når CEO’en er et problem og ikke bare kan fyres

I erhvervslivets anden og tredje division kan det være svært at sikre, at topchefen slavisk følger anbefalinger om god selskabsledelse. I praksis kan det være nødvendigt at give en middelmådig topchef længere snor end godt er. For at håndtere udfordringer med topchefens eventuelle slingrekurs er det vigtigt, at bestyrelsen fra første dag insisterer på, at formelle procedurer om arbejdsdeling og rapportering bliver fulgt, lyder rådet fra en amerikansk bestyrelsesekspert.

Toplederes eksorbitante lønpakker vækker kritik og forargelse, men der er trods alt en mening med galskaben: Virksomhederne betaler ikke bare for at få den bedste, men også for at kunne fyre CEO’en igen, her og nu og uden dårlig samvittighed, hvis han alligevel ikke er så fantastisk – eller bare hvis bestyrelsen vil noget andet.

Får man tilstrækkeligt mange millioner, har man underforstået accepteret, at sådan er spillets regler, og man har tilrettelagt sit liv efter, at man pludselig skal leve af de penge, man allerede har tjent.

Men den tilstand hører kun til i erhvervslivets absolutte elite. Kommer man bare lidt ned i rækkerne, er det en mere mudret sag for en bestyrelse at håndtere situationen, hvis den begynder at opfatte topchefen som en belastning.

En fyret topchef kommer sjældent tilbage i gamet, og i virksomheder under largecap-niveau er lønpakken sjældent så stor, at han er sikret økonomisk for livstid. Der er altså et menneskeligt hensyn. Det kan blive forstærket, hvis en god del af bestyrelsen i SMV-selskabet er rekrutteret fra netværket fra golfklubben, og den professionelle relation altså er etableret på toppen af venskabelige forbindelser. Helt besværligt bliver det, hvis topchefen også ejer virksomheden og mere eller mindre udtalt og berettiget har en forventning om, at bestyrelsen lystrer ham.

Den amerikanske bestyrelsesforening NACD skriver, at bestyrelsens dilemma er, at den ikke bare kan lade stå til – selv ikke i situationen, hvor en ejerleder er problemet, og hvor det intuitivt virker rimeligt, at han selv må ligge og rode med de dårligdomme, han skaber i sin egen virksomhed.

Bestyrelsesmedlemmerne har dels et legalt ansvar, og dels har de en faglig stolthed. Det vil være en plet på deres CV og renommé, hvis virksomheden, de sidder i bestyrelsen for, går ned eller bliver involveret i en skandale. Så kan vennetjenesten til den gode kammerat fra golfklubben godt blive dyr.

Rådet er, at man fra starten holder sig formalia klart, og følger dem – også selv om der ikke er sorte skyer i horisonten. Hvis man først skal til at implementere de formelle procedurer den dag, hvor topchefen begynder at skeje ud, vil det fra hans eller hendes side blive oplevet som en eskalering og måske som en fornærmelse.

Første punkt er at gøre sig klart, hvor bestyrelsens rolle adskiller sig fra direktionens. Her benytter skribenten en sondring, som ikke rigtigt lader sig oversætte til dansk, så vi gengiver den på engelsk: ”The board’s role is governance, not management.” Bestyrelsen skal langt op i helikopteren, og den skal undlade at blande sig i eller kloge sig på hverdagens små problemer.

I stedet skal bestyrelsen håndhæve sin ret til at få aflagt rapport fra topchefens side. Det skal ikke glide over i hyggesnak i telefonsamtaler inden bestyrelsesmødet. Tværtimod skal der opstilles mål, som direktionen forventes at nå, og hvis den ikke når dem, skal topchefen redegøre hvorfor, og hvad han vil gøre anderledes nu.

Igen, det kan virke akavet, hvis samme topchef ejer alle aktier og kan smide bestyrelsesmedlemmerne ud på førstkommende generalforsamling. Men det er afgørende at holde fast i, hvad en bestyrelse kan og skal, og den dag, der opstår gnidninger, vil man være glad for, at man har gjort det. Desuden er disse formalia heller ikke kun til for at holde topchefen i snor – de skal også tjene som en støtte, når det er svært.

Hvis alt alligevel kører fast, kan bestyrelsen nå til den konklusion, at det eneste rigtige er at udskifte topchefen. Er denne ejer eller medejer af selskabet og har en anden opfattelse, kan konsekvensen i stedet blive, at bestyrelsen selv må træde tilbage.

Men i mange tilfælde vil en topchef selv se, at opgaven overstiger hans evner. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis han begyndte som iværksætter, mens virksomheden nu har vokset sig stor. I sådanne tilfælde kan løsningen være at topchefen nok skiftes ud, men at han fortsætter i en lavere funktion, hvor alle parter kan få det bedste ud af hans evner eller erfaring.

Sten Thorup Kristensen

Log ind