Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 46

COVID-19: Erhvervsstyrelsen om særregler for årsrapport og GF

Fra Erhvervsstyrelsen/ marts 2020:

Nye midlertidige regler om frist for indsendelse af årsrapport

I dag er der vedtaget nye restriktioner, for at afbøde effekterne af corona/covid-19. Reglerne kan få betydning for afholdelse af generalforsamling i nogle virksomheder. Herudover er der fastsat regler, som udsætter fristen for indsendelse af årsrapporter for visse virksomheder.

  • 18. marts 2020
  • Regler for virksomheder

I torsdags blev der vedtaget en ændring af epidemiloven, som blandt andet gav mulighed for at fastsætte regler om forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v.

I dag er der vedtaget et forbud mod afholdelse og deltagelse i arrangementer med mere end 10 personer.

Det vedtagne forbud har betydning for de virksomheder, som har flere end 10 ejere, som skal holde ordinær generalforsamling, mens der er forbud, og som ikke har mulighed for at afholde generalforsamlingen elektronisk. Disse virksomheder vil i mange tilfælde ikke lovligt kunne afholde en ordinær generalforsamling, og nogle virksomheder vil derfor heller ikke kunne indsende årsrapporten inden for den almindelige frist.

Derfor er der fastsat midlertidige regler, som betyder, at virksomheder, der er ramt af ovenstående, får mulighed for at indsende årsrapporten senest 8 uger efter ophør af forsamlingsforbuddet.

Samtidig er der fastsat særlige regler for fravigelse af fristen for genoptagelse for de virksomheder, som er under tvangsopløsning, hvis virksomheden har flere end 10 ejere.

For virksomheder, som har færre end 10 ejere, gælder de almindelige frister fortsat. Erhvervsstyrelsen opfordrer til, at virksomhederne bruger og oplyser om de muligheder der allerede findes for at afholde hel eller delvis elektronisk generalforsamling, og muligheden for at møde ved fuldmagt og for at brevstemme.

Læs mere om de midlertidige regler på Virksomhedsguiden.

Årshjulet: Det vigtige valg af bestyrelsesformand

Bestyrelsens årshjul: Ifølge selskabsloven vælger bestyrelsen selv sin formand medmindre vedtægterne bestemmer, at denne vælges af generalforsamlingen. Det almindelige er, at bestyrelsen på sit konstituerende møde vælger formand og eventuelt også en næstformand. Det er valg, som har afgørende betydning for bestyrelsens arbejde og kan betyde succes eller fiasko for bestyrelsens arbejde. Der er mange faktorer, som skal indgå i valget, og som samlet set udgør forudsætningen for, at formanden kan løse sin opgave. Følgende faktorer bør indgå i overvejelserne om den rigtige formand:

Governancestruktur Den ”gode” formand er ikke den samme i alle virksomheder. Governancestrukturen – eller magtstrukturen om man vil – er af stor betydning. En af formandens opgaver er at sikre en god kommunikation med de væsentlige stakeholdere – primært aktionærer. Bestyrelsens opgave er at lede virksomheden på vegne af ejerne og i overensstemmelse med disses interesser. Formanden skal have tillid hos ejerne til, at virksomheden er i gode hænder, og at beslutningerne i bestyrelsen samlet set svarer til ejernes ønsker. Opstår der mistillid til formanden, vil det smitte af på hele bestyrelsen. Bestyrelsen må overveje, hvem i bestyrelsen, der vil være bedst til at løfte den rolle.

Kompetencer En bestyrelse er et team, hvor forskellige kompetencer spiller sammen og samlet set skaber et overblik over og en retning for virksomheden. Finanskrisen har sat fokus på bestyrelsens kompetencer i relation til den konkrete virksomhed. Ikke mindst i de finansielle virksomheder har det været kritiseret, at bestyrelsen manglede viden om markeder og produkter, og dermed var ude af stand til at foretage en overordnet fastsættelse af risikoappetit og risikovurdering. Bestyrelsesformanden må have viden om virksomhedens forretningsområder og markeder for at kunne indgå i en meningsfuld dialog med direktionen og forestå bestyrelsens arbejde med fastsættelse af strategien.

Erfaring Har man aldrig før siddet i en bestyrelse, eller mangler man ledelseserfaring på topniveau, er det vanskeligt at forestille sig, at man kan løfte opgaven som bestyrelsesformand. Erfaring fra bestyrelsesarbejde er en forudsætning, men ikke nødvendigvis i samme virksomhed. Kontinuitet er naturligvis væsentlig i en bestyrelse, men kan også være en hæmsko, hvis der er tale om erfaring fra den pågældende virksomhed. Bestyrelsesformanden må også have erfaring på toplederniveau.

Uddannelse Der tilbydes i disse år alskens forskellige bestyrelsesuddannelser på meget forskellige niveauer. Der er ingen tvivl om, at en systematisk uddannelse, der supplerer kompetencer og erfaring, vil højne bestyrelsesarbejdet. Men det skal være en uddannelse, som er på højt niveau og gerne med en eksamen eller en eksamenslignede afslutning.

Personlige egenskaber De personlige egenskaber er helt centrale ved valg af formand. Det skal være en person, som forstår at formidle samarbejdet ikke bare i bestyrelsen, men også i forhold til direktionen. Som nævnt er bestyrelsen et team, og det er helt afgørende, at de forskellige kompetencer kommer i spil ved løsning af bestyrelsens opgaver. Egenrådighed og konfrontation er ødelæggende for arbejdet. Den ”gamle, enevældige bestyrelsesformand” dur ikke længere.

Uafhængighed Bestyrelsesformanden skal være uafhængig af særinteresser, således at samarbejdet kan formidles fordomsfrit. Også uafhængighed i forhold til anbefalingerne om god selskabsledelse vil være en fordel, men bør ikke være et ubetinget krav. Man bør ikke overreagere på uafhængighed i et sådant omfang at erfaring og kontinuitet går tabt.

Rollefastlæggelse Bestyrelsen skal i sin forretningsorden tage stilling til, hvilken rolle formanden skal spille i relation til offentligheden og i snittet til direktionen. Selskabsloven forbyder ”den arbejdende bestyrelsesformand”, idet formanden dog kan påtage sig enkelte opgaver efter anmodning fra bestyrelsen. Forretningsordenen bør indeholde bestemmelser om evaluering af bestyrelsens arbejde og bestyrelsens kompetencesammensætning jf. årshjulsartiklen om Bestyrelsens forretningsorden.

Årshjulet: Bestyrelsens køreplan – forretningsordenen

Forretningsordenen er bestyrelsens arbejdsgrundlag. Forretningsordenen skal sikre, at møder indkaldes og afholdes, og at beslutninger træffes og føres ud i livet

Forretningsordenen er en slags køreplan for bestyrelsens arbejde. Ifølge selskabsloven skal der foreligge en forretningsorden, hvis bestyrelsen består af flere medlemmer. Indholdet af forretningsordenen skal tage udgangspunkt i den konkrete virksomheds forhold og behov. Forretningsordenen bør indeholde bestemmelser om konstitution, arbejdsdeling, tilsyn med direktionens daglige ledelse, føring af bøger, protokoller m.v., skriftlige og elektroniske møder, tavshedspligt, suppleanter, regnskabskontrol, underskrivelse af revisionsprotokol og sikring af tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision.

Til forskel fra tidligere indeholder loven ikke længere specifikke krav til indholdet, men oplister de ovennævnte forhold som bestyrelsen bør overveje. Ud over selskabsloven kan en række andre forhold påvirke indholdet af forretningsordenen. Det kan være speciallovgivning eller -regler som f.eks. lov om finansiel virksomhed og anbefalinger for god selskabsledelse.

En hensigtsmæssig forretningsorden suppleret med en planlægning af bestyrelsens arbejde gennem et årshjul/årsplan kan være med til at sikre, at bestyrelsens beslutningsgrundlag lever op til nutidens krav.

Samtidig vil det være med til at sikre, at bestyrelsen ikke kommer ud i en situation, hvor man sætter spørgsmålstegn ved kvaliteten af deres arbejde. Der er således en betydelig grad af sikring mod ansvarssager i en hensigtsmæssig forretningsorden, som bestyrelsen følger.

Indhold

En forretningsorden for bestyrelsen vil ofte indeholde følgende afsnit:

  1. Bestyrelsens sammensætning og konstituering
  2. Bestyrelsesmødernes antal og indkaldelse
  3. Bestyrelsens beslutningsdygtighed
  4. Dagsorden for bestyrelsesmøder
  5. Forhandlingsprotokol
  6. Fortrolighed
  7. Inhabilitet
  8. Direktionens opgaver – herunder regelmæssig vurdering af direktionen
  9. Bestyrelsens opgaver – herunder formandens rolle
  10. Bestyrelsens selvevaluering
  11. Årsrapport
  12. Revision
  13. Mål og strategi
  14. Risikostyring
  15. Tiltrædelse af forretningsordenen
  16. Ændringer af forretningsordenen

Til de enkelte bestemmelser kan knyttes følgende kommentarer:

Ad 1) Bestyrelsens konstituering. Konstitueringen sker umiddelbart efter generalforsamlingen, og der vælges formand og næstformand. Det er vigtigt, at formanden er en person, der formår at formidle samarbejdet i bestyrelsen og lede arbejdet effektivt.

Ad 2) Bestyrelsesmødernes antal og indkaldelse. Ofte afholdes bestyrelsesmøder mindst en gang i kvartalet. Indkaldelse med mindst otte dages varsel. Det bør præciseres, at materiale, der skal behandles på bestyrelsesmødet – bortset fra absolutte undtagelser – skal udsendes samtidigt.

Ad 3) Bestyrelsens beslutningsdygtighed. Regler om, hvor mange der skal være til stede, for at beslutninger kan træffes, og regler om eventuelle fuldmagter eller suppleanter. Endvidere bestemmelser om hvorledes man forholder sig, hvis der er tale om stemmelighed.

Ad 4) Dagsorden. Det er hensigtsmæssigt at arbejde med en standarddagsorden og med temaemner, der fastlægges gennem Årshjulet/Årsplanen. Temaemnerne er af stor betydning for bestyrelsens arbejde, og tilrettelæggelsen af emner bør ske på det konstituerende møde.

Ad 5) Forhandlingsprotokol. Der skal optages referater af bestyrelsens møder. Ikke mindst med den nye selskabslovs krav til bestyrelsens opmærksomhed på kapitalgrundlag og likviditet er det vigtigt. Referaterne skal efterfølgende underskrives af det enkelte bestyrelsesmedlem. Såfremt et bestyrelsesmedlem er uenig i de trufne beslutninger, bør han sørge for, at dette fremgår af referaterne. Skulle den situation opstå, at bestyrelsen kommer i en ansvarssituation, kan referaterne have afgørende betydning, og det enkelte bestyrelsesmedlem bør derfor være omhyggelig med at sikre sig, at referaterne er korrekte og fyldestgørende. Man bør generelt indskrænke sig til beslutningsreferater, men med tydelig beskrivelse af beslutningsgrundlag og begrundelse. Lange referater af hvem, der sagde hvad, kan aldrig blive dækkende og er ofte tilfældige.

Ad 6) Fortrolighed. Alle bestyrelsesmedlemmer har absolut tavshedspligt med, hvad de erfarer som bestyrelsesmedlemmer. Dette gælder både de generalforsamlingsvalgte og de medarbejdervalgte. Meddelelser fra bestyrelsen til omverden – hvad enten det er internt over for medarbejderne eller udadtil – gives normalt kun gennem formanden eller direktionen efter aftale.

Ad 7) Inhabilitet. Et bestyrelsesmedlem må naturligvis ikke deltage i drøftelser eller beslutninger, hvor han selv kan have interesser. Er der tvivl, bør man som udgangspunkt gå ud fra, at man er inhabil.

Ad 8) Direktionens opgaver – herunder regelmæssig vurdering af direktionen. Det er bestyrelsens opgave at fastsætte direktionens opgaver og kompetencer. Dette kan gøres i forretningsordenen for bestyrelsen eller i særlige retningslinjer for den daglige ledelse. Det vil i den forbindelse være naturligt, at der samtidig tages stilling til behovet for en regelmæssig – oftest en gang årlig – vurdering af direktionen.

Ad 9) Bestyrelsens opgaver – herunder formandens rolle. Bestyrelsen er selskabets overordnede ledelse. Bestyrelsen kan delegere opgaver, men ikke ansvar. Det er vigtigt, at der er en opdeling mellem bestyrelsens og direktionens opgaver. Der findes ingen ”rigtig” arbejdsdeling, men den må fastsættes ud fra de konkrete forhold.

Ad 10) Bestyrelsens selvevaluering. De seneste års udvikling inden for god selskabsledelse har gjort det mere og mere almindeligt, at en bestyrelse gennemfører en evaluering af den samlede bestyrelses indsats og resultater samt – i tilslutning hertil – er der også flere og flere som foretager en vurdering af det enkelte bestyrelsesmedlem.

Ad 11) Årsrapport. Det er en af bestyrelsens opgaver at forestå udarbejdelsen af årsrapporten. Her vil bestyrelsen dog i stort omfang  kunne henholde sig til, at den har sikret en forsvarlig revision. I selskaber hvor der er krav om revisionsudvalg vil bestyrelsen gå noget dybere i årsrapportens indhold og tilblivelse.

Ad 12) Revision. De seneste års udvikling har sat fokus på revisionens rolle som en uafhængig samarbejdspartner for virksomheden, samtidig med revisionens opgave som offentlighedens tillidsrepræsentant. Bestyrelsen bør sikre sig en selvstændig kontakt til revisionen, bl.a. ved at revisionen deltager i møder, hvor regnskabsmæssige emner behandles. Revisionsprotokollen er opført som et særskilt dagsordenpunkt på hvert bestyrelsesmøde. Den bør læses og underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer. Endvidere bør nye bestyrelsesmedlemmer læse og underskrive det afsnit i revisionsprotokollen, der omfatter en beskrivelse af revisionens formål og udførelse samt revisors ansvar. (Ofte benævnt “Tiltrædelsesprotokollatet”)

Ad 13) Mål og strategi. Det er en del af god selskabsledelse, og en af bestyrelsens vigtigste opgaver, at fastlægge de overordnede mål og strategier. Dette bør naturligvis fremgå af forretningsordenen. Det vil være hensigtsmæssigt om forretningsordrnen fastlægger rammerne for dette arbejde, bl.a. det årlige strategimøde.

Ad 14) Risikostyring. På tilsvarende måde er risikostyringen en af bestyrelsens hovedopgaver, og denne opgave bør på tilsvarende måde som mål og strategier fremgå af forretningsordenen.

Ad 15) Tiltrædelse af forretningsordenen. Forretningsordenen tiltrædes – dvs. underskrives  af de værende medlemmer ved vedtagelsen og af nye medlemmer på det konstituerende møde for nyvalgte medlemmer.

Ad 16). Ændringer af forretningsordenen. Normalt ændres forretningsordenen ved almindeligt flertal. Men lad os gå ud fra, at der er enstemmighed om et så væsentligt arbejdsgrundlag.

Årshjulet: Undgå sjusk og papirgeneralforsamlinger

Bestyrelsens Årshjul: En af opgaverne i slutningen af året er forberedelse af forårets generalforsamling. Er der tale om en eller få ejere, vil behovet for forberedelse ofte være begrænset. Mens virksomheden med flere og spredte ejere vil have behov for en mere omfattende forberedelse. Bestyrelsen bør under alle omstændigheder sikre overholdelse af alle formalia, herunder indkaldelse i overensstemmelse med vedtægternes tidsgrænse og faktisk afholdelse af generalforsamling.

Med en snæver, enig ejerkreds kan man være til- bøjelig til at sjuske med overholdelsen  og  afholde en ”papirgeneralforsamling”, men som bestyrelsesmedlem bør man holde fast på formalia, således at der aldrig kan blive tvivl om de trufne beslutninger  og deres lovlighed.

Udgangspunktet for forberedelsen er naturligvis vedtægterne og herunder dagsordenen for generalforsamlingen. Endvidere kan visse beslutninger (vedtægtsændringer, kapitaludvidelse, kapitalnedsættelse, udbyttebetaling etc.) nødvendiggøre, at man er opmærksom på lovgivningens bestemmelser i selskabsloven.

Men herudover må man ikke glemme en række praktiske forhold, som har den største betydning for en velgennemført generalforsamling. De fysiske rammer for generalforsamlingen bør være således, at aktionærerne har optimale muligheder for at deltage samt kunne se, høre og komme til orde, hvis de ønsker det. Hertil hører også registrering af de repræsenterede aktionærer og antallet af stemmer.

Et andet vigtigt forhold er valget af en kompetent og erfaren dirigent. En person, der med ro, myndighed og respekt fra såvel aktionærer som bestyrelse, kan sikre en velgennemført generalforsamling. Generalforsamlingen er ejernes (aktionærernes) møde med den valgte ledelse og selv om den traditionelle generalforsamling har sine begrænsninger som kommunikationsforum mellem ejere og ledelse, så kan en god dirigent være med til at optimere mulighederne for en god dialog. Uanset om dirigenten udpeges af bestyrelsen, eller formelt vælges af aktionærerne, må disse aldrig føle, at dirigenten er ”bestyrelsens mand”, men en neutral ordstyrer.

Forløbet af generalforsamlingen

Selve forløbet af generalforsamlingen er fastlagt i vedtægternes dagsorden. Udover valg af dirigent (hvis denne ikke er udpeget af bestyrelsen) vil der være tale om: Formandens beretning. Forelæggelse af årsrapport. Vedtagelse af årsrapport og resultatfordeling. Valg af bestyrelse. Valg af revision. Særlige forelæggelser og vedtagelser herunder forslag fra bestyrelse eller aktionærer. Vederlag til ledelsen. Vedtægtsændringer. Kapitaludvidelse eller –nedsættelse.

Ved forberedelsen af forløbet er det vigtigt at være opmærksom på, at generalforsamlingen ikke ”blot” er en juridisk begivenhed, men et forum hvor ejerne møder den valgte ledelse. Det er et kommunikations- og dialogforum. Det er i det lys især formandens beretning og forelæggelse af årsrapporten skal ses. Budskaber og resultater skal formidles til en sammensat gruppe med meget forskellige forudsætninger og forskelligt vidensniveau.

Forberedelsen af denne kommunikationsopgave er vigtig og bør ske omhyggeligt. Er der tale om en større kreds af aktionærer med involvering af professionelle kommunikationsfolk.

Skal der ske udskiftninger i bestyrelsen, er dette arbejde måske allerede startet, men ellers skal en kvalificeret søgeproces igangsættes snarest muligt. Dette gælder uanset selskabets størrelse. Det er vigtigt, at der er tid til at få såvel klart defineret profilen på et kommende bestyrelsesmedlem, som at få tilstrækkelig tid til søgeprocessen.

Valget af revisor bør ikke være en automatbeslutning. I selskaber med krav om revisionsudvalg skal indstillingen af revisor godkendes af revisionsudvalget, som jo har det tætte samarbejde. Men der er i alle selskaber god grund til at stille sig selv spørgsmålet, om man har den rigtige revisor. Skift af revisor er normalt et lidt negativt signal, men det bør ikke afholde bestyrelsen fra beslutningen. Og der behøver jo ikke at være tale om skift af revisionsfirma. De fleste større revisionsfirmaer leverer i dag en kvalificeret revision, så helt afgørende er det, om man har de rigtige personer til at betjene virksomheden. Lige så meget som kemien betyder internt i bestyrelsen betyder den også i samarbejdet med revisionen.

Peter Høgsted: Sådan udviklede jeg mig som leder

I dag opdeler COOP’s koncernchef, Peter Høgsted, sin udvikling som leder i tre afgørende faser inspireret af en roman, som har fulgt ham siden den tidlige ungdom. Han er gået fra at være drevet af personlige ambitioner til at stå i baggrunden som den, der får andre til at lykkes, fortæller han fagredaktør Peder Bjerge i dette interview.

Da Peter Høgsted gik ud af 10. klasse, lige inden gymnasiet, fik han en gammel bog af sin farfar. Bogen var romanen Jonathan Livingstone Havmåge.

”Jeg tror, at du bliver glad for den bog, sagde han. Den bog har jeg læst 100 gange plus. Hver eneste gang jeg er ked af det. Hver eneste gang jeg oplever skuffelse. Hver eneste gang jeg oplever tvivl, læser jeg den bog. Den er hurtigt læst”, siger COOP’s koncernchef.

Når han har vendt den sidste side i romanen, er han med egne ord ”oppe at køre igen.” Bogen fortæller havmågen Jonathans liv opdelt i tre faser, som han selv kan se paralleller til i sin egen karriere som leder i store virksomheder som danske COOP, svenske IKEA og engelske Kingfisher.

”Nu er jeg efterhånden et gammelt røvhul. Jeg er over de 50 år, hvor man jo er ved at være ældre i gårde. Hvis man ser på bogen, handler den om mågen Jonathan, der siger, at det ikke kan være rigtigt, at man er født til at slås om små fiskebidder, skrige og sidde på kajen. Der må være mere i livet end som så. I stedet vil han lære at flyve hurtigt, slå saltomtaler og mere til”, siger Peter Høgsted.

For ham handler bogen om at søge efter formålet i livet. Og hvordan man tackler udfordringer, succes og fiasko.

”Ikke mindst om at søge udvikling. Det opnår Jonathan til stadighed. Han bliver udstødt af mågeflokken, fordi han sgu ikke skal gøre tingene på en anden måde end den, som altid har været gældende. Han kommer til at leve sit liv ude på de øde klipper”, siger COOP-chefen.

Den første tid som leder
I Jonathans stræben mod at opnå nye færdigheder finder han parallellen til den første fase i sin karriere som leder, da han fik sin første chefstilling i IKEA’s danske forretning. ”Her var jeg meget fokuseret på mig selv. Det handlede for mig om mit næste job og mine succeser. Det handlede om kom-og-se-mig. Jeg tror også, at jeg brugte albuerne til at komme frem. Jeg syntes selv, at jeg var noget så fantastisk”, siger Peter Høgsted.

”Når jeg kigger tilbage på min tid, er det første, som slår mig, at der er forskel på det at være chef og at være leder. Chef er den nemme del af rollen. Det bliver du, når din chef gør dig til chef. Du får beføjelser og magt. Det handler om at sætte mål, udarbejde handlingsplaner og følge op. Man skal sige ja eller nej på de rigtige tidspunkter. Den anden rolle er at være leder, men det bliver du først, når din medarbejdere gør dig til leder”, siger Peter Høgsted.

Hans pointe er, at først når medarbejderne giver chefen deres tillid og respekt, bliver han eller hun til leder.

”At være leder handler om at skabe mening og skabe følgeskab. En leder lytter og involverer. Her skal man være ydmyg over og taknemlig for, at folk lader dig lede. Det er både en erfaring fra min egen tid og når jeg ser på andre. Der er rigtig mange, som forbliver chefer i stedet for at udvikle sig til ledere, fordi de ikke er ydmyge og taknemlige nok for det, deres medarbejdere præsterer”, siger Peter Høgsted.

Den anden fase af karrieren
Omvendt var det også denne første fases høje ambitioner, som drev ham videre i udviklingen som leder.

”Jeg turde stille mig op foran 1.000 mennesker i London og på gebrokkent engelsk fortælle, at nu var jeg deres nye chef, og nu skulle vi lave helt om på tingene. Det er ikke sikkert, at jeg ville turde det i dag. Jeg var dengang fuld af nysgerrighed og åbenhed, som fik mig til at søge ud for at prøve mig selv i noget helt nyt.”

Her vender han blikket mod anden del af bogen, hvor mågen kommer op i mågehimlen, hvor han møder ligesindede, hvor han udvikler sig endnu mere. Han lærer selvindsigt og nytten af fællesskaber.

”Hvis man skal se parallellen til mit eget lederskab: Jeg flyttede fra Danmark til England, fra IKEA’s næstmindste marked til koncernens næststørste marked; til en ny kultur og et nyt sprog; til en organisation, der var ti gange så stor. Da lærte jeg, at jeg ikke kunne være dybt inde i alle afdelinger. Det var ikke muligt at være inde i finanserne, markedsføring, HR-politikker og mere til. I stedet skulle jeg lære at være en del af et team”, fortæller Peter Høgsted.

Han konkluderer: ”I de år lærte jeg at anerkende fællesskabet og samhørigheden meget mere, end jeg havde gjort tidligere. Det handlede ikke bare om mig længere. Det handlede om helheden.”

Den tredje, og sidste, del af karrieren
I den sidste del af bogen kommer Jonathan oppe i mågehimlen til at savne mågeflokken nede på jorden. Og han flyver tilbage til flokken af kærlighed til andre måger, der går med samme drømme, som han selv gjorde engang.

”Det handler om at redefinere formålet ved at rette opmærksomheden mod andre. Det handler om generøsitet, uselviskhed og omsorgsfuldhed. At vise sin kærlighed til andre gennem en rolle som coach eller træner. Nu er jeg i et af mine sidste jobs i min karriere. Og i de sidste mange år har det ikke handlet om mig, men om andre,” siger Peter Høgsted.

Han understreger, at i den periode har det for ham handlet om at skabe et miljø, hvor andre kan lykkes.

”Så hvor den første del af min karriere har været leading from the front, var anden del leading from the middle. Nu arbejder jeg mest som leder i baggrunden ved at give plads til andre talenter”, siger Peter Høgsted.

Kimen til denne sidste del af hans udvikling som leder, var et individuelt forløb til udvikling af ham som leder, hvor han fik tilknyttet to psykologer.

”Det eneste, der skulle komme ud af det år, var et papir på en side, der beskrev formålet med min rolle som leder. Her fandt jeg ud af, at det, der giver mig energi, er at se andre mennesker lykkes. Det giver mig en større glæde, end når jeg selv har succes. Jeg kan blive vanvittig stolt på andres vegne, når de har succes”, siger Peter Høgsted. Han fremhæver særligt en sætning fra det dokument, der kom ud af arbejdet: ”Formålet med min ledelsesindsats er at skabe resultater gennem andre mennesker, at udstikke retning, der giver mening og håb – og skabe et miljø, en kultur og betingelser, der kan gøre andre mennesker gode, og hvor de kan udleve deres drømme og potentialer.“

Peter Høgsted erkender blankt, at det kan lyde højstemt eller ”langhåret” at tale om drømme, håb og kærlighed i forhold til andre som en del af det at være koncernchef i en erhvervsvirksomhed.

”Men det handler om lysten og overskuddet til at erkende, at jeg kun er leder i kraft af, at andre lader mig være deres leder. Jeg håber, at jeg har nogle år endnu her i COOP, for her kan jeg godt lide at være. Derefter er spørgsmålet, om jeg skal have et CEO-job mere, eller jeg mere skal dyrke en bestyrelseskarriere, som mere rendyrket går efter at støtte andre i deres funktion.”

Coronavirus smitter også af på forretningsmodeller

Den aktuelle krise kommer til at påvirke de fleste forretningsmodeller i erhvervslivet, også efter at krisen er overstået. Professor Thomas Ritter og adjunkt Carsten Lund Pedersen fra CBS har udarbejdet en arbejdsbog, der afdækker seks forskellige påvirkningsmønstre virksomheder typisk vil falde i, helt eller delvist. Her gennemgår de hovedpointerne i deres analyse.

Erhvervsledere er for tiden ved at undersøge deres virksomheder og markeder, og hvordan de påvirkes af coronakrisen. Spørgsmålet er ikke, om en forretningsmodel er påvirket—for det er de alle sammen. Nogle forretninger er direkte påvirket af de politiske indgreb: tvangslukninger udfordrer indkøbscentre, restauranter og idrætsfaciliteter, og lukning af grænser og forbud mod rejser begrænser rejsebranchen, imens offentligt indkøb af medicinsk udstyr, masker og coronatests presser andre på kapaciteten.

Det er derfor essentielt for ledere at danne sig et overblik over krisens påvirkning på deres forretningsmodel. Til at hjælpe med en korrekt diagnose af disse påvirkninger af forretningsmodellen præsenterer vi her seks forskellige scenarier, der passer på hele eller dele af forretningen:

1) Corona som vækstinjektion: Lad os starte med de positive historier – forretningsmodeller, der er i vækst under krisen: Netflix, medicinsk udstyr, farma, udstyr til hjemmearbejdspladser, videomødesystemer (Zoom, MS Teams, Google Meet m.fl.), online-supermarkeder, onlinetræning osv. For disse virksomheder består krisen i at følge med den pludseligt opståede efterspørgsel. Kan disse virksomheder levere deres ydelser med den tilstrækkelige kvalitet – eller er de nødt til at sige nej til kunder eller nedsætte kvalitetsniveauet? Netflix har nedsat deres datakvalitet, og nemlig.com har i perioder haft lange ventetider.

2) Coronaimmun: Mange oplever også, at deres forretning fortsætter i upåvirket tempo: hus- og bilforsikringer er ikke sagt op eller skiftet, lønkonti og huslån fortsætter. Byggebranchen arbejder fortsat på byggepladser, da deres arbejde er konformt med de gældende regler om afstand. Disse forretningsmodeller har således en indbygget immunitet mod krisen.

3) Coronaramt med milde symptomer: For uddannelsessektoren kom lukningen af skoler og universiteter som et chok, man ikke var forberedt på. Men fordi infrastrukturen og ressourcerne allerede var på plads (alle havde en brugerkonto, digitale platforme var etablerede, de fleste har adgang til computer og internet), så kunne man efter et par ”sygedage” køre sektoren videre. Og ja, ikke alt kører perfekt, men det kører.

4) Coronaramt og syg: Disse forretningsmodeller vil opleve store udfordringer på to måder: Da forretningen er sat på pause, og den påkrævede kapital ikke er tilstede, så er der behov for finansiering af pauseperioden (f.eks. restauranter, spillesteder, idræt). Alternativt skal der laves fundamentalt om på forretningsmodellen for at komme videre—så der er en sund kerne i forretningen, der kan overleve, men i andre former end p.t. Der skal monitoreres løbende—og her har ledelsen og bestyrelsen en stor opgave i at sikre udvikling, men også at dokumentere, at der er udsigt til bedring, så kræfterne bruges på en forretning med en fremtid, og ikke til at udskyde konkurs.

5) Coronaramt og kritisk syg: Disse virksomheder kommer i alvorlige problemer og skal have hjælp fra eksempelvis deres ejere, investorer, banker, kunder, eller leverandør. Så disse virksomheder kan ikke klare sig uden ekstern hjælp.

6) Coronaramt med døden til følge: Forretninger, eller dele, der lukkes permanent som følge af krisen.

Ligesom man i sundhedssektoren skelner mellem mennesker, der er dør med corona, eller dem, der dør af corona, så bør vi også lave den samme skelnen med forretningsmodeller: Har virksomheden vist en af de seks reaktionsmønstre på grund af corona, eller tilfældigvis imens der var corona? Det er en meget afgørende forskel. Tal fra Experian viser, at ca. 17% af virksomheder var på vej til konkurs, inden krisen ramte—og dette kan jo ikke tilskrives corona, men svage forretningsmodeller til at starte med. Så vi skal holde øje med både den overordnede udvikling af virksomheder og den coronarelaterede ændring. Se tabellen her med et forslag til opgørelsen. Så ledere og bestyrelser skal ærligt analysere, hvilke dele af forretningen, der ligger i hvilket felt i tabellen.

Kriseledelse er meget andet end handlekraft og styring

Lederskab er altid svært. I en tid, som af mange opfattes som en krise, er der mange, som ønsker et handlekraftigt og styrende lederskab. Det er dog ikke altid det bedste, skriver lektor Magnus Larsson fra CBS Institut for organisation i dette indlæg om kriseledelse.

I en krisetid er balancegangen imellem at give svar og at mobilisere eksperimenter og udforskning endnu sværere, men også endnu vigtigere. Der er brug for klar ledelse. Og det er derfor en stor udfordring ikke at blive forført af handlekraftens attraktion. Alt for kraftfuld og styrende ledelse risikerer nemlig at hæmme og ødelægge initiativ og kreativitet, og det er faktisk noget, vi har allermest brug for i en krisetid.

Den britiske ledelsesforsker Keith Grint opdeler problemstillingen i forskellige kategorier, som kan være en hjælp til at forstå og håndtere denne udfordring. Han skelner imellem problemtyper, som kan opfattes som henholdsvis kritiske, ”tame” eller ”wicked”.

Ved kritiske problemer er der meget lidt tid til overvejelse og selve beslutningstagningen. I den type situationer er der plads for det, han kalder ”command”, altså når lederen giver et konkret og klart svar og med kraft siger, hvad som skal gøres. Det er handlekraft, og det skaber hurtig bevægelse, og dermed også lidt ro i den forstand, at man kan få en følelse af, at nogen har styr på tingene.

De medgørlige (”tame”) situationer omfatter komplicerede problemstillinger, som egner sig til at blive analyseret, med henblik på at udvikle procedurer eller rutiner for at håndtere dem. Her bruger vi typisk professionel viden og organiserer processer, så problemet løses, og vi opnår det, vi vil. Der er tale om klassisk management. Og det afspejler den måde, som vi normalt forstår industriproduktion, standardiseret undervisning og store dele af sundhedsvæsenet. Proceduren er stort set velkendt, men kan være meget kompliceret.

Endelig er der de grimme eller ”wicked” problemstillinger, som er komplekse snarere end komplicerede. Det handler om situationer, hvor der ikke findes en umiddelbar løsning eller et svar. Selvom nogen mener, at de kan analysere situationen og ved, hvad det handler om, er der typisk ikke enighed om dette. Der findes ikke tilstrækkelig viden, som gør det muligt at analysere og forstå problemet. Dybest set handler det her ofte om værdier, og at der står ting på spil for mennesker.

Det er i denne grimme situation, hvor Grint mener, at vi har brug for lederskab. Et lederskab i den grundlæggende betydning af, at nogen påvirker nogle andre til at gøre noget, som ellers ikke blev gjort. Her handler det om at anerkende, at man som ledere ikke har svar, og i stedet at kunne stille spørgsmål. Man er nødt til at mobilisere mennesker til at udforske, eksperimentere, afprøve ting, så man skridt for skridt bliver klogere og finder mulige handleveje. I virkelighedens verden findes der ikke entydige kritiske, ”tame” eller ”wicked” situationer. Men vi kan vælge at håndtere dem på disse måder. Afgørende er også, om man kan skabe accept for og enighed om tolkningen af problemstillingen. Coronasituationen giver os mange muligheder til at tolke og håndtere situationer på alle disse tre måder.

Der er brug for handlekraft for at hindre, at virusset spredes. Der findes allerede en masse processer og procedurer, som vi kun skal blive ved med at bruge. Og der er meget i denne situation, som vi ikke kender, fordi den er ny, eller med andre ord, at håndtere ting som ”wicked”. Her har vi brug for initiativ, kreativitet, og eksperiment.

En af de store udfordringer i en situation som denne, er som chef at skelne imellem det, der forventes, typisk handlekraft, og det, der er brug for ud fra situationen. Typisk er vores forestilling om ledelse lige præcis, at et individ skal have svaret og ”træde i karakter” som leder.

Men det er dog ikke altid det som selve problemet kalder på, særligt ikke hvis det er en ny og ukendt situation. At kunne modstå presset på at håndtere situationer som kritisk og skabe ro igennem en kraftfuld udmelding, uden at man faktisk kender situationen, er dog svært. Det kræver mod, evne til at reflektere, og typisk support fra andre. Samtidig er der mange situationer, som med fordel kan håndteres som kritiske. Der er situationer hvor hurtighed spiller en rolle.

Som ledere er man helt klart under pres. Det er udfordrende og svært at skulle vælge handlemåde. Man har simpelthen brug for nogen eller nogle, som man kan være fortrolig med. Med andre ord er der brug for at udfordre tanken om, at ledelse, og især lederskab, som noget der er forbundet med ét individ. Typisk fungerer det bedre, hvis man ikke er alene.

Lars Koch: Coronahåndtering giver svar på klimakrisen

Mange i og uden for erhvervslivet mener, at håndteringen af coronakrisen er et wake-up call i relation til klimakrisen og andre af verdens store udfordringer. Samfundssind, fællesskab og vanskelige, men effektive, politiske beslutninger er dyder, som er påkrævet, hvis Danmark skal nå målet om 70 procent CO2-reduktion 2030 og være helt CO2-neutrale i 2050. ”Den måde, vi håndterer coronakrisen på, giver os svarene på uligheds- og klimakrisen,” siger Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke i dette interview til Økonomisk Ugebrev Ledelse.

Hvad mener du indtil nu er den væsentligste lære af coronakrisen?

”Coronavirussen har kastet Danmark og andre lande verden over ud i en alvorlig akut krise. Herhjemme har myndighederne på rekordtid grebet til drastiske tiltag med alvorlige konsekvenser for befolkningens hverdag og økonomi, for at komme den smitsomme virus til livs, og det sker med bred politisk opbakning, og støtte og tillid fra danskerne. Der tales med rette om offervilje, samfundssind og om en fælles folkelig krisestemning for at løse en fælles udfordring. Vi har lært, at vi godt kan ofre noget af vores egen frihed, vaner og velbehag for at sikre det fælles bedste.”

Hvordan kan vi i fremtiden efter din opfattelse bruge den erfaring til at håndtere andre udfordringer?

”Den alvorlige pandemi opfattes som så stor en trussel, at mange af de normale spilleregler sættes ud af kraft. Vi skal alle yde et offer for at beskytte de svageste i samfundet mod at blive smittet og for at undgå, at vores sundhedsvæsen bryder sammen. Og det er lige præcist sådan, at vi skal tackle verdens to andre accelererende kriser – klimaforandringerne og den fremadskridende ulighed.”

Hvordan kan erhvervsvirksomheder og samfundet agere på klima og ulighed på samme måde? ”Disse to kriser skal ligesom Coronakrisen behandles som en undtagelsestilstand. For det er det, de er. Ganske vist langstrakte undtagelsestilstande, der ikke desto mindre allerede koster menneskeliv, tabte arbejdspladser og økonomiske tab mange steder i verden – fuldstændig ligesom Coronavirussen.”

Vil det ikke betyde, at verden vil være i mere eller mindre permanent undtagelsestilstand?

”Det mener jeg er nødvendigt. Når Greta Thunberg siger, at vi skal gå i panik over klimakrisen, så er det jo præcis det her, hun mener. At klimakatastrofen ligesom Coronakrisen rydder alle overskrifter. Men på trods af, at klimakrisen realistisk set er en meget større trussel mod vores overlevelse, så har vi endnu ikke formået at skabe den fælles kriseforståelse, der ville gøre det naturligt at indføre klimanødtilstand og fælles handlekraft omkring den – alt det, der kan drive de nødvendige forandringer. Men det kan vi nå endnu, hvis vi lærer noget af, hvad vi kan sammen nu i kampen mod coronaen.”

Hvorfor er der efter din opfattelse ikke samme tilgang til klimakrisen, som verden har kendt til i mange år og som af bl.a. FN’s klimapanel IPCC bliver vurderet til at få store økonomiske og menneskelige konsekvenser, hvis vi ikke handler?

”De nødvendige og voldsomme indsatser, som coronakrisen har udløst, kan kun gennemføres af regeringen, fordi der er en bred folkelig forståelse for krisens alvor på tværs af alle interesser. Den samme forståelse skal vi opbygge omkring uligheds- og klimakrisen, hvor der desværre er økonomiske interesser, der aktivt modarbejder de nødvendige tiltag.”

Hvordan kan man skabe folkelig forståelse for klimaet, som kan forplante sig i reelle tiltag?

”Det er en stor udfordring, det erkender jeg. Men i nogle lande har klimakrisen faktisk fået regeringer til at erklære undtagelsestilstand. Men ikke i Danmark, der fortsat ikke har taget de nødvendige og drastiske tiltag. Vi kunne med relativt kort varsel bremse investeringer i udvinding af kul og tjæresand. Forbyde olieselskaber at søge efter mere olie. Coronakrisen viser os, at vi kan reducere flyrejser, forbrug og samfundsskadelig virksomhed. At vi kan ændre vaner, forbrug og handlinger. Den læring kan vi forhåbentlig tage med om på den anden side af krisen.”

Hvad håber og forventer du, at regeringens vil gøre, når forhandlingerne med erhvervslivet om køreplanen for klimaplanen går i gang?

”Ligesom den danske og andre landes regeringer ikke bare læner sig tilbage og lader coronapandemien hærge i håb om, at der kommer en vaccine, så skal vi heller ikke bare lade stå til og vente på teknologiske løsninger i klimakatastrofen. Tværtimod er krisehåndteringen af coronavirussen en oplagt mulighed for – for alvor – at sætte turbo på den grønne omstilling, når pandemien er overstået og den danske økonomi skal genoprettes.”

Tror du, at erhvervslivet og regeringen i fællesskab kan mobilisere den turbomotor, som sikrer, at Danmark når 70 procent reduktionsmålet?

“Regeringen nedsatte 13 erhvervspartnerskaber, der lidt i skyggen af coronakrisen er kommet med deres rapporter og forslag. Der er mange gode tiltag og ideer. Men der ligger en væsentlig begrænsning, når udgangspunktet er, at det skal være på kommercielle vilkår og ikke må have negative konsekvenser for erhvervslivet.”

Hvorfor er det et problem, at det skal være på kommercielle vilkår?

”Ingen af partnerskaberne lægger op til en høj CO2-afgift, sådan som Klimarådet har foreslået. Ingen af dem lægger op til at stoppe for at eftersøge mere olie i Nordsøen eller holde op med at investere i kul, olie og gas. Derfor er der behov for en folkelig mobilisering, der kan presse regeringen til at tage de nødvendige tiltag og lave den regulering, som kan bringe os i mål med en 70% reduktion. Vi kan se under coronakrisen, at vi kan handle stærkt og målrettet, også selvom det har konsekvenser for mennesker og erhvervsliv. Det er der behov for, at vi overfører til klimakrisen og ulighedskrisen.”

Hvordan vurderer du forslagene om øget finansielt samarbejde mellem staten og den finansielle sektorer, som klimapartnerskabet forslår – fx offentlig-private partnerskaber?

”Finanssektoren er åbenlyst interesseret i såkaldte OPP’er – offentlig-private partnerskaber om etablering og drift af grønne løsninger, der typisk indebærer, at den private sektor kommer med investeringskapitalen. Det kan i visse situationer være nødvendigt. Og det er ofte en sikker investering for de private kapitalhavere med et stabilt afkast over lang tid. Selvfølgelig har finanspartnerskabet fokus på de tiltag, hvor de kan fastholde et stabilt afkast.”

Er det ikke en fair løsning for at fremskynde klimahandlinger?

”I den aktuelle økonomiske situation virker det som om, at finanssektoren i sin rapport overser en oplagt finansieringskilde, nemlig statslig finansiering. Staten kan i øjeblikket rejse penge fra statsobligationer til omkring 0% i rente, og der er overvejelser om at udstede særlige danske grønne statsobligationer til at finansiere den grønne omstilling, hvor statens kreditværdighed kan udnyttes til en billig finansiering af den grønne omstilling. Den private kapital i et OPP, eller for den sags skyld andre typer store grønne investeringer, forventer et afkast på investeringskapitalen justeret efter risici.”

Tror du, at Coronakrisen vil svække klima- og ulighedsindsatserne på lidt længere sigt?

”Jeg håber det ikke, men coronaen rammer verden på noget nær det værste tidspunkt, fordi den fjerner fokus fra den kamp mod klimaforandringerne og uligheden, der ellers for alvor samler verden. Men som det hedder sig: I en enhver krise ligger der også muligheder. En New Green Deal, hvor vi i genopbygning efter coronakrisen målrettet investerer i de bæredygtige og socialt retfærdige løsninger.”

Joachim Kattrup

Fremtidsforskere om den nye normal efter COVID-19

Institut for Fremtidsforskning har udarbejdet et ”karantæne-Kit”, der søger at give svar på, hvad der bliver det nye normale efter pandemitilstanden. Men også om balancen mellem arbejde og fritid bliver permanent ændret efter det, man kan betragte som verdens største eksperiment i fjernarbejde. Instituttet ser også 14 andre nye megatrends, som vi her gennemgår i uddrag.

I en introduktion til gennemgangen skriver Institut for Fremtidsforskning, at ”tider med ekstraordinære forandringer kræver tilpasning. Blandt vores kernekompetencer er at identificere mulighedsrum og risikoområder for samfundsaktører verden over.”

Instituttet har udarbejdet en præsentation, som kan læses i fuld længde her , og eksperterne søger at tegne et billede af de nye tendenser, som ses opstå i kølvandet på spredningen af COVID-19, herunder det globale samfunds reaktioner på pandemien.

Forskerne skriver, at de har identificeret, hvad man lærte under tidligere pandemier, og hvordan man kan anvende denne indsigt i ændrede megatrends til at forstå, hvordan det aktuelle chok vil påvirke verden og vores adfærd på den anden side af COVID-19 epidemien.

De forklarer, at megatrends er tektoniske plader, der bevæger sig under overfladen, og som er globale strømninger, der normalt har en levetid på 10-15 år. Institut for Fremtidsforskning arbejder som udgangspunkt med 14 sådanne megatrends, som på forskellige måder allerede har haft indflydelse på udbredelsen af smitten og påvirket samfundet. Det påpeges videre, at vi har begrænset kontrol over megatrends, og de har global effekt både før og efter den aktuelle epidemi. De vil også påvirke samfundet fremover, men det kan være, at retningen skifter efter den største aktuelle globale krise siden 2. verdenskrig.

Fremtidsforskerne fremhæver, at flere af de aktuelle megatrends faktisk hjælper os med at komme gennem krisen lettere end ellers:

Digitalisering: Den nye digitale verden har enorm indflydelse på den aktuelle situation, fordi den gør det muligt for mange af os at sidde hjemme og arbejde, men også at kommunikere direkte med kolleger og familie, som sidder hjemmeisoleret andre steder. I det hele taget gør videnssamfundet, at det er muligt at opretholde aktiviteten i store dele af samfundet, modsat i tiden med industrisamfundet og landbrugssamfundet.

Demokratiseringen af især internetbaserede tjenester og services betyder, at verden stadig har adgang til viden om, hvad der sker og kommunikation med andre. Netværkssamfundet har virkelig vist sit værd, i alt fra hjælp til de svageste og mest udsatte, og til at udveksle best practice for både private og professionelle om, hvordan man kommer bedst muligt gennem krisen, hedder det. Og endelig har det, der kaldes immaterialiseringen af ydelser og produkter betydet, at isolationen ikke på samme måde som tidligere har givet et forbrugschok, fordi meget af nutidens forbrug består af digitale tjenester, og onlinehandel har også givet nye muligheder.

Teknologisk udvikling: Vil vi se en ende på almindelige penge, da almindelige sedler og mønter er med til at sprede smitte? Vil der ske øget test af blockchain til eksempelvis politiske valg og afstemninger, så personer i mindre grad har brug for at mødes samme sted for at afgive stemmer? Vil udefrakommende personer blive automatisk testet for at kunne levere varer i karantænezoner?

Globalisering: Vil erhvervslivet regionalisere sin supply chain, så der i højere grad indgås aftaler med leverandører eller bygge fabrikker i sin hjemmeregion? Vil der ske øget globalt samarbejde, blandt andet for bedre at imødegå den slags smitteudbrud og spredning?

Accelerering & kompleksitet: Pandemi-chokket vil have færre konsekvenser for digitale og agile virksomheder. Betyder det, at der i samfundet og erhvervslivet lægges endnu mere vægt på at udvikle virksomheder og organisationer, som er digitale og agile?

Demografisk udvikling: Vil urbaniseringen – og trækket mod storbyerne – fortsætte i eftertiden, eller vil udviklingen vende den anden vej? Vil fødselsraterne forblive uændrede eller falde i kølvandet på COVID-19? Vil aldersmønsteret ændre sig over tid? Og vil Afrika som helhed være bedre til at modstå smitteudbredelsen på grund af en yngre befolkning?

Individualisering: Vil vi blive mere egocentriske og private for at beskytte os mod smitte, og vil vi vende os mere mod lokalsamfundet? Vil vi se en ny bølge af skilsmisser efter karantæneperioden, måske fordi ægtefolk har været mere sammen, end de kunne bære?

Morten W. Langer

Log ind