Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 46

Krisen gør det ekstra vigtigt at være principfast om ledelse

I lang tid har det været moderne ledelse at engagere sine medarbejdere og uddelegere ansvar. I pressede situationer kan ledere være fristet til at tage kontrollen tilbage. Men det er ikke nogen god ide, advarer konsulenthuset Bain & Company. Også de andre centrale ledelsesprincipper, som at skabe holdånd og fælles målsætninger, er det vigtigt at holde fast i.

Danmark og resten af verden er i en form for undtagelsestilstand. Mange af de sædvanlige regler, formelle såvel som uformelle, er sat ud af kraft. Det gælder ikke mindst i virksomhederne, hvis omsætning i mange tilfælde er styrtdykket, samtidig med at de skal kere sig om medarbejdernes trivsel og hjælpe kunder, leverandører og endda konkurrenter.

På den anden side af coronakrisen skal det blive meget spændende at analysere, hvordan topledelserne har håndteret situationen. Der kommer med stor sikkerhed en masse ny viden om best practice for ledelse under ekstreme forhold.

At der snart vil komme ny viden om ledelse er dog ikke nogen stor trøst for de topledere, der skal finde på noget at gøre lige nu og her. Men dét kommer Bain & Company med input til i en guide. Deres budskab er, at hvor lederteams – for så vidt på alle niveauer, men altså også i topledelsen – måske kan tænke, at de sædvanlige principper skal lægges til side i nødsituationen, så er det modsatte tilfældet: Principperne er ekstra vigtige nu, og hvis man formår at holde fast i dem, vil samarbejdet i teamet komme styrket ud af krisen.

Konsulenthusets udgangspunkt er, at gode lederteams bør holde fire principper hellige: De viser tillid og uddelegerer, de deler fælles mål, de træffer beslutninger i helhedens interesse, og de befordrer et tilhørsforhold til virksomheden.

Konsulenthuset har ved research fundet, at de topledelser, der scorer højt på alle fire parametre, med seks gange så høj sandsynlighed vil føre deres virksomheder frem til en brancheledende position end dem, som scorer mindre højt på en eller flere af parametrene.

Det er første parameter, der er mest udfordret under en krise. Såvel lederteamet som dets medlemmer individuelt vil naturligt opleve, at de nu skal være i fuld kontrol og have så stor information som muligt, hvilket står i modsætning til at vise tillid og uddelegere.

Imidlertid er problemerne ved kontrolregimet bare endnu mere udprægede end i en normal situation. Direktionen kan eksempelvis godt udtænke retningslinjer for, hvordan man optimerer medarbejdernes sikkerhed på en måde, så det går mindst muligt ud over produktiviteten.

Men inden disse retningslinjer er formuleret, formidlet og implementeret, kan situationen have ændret sig radikalt. For slet ikke at tale om, hvad der er sket med myndighedskrav, der yderligere kan variere fra land til land.

Derfor forbliver det mest smidigt, hvis man kan holde beslutningskraften længere nede i organisationen, med risikoen for, at der vil ske fejl, som topledelsen kommer til at rydde op efter.

At følge fælles mål er umiddelbart lettere. Men det indebærer den udfordring, at der hurtigt kan være behov for at skifte målsætninger, alt efter hvordan situationen udvikler sig. Bain & Company håndterer det for eget vedkommende på den måde, at ledergrupper holder daglige møder af fem minutter, hvor man synkroniserer kortsigtede målsætninger, får overblik over fremskridt med dem, og identificerer forhindringer, der måtte være opstået.

Det længere sigte er indeholdt i, at beslutninger skal være i helhedens interesse. Det kan særligt illustreres ved, hvad der i disse uger foregår på hospitaler verden over: Hver enkelt læge og sygeplejerske skal gøre det bedste for sine patienter, men man må også afsætte tid til at træde et skridt tilbage og overveje, om man har fået viden, som kan redde liv og spare ressourcer i resten af systemet.

Det samme er tilfældet i virksomheder. Her kan formen være den samme, som Bain & Company bruger til at holde styr på det korte sigt, men bare med lidt sjældnere, men til gengæld også lidt længere møder. Der kan f.eks. være tale om at mødes en halv eller en hel time om ugen. Endelig kræver det ekstra umage at skabe tilhørsforhold i en tid, hvor mange medarbejdere arbejder hjemme, og hvor dem, som ikke gør, skal holde afstand til hinanden. I en bogstavelig forstand kan man nu ikke give et klap på skulderen. Men man kan gøre det i overført betydning, og, nok så vigtigt, man kan vise forståelse for kolleger og medarbejdere, der reagerer nervøst og med stress.

Sten Thorup Kristensen

Topbanner CEO Udsyn
Download gratis White Paper om CEO-Udsyn 2025 til 2030

Fem spørgsmål ved indgangen til bestyrelseskarrieren

Med en bestyrelsespost følger magt og ansvar. Og selvom der er en læreperiode, må det nyvalgte medlem straks træde i karakter og vise eksempler på sine særlige kompetencer. Her er en guide til, hvordan nye bestyrelsesmedlemmer håndterer den første vanskelige og arbejdskrævende tid.

Det er som regel modne og erfarne erhvervsfolk, der kommer i spil til bestyrelsesposter i større virksomheder. Men al begyndelse er svær, og også de første skridt i en bestyrelseskarriere bliver taget med usikkerhed.

Her er fem vigtige spørgsmål, som bestyrelseskandidaten eller det nye bestyrelsesmedlem bør stille sig selv.

Skal jeg sige ja til det første tilbud om en bestyrelsespost? Spørgsmålet kan naturligvis ikke besvares entydigt. Men som udgangspunkt bliver de fleste overraskede over, hvor meget tid bestyrelsesarbejde tager – specielt i begyndelsen, hvor man skal sætte sig ind i både arbejdsformen og den konkrete virksomhed.

Typisk er der ikke tale om arbejde, man kan udskyde til en anden gang. Advarslen betyder dog ikke, at man skal vælge en spændende mulighed fra, blot at man skal være opmærksom på, at det langt fra er nogen gratis omgang.

I vurderingen af, om man skal takke ja, kan det indgå, om man finder virksomheden så interessant, at man har lyst til at beskæftige sig med den de næste mindst 5-6 år, en bestyrelsespost typisk varer. Ligeledes kan man vurdere, om man svinger sammen med formand, topchef og bestyrelseskolleger.

Hvordan forberede jeg mig til første bestyrelsesmøde? Når man har sagt ja til en bestyrelsespost, har man naturligvis allerede lavet en grundlæggende research om virksomheden. Men med det formelle valg følger en bunke pligtmæssigt læsestof.

Hertil kommer det, man kan tilføje selv. Det kan f.eks. være studier af virksomhedens økonomiske KPI’er for at danne sit eget indtryk af, hvor virksomhedens styrker og svagheder ligger.

Det kan også være studier af, hvordan regnskabet mere præcist er stillet op. Selv om der er love og regler for den slags, varierer det fra virksomhed til virksomhed, hvordan pengestrømmene mere præcist bliver konteret. Og så kan det være besøg i virksomhedens maskinrum.

Selv om virksomhedens produktion måske er ligefrem og intuitiv, er der alligevel overraskelser, når man ser, hvordan det foregår i praksis. Møder med direktion og bestyrelsesmedlemmer er nyttige, og tillige finder mange en formel bestyrelsesuddannelse nyttig. Denne kan også være en del af introduktionsprogrammet.

Hvor meget skal jeg sige under de første møder? En almindelig menneskelig reaktion vil være, at man bruger de første møder på at lytte. Helt så beskeden behøver man dog ikke være.

Nok er man uerfaren, men man er trods alt valgt ind på baggrund af en kompetence eller egenskab. Og når denne er relevant for dagsordenen, er det godt at byde ind. På den måde får de øvrige bestyrelsesmedlemmer også hurtigere en føling med, hvad man står for.

Hvordan kan jeg øve indflydelse på bestyrelsen og virksomheden? Det er specielt et spørgsmål, der er relevant for de bestyrelsesmedlemmer, der kommer med en meget konkret ekspertise, f.eks. inden for digitalisering eller risikostyring. Her kan det mere eller mindre fra dag ét være relevant at optræde som mentor for ledelsen eller at være med til interviews med kandidater til leder- eller specialiststillinger.

Det vil dog naturligvis afhænge af virksomhedens situation. Men der er også mulighed for vigtige bidrag under selve bestyrelsesmøderne, hvor den, som kommer med en særlig ekspertise, må være med til at undervise mindre vidende kolleger, og specielt at sætte foden i døren, hvis de er ved at bevæge sig ud på et vildspor.

Hvordan håndterer jeg uenigheder og bekymringer?
Det er nemmere sagt end gjort – det er sin sag for et nyvalgt bestyrelsesmedlem at irettesætte garvede kolleger. Der er også alle mulige varianter af menneskelighed, man må tage højde for. F.eks. kan en kontant og overfladisk udmelding fra en kollega blot være et udtryk for dennes form, og alle forstår, at han i praksis accepterer nuancerne.

To ting kan være med til at dæmpe det akavede: Dels at man omhyggeligt læser bestyrelsesreferater fra i hvert fald det seneste år, så man får en føling med, hvordan de andre medlemmer agerer. Dels at man i begyndelsen fremsætter sine egne synspunkter som spørgsmål, så man ikke blankt irettesætter en kollega, men i stedet spørger ind til baggrunden for dennes synspunkter.

Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser
Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser

Torben Klitbo: Jeg ansætter mere efter kemi end kompetencer

Artikelserie toplederinterviews: Her er mine fem vigtigste erfaringer fra min karriere. Torben Klitbo var idemanden bag restaurantkæden Cofoco, indtil han solgte sin andel i 2016. Hans erfaringer som leder er formet af tiden som iværksætter bag en række forskellige restaurantkoncepter. Torben Klitbo beretter her om sine vigtigste ledelseserfaringer til journalist Peder Bjerge.

Skal man have succes som iværksætter inden for restaurationsbranchen, er man nødt til at tænke anderledes end konkurrenterne. Det viser de fem vigtigste ledelseserfaringer, som Torben Klitbo har gjort sig gennem sin karriere som iværksætter og leder. Han var med til at banke Cofoco-kæden op fra en enkelt restaurant på Vesterbro til 16 restauranter over det meste af København, inden han forlod den for at begynde forfra som iværksætter.

Som det første fremhæver Torben Klitbo også en erfaring, der adskiller sig fra de fleste af de andre ledere, som optrådt i denne artikelserie.

  1. Ansætter efter kemi mere end kompetencer

”Nu har jeg ikke en lederuddannelse. Det hele er selvlært, og jeg har også begået mange fejl. Men noget af det, som har betydet mere og mere for mig gennem tiden, er, at jeg arbejder med nogle folk, jeg har lyst til at være sammen med.

Helt fra begyndelsen har jeg ansat folk efter deres menneskelige egenskaber mere end deres kvalifikationer. Hvis der nu er nogen, som f.eks. ikke er gode til excel-ark eller at regne portioner ud i et køkken, kan jeg lære dem det. Men jeg kan ikke lære dem at kommunikere ordentligt. Så jeg har altid ansat folk efter, om jeg har lyst til at se dem dagen efter, når de kommer på arbejde. Altså om de har de rigtige menneskelige værdier.

Selvfølgelig har jeg haft et ønske om at tjene penge. Men min egentlige drivkraft har været lysten til at gøre det, jeg gør. Jeg plejer at sige, at jeg ikke har været på arbejde siden 2003, hvor jeg blev udlært som kok.

Jeg har levet af min hobby. Jeg har haft hjertet med mig i alt det, jeg gør. Så det skal de ansatte også have. Det skal være pisse-sjovt at gå på arbejde. Ikke nødvendigvis fordi man sidder og klasker lår over vittigheder. Men hvis ikke det er sjovt at gå på arbejde for mig og medarbejderne, kommer vi aldrig til at lykkes. At arbejde 70 timer om ugen, selv om man synes, at man er stresset midt i et helvede, er ikke godt for nogen. Gider man ikke se sine kolleger over en øl efter arbejdstid, bliver det aldrig en god arbejdsplads, så derfor skal det menneskelige være i orden.”

  1. Jeg skal være et forbillede

”Det er det helt klassiske med, at jeg er den første, som kommer og jeg er den sidste til at gå. Alle skulle gerne have den klare fornemmelse af, at jeg ikke bare ligger derhjemme eller kører rundt i en stor bil. Jeg skal også stå ude i produktionen, hvor jeg er med til at pakke både de første og de sidste sandwiches.

Nu har jeg åbnet en ny restaurant, hvor jeg også selv er med til at stå ude i opvasken. Det betyder, at alle, når de går forbi, lige selv tager noget af det rene med fra opvasken og sætter på plads. Måske tænker jeg ikke over det i hverdagen. Men hvis ikke jeg gør det, hvorfor skulle alle de andre så gøre det?

Dem, jeg har haft mest respekt for gennem min karriere, er dem, som har lavet noget. Det var ham kokken, som af sig selv kom ud for at give opvaskeren en hånd med. Dem vil jeg jo hjælpe til hver en tid. Det gælder også mine medarbejdere. Jeg vil kunne ringe til dem på hvilken som helst tidspunkt, 24 timer i døgnet, når det brænder på. Netop fordi man har opført sig ordentligt overfor dem.”

  1. Pak ikke tingene ind

Noget af det, jeg vel har lært de sidste par år, er at være mere ærlig og afstemme forventninger. Jeg vil ikke sige, at jeg har været konfliktsky, men jeg har ikke villet træde andre folk over tæerne. Nu er jeg blevet bedre til ikke at pakke tingene ind.

For eksempel skal folk ikke komme og bede om fri, når de skal til tandlæge eller gerne vil en tur til Paris med kæresten. I stedet siger jeg, at det skal de selv styre. Jeg har fuld tillid til, at de er her fuld tid. Om det er 35 timer eller 40 timer er lige meget. Det er frihed under ansvar. Hvis jeg en dag føler, at de pjækker eller ikke leverer, skal jeg nok sige det til dem. Indtil da skal de ikke spørge mig, om de må det ene eller det andet. Når mine unger skal gå Lucia-optog, skal jeg heller ikke fortælle alle, at jeg går to timer før. Det gør jeg bare.

Generelt har det fungeret godt. Min erfaring er, at det sætter folk altså pris på. Det er et større gode end at have 2.000 kr. mere i lønningsposen. Tag nu den restaurant, jeg er ved at åbne, her spørger jeg én af de ansatte, hvor meget han vil arbejde. Jamen han er fra udlandet, så han vil gerne arbejde mange timer. Og så videre til den næste. Og den tredje. Det bestemmer de selv. Så tager vi sammen den resterende tid. Det fungerer fint. Samtidig ved alle godt, hvornår der er tryk på, så er det ikke der, de er væk.”

  1. Ansvaret ender altid hos dig – uanset hvor kloge medarbejderne er

”Jeg har aldrig været bange for at ansætte folk, der var dygtigere end mig. Men på den anden side har jeg ikke haft held til at ansætte folk, der var klogere end mig. Det jeg mener, er, at selv om jeg har ansat folk med høje kvalifikationer for at løse nogle problemer for min virksomheder, har jeg altid endt med selv at skulle løse dem. Har jeg et problem, kan jeg ikke ansætte mig ud af dem. Jeg er selv nødt til at løse dem.

Hvis nu en del af virksomheden har tabt penge, kan jeg ikke ansætte en til at ordne det. Det er i hvert fald ikke lykkedes for mig indtil nu. Måske er det, fordi jeg selv har svært ved at give ansvaret fra mig, men det er i hvert fald ikke lykkedes for mig. Det er f.eks. aldrig lykkedes mig at ansætte en driftsdirektør, som kan tage sig af en bestemt del af forretningen. Jeg har altid selv skullet være der for at få tingene til at lykkes.”

  1. Du skal have styr på alle detaljerne

Jeg er nødt til at forklare alle helt ned i detaljen, hvordan tingene skal være. Jeg skal kunne forklare alle konkret og i billeder, hvordan jeg vil have stemningen og alt i en restaurant. Jeg har nogle skrækeksempler på at have ansat restaurantchefer, som begynder at lave om på indretningen eller købe duftlys i Jysk Sengetøjslager.

Lektien er, at hvis jeg ikke selv har det fuldkommen klart for mig selv, hvordan jeg vil have den her butik, jamen hvordan skal jeg så nogensinde få køkkenchefen til at gøre det rigtigt. Eller restaurantchefen eller tjenerne. Derfor er jeg nødt til at skrive konceptet ned i alle detaljer og visualisere, hvordan alle mine brands skal være helt konkret.  Medarbejderne kan ikke udføre deres arbejde, hvis ikke jeg har styr på alle detaljer for det enkelte brand.

Tag et konkret eksempel. Jeg havde en restaurant, hvor tjeneren skulle forklare, hvordan vinen var blevet til. Hvor druerne kommer fra. Hvordan man smager vinen. Og så videre. I en anden restaurant stiller man bare vinen på bordet og siger ikke mere. Det passer til det koncept. I den ene restaurant må der gerne være skår i glassene, mens de i den anden restaurant skal være blankpolerede.”

Peder Bjerge

Bestyrelser påtager sig langt større ledelsesansvar

Bestyrelsesmedlemmer forestiller sig, at de i fremtiden også vil have den praktiske lederrolle på betydeligt flere områder – herunder nogle, der som en selvfølge tidligere lå hos direktionen. Det viser en undersøgelse. Det er særligt diskussioner om CSR, bæredygtighed og omdømme, der driver udviklingen.

Det vækker ofte forargelse, når topchefer modtager eksorbitante lønninger, men forargelsen er næsten endnu større, når der er store lønforhøjelser til bestyrelsen. Det afspejler måske, at man i den brede offentlighed stadig forestiller sig, at bestyrelsen sidder i en tilbagetrukken rolle: Den skal holde øje med topledelsen, og herunder godkende dens forslag til strategi, men så heller ikke meget mere. Imidlertid er disse og andre kontrolfunktioner blevet meget mere omfattende, i takt med at myndighedernes regulering er blevet mere finmasket, og aktiemarkedet stiller krav til god selskabsledelse. Og oven i det kommer et andet element, viser en undersøgelse fra rekrutteringsfirmaet Heidrick & Struggles: Bestyrelserne er godt på vej til at overtage mange af de daglige ledelsesfunktioner, der i dag ligger i direktionen.

Større ansvar for omdømme
Konsulentfirmaet har spurgt respondenterne – dels bestyrelsesmedlemmer, dels investorer – på hvilke områder bestyrelsen i dag er øverste, praktiske ledelsesorgan, og på hvilke man vil være det i fremtiden.

Topscorerne giver næsten sig selv: Med mindre der er særlige situationer, f.eks. at virksomheden er ejerledet, er det næsten en selvfølge, at det er bestyrelsen, der sætter rammerne for ”arvefølgen” i direktionen samt for aflønningen af denne. Men det er karakteristisk, at på de fleste af punkterne forventer man stigende operationelt lederskab fra bestyrelsen. Et eksempel er virksomhedens omdømme. Her ser 27 procent i dag bestyrelsen som den faktiske ledelsesinstans, mens 53 procent forventer, at den vil være det i fremtiden.

Heidrick & Struggles tolker det som en følge af sociale medier. Hvis en virksomhed tidligere fik et omdømmeproblem, f.eks. fordi den havde ansvar for en konkret situation med forurening, var det (groft sagt) en ligefrem praktisk opgave at rydde op og iværksætte markedsføringstiltag, indtil omdømmet igen var tilfredsstillende.

I dag kan dårligt omdømme brede sig som en løbeild på Facebook og Twitter, også uden at virksomheden faktisk har gjort noget galt. Omdømmet følger tidens mere eller mindre flygtige dagsordner. Dermed bliver det en kompleks del af strategi og meget andet, som bestyrelsen har et ansvar for.

Men bestyrelsen vil også i højere grad påtage sig den praktiske lederrolle på områder, hvor begrundelsen for det er mindre konkret – f.eks. den langsigtede værdiskabelse og fastlæggelse af risikoprofil i investeringerne. Det har de fleste hidtil regnet som direktionens gebet, men det forventer de ikke at gøre i fremtiden. Måske er det en udløber af, at de stigende krav til kontrolfunktionerne har gjort det nødvendigt at finde mere konkret kvalificerede bestyrelsesmedlemmer, og når man nu har dem, kan de lige så godt overtage praktiske lederroller.

Sagen kan også være, at når kontrolansvaret er blevet mere konkret (i modsætning til tidligere, hvor det et stykke hen ad vejen var mere teoretisk), vil man også i højere grad have styr på de beslutninger, der bliver truffet, og som man senere vil blive stillet til ansvar for.

Sværere at tolke er det, om kontrolfunktionerne faktisk er blandt de få områder, som bestyrelserne i højere grad vil overlade til direktionerne. Det gælder både efterlevelse af myndighedskrav og interne kontrolprocedurer. Det er allerede i dag noget, som de fleste bestyrelser overlader til direktionerne at stå i spidsen for, men endnu flere vil gøre det i fremtiden.

Yderligere to interessante træk træder frem: For det første er diskussionen om virksomhedens formål eller meningsfuldhed ved at trænge igennem. I dag er det blot 13 procent af bestyrelserne, der tager lederskab i henseende til at opbygge en formålsdrevet kultur, men 40 procent forventer at gøre det i fremtiden. Der er til dels tale om en anden måde at sige på, at bestyrelserne tager ansvar for CSR og bæredygtighed, vurderer konsulentfirmaet.

Det andet interessante træk er, at meget få i dag tager lederskab for den digitale transformation, og ikke mange flere forventer at gøre det i fremtiden. Vi er nede omkring 10-15 procent.

Forskere: Coronakrisen vil udløse positive forandringer

Under anden verdenskrig kom de amerikanske kvinder ud på arbejdsmarkedet, og mange af dem blev på det efter krigen. Tilsvarende vil nogle af coronakrisens omvæltninger have varige effekter, anfører Harvard-forskeren Amy C. Edmondson. Hun og kollegerne ser en række positive muligheder, som her gennemgås.

Det kan virke ligegyldigt nu og her, hvor coronakrisen nærmer sig sit klimaks. På den anden side vil det måske også være en trøst at tænke på tiden efter. Her vil krisen naturligvis have nogle alvorlige økonomiske følger.

Men rent organisatorisk i virksomhederne vil der samtidig være nogle meget positive eftervirkninger, vurderer en række forskere fra Harvard Business School. Deres tanker om det er samlet i en artikel på universitets hjemmeside.

Michael Beer hæfter sig ved den kommunikation, topledelserne bruger i disse uger. Den er i de fleste tilfælde langt mere åben og ærlig, end den plejer at være. Toplederne er nødt til at imødekomme medarbejdernes behov for informationer. Også når meldingen er, at ledelsen mangler viden og er usikker.

Toplederne har også brug for medarbejdernes respons, så der er typisk højere til loftet end sædvanligt i henseende til at acceptere kritik. Man skaber således en tillidsbaseret kultur, og den er der mulighed for at bevare, når krisen er overstået.

Virksomheder er også kommet tættere på deres kunder, fremhæver Ryan W. Buell. Som udgangspunkt har kunden altid ret, men der er situationer, hvor virksomheder beder om deres kunders hjælp, som når biografer inden filmen minder publikum om at slukke deres mobiltelefoner, og som når hoteller opfordrer gæster til ikke at bruge unødigt mange håndklæder.

Antallet af den slags relationer, hvor man beder kunder tage et særligt hensyn, er eksploderet som følge af krisen, og i nogle tilfælde er det også ganske store tjenester, man beder kunderne om.

For virksomhederne er der en mulighed for at udbygge den tættere relation, man nu har fået til kunderne, og også kunderne vil have gjort erfaringer med, at de godt kan bidrage til virksomheden – i en normaliseret situation måske til gengæld for prisnedslag eller andre fordele.

En anden ting, som boomer lige nu, er hjemmearbejde. Mange virksomheder og deres medarbejdere har pludselig lært redskaber som Skype og Slack at kende. Nogle funktioner i virksomhederne kan benytte disse redskaber, også når det ikke længere er nødvendigt, og der vil komme mere hjemmearbejde.

Forskning har vist et produktivitetstab ved hjemmearbejde, men Raj Choudhury finder det modsatte, forudsat man indretter sig hensigtsmæssigt. Det handler dels om at lære at bruge redskaber som de førnævnte. Men nok så vigtigt er det, at virksomhederne finder ud af at adressere de hjemmearbejdendes sociale behov for omgang og kommunikation med kolleger.

Det er, i parentes bemærket, også meget vigtigt at tænke på i den nuværende tvangsmæssige situation.

Amy C. Edmondson beskæftiger sig forskningsmæssigt med arbejde i teams, og hun håber, at de mange nye arbejdsrelationer, folk har deltaget i under krisen, vil resultere i mere dynamiske organisationer, hvor medarbejdere kan flyde mellem teams. Det er måske ikke meget mere end et lønligt håb, for det stiller meget store krav til åbenhed og tillid i organisationen.

På den negative side har coronakrisen yderligere demonstreret et forhold, som mange heldigvis i forvejen var på sporet af: Der er grænser for, hvor meget man kan bruge globaliseringens fordele: Hvis man f.eks. går efter de billigste leverandører, gør man også sig selv meget sårbar, hvis den region, de befinder sig i, at den ene eller anden grund må lukkes ned. Risikoen må spredes, og det vil blive et vanskeligere job at være supply chain manager, vurderer Stephen P. Kaufman og Willy C. Shih.

Endelig konstaterer Rosabeth Moss Kanter, at virksomhedernes CSR-strategier i disse uger bliver tryktestet, og at der bagefter vil være gode og dårlige erfaringer at høste. Mange virksomheder har rettet deres samfundsansvar mod nogle meget specifikke parametre, som når de fleste supermarkeder i dag aktivt promoverer økologi.

Men i sidste ende handler CSR ikke om at gøre gode gerninger, men om på et dybere plan at være forbundet med sine omgivelser. I en situation som den nuværende, hvor man må være fleksibel og rette ind efter andres behov, er livet ekstra svært for de virksomheder, der er fokuseret på egne rigide organisationer, lyder det.

Tommy Ahlers: De fem vigtigste erfaringer fra min karriere

Tommy Ahlers har lært meget som leder af sin tid både som iværksætter og minister i den tidligere regering. Han er som leder især formet af sin tid som iværksætter og leder i en række teknologivirksomheder. Her beretter han om sine vigtigste erfaringer som leder.

Et liv som iværksætter, ansat leder og minister har lært Tommy Ahlers en række ting, som han bruger i sin hverdag som folketingspolitiker. Her får du hans bud på de vigtigste ting, han har lært i sin tid som erhvervsmand og senere minister.

1. Du skal have den store vision
”Det kan være, at det lyder banalt. Men du er nødt til at have en stor vision for det, du vil. Min allerførste virksomhed blev ikke til noget, netop fordi den ikke havde en vision. Den havde en række konkrete produktideer, men da den fejlede i markedet – og det gør virksomheder jo tit – så var der ikke mere at gøre, netop fordi den ikke havde en vision for, hvad den skulle.

I den virksomhed ville vi – husk det var i 2005 – gøre det muligt at sende sms’er fra computere i stedet for kun fra mobiltelefoner. Det viste sig så, at det var der ikke et marked for. Hvis den store vision havde været noget i retning af ”at gøre det nemmere at kommunikere”, havde jeg stadig et grundlag for at gå videre med den forretning. I stedet ville vi slå e-mailen ihjel, og det var det, vi hele tiden målte os op imod. Da det ikke lykkedes, var der ikke mere at gøre.

Du kan tage Amazon som et eksempel på, hvordan det skal gøres. De havde en vision om, at alle bøger, uanset sprog, som nogensinde var udgivet, skulle være til rådighed på mindre end 60 sekunder. Det er dejligt nemt at kommunikere. Her er det konkret og meget langt fra luftig konsulentsnak. Visionen skal både være meget konkret og tegne fremtiden. Den skal både afspejle din passion og evnen til at tjene penge.

Visionen er også vigtig, hvis jeg skal overtale nogen til at gå ind som medarbejdere i min start-up, hvor der er en stor risiko, eller få nogle investorer til at sætte penge i min virksomhed. Det samme gælder, hvis jeg skal fortælle dem derhjemme, at det er lidt hårdt, og at jeg ikke kommer til at tjene helt så meget.

Med den store vision er man også bedre stillet, hvis du skal have de unge til at arbejde for dig. De vil se et formål for den virksomhed, som de arbejder for.”

2. Find de rigtige strukturer
”Du skal indrette din virksomhed, så det bliver tydeligt for medarbejderne, at du er okay med, at de prøver nye ting af, selv om de måske ikke lykkes. Det er okay at fejle. Det har jeg opereret med som iværksætter, hvor folk har det fint med ikke at lykkes, netop fordi de har valgt at prøve noget helt nyt uden sikkerhedsnet.

Det man skal huske er, at hvis det er en måde at lede på, som du vil have som virksomhedens DNA, skal du have nogle strukturer, som understøtter det. Så nytter det ikke, at du på kvartalsmøder eller månedlige møder slår folk oven i hovedet med noget, de ikke nåede i sidste måned eller kvartal. I stedet skal man begynde møderne med at tale om, hvad man har prøvet af, og hvad man har lært. Det gør, at folk vænner sig til, at det er noget, som bliver værdsat. Det er med til at ændre tankegangen. Det er med til at skubbe udvikling fremad i stedet for den der meget forkrampede måde, at man kun er en succes, hvis man er lykkedes med noget.

Men siger man, at det skal være ok at fejle, bliver det nemt en floskel. I stedet for skal man lægge fokus på, at man har lært noget af det. I mine virksomheder håbede vi jo på, at den tilgang var med til at skabe noget, når vi roste dem for at prøve noget af. Selvfølgelig er man jo nødt til at fyre folk, hvis de aldrig lykkes med noget. Det er helt fint at prøve noget nyt, men man skal altså stadigvæk også levere nogle resultater. Og det gør man som regel også, hvis man lærer noget af sine fejl.”

3. Vær tydelig
”Det har jeg både taget med mig fra start-up verdenen og fra ministeret, nemlig tydelig ledelse. Men måske mest fra min tid som minister, fordi start-ups har en indforståethed om, hvad det hele går ud på, fordi de begynder som små enheder. Medarbejderne har været med på rejsen fra helt lille virksomhed til noget større.

Men som minister er virkeligheden, at medarbejderne ikke har været med på rejsen. Så her bliver det meget, meget vigtigt, at det er helt tydeligt, hvad du mener. Du skal konkludere efter hvert møde. Du skal gentage, hvad du mener. Det handler om at gentage, gentage og gentage. Ellers risikerer man, at der bliver begået fejl, som kunne være undgået. Jeg tror, at det er en fejl, som ledere, der er vant til mindre virksomheder, nemt kommer til at begå, fordi de ikke er vant til at håndtere store organisationer.

Gentagelse fremmer forståelsen. Jo større organisationen er, jo større er chancen for, at der sidder fem medarbejdere på et personalemøde, som aldrig har hørt dig sige det her før.”

4. Vær klar på hvad du bruger din tid på
”Det, jeg lærte af min chef i Citrix, var, at man skulle bruge en tredjedel af sin tid på driften, en tredjedel på de ansatte, især de nye ansatte, og den sidste tredjedel på den helt langsigtede strategi. Sagen er, at de fleste, som sidder i en lederposition, nok føler, at de ender med at bruge 90 procent af deres tid på driften. Og når det hele så brænder på, laver man en strategi.

Årsagen er nok, at man involverer sig i for meget af driften for at være sikker på, at det bliver præcis lige som, man vil have det. Det har jeg selv oplevet, når jeg er begyndt fra bunden. Selv om jeg har 27 ansatte, har jeg tænkt, at det må jeg nok hellere lige selv ordne. I stedet for at overlade det til andre og fokusere på det vigtigere som at få ny kapital ind fra investorer.”

5. Hav det sjovt
”Jeg har altid haft det sådan, at det skal være sjovt. Man skal sørge for at involvere sig i ting, som er sjove at have med at gøre. Selvfølgelig skal man også sørge for at få alt det gjort, som måske ikke er så spændende. Men det er vigtigt at huske at grine. Man bliver både bedre som chef, og man holder længere. Selv når det går hårdt til, er det vigtigt at holde humoren, nemlig for at holde en fornuftig distance til det at være presset. Ellers risikerer det meget nemt at blive forkrampet. Det at kunne grine lidt af det hele, gør også, at man tør lidt mere.”

Coronakrisen medfører varige ændringer i virksomhedskulturen

Processer er lagt om, vaner er brudt, formelle relationer er også blevet uformelle og venskabelige. Coronakrisen har på en række områder ført til ændringer i virksomhedernes kultur. Mange af disse ændringer vil i et eller andet omfang blive stående, vurderer konsulenthuset Korn Ferry.

Korn Ferrys CEO holdt for nyligt et videomøde med sin bestyrelse. Undervejs blev han afbrudt af, at to af hans børn kom ind i rummet med et almindeligt hverdagsspørgsmål. Topchefen vendte et kort øjeblik ryggen til skærmen og besvarede spørgsmålet.

Bagefter filosoferede han over den banale hændelse: Han håndterede den helt anderledes, end han ville have gjort for blot få uger siden; før coronakrisen. Da ville han have lagt stor vægt på at fremstå professionel, og herunder at undgå enhver forstyrrelse fra familien.

Coronakrisen har fået os til at sænke paraderne. Vi er alle under pres i den sociale isolation, og ikke bare er vi nødt til at vise mere af os selv – vi ønsker det også. Vi har brug for al den nærhed, vi kan få i situationen.

Varige ændringer I en essay-lignende artikel fra Korn Ferry tales for, at nogle af de ændringer i vores måde at arbejde og være sammen på, som coronakrisen forårsager, vil være varige.

Sammenlagt vil det føre til ændringer i virksomhedernes kultur, og netop kulturen har som bekendt været et af de store fokusområder i de senere åres topledelse. Nu skal mange af elementerne gentænkes.

F.eks. er der under krisen opbygget og demonstreret en længsel efter at være sammen. Den er meget menneskelig og så langt ikke nogen overraskelse. Men nu er der opmærksomhed på det. Deraf de mange videokonferencer, selv om man strengt taget ofte kunne foretage den samme kommunikation bedre på telefon eller mail.

Mennesker ønsker at blive set og se andre på en ægte måde, og man kan gætte på, at der en tid bliver skruet ned for den stylede fremvisning på Instagram og LinkedIn, og op for noget mere ægte.

Mange mennesker har fået en nærmere relation, ikke bare til deres kolleger, men også til kunder eller samarbejdspartnere i andre virksomheder. Topchefen udtrykker det ved den almindelige, amerikanske hilsen ”how are you”, som man dårligt forventer et svar på.

Nu har denne hilsen ofte tilføjet et ”today”, hvormed den udtrykker en reel interesse for, hvordan den anden person har det her og nu. Det er sandsynligt, at disse relationer vil forblive stærkere i god tid efter, at selve krisen er slut. Folk vil huske, at der blev vist interesse for dem i en svær situation.

Forfatteren har også en forudsigelse, der er dårligt nyt for rejsebranchen, men som vil spare omkostninger for virksomhederne: Der vil være færre rejser. Ikke blot fordi mange har vænnet sig til at bruge videomøder. Krisen har også været en anledning til at reflektere over, hvor vigtige de aflyste rejser egentlig var.

Krisen giver også en intensiv uddannelse til mange topledere. Modne læsere vil kunne huske, hvordan det tilbage i 80’erne var moderne, at ledelseskonsulenter trak deres kunder ud på stroppeture i vildmarken, med den tanke, at den ekstreme situation ville være udviklende. Nu har alle været igennem en ekstrem situation, som har udfordret deres evner til de blødere elementer af topledelse. Coronakrisen gør naturligvis ikke med et trylleslag topledere bedre, men Korn Ferry fremhæver i en anden artikel nogle af de elementer, som er særligt vigtige her og nu, men som lederne også kan tage med sig bagefter.

Det er f.eks. at fremstå rolig og empatisk. Toplederne har set deres medarbejdere have brug for plads og omsorg, mens de har været nervøse og pressede. Det behov findes også, når det ikke er så synligt som nu.

Coronakrisen har også været de dårlige nyheders tid. Man har ikke kunnet skjule for medarbejderne, at der var problemer og trusler. Toplederne har været nødt til at sige det ærligt, som de ser det, og også at være ærlige om deres usikkerhed – sådan som vi i Danmark f.eks. har kunnet se kommunikationen ved pressemøderne fra Statsministeriet. Igen, også i en normal situation vil medarbejderne efterspørge åbenhed, ærlighed og tydelig kommunikation. Endelig, fremhæver Korn Ferry, har coronakrisen krævet fleksibilitet i beslutningerne. Det er den i de senere år meget omtalte agilitet, der har været til den store eksamen. Det er gået fra i vidt omfang blot at være endnu et buzzword, til at være noget, som man faktisk praktiserer.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Sådan håndterer du personalesituationen under COVID-19

Fra udlandet har man hørt skrækhistorier om institutioner i ældre- og sundhedssektorerne, der har haft nedbrud, fordi personalet har været overbebyrdet og selv sygdomsramt. Virksomhederne må indse, at det samme kan ske hos dem, og de må bl.a. sørge for, at vikarer står parat til at overtage nøglefunktioner.

Med coronakrisen har mange virksomheder set en fremtid, som vi har talt om i årtier, komme brasende ind: På mindre end en måned har de lært at håndtere hjemmearbejde samt videomøder og andre digitale kommunikationsplatforme.

Samtidig har de lært asiatiske normer for hygiejne på arbejdspladsen at kende. Også gamle redskaber, som fremrykning af ferier, nedsat arbejdstid og så videre er taget i brug, for at virksomhederne kan køre videre og samtidig håndtere det økonomiske pres, der er på dem.

Men krisehåndteringen af personalet indebærer også andre forholdsregler. Dem beskriver Boston Consulting Group (BCG) nogle af i en guide.

Fra Italien og Spanien har man hørt skrækhistorierne om gamle mennesker, der er døde af COVID-19, og først er fundet flere dage senere. Det skyldes, at plejehjemmene i praksis var brudt sammen, fordi en stor del af personalet var sygemeldt.

Virksomhederne må se i øjnene, at de også risikerer sammenbrud. Heldigvis er sygdommen sjældent dødelig for dem, som stadig er på arbejdsmarkedet. Men sygefraværet kan være langvarigt, og det kan også ramme ledere og andre, som har nøgleposter. Derfor bør virksomhederne undersøge, hvilke funktioner der er essentielle, og sørge for, at der er afløsere parat.

I den henseende kan det også være en mulighed at aktivere nu pensionerede ansatte og tidligere ledere, så de er parate til at træde til, hvis der for alvorlig bliver mangel på folk i nøglepositioner.

Man kan også forberede sig på, hvornår smitten vil toppe. Det er måske nogenlunde overskueligt i Danmark. Men i større lande kan toppen ramme forskellige regioner på forskellige tidspunkter, og så kan en del af løsningen være at flytte aktiviteter rundt mellem koncernens forskellige afdelinger. BGC oplyser selv at have beregnet løbende opdaterede prognoser for, hvordan sygdommen udvikler sig i de forskellige tyske delstater.

Under krige og lignende undgår man, at alt for mange centrale ledere, både politiske og administrative sådanne, rejser med samme fly, eller bare opholder sig samme sted. Samme princip kan man bruge i virksomhederne. Direktører og bestyrelsesmedlemmer kan, med behørig afstand, godt holde møder i grupper af to eller tre, men man skal undgå risikoen for, at alle blive smittet på en gang.

Hvis besparelser er nødvendige
Men for mange virksomheder er det desværre ikke kun en udfordring, at de skal sikre den nødvendige stab. De kan også være nødt til at skære ned, hvis indtjeningen falder bort, og man begynder at kunne se bunden af kassen. I så fald skal man balancere mellem de nødvendige afskedigelser, socialt ansvar over for de berørte, og hensynet til, at man pludselig, når krisen driver over, kan få behov for mere personale igen.

Til at håndtere det kan det være nyttigt at øge opdateringsfrekvensen i de prognoser, man til hverdag bruger for sit personalebehov. Disse er normalt indrettet til at forudse behovet på f.eks. et års sigt, og de bliver måske opdateret hvert eller hvert andet kvartal. Under coronakrisen kan det være hensigtsmæssigt at opdatere dem ugentligt, inklusive at man holder flere scenarier åbne foruden det mest sandsynlige, f.eks. et mere optimistisk og et mere pessimistisk.

Ender det med, at man skal skære ned, vil man også vinde meget, hvis man har nået at analysere sig frem til, præcis hvilke opgavetyper, der bliver overkapacitet på, efterhånden som omsætningen falder. I situationen, hvor alle omsætningstal falder, kan det være svært at holde overblikket. Men det kan komme til at koste dyrt, hvis man ender med at bruge grønthøstermetoden, med det resultat at der mangler arbejdskraft nogle steder i virksomheden, mens man andre steder betaler for ledige hænder.

En relativt blid måde at spare lønkroner på er at udsætte ansættelsesdatoen for nyt personale. Hvis virksomheden har likviderne til det, kan det også være en mulighed at fremrykke efteruddannelse eller personaleudviklingsaktiviteter, som alligevel skal afholdes i en nærmere fremtid.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Særlige udfordringer for familieejede virksomheder

Mange familieejede virksomheder har problemer med generationsskifte, viser en undersøgelse. Blandt andet er det vanskeligt at vurdere objektivt, om næste generation besidder de nødvendige kompetencer. Man må også på andre områder træffe svære valg om, hvad der vigtigst – familien eller virksomheden.

Regelsæt om god selskabsledelse blev udformet med særlig tanke for børsnoterede virksomheder, sekundært andre virksomheder med flere eksterne ejere. Men også familieejede virksomheder har brug for god ledelse, og de fylder meget mere i samfundsøkonomien, end man får indtryk af i medierne. Eksempelvis i EU står familieejede virksomheder bag næsten halvdelen af jobskabelsen.

Konsulenthuset Russel Reynolds har i et studie af 242 familieejede virksomheder i otte europæiske lande, herunder Danmark, identificeret, hvor det særligt kniber med at få den gode selskabsledelse til at leve op til idealerne.

Der ses særligt tre udfordringer:
For det første er det svært for den reelle leder i en familieledet virksomhed at overdrage den til næste generation. Det ønsker de fleste, men flere ting står i vejen. Nogle gange er der stridigheder i familien, eller medlemmerne frygter, at en strid skal bryde ud, når de diskuterer arvefølgen. Derfor bliver denne diskussion fortrængt, og i stedet sker lederskiftet ofte på en uhensigtsmæssig måde.

Men selv hvis der er fodslag i familien, lurer en fare: Man kan ikke nødvendigvis objektivt vurdere, om arvingen også er kompetent til at tage over. Mennesker holder jo almindeligvis af deres børn, og overvurderer måske på den konto podernes evner.

Konsulentfirmaet ser det som en barriere i henseende til generationsskifterne, at familiemedlemmer ofte fylder relativt meget i de familieejede virksomheders bestyrelser. Især når man nærmer sig et lederskifte er et større antal uafhængige medlemmer, og specielt sådanne, der selv har erfaring som CEO, en god ide.

For det andet kæmper mange familier for at bevare kontrollen over deres virksomhed. Dette ønske om kontrol vil være en barriere, hvis der er brug for mere kapital, eller hvis en fusion med en konkurrent er den forretningsmæssigt optimale vej at gå.

For det tredje handler det ikke blot om at bevare den praktiske ledelse eller ejerskabet i familien. Det er også i en bredere forstand et ønske at bevare familiens ånd i virksomheden. For at opnå det, kan man fra en tidlig alder oplære unge familiemedlemmer, og giver dem ofte en plads i bestyrelsen. En bestyrelsespost kan også være en god læreplads, men governancemæssigt er det ikke optimalt, blandt andet fordi der ikke bør være overtal af familiemedlemmer i bestyrelsen.

Sammensætningen af bestyrelserne er et kapitel for sig. Selv om der ofte er ét familiemedlem, der har kontrol over virksomhedens drift, har størstedelen konkluderet, at det er optimalt at adskille funktionerne formand og CEO – uanset hvilken af disse, det dominerende familiemedlem sidder på. Adskillelsen indebærer den fordel, at formanden har ryggen fri til at tænke på familiens langsigtede interesser.

Bestyrelserne er ofte relativt små og medlemmerne har ofte relativt få specifikke kompetencer, som supplerer ejerlederens egne kompetencer. Et andet karakteristisk træk er, at de uafhængige medlemmer får lov til at sidde betydeligt længere tid, end de gør i børsnoterede selskaber. Dette forklares med, at det er svært at finde de rette personer, der passer ind i familiens tankegang, og som er parate til at påtage sig den på nogle måder svære opgave at have formel magt over familiemedlemmer, som alle ved sidder med den reelle magt.

Hvad skal vi med kvinder…
Danmark skiller sig på nogle punkter ud i undersøgelsen. Relativt mange danske familieejede virksomheder har uafhængige formænd, nemlig 30 procent. Formændene tenderer også til at være forholdsvis unge, nemlig i gennemsnit 59 år, hvor man specielt i Sydeuropa oftere sætter en ældre patriark fra familien på den post.

For så vidt angår de menige medlemmer, der er rekrutteret uden for familien, er de danske virksomheder blandt dem, som oftest benytter lejligheden til at hyre en udlænding, og dermed at få et internationalt perspektiv på sagen. Derimod er et kvindeligt perspektiv tilsyneladende ikke efterspurgt herhjemme. Kun 11 procent af eksterne bestyrelsesmedlemmer er kvinder, mod 35 procent i undersøgelsens øvrige otte lande.

Log ind