Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 17

”Jeg var ikke bare en udefra hentet ind til en høj hyre”

”I den første tid var det mig, der var ude at besøge kunderne. Det betød, at medarbejderne sagde: Okay, det kan vi sgu også. Han har prøvet det før. Jeg var ikke bare en, der kom udefra, hentet til en høj hyre”, lyder et af budskaberne fra iværksætter og investor Thomas Visti omkring at få salget accelereret – i dette interview med Økonomisk Ugebrevs fagredaktør Peder Bjerge.

Skal man piske en virksomhed frem i et tempo, der overgår de fleste etablerede virksomheder, skal man op til eksamen hver måned. Det er et af de budskaber, som Thomas Visti, kendt både som iværksætter med Universal Robots og Mobile Industrial Robots og som investor i det populære tv-program Løvernes Hule.

”Økonomisk overblik har jeg taget med som en af de vigtigste ledelseserfaringer, fordi det har været det vigtigste styringsværktøj for mig hele vejen igennem.

Både i Universal Robots og Mobile Industrial Robots havde vi nærmest årsregnskaber hver eneste måned hos os. Det var en vigtig årsag til, at vi lykkedes med at flytte vores omsætning så hurtigt, som vi gjorde.

Nogle gange kan det måske virke uoverskueligt, når man forsøger at se 12 måneder frem og sige: Okay, hvordan fanden skal jeg kunne omsætte for det beløb om 12 måneder? Men når vi tog det måned for måned, bid for bid, var det nemmere at håndtere for os. Vi kunne bedre se, hvordan vi skulle gøre det.

At jeg hele tiden kontrollerede tallene betød også, at vi var sikre på, at de aktiviteter, vi havde sat i gang, var bundet op på noget omsætning. Det betød også, at der ikke kom dumme overraskelser som, at man lige pludselig ikke kunne betale leverandører. Det har vi været forskånet for, fordi vi hele tiden har haft kontrol over vores økonomi.”

Hvordan forener man det kølige overblik over de økonomiske resultater med vigtigheden af den passion, som du nævner som afgørende for din succes?

”Ja, de kan synes som modsætninger, men det vigtigste er at nå sine mål. Det udelukker dog ikke passion og risikovillighed, bare man ved, hvorfor man bevæger sig i den valgte retning.

Selvom man er passioneret, så er det aldrig rart med negative overraskelser. Det er nok derfor, at det for mig har været så vigtigt, at vi kom i mål med vores månedlige resultater. De var forudsætninger for at kunne eksekvere på de kommende planer. Så for mig har de meget ambitiøse mål motiveret mig endnu mere. Hvis jeg f.eks. skulle hyre nye folk ind, skulle jeg først have nået bestemte mål for vores omsætning.

Her skal jeg nævne, at vi har gjort meget ud af at fejre vores succeser. Og vi var jo så heldige, at vi kunne fejre vores succeser hver måned, og få det gjort på en speciel måde i en periode, hvor vi vandt rigtig mange priser for vores vækst. Det har også været med til at styrke virksomhedens fællesskab, at vi kunne se, at vi rent faktisk fik skabt resultater.”

Hvilke andre ledelseserfaringer har været vigtige for dig?

”Jeg er nok lidt af den gamle skole, og det har præget mit arbejde som CCO i Universal Robots og senere som CEO i Mobile Industrial Robots. Her vil jeg pege på flid, der for mig også handler om ordentlighed i forhold til at levere det, man lover.

Omkring flid handler det for mig om at gå forrest i at vise, at alt er muligt. Medarbejderne skal selv se, at jeg tror på, at vi kan flytte forretning fremad. Når jeg sagde: Okay, målet for næste år er en femdobling af omsætningen, er det lidt mere troværdigt, hvis man rent faktisk også udstråler, at man selv er ambitiøs nok til at tro på det.

Selvfølgelig lå der bag de mål handlingsplaner. Det nytter ikke noget at sige, at man skal flytte sin omsætning gange fem, hvis ikke der er en plan for det. Og det har virket: Jeg har jo nærmest hvert år ramt budgetterne inden for en margin på et par tusind kroner. Også selv om de nogle gange har ligget på flere hundrede millioner kroner.

Så det kan faktisk lade sig gøre at flytte sig så meget, fordi man tror på det og viser, at man tror på det. Selvfølgelig skal det også være realistisk, men troen er afgørende for at få en organisation med på det.

Her var det både i Universal Robots og i Mobile Industrial Robots en klar fordel som leder, at jeg var med fra starten. I den kommercielle rolle i Universal Robots var det mig, der var ude og banke på dørene med en robot liggende bag i bilen.

Netop fordi jeg havde prøvet tingene selv fra bunden, var det meget nemmere for mig at forstå problemstillingerne, da jeg lige pludselig fik en stor salgsorganisation.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at komme udefra og drive salget, men fordi medarbejderne havde set, at jeg selv havde gjort det, var det med til at overbevise dem om, at det kunne de også.”

Var det kompetencer, du havde med fra din første tid som salgschef i Danfoss-koncernen?

”Det vil jeg ikke sige. Fra tiden i Danfoss fik jeg nogle overordnede værktøjer med mig. Det var jo primært det her, hvor jeg blev skolet i salg, kan man sige. Også internationalt salg. Jeg blev vant til at håndtere store kunder. Jeg fik den rigtige værktøjskasse med fra en stor virksomhed, som havde et helt andet uddannelsesprogram.

I Universal Robots og Mobile Industrial Robots var situationen anderledes. Der var fokus udelukkende på at få omsætning ind og mindre på uddannelse, som det typisk er for iværksættere. Der var der ikke så meget tid til uddannelse. Jeg gik jo ind i Universal Robots som den første mand i salgsorganisationen, som jeg byggede op.

I den første tid var det mig, der var ude og besøge kunderne. Det betød, at medarbejderne sagde: Okay, det kan vi sgu også. Han har prøvet det før. Jeg var ikke bare en, der kom udefra, hentet til en høj hyre.”

Det hænger vel sammen med den anden ledelseserfaring, nemlig hvor vigtig passion er som drivkraft.

”Helt sikkert. Både for mig som iværksætter og leder brændte det igennem, altså det med at nå mine mål. Det tror jeg virkelig smittede af på medarbejderne. Det hænger også lidt sammen med flid. Når man har den passion, er det svært at slippe. For mig var der jo ikke en dag, hvor jeg syntes, at det var kedeligt at gå på arbejde. Det betød, at det var nemmere for mig at engagere organisationen og få den med mig. Jeg tror, at kombinationen af flid og passion var et godt mix. Det var afgørende for at få virksomhederne til at vokse så hurtigt, som vi gjorde.

Det gav en omskiftelighed i organisationen, som var helt ekstrem. Vi præsterede på et år, hvad andre virksomheder normalt brugte fem eller ti år på. Selvfølgelig kræver det meget af en organisation hele tiden at skulle omstille sig så hurtigt, men det kan man også udnytte til at skabe motivation og stolthed omkring at være en del af den vækst og at skabe noget.”

Hvorfor mener du, at passion er så vigtig for at skabe vækst?

”Den her vilje til at opføre og investere sig selv fuldt ud betyder virkelig meget. Det øger sandsynligheden for succes. Det kan godt være, at man i dag måske kigger tilbage på det, og spørger, om vi kunne have nået det samme med en 37 timers arbejdsuge i stedet for at lægge så mange timer i det, som vi gjorde. Det er jo svært at vurdere her bagefter, men det lykkedes i hvert fald for os.

Rigtig mange har arbejdet enormt hårdt i den periode. Ser jeg tilbage på den periode og spørger: Ville det være acceptabelt i dag? Det tror jeg måske nok ikke, det ville. Selvom det ikke er så mange år siden, er der sket en forandring over de senere år. Men for os gjorde passionen, at det var meget nemmere at bruge de ekstra timer på arbejdspladsen.”

Kan du sætte nogle ord på de største hindringer, du har haft af ledelsesmæssig eller strategisk karakter?

”Ja, altså det kan jeg godt. Jeg kan i hvert fald sige, at en af de sværeste beslutninger var at skifte størstedelen af min ledelse ud. Det gjorde jeg efter nogle år i Mobile Industrial Robots. Det var meget svært, fordi de havde været med til at bygge organisationen op fra bunden. Men det var nødvendigt for at kunne flytte virksomheden til det næste niveau.

Når man starter en virksomhed som f.eks. Mobile Industrial Robots fra nul, får du en produktionsdirektør, der både hjælper med at samle robotter, foretager indkøb og sikrer, at kvaliteten holder. Men det er ikke optimalt, når man på få år vokser til at være 150 medarbejdere i en virksomhed, som eksporterer til det meste af verden.

Når det går så stærkt med en virksomhed, er det ekstremt vanskeligt at udvikle folks kompetencer hurtigt nok. Samtidig vil det typisk være enormt svært at ansætte den type ledere fra starten af, som ville kunne gå fra det ene niveau til det næste.

Det var en enormt hård beslutning for mig, fordi det var alle dem, der havde været med i de første år af virksomheden. Men samtidig var det måske også den absolut bedste beslutning, jeg nogensinde havde taget. Det betød, at vi kunne skubbe virksomheden nogle niveauer yderligere op, fordi jeg fik nogle helt andre kræfter omkring mig. Det tog noget tid at gennemføre, og der var en periode, hvor det selvfølgelig også skabte noget uro. Omvendt havde de medarbejdere også andele i virksomheden, så det var også til fordel for dem, at den udviklede sig rigtigt.”

Peder Bjerge

Grundlæggende kvaliteter, som fremtidens ledere bør have

Når man vurderer lederkandidater i dag, er perspektivet mere holistisk end tidligere og med større fokus på kvalitative egenskaber. Det handler om, hvordan ledere opfører sig, hvordan de opbygger teams og udvikler talenter, og hvem de er – ikke kun de tal, de frembringer. Strategy+business har udpeget fem spørgsmål til fremtidens ledere.

Tidligere blev ledere primært vurderet på deres evne til at maksimere profit, øge effektivitet og køre deres virksomhed som en velsmurt maskine – ligeud, uden de store udsving. Finansielle resultater stod som målepunkt for succes i øjnene på aktionærer og bestyrelse.

Meget har ændret sig siden da. Interessentfeltet og det eksterne fokus er vokset markant. Alle holder øje med, at virksomheden ’opfører sig ordentligt’. Miljømæssige og sociale aspekter fylder mere. Mangfoldighed og inklusion er rykket op på agendaen. Kaster man også geopolitiske spændinger og teknologiske gennembrud i gryden, får man et helt nyt marked for ledere at navigere i. Det betyder, at der er andre krav til godt lederskab i dag end for bare få år siden.

Hvordan definerer man godt lederskab, når udgangspunktet er et konstant ustabilt marked? Det er umuligt at være CEO i den traditionelle forstand, og rollen bør altså revurderes. Så hvilke kvaliteter og kompetencer bør nu stå øverst på ønskelisten, når bestyrelser søger efter deres kommende topleder?

Her er fem centrale spørgsmål til fremtidens ledere:
1) Kan de navigere i tåge? Verden er flydende og foranderlig – det er umuligt med sikkerhed at forudse, hvad der venter rundt om hjørnet. Derfor giver det heller ikke mening at lægge en detaljeret 10-årig strategiplan. Ledere bør udstikke en retning og så i bedst mulig forstand navigere herefter. Vigtigst, skal de have modet til at være fleksible, tage chancer og ikke sakke bagud i forhold til omverdenen, men derimod holde tempo og følge med. Det handler nemlig ikke om at lægge den perfekte strategi, men om at være åben og tilpasningsdygtig.

2) Omfavner de usikkerhed? Som leder bør man være komfortabel med usikkerhed og se udfordringer i øjnene med ro i maven. Denne mentalitet bør også indlejres i medarbejderne: ”Fremtiden er usikker, men vi er rustet til at klare os”. Ledere bør fokusere mere på, hvad der kunne gå godt, end hvad der kunne gå dårligt.

3) Praktiserer de ’Walk the Talk’? Ledere står overfor kritik fra en bred vifte af interessenter, hvis de ikke kan ’walk the talk’. Når der opstår en kløft mellem det, ledere siger, de vil prioritere, og det, de rent faktisk gør, vil det blive påtalt. Huller mellem en leders handlinger og ord skaber mistillid og kan også have omdømmemæssige konsekvenser. En simpel måde at screene for dette på er at sammenligne lederkandidaters erklærede mål for virksomheden og den måde, de har allokeret budget på, herunder medarbejdere og andre ressourcer. Stemmer det overens eller er der uhensigtsmæssige huller? Hvis man siger, at noget er vigtigt, bør strategien og prioriteringen bakke det op.

4) Mestrer de organisationsstrukturen? Tidligere virksomhedsstrukturer er designet med henblik på effektivitet og forudsigelighed. I dag er landskabet mere komplekst, og denne kompleksitet bør afspejles i den måde, organisationen er bygget op på. En moderne matrix-struktur giver mulighed for større fleksibilitet og innovation. Til gengæld kan kompleksiteten sætte ledere fast i endeløse møder og forvirring om, hvem der har det sidste ord, hvilket bremser tempoet i hele organisationen.

Dygtig ledelse af en matrixorganisation kræver, at man investerer tid og energi i at opbygge tillidsfulde relationer på tværs af afdelinger. At man får en fælles forståelse af team og succes. Så alle arbejder mod samme og for samme mål – modsat at arbejde i sin egen lille lukkede enhed.

5) Er de, hvem de påstår? Hvem er kandidaterne som mennesker? I dag kan et internt emne meget hurtigt blive en ekstern sag, som cirkulerer offentligt i medierne. Bestyrelser bør derfor være optagede af, hvilke værdier og karaktertræk lederkandidater rummer.

Det er i høj grad autenticitet og selvbevidsthed, man bør se på. Stemmer det billede lederne har af sig selv overens med det billede, kolleger og medarbejdere tegner? Er det de samme værdier, der bliver udpeget?

Det er et klart rødt flag, hvis referencer nævner helt andre værdier end dem, kandidaten selv bringer på banen. Det er vigtigt at huske på, at alle kandidater er en blanding af styrker og svagheder. Det mere interessante spørgsmål er, om de er ledere, som folk gerne vil følge.

MAL

Guide: Fire veje til at tiltrække og fastholde AI-talenter

Manglen på talent giver topledere verden over hovedpine. Netop efterspørgslen på AI-talent er rekordhøj, ikke mindst efter fremkomsten af ChatGPT, som har synliggjort mulighederne i kunstig intelligens, samtidig med at udbuddet er ekstremt begrænset. Konsulenthus foreslår fire strategier i kampen om at tiltrække og bibeholde AI-talenterne.

AI og machine learning var de mest efterspurgte færdigheder i 2022. Job indenfor tech-relaterede discipliner er mere end tredoblet i løbet af de sidste fem år. Riften om de digitale talenter fortsætter, og efterspørgslen overgår stadig udbuddet.

Det stiller stadigt større krav til virksomhederne: Effektive rekrutteringsprocesser, et motiverende arbejdsmiljø, udviklingsprogrammer etc. I det konkurrenceprægede AI-miljø bør man tænke proaktivt på, hvordan man tiltrækker og holder på talenterne, skriver BCG.

Her er det en fordel at vide, at der er forskel på tech-medarbejdere og ikke-tech medarbejdere. Derved kan man tilpasse sin rekrutteringsstrategi og imødekomme AI-kandidaters behov og ønsker bedst muligt. Læs her hvordan:

Forudse behov. Start med at få et overblik over hvilke færdigheder, der er brug for i virksomheden. Find derefter ud af, hvordan de færdigheder skaffes bedst muligt. Denne tilgang er særligt vigtig på et stramt arbejdsmarked, hvor toptalenter er sjældne.

Når virksomheder opbygger et AI-team, har de tendens til at ansætte folk i foruddefinerede jobroller. Men virksomheder har ofte svært ved at besætte disse roller, fordi AI-talenter er dyre og svære at finde.

En AI-transformation kræver typisk en blanding af færdigheder, herunder medarbejdere der kan opbygge datainfrastruktur (dataingeniører og softwareingeniører), medarbejdere der håndterer datastyring (data governance-analytikere og dataforvaltere) og dem, der interagerer med forretningen (produktejere og domæneeksperter).

Tiltræk kandidater. Forstå forventninger. Potentielle AI-ansøgere har anderledes jobforventninger end traditionelle jobansøgere. To ting er særligt vigtige for AI-medarbejdere: 1) at arbejde med spændende produkter og teknologier, og 2) at vide, at der er en klar strategi for deres karriereudvikling.

Søg åbent. Det er fristende at lede efter AI-talenter de gængse steder – men det garanterer, at man vil konkurrere med alle de hotteste tech-virksomheder. Dette er særligt problematisk for ikke-tech-virksomheder, der stræber efter at starte en AI-transformation.

Tilpas rekrutteringsstrategi. Man bør vurdere, hvor langt henne i AI-implementeringen man befinder sig. Hvis man er helt grøn indenfor AI, bør man f.eks. fokusere på at rekruttere én højt kvalificeret profil, der kan stå i spidsen for de andre rekrutteringer og tiltrække et bredere netværk af AI-specialister. Senere i processen bør man skalere op og eventuelt benytte sig af specialiserede AI-rekrutteringsfolk. Justér rekrutteringsproces. Den standardiserede rekrutteringsproces fungerer ikke godt, når det kommer til at tiltrække AI-talent. Processen er for langsom. Når en ansættelsesbeslutning er truffet, kan AI-kandidaten have modtaget et andet tilbud. Ledere, der er involveret i rekruttering, bør være godt rustet til at vurdere kandidaternes AI-færdigheder og bedømme deres talent.

Udvikling af talentmasse. Cirka 80 pct. af AI-talenter forlader virksomheden, fordi de enten ønsker en mere interessant stilling eller ikke ser muligheder for karriereudvikling. Hvis unge ambitiøse AI-talenter ikke tilbydes tilstrækkeligt med udviklingsmuligheder, begynder de at kigge andre steder hen.

Tech-kulturen har indprentet forventningen om, at digitalt talent bliver forfremmet hver 12. til 18. måned (i modsætning til hvert to til tre år). Derudover viser BCG’s forskning, at kun hver tiende nye stilling besættes internt af eksisterende medarbejdere. Der findes altså en klar mulighed for at arbejde mere med omrokering af interne talenter.

Hold medarbejdere engagerede. For organisationer, der ikke primært opfattes som tech-virksomheder, eller for dem med en lang produktudviklingscyklus, kan det være svært at engagere AI-talent. I disse tilfælde er det vigtigt at være helt skarp på storytellingen.

Man bør ikke forsøge at konkurrere med top tech-virksomhederne, men i stedet fokusere på virksomhedens egen unikke formål og mission. Formålsdrevne virksomheder giver mennesker mening i deres arbejde og holder dem engagerede.

MAL

Guide: Den succesfulde CEO har fokus på kulturen

Virksomheder har vidt forskellige styrker, som kommer fra deres inderste dna. En ny analyse dokumenterer betydningen af at vise respekt for denne kendsgerning, inden man laver tiltag for at ændre virksomhedens kultur.

I disse år er der meget fokus på virksomhedens kultur som et vigtigt instrument til at implementere strategier. Eksempelvis er det en utvetydig styrke, hvis kulturen tilsiger, at medarbejdere kan gå til deres chefer med de problemer, de oplever. I nogle virksomheder har det også stor værdi, at medarbejderne har frihed til at eksperimentere, mens det andre steder er vigtigt, at der er en høj disciplin omkring procedurerne.

Men sådanne ting er også nærmest selvfølgeligheder, som man ikke behøver at skrive lærebøger om. Så hvorfor mislykkes så mange virksomheder med at påvirke kulturen i den ønskede retning? En af grundene er, de ikke har forstået hvilke kulturelle faktorer, der er hensigtsmæssige hos netop dem.

Virksomheder er jo ikke bare forskellige i henseende til branche, størrelse og lignende, men også i henseende til den stil, der er så indlejret i traditionen, at man må være tro overfor den. Det forhold har rekrutteringsfirmaet Korn Ferry adresseret i en analyse.

Tre slags kulturer
Analysen, ”The Truth about Strategy Execution – Why the Most Succesful CEOs Focus on Culture”, tager udgangspunkt i den subjektive vurdering, at der helt overordnet findes tre måder at opnå succes på:

Virksomheden kan være eminent til at få produktion, logistik mv. til at fungere optimalt. Den kan være særligt innovativ og udvikle nye produkter, der slår igennem hos kunderne. Og den kan være særligt tæt på disse kunder, så de føler sig i gode hænder, uanset at de produkter, de får, faktuelt ikke er helt i top.

Korn Ferry identificerede et antal virksomheder i hver gruppe ved at studere artikler og aktieanalyser. I næste fase forbandt Korn Ferry de pågældende virksomheder med svar fra dets medarbejdere i rekrutteringsfirmaets store undersøgelse om medarbejderes syn på deres arbejdsplads. Og det viste sig, at de tre typer af vinder-virksomheder havde nogle meget distinkte træk i den kultur, medarbejderne oplever.

Især de organisatorisk eminente virksomheder skiller sig ud. Her oplever medarbejderne først og fremmest, at beslutninger bliver truffet uden unødig forsinkelse. Det kunne hele 23 procentpoint flere af medarbejderne end i den gennemsnitlige virksomhed svare ja til. (Herefter refererer tal i parentes til en sådan overhyppighed af medarbejdernes oplevelser).

I gruppen var der også generel tilfredshed med ledelsens evner (20) og aflønningen i forhold til præstationer (20). Endvidere oplever medarbejdere villighed til at afprøve nye teknologier (18), og atmosfæren lægger op til samarbejde med kolleger (18).

For de virksomheder, der særligt er dygtige til innovation, er det tydeligt, at medarbejderne også selv opfatter deres arbejdsgiver som innovativ (15). Endvidere er der høj anerkendelse af, at arbejdsgiveren forstår, at arbejdslivet skal harmonere med privatlivet (15). Ligeledes oplever medarbejderne, at der er plads til forskellighed, f.eks. i henseende til køn og diversitet (12), og at det er relativt nemt for virksomheden at rekruttere nye medarbejdere (12).

I de virksomheder, der har deres styrke i at have nærhed til kunderne, er medarbejderne især tilfredse med, at lederne er lydhøre overfor ideer til, hvordan man kan gøre tingene anderledes (11). De oplever også, at virksomheden hurtigt ser og flytter sig efter ændringer i markedet (10).

Og de har også en dyb oplevelse af, at det hele ikke bare er smiger overfor kunderne, men har reel substans. Medarbejderne ser virksomheden som ansvarlig over for det samfund, den befinder sig i (10), som havende høje etiske standarder i sin forretningsførelse (9), og som en producent af gode produkter (9).

Ved at sammenligne sine data med regnskabsresultater finder Korn Ferry, at de virksomheder, hvis kultur er bedst afstemt med den overordnede stil, har et over dobbelt så højt afkast på den investerede kapital som de virksomheder, hvor der er mindst samklang mellem stil og kultur.

Det overordnede budskab er, at man ikke bare skal løbe efter de selvfølgeligt positive kulturtræk, men i stedet fokusere på at udvikle en kultur, der matcher virksomhedens dybeste sjæl – og fremstår solidt argumenteret.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Er dine ansatte klar til forandringer?

For ledere er det afgørende at forstå, hvor man har sine medarbejdere, og hvor de er på vej hen – herunder deres fremtidspotentiale i forhold til kravene i den nye verden. At hjælpe dem med at nå derhen er ofte første vigtige skridt på vejen til at opbygge en arbejdsstyrke, skriver konsulenthuset PwC.

Med data fra 54.000 virksomhedsansatte i 46 lande har PwC udarbejdet en omfattende global undersøgelse, der kaster lys over medarbejderes forhåbninger og bekymringer, for at få indsigt i deres mindset.

PwC har identificeret fire actionpunkter, som kan give CEO’er og ledere mulighed for bedre at forstå medarbejdernes ønsker og behov. Ved at fokusere på disse områder kan de opbygge en kultur, der er mere forandringsparat.

1) Motivér og inspirér – især dem, der har svært ved at følge med. De fleste på arbejdsmarkedet har endnu ikke forstået, at store forandringer er undervejs på jobmarkedet, og at det også kan påvirke dem selv. Ifølge World Economic Forum vil 44 pct. af medarbejderne indenfor de næste fem år opleve ændringer i de nødvendige færdigheder til at kunne udføre deres job.

Medarbejdere, der hurtigt tilpasser sig og lærer nye færdigheder, vil være bedre rustet til fremtiden, mens dem, der ikke følger med, vil sakke bagud. Det kommer til at hæmme produktivitet og innovation i virksomhederne.

For at forhindre dette bør CEO’er og ledere engagere og inspirere deres medarbejdere til at opkvalificere sig. Det er nemlig op til dem at sørge for, at hele medarbejderstyrken er opdateret. Ledere skal sikre, at de rette kompetencer er til stede for at gennemføre forandringer.

Det er også vigtigt at anerkende, at transformation afhænger af kernemedarbejdere, der kan omsætte strategiske visioner til praktiske handlinger. Dette kræver, at medarbejderne forstår og engagerer sig i virksomhedens forandringsproces, hvor de aktivt stiller spørgsmål, deltager og tager ejerskab over processen.

2) Sørg for at kulturen understøtter innovation og forandring. De fleste ledere er enige i, at medarbejderne udgør den vigtigste ressource i forhold til god energi, idéer og innovation. Alligevel tyder meget på, at mange virksomheder ikke opmuntrer til at eksperimentere, debattere eller udfordre status quo – alle elementer, som er afgørende for en sund og velfungerende virksomhed.

Mange medarbejdere føler, at der ikke er plads til fejl, uenighed eller debat på deres arbejdsplads, hvilket hæmmer fremkomsten af nye innovative idéer, feedback og ansvarstagning. Det resulterer i, at kun omkring halvdelen føler sig tilpas på deres arbejdsplads.

For at fremme kreativitet og innovation på arbejdspladsen er det afgørende, at medarbejderne føler sig trygge ved at eksperimentere og fejle uden frygt. Det er vigtigt at etablere klare grænser mellem små fejl, der naturligt opstår i ethvert projekt, og de større fejl, som kan undgås. Ledere bør gå forrest ved at demonstrere villighed til at prøve nye ting og tage risici, samt tale åbent om fejl over for deres team.

3) Forstå hvordan økonomisk usikkerhed påvirker. Økonomisk usikkerhed og høj inflation har skabt bekymring blandt ansatte i erhvervslivet, der spekulerer på deres privatøkonomi og fremtiden. Det påvirker deres arbejdspræstation og fører til faldende produktivitet samt generelt dårligere trivsel.

Den øgede villighed til at skifte job for en højere løn er en vigtig indsigt for ledere, da det kan føre til tab af top-talenter til bedrebetalende konkurrenter. For at imødegå dette bør ledere sikre konkurrencedygtige kompensationspakker og eventuelt overveje personligt tilpasset kompensation for at maksimere værdien for medarbejderne og begrænse omkostningerne for virksomheden. Desuden kan tilbud om fortrolig rådgivning, herunder gældsrådgivning og finansiel coaching, være en ekstra støtte til håndtering af økonomisk stress.

4) Anspor AI-interesse. Ankomsten af AI vækker både bekymring og begejstring blandt medarbejdere, men der er flere positive tilbagemeldinger end negative. Mange ser fordele ved, at AI kan øge produktiviteten og skabe muligheder for at lære nye færdigheder.

Det er afgørende, at ledelsen sætter tonen for anvendelsen af AI og andre transformative teknologier. Transparens omkring fremtidens arbejde og dens indvirkning på virksomheden og medarbejderne er vigtig for at berolige de bekymrede og skabe tryghed.

MAL

Toplederfokus i 2024 handler om omkostninger, dernæst vækst

2023 var på flere punkter et udfordrende år for erhvervslivet. Til gengæld virker stemningen for det kommende år til at være mere optimistisk. Der er i høj grad stadig fokus på at reducere omkostninger. Men øget økonomisk robusthed skaber også nye muligheder for vækst og en mere offensiv strategi. Her er konsulenthuset BCG’s bud på, hvordan ledere bør prioritere i 2024.

Konsulenthuset har undersøgt hvilke succesfaktorer, der er afgørende for at lykkes i 2024 i en undersøgelse fra december 2023 med 600 topledere fra hele verden. Formålet var at få indsigt i, hvad der står øverst på deres dagsorden, og hvilke udfordringer, lederne forventer at stå overfor det kommende år. Hint: det handler meget om omkostninger.

Mere optimisme over hele linjen. Helt overordnet har lederne et klart mere optimistisk syn på udsigterne end i 2023. Selvom det geopolitiske landskab stadig er uforudsigeligt og usikkert, er pessimismen reduceret globalt. Dette afspejler sig i en stigende tillid blandt ledere, der igen tør lave langsigtede investeringer. Flere føler sig også langt bedre forberedte på de kriser, der måtte opstå.

Lederne ser dog fortsat risiko for en recession, øget inflation og stigende rentesatser. Denne forsigtighed skyldes den fortsatte uforudsigelighed i makroøkonomien. Der er stadig stort behov for scenarieplanlægning og risikostyring for at mindske eventuelle uvejr i fremtiden. Til trods for den generelle optimisme er der altså stadig en erkendelse af, at der fortsat er usikkerheder, og det er vigtigt at forblive på vagt.

Omkostningsstyring er første prioritet. På tværs af kontinenter og brancher prioriterer virksomheder i 2024 besparelser som det vigtigste. Mange virksomheder opnår de første omkostningsbesparelser uden den store kamp. Mere end otte ud af ti ledere formår at leve op til, eller endda overstige, de besparelsesmål, man har sat.

Desværre kæmper en betydelig del af virksomhederne med at opretholde besparelserne over tid. Omkostninger har det med at komme snigende tilbage. Nedskæringer opleves også at have negative konsekvenser for virksomhedens drift og begrænser væksten.

Hvis man vil opnå holdbare og vedvarende besparelser, handler det om at holde virksomheden lean og fleksibel. Dette kan opnås ved at fokusere mere langsigtet og generelt se mere holistisk på omkostningsstrukturen. Fokus for 2024 er altså på strømlining af organisationen og prioritering af ressourcer.

Holistisk tilgang til omkostninger. Vedvarende omkostningsstyring og kontinuerlighed er nøgleelementer, når det kommer til en varig reducering af omkostninger. Det er ikke blot et spørgsmål om at gribe de lavthængende frugter – det handler om at skabe en kultur, hvor kontinuerlig forbedring er indlejret i alle niveauer af virksomheden.

Selvfølgelig bør man tage de hurtige gevinster med – man bør bare ikke stoppe ved dem. Ved at optimere arbejdsgange løbende kan virksomheder frigøre ressourcer gennem besparelser og geninvestere dem i områder, der driver vækst, såsom AI, talentudvikling og fremtidssikring af forsyningskæder. Vækst er topledernes næsthøjeste prioritet for året 2024 efter omkostningsbesparelser.

Kultur i fokus. For at opnå en kultur, hvor kontinuerlig forbedring er en integreret del af hverdagen, skal medarbejdere føle sig trygge ved at eksperimentere og fejle, samtidig med at de får støtte til at implementere nye arbejdsmetoder. Dette kræver, at ledere balancerer mellem omkostninger og vækstambitioner, samtidig med at de tildeler ressourcer og ansvar på en hensigtsmæssig måde.

Medarbejderne skal føle sig inkluderet i processen og have en følelse af ejerskab og ansvar. Løbende feedback og klare forventninger er afgørende for at sikre, at alle trækker i samme retning. Udførelsen afhænger af, at man formår at omdanne de strategiske prioriteter til håndtérbare operationelle handlinger og overvåger fremskridt nøje.

Medarbejdere bør holdes ansvarlige for deres handlinger, samtidig med at der skabes et miljø, hvor læring og forbedring er velkomne. En holistisk tilgang til omkostningsstyring indebærer således ikke blot at skære ned, men også at investere i virksomhedens fremtidige succes gennem en kontinuerlig forbedringskultur.

MAL

Sådan spotter du, hvis en vigtig medarbejder er på vej ud

En dygtig og ambitiøs medarbejder på holdet stiller store krav til sine kolleger. Hans eller hendes chef opfatter det som en del af sit arbejde at beskytte og fastholde disse kolleger, men er i øvrigt glad for at se dynamik og initiativ. Adfærden kan imidlertid også være et tegn på, at medarbejderen er frustreret og går med overvejelser om at finde et andet job i en anden virksomhed.

Om det nu skyldes pandemien, eller om der bare er tale om et tilfældigt sammenfald, så synes der over det meste af den vestlige verden at være sket et regimeskifte på arbejdsmarkederne, når det gælder jobadfærd: Der er ikke arbejdskraft nok, og de virksomheder, der er mindst attraktive at være ansatte i, kan være truet på livet. De kan ikke længere betale sig fra det ved dyre nyrekrutteringer. Noget må altså gøres for at begrænse køen ved udgangen. I en guide fra PwC tages fat i en problemstilling, som forekommer i selv de bedste virksomheder: At en vigtig medarbejder, f.eks. et ungt ledelsestalent, bliver mismodig og søger nye græsgange. I guiden peges på fem signaler på, at denne situation kan være ved at opstå:

Mistet tillid. Når en virksomhed stiller særlige forhåbninger til en medarbejder, kan man være næsten sikker på, at denne opbygger sine egne håb og forestillinger om den fremtidige karriere. Disse håb gør virksomheden klogt i at prøve at forstå. For hvis de bliver skuffede, kan medarbejderen tabe tillid til sine overordnede.

Et forventet, men udeblevet, avancement skal altså forklares. Særligt ærgerligt vil det være, hvis forfremmelsen blot afventer en bestemt betroet post, mens medarbejderen selv tror, at han bliver forbigået. Tabet af tillid kan også opstå, hvis det er den nærmeste overordnede, der bliver skiftet ud, og medarbejderen ikke kan gennemskue den nye chefs intentioner.

Uklare karriereveje. Når man endnu er relativt ung og kan se tilbage på forfremmelser med få års mellemrum, virker det nemt at se, at det peger opad. Men jo højere, man kommer op, jo længere vil der også typisk være mellem forfremmelserne. Og så kan medarbejderen godt ende med at konkludere, at karrieren er gået i stå.

I den situation kan et skifte til en anden virksomhed virke som det oplagte svar på at få karrieren i gang igen eller måske bare på at finde den sidste stilling frem mod pensioneringen, hvis medarbejderen er nået til den konklusion, at han eller hun er nået så højt, som evnerne og ambitionerne rækker.

Skæv balance mellem arbejde og privatliv. Opfattelsen af at have nået sit arbejdsmæssige zenit er almindelig i en karriere: Måske kunne man teoretisk nå højere op. Men som årene går, kommer andre værdier – typisk familiemæssige – til at fylde mere, så man ikke vil ofre så meget som i sine unge dage.

Denne personlige vinkel må virksomheden være opmærksom på, for medarbejderen kan naturligvis være meget værdifuld, selv om han ikke længere har helt så store ambitioner som tidligere og heller ikke længere vil acceptere en arbejdsuge på +50 timer.

Mangel på personlig interesse. Interessen for medarbejdernes personlighed er ikke kun vigtig som noget konkret. Helt grundlæggende har vi alle behov for at blive set for, hvem vi er inderst inde. I længden vil en medarbejder således være utryg ved en chef, der kun ser sine underordnede i arbejdspladsens eget lys.

Aggressiv adfærd. Den ambitiøse medarbejder vil ofte blive oplevet som belastende af kollegerne, som føler sig presset til at holde et højt tempo eller at vie særlig opmærksomhed til de opgaver, der vedrører den ambitiøse kollega. En sådan adfærd kan være udtryk for simpel ivrighed, og så er det chefens opgave at beskytte medarbejderne – og virksomheden – mod den.

Men det kan også være udtryk for frustration, hvis medarbejderen ikke føler, han eller hun kommer nogen vegne eller ikke lever op til ledelsens forventninger. Er den følelse baggrunden, kan et næste skridt fra medarbejderens side være en opsigelse.

Den fødte leder er helt af sig selv opmærksom på de beskrevne tegn på utilpashed hos en medarbejder. Men der er langt mellem de fødte ledere, og de øvrige har brug for løbende coaching for at være opmærksom på faresignalerne, lyder vurderingen.

Ydermere anbefales det, at man holder relativt stor åbenhed omkring emnet karriereudvikling, herunder ved at tale om tidligere karriereskridt. På den måde får den frustrerede medarbejder anledninger til at sige ligeud, hvad der er i vejen.

Sten Thorup Kristensen

Hent vores gratis White Paper om Talent-og karriereudvikling

White Paper om Talent- og Karriereudvikling

Topchefers baggrund gør en verden til forskel

Bestyrelser ser oftest rigtigt, når de gambler på, at et ungt talent kan gå direkte ind på topchefposten. Derimod er det undtagelsen, at menige direktionsmedlemmer med årelang erfaring klarer sig mere end middelmådigt efter en forfremmelse, viser analyse fra SpencerStuart, som dog pointerer, at man ikke skal lade sig afskrække af generelle dårlige odds.

Ifølge et gammelt 60’er-hit er nøglen til at blive en lykkelig mand, at man gifter sig med en grim kvinde. Af den danske version fremgår, at det også gælder den anden vej rundt, så kvinder skal lede efter kedelige mænd, hvis de vil sig selv det bedste.

En bestyrelse, der skal finde en ny topchef, skal imidlertid tænke omvendt: Den er bedst tjent med at ansætte den ”smukkeste” bedste kandidat, som i sin tidlige karriere har duperet omverdenen mest. At forfremme den driftssikre og loyale CFO forekommer måske at være det trygge valg, men det er statistisk set det modsatte.

Konklusionen fremgår af en analyse fra SpencerStuart baseret på en gennemgang af 1300 CEO-skift. De har inddelt de nye CEO’er i fire grupper efter deres baggrund: CFO, COO, CEO for et stort datterselskab og endelig en position under direktionsniveau. Det var, som det ses i grafikken, den sidste gruppe, der klarede sig suverænt bedst. 41 procent landede i den øverste kvartil vurderet på præsterede resultater på topposten.

Omvendt var det blot otte procent af de tidligere CFO’er, der leverede toppræstationer. Det vil sige praktisk talt ingen, når man tager højde for, at der også er held og uheld med i spillet. En middelmådig CEO, hvis selskab har medvind fra markedet, kan opnå gode resultater, og vice versa. Hvis en ny CEO blev valgt tilfældigt, ville man forvente det omvendte resultat. Nemlig at dem med erfaring fra højeste niveau ville præstere bedst. Men pointen er naturligvis, at valget ikke er tilfældigt. Når de mindst erfarne er bedst, er det fordi, bestyrelserne har spottet, at de var særlige talenter.

Særligt ledelsestalent vil også hyppigt være baggrunden for at blive udnævnt til CEO i et stort datterselskab, hvilken er den næstmest succesfulde gruppe. COO’er og især CFO’er bliver derimod ikke ansat i deres respektive stillinger på baggrund af deres toplederevner, men i højere grad på baggrund af deres fagkompetencer.

SpencerStuart pointerer, at et talent ikke altid vil brillere, eller at en CFO altid vil floppe. Et odds er ikke en skæbne, som det udtrykkes. Og der er ting, som bestyrelsen kan gøre for at hæve sandsynligheden for, at det unge talent får succes, ligesom man kan gøre meget for at få den tidligere CFO til at fungere i CEO-jobbet.

I særdeleshed kan kandidaterne selv gøre meget for at leve op til deres gode odds og at bryde deres dårlige odds. CFO’er var i gamle dage mest over-bogholdere, men udviklingen, hvor stadigt mere forretningsudvikling foregår ved tilkøb af aktiviteter, har givet dem en større og større plads i det strategiske maskinrum. Derfor er det ofte også logisk, når bestyrelsens første tanke ved topchefens fratrædelse er at forfremme CFO’en.

Men det ligger stadig i CFO’ens rolle at tænke konservativt og defensivt, og at se verden gennem en prisme af tal. Inden en forfremmelse skal både bestyrelsen og CFO’en gøre op med sig selv, om det er realistisk at udvide perspektivet, så kandidaten har modet og evnerne til at foretage store satsninger, og dels tale med – og forstå – interessenter, der har andre perspektiver end de umiddelbare finansielle resultater. Begge dele er afgørende for at blive en god CEO.

For COO’s er forholdet et lidt andet. Er de i spil til CEO-posten, har de typisk været dygtige til at få produktionen til at fungere, hvilket særligt er kommet til udtryk, når der har været benspænd fra omgivelserne, f.eks. forsyningsvanskeligheder eller mangel på arbejdskraft. Denne kortsigtede handlekraft må de dog supplere med længere perspektiver, hvis de også skal være gode CEO’er.

Sten Thorup Kristensen

Studie: Generativ AI løfter hurtigt kvalitet af nyansatte

En amerikansk undersøgelse viser, at nyansatte medarbejdere i en kundeservicefunktion øgede deres produktivitet med over en tredjedel, da de fik AI til hjælp. For de erfarne medarbejdere var forskellen derimod minimal, og måske endda negativ. På længere sigt vil det også være en bekymring, hvordan organisationen opbygger de kompetencer, som AI trækker på. Guiden er en del af Bestyrelsesguidens artikelserie om anvendelse af AI i erhvervslivet.

Meget har været sagt om produktivitetsgevinsterne ved brug af generativ AI. Da teknologien endnu er i sin spæde barndom, har det imidlertid ikke været muligt at dokumentere postulaterne. Men nu begynder studierne herom så småt at pible frem. Et af dem er beskrevet i et arbejdspapir fra tre forskere fra Stanford University i december 2023. Det giver i høj grad grobund for optimisme, samtidig med at det illustrerer grænser for festen.

De tre forskere finder således en produktivitetsfremgang på hele 14 pct. i en kundeservicefunktion tilknyttet en større – men unavngivet – amerikansk softwarevirksomhed. De omhandlede medarbejdere besvarer dagen lang henvendelser på chat fra kunder.

De har nu generativ AI til at komme med forslag til, hvordan de besvarer den enkelte kunde. Deres produktivitet er målt på tre forskellige parametre, som så efterfølgende er vægtet sammen: Den tid, det tager at afslutte en chatsamtale, antallet af afsluttede chats pr. time (medarbejderne kan have flere aktive chats ad gangen), og antallet af chats, der er succesfulde i den forstand, at kundens problem blev løst.

Ud over den produktivitetsfremgang, der kan måles og gøres op i tal, er der også en klar forbedring af den service, kunderne oplever. Efter at generativ AI er indført, er der færre kunder, der bliver ubehagelige overfor servicemedarbejderne, og der er færre krav om at tale med servicemedarbejdernes overordnede.

Man må formode, at der også er blevet længere mellem de kunder, der ikke får løst deres problem, eller som af anden grund ikke er tilfredse, uden at de på nogen måde giver det til kende. De færre klager gør det også nemmere at holde på personalet.

En tredje fordel er, at kunderne i højere grad får samme svar, når de stiller spørgsmål om det samme emne. De er ikke så afhængige som før af, at det tilfældigvis er en dygtig og erfaren medarbejder, de kommer i kontakt med.

Men studiet viser også, at det næsten udelukkende er de ”dårlige” medarbejdere, der bliver hjulpet af AI. Det gør de til gengæld også i meget høj grad. ”Dårlige” er sat i anførselstegn, fordi det ofte er erfaringen, der gør forskellen. Forskerne finder, at nyligt ansatte øger det antal kunder, de håndterer, med hele 34 pct., og en medarbejder med to måneders anciennitet er nu lige så produktiv som en medarbejder med seks måneders anciennitet.

For erfarne medarbejdere finder forskerne kun en minimal produktivitetsgevinst. Faktisk ser den ud til at hælde nedad for de allermest erfarne og dygtige: De bremser op, når de ser, at det nye AI-redskab foreslår et svar, som er mangelfuldt, eller hvor de kan se, at det var muligt at tilbyde en endnu bedre service end den, kunden bad om.

Dette sidste forhold rejser et penibelt spørgsmål: Alt andet lige er det naturligvis fint, at de nyansatte medarbejdere, med hjælp fra generativ AI, hurtigt kommer op i gear. Men hvis de dybest set blot skriver af, vil de så nogensinde opnå de kompetencer, som de erfarne medarbejdere har opnået på den hårde måde – ved at sætte sig ind i stoffet og forstå hvilke kunder, der kan være problematiske?

Hvis svaret er nej, risikerer virksomheden på den lange bane at tabe kompetencer. Det er ikke nødvendigvis fatalt, og måske kan der korrigeres for det ved at tilrettelægge jævnlige kvalitetssikringsforløb, hvor man går maskinens forslag efter i sømmene. Men det vil også kræve ressourcer, som vil trække fra i det samlede regnestykke, når produktivitetsgevinsten skal gøres op.

Netop dette peger forskerne også på i deres konklusion, hvor de samtidig nævner et andet forhold, som kan reducere produktivitetsgevinsten: Som alle, der har prøvet at kontakte en hjælpelinje, ved, er der gode grunde til, at man kan blive vred og komme til at lade det gå ud over den uskyldige servicemedarbejder i den anden ende.

Hvis kunderne derimod begynder at forvente god betjening, er det meget tænkeligt, at de vil kontakte hjælpelinjen oftere. Så kan det ende med, at ingen medarbejdere kan spares væk, men at det tværtimod er nødvendigt at ansætte flere af dem.

Sten Thorup Kristensen

Log ind