Sådan beskytter du dig mod personlige risici

Finanstilsynet har insisteret på, at bankernes bestyrelser skal være mere kompetente. Uanset hvor relevant det er eller ikke er, så kan hver enkelt, der i den anledning mister sin bestyrelsesplads, sætte et negativt kryds i CV’et: Der er tale om en desavouering, som oven i købet ikke får lov at løbe stille af. Den bliver tværtimod omtalt i alle erhvervsmedier. Den slags var ikke sket for ti år siden.

Det verdensomspændende fokus på corporate governance har betydet, at der i dag er en væsentlig større risiko knyttet til hvervet som bestyrelsesmedlem. Negativ omtale, også selv man faktisk ikke har gjort noget forkert, og endda har passet sit hverv efter bedste evne, er blot en af de risici, man i dag er nødt til at tage højde for, inden man stiller op til valg på generalforsamlingen.

Økonomiske krav kan være langt værre, fremgår det af guiden ”Business Risk – A practical guide for board members”, udgivet af Willis, PwC, Chartis og Airmic. Guiden beskriver blandt andet de seneste tendenser og giver en række råd til, hvordan bestyrelsesmedlemmer kan gardere sig. Her er nogle af rådene til kommende og nuværende bestyrelsesmedlemmer:

• Tænk over, hvor de konkrete risici ved din bestyrelsespost ligger.

• Søg rådgivning om, hvordan du afbøder disse risici.

• Tegn forsikring mod større risici – enten personligt eller kollektivt gennem selskabet.

• Vær proaktiv, når risici bliver omsat til virkelighed. Omkring forsikringerne er det vigtigt at være opmærksom på:

• At de også skal dække tiden efter du er trådt ud af bestyrelsen.

• At de skal dække en række områder, som ofte bliver glemt, bl.a. dine udgifter under en eventuel efterforskning, udgifter hvis du bliver tilsagt til retsmøder eller anden juridisk procedure i et andet land, udgifter i forbindelse med bestyrelsens ansvar i miljøsager samt udgifter til pr-konsulenter.

Guiden sætter et meget konkret tal på den øgede risiko, der i dag gælder for bestyrelsesmedlemmer: Alene i 2010 steg antallet af økonomiske krav mod europæiske bestyrelsesmedlemmer således 20%.

Måske overraskende for nogle er det ikke specielt de børsnoterede selskaber med mange interessenter i form af mindretalsaktionærer, denne risiko gælder. Faktisk er der statistisk set større risiko for at blive udsat for et økonomisk krav, hvis det er et unoteret selskab, man sidder i bestyrelsen for.

Tendensen går mere præcist på, at krav mod virksomheden også bliver omsat i personlige krav mod de ledende personer i såvel direktion som bestyrelse. Samtidig sker der en globalisering, hvor myndighederne samarbejder og udveksler oplysninger på kryds og tværs af grænserne, og hvor sagsøgerne også forsøger sig med andre landes retssystemer.

Den amerikanske højesteret satte i 2010 foden i døren, da den afviste en investors sag mod en australsk virksomhed, der end ikke var noteret i USA. Det er naturligvis godt for også danske bestyrelsesmedlemmer, at de på den måde undgår at blive udsat for de voldsomme erstatningskrav, der er praksis ved amerikanske domstole. Men omvendt forventer guidens forfattere – i dette tilfælde Grant Merril fra konsulentvirksomheden Chartis – at konsekvensen også vil være, at sagsøgere prøver at finde nye veje. Med en ny, ugennemskuelig risiko til følge.

Grant Merril nævner en række områder, hvor søgsmål og erstatningssager mod bestyrelsesmedlemmer er særligt almindelige:

• Sundhed og sikkerhed – bl.a. efter britisk lov kan direktører og bestyrelsesmedlemmer blive stillet personligt til ansvar, hvis de som led i deres hverv har bragt nogens sikkerhed eller sundhed i fare, eller blot hvis de har negligeret deres pligt til at forhindre, at dette er det praktiske resultat af en beslutning i lovgivningen. Lovgivningen er blevet væsentligt strammet i 2007.

• Fusioner og opkøb – påstande om forkert værdiansættelse eller tilbageholdelse af vigtig information forekommer hyppigt.

• Regnskabsfejl – urigtige eller ufuldstændige oplysninger, der bevidst eller ubevidst kommer ind i regnskaberne, er en anstødssten for investorer, leverandører og kreditorer.

• Brud på konkurrenceloven.

• Misbrug af betroet stilling – vedkonkurser er der stort set altid kreditorer, der mister penge. Disse kan så genindvinde noget af det tabte ved at gå personligt efter direktører og bestyrelsesmedlemmer, som de f.eks. anklager for medskyld i, at værdier er ført ud af virksomheden umiddelbart før konkursen, eller for almindelig efterladenhed i tilsynet med virksomhedens drift. Det stigende antal konkurser efter krisen er en væsentlig årsag til det stigende antal personlige erstatningskrav.

Grant Merill anfører samtidig, at også korruption er et område, hvor der er optræk til sager mod bestyrelsesmedlemmer – i dette tilfælde anlagt af regeringer. I Storbritannien, f.eks., har det siden 2011 været strafbart ikke blot at anvende korruption, men også at have undladt at gøre det fornødne for, at det ikke forekommer i den organisation, man har ansvaret for.

Sten Thorup Kristensen