Er virksomheders kultur bare noget, vi taler om?

Det er oppe i tiden, at topledere forholder sig til deres virksomheders kultur. Men i langt de fleste tilfælde bliver det stort set ved snakken, viser en undersøgelse fra Heidrick & Struggles. Dette selv om kulturen lige nu – på vej ud af en pandemi, hvis nedlukninger har tæret på sammenholdet i organisationerne – er vigtigere end nogensinde.

Forestil dig to konkurrerende virksomheder, der leverer B2B-ydelser. I begge tilfælde har kunderne tydeligt mærket effekten af corona-restriktionerne. Servicen har ikke været i top, men den ene virksomhed har dog været lidt bedre end den anden.

Nu kommer medarbejderne fra begge virksomheder så tilbage på kontoret. Og her er forskellen meget tydelig. I den virksomhed, der hele tiden har haft den bedste performance, er det tydeligt, at salgsrepræsentanterne kommer med en masse opsparede idéer fra corona-tiden. I virksomheder med mere middelmådig performance er forbedringen derimod umiddelbart kun lille. Man fornemmer, at dens sælgere ikke har baglandet i orden – de kommer ikke selv med inspiration, og enhver forespørgsel skal tilsyneladende igennem en længere sagsbehandling. Forskellen på de to virksomheder bunder i kultur. I den gode virksomhed har ledelsen hele tiden været opmærksom på, at sammenholdet skulle besvares, og nu, hvor medarbejderne vender tilbage, har den forberedt diverse tiltag for at gøre den proces smidig. Også selv om nogle medarbejdere skal blive ved med at arbejde hjemmefra noget af tiden. I den dårlige virksomhed har ledelsen i praksis antaget, at det hele nok skulle gå af sig selv.

Forskellen optræder, selv om de officielle udmeldinger fra virksomhedernes topchefer er stort set enslydende. Begge vil, når de bliver spurgt, forsikre, at den interne kultur er noget af det, de prioriterer allerhøjest.

Den kulturelle dimension i ledelse var meget omtalt i årene op til coronaen. Med pandemien blev den ekstra vigtig, og specielt lige nu vil den mange steder være helt afgørende i konkurrencesituationen.

Men emnet lider under samme fænomen som alle tidligere mode-emner indenfor organisations- og ledelsesudvikling: Alle taler om det, langt de fleste bekender sig til det – men de færreste gør noget i praksis. Hvor stærkt dette slår igennem i henseende til virksomheders kultur, dokumenterer rekrutteringsfirmaet Heidrick & Struggles i et globalt survey med 500 topchefer fra et bredt udvalg af brancher.

82 procent af topcheferne angiver, at kulturen har været en af deres nøgleprioriteter over de seneste tre år. Men det er slående, at de tydeligvis lægger noget vidt forskelligt i begrebet, og at der er uklarhed om, hvad de egentlig vil opnå med det.

Kun en tredjedel af topcheferne sigter efter, at en stærkere og mere hensigtsmæssig kultur kan styrke de finansielle resultater. Kun en fjerdedel mener, at det kan styrke medarbejdernes engagement. Kun en femtedel har bedre kundeservice i kikkerten.

Blot en tiendedel er opmærksomme på det for tiden helt oplagte – at kulturen er en vigtig parameter for, hvordan virksomheden klarer sig gennem pandemiens udfordringer, herunder nedlukninger og genåbninger.

Praktisk talt alle mener dog, at de helt eller delvist har fået opfyldt de mål, der var for arbejdet med kulturen – måske fordi målene ikke har været veldefinerede, så man for hver ting, der er lykkedes, har kunnet fortælle sig selv, at det nok har noget med kulturen at gøre.

Men det er sigende, at topcheferne oplever den største succes med det kulturelle arbejde i henseende til compliance og etiske standarder. I praksis lægger man altså stor vægt på kulturen som et defensivt, disciplinerende redskab og ikke som et offensivt instrument, hvor man gennem bedre trivsel kan skabe et bedre output og i sidste ende bedre finansielle resultater.

Naturligvis kan en disciplinering gennem kulturen være relevant, hvis situationen f.eks. er, at virksomheden gentagne gange har været ramt af skandaler, eller blot hvis der kommer mange klager på grund af dårlige produkter eller ydelser. Men Heidrick & Struggles påpeger, at når kultur bliver brugt offensivt, vil det indvirke positivt på bundlinjen – ikke hver tredje gang, men hver gang.

Konsulenthuset udpeger de elleve procent af topcheferne, hvor der er sammenhæng mellem finansielle målsætninger og kulturel adfærd, og de finder, at disse topchefers virksomheder over de seneste tre år har haft dobbelt så høj vækst som andre virksomheder.

Sten Thorup Kristensen