En social agenda gavner både forretningen og samfundet

Virksomheder bør tage den sociale agenda seriøst. Ikke kun fordi det skaber positiv effekt på samfundsplan, men fordi det kan frembringe reelle økonomiske resultater for virksomheden. En win-win situation, vurderer internationalt konsulenthus.

Omgivelsernes forventninger til virksomheders rolle i samfundet har været under drastisk forandring det seneste tiår. Tidligere skulle man blot holde aktionærer glade og tilfredse, nu skal man holde alle interessenter glade og tilfredse.

Kravene er skudt i vejret, og det er ikke længere nok at forholde sig passivt og opføre sig ordentligt. Omgivelserne – og interessenterne – forventer, at virksomheder går aktivt ind i sociale problemstillinger og tager ansvar.

Hvis virksomheder ikke lever op til de nye samfundsmæssige forventninger, kan de pludselig stå over for alvorlige problemer. Flere og flere forbrugere, især millenials og generation z, lægger stor vægt på, at deres arbejdsplads eller virksomheder, de handler hos, lever op til miljømæssige standarder og sociale parametre, såsom arbejdsstandarder, mangfoldighed, lighed og inklusion.

De fleste virksomheder er godt klar over risikoen ved at overtræde de nye sociale “spilleregler”. Og de vil gøre meget for at undgå at se deres virksomhed angrebet på sociale platforme eller hængt ud i medierne. I en undersøgelse, hvor globale CEO’er blev spurgt om, hvad de ser som deres virksomheders primære rolle, svarede 60 pct. enten “at balancere behov hos alle interessenter” eller “skabe positive resultater for samfundet”.

Men frygt for uhensigtsmæssige konsekvenser er langt fra den eneste grund til, at man bør øge opmærksomheden på sociale tiltag. For som mange førende virksomheder opdager, kan anvendelsen af en social synsvinkel, åbne for nye muligheder – med reelle, økonomisk bæredygtige resultater for virksomheden.

Det store spørgsmål er, hvordan man konkret omsætter handlinger vedrørende sociale og miljømæssige spørgsmål til økonomiske resultater. I denne guide fra Bain gennemgås fire væsentlige interessentgrupper – nemlig lokalsamfund, kunder, medarbejdere og leverandører – og identificeres handlinger, der både adresserer sociale spørgsmål for disse interessenter og leverer resultater for virksomheden.

Lokalsamfund. Man kan med fordel se på sin tilstedeværelse i lokalsamfundet. Overveje om virksomheden bliver betragtet positivt eller negativt hos den nære lokalbefolkning. Hvordan ville lokalsamfundet reagere, hvis forretningen fordobledes eller forsvandt? Det er et godt sted at starte. Dernæst kan man begynde at se på, hvilke forbedringer man kan lave i lokalsamfundet, som ligeledes vil have positiv effekt på forretningen. Det handler meget om at se muligheder og være kreativ.

Kunder. Tænk over hvilke kundegrupper, der ikke umiddelbart har adgang til virksomhedens produkter eller services. Måske findes der er et overset segment, som kunne få stor gavn af virksomhedens tilbud. Et nyt eller underbetjent marked, hvor der kan skabes værdi. Kan der laves et økonomisk bæredygtigt tilbud til denne kundegruppe, som både er til gavn for kunden og for virksomheden?

Medarbejdere. På baggrund af de udfordringer, virksomheder står overfor med at tiltrække og fastholde talent, er det nødvendigt at skifte fra at være modtager af eksternt talent til selv at skabe talent internt. Hele 70 pct. af medarbejderne vil sandsynligvis skifte job til fordel for en virksomhed, der investerer i medarbejderes læring og udvikling.

Der er altså store fordele at hente ved at begynde at investere mere struktureret i sine medarbejdere. Det kan gå hånd i hånd med at forfølge en social dagsorden, f.eks. ved at oplære i nye færdigheder, som skaber jobsikkerhed og nye muligheder. Man kan dermed øge medarbejdertilfredshed, samtidig med at man holder på sine medarbejdere i længere tid og udvikler den pipeline af talent, man har brug for.

Leverandører. Forsyningskæder er de seneste par år blevet sat hårdt på prøve. Og der er ikke noget, der tyder på, at det stopper nu. Man bør overveje, om ens leverandører lever op til standarder inden for miljø og arbejdsgange. Både for at sikre almen retfærdig praksis, men samtidig sørge for, at leverandøren er robust og har overskud til at klare eventuelle prøvelser i fremtiden. Hvad kan man gøre for at hjælpe dem med at opbygge modstandsdygtighed? Helt overordnet kan man spørge: Ser vores samfund, kunder, medarbejdere og leverandører os, som vi ser os selv? Ville de sige, at vi lever op til vores erklærede mål og værdier? Et stort spørgsmål, der kræver et svar for at leve op til de forventninger, der i dag sættes til virksomheder.

MAL