Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
ForsideÅrshjulHr PolitikkerFokus bør nu rettes mod chefers adfærdskriminalitet

Fokus bør nu rettes mod chefers adfærdskriminalitet

Især i mediebranchen har flere ledende chefer på det seneste mistet jobbet og blevet kasseret på grund af deres adfærd over for medarbejderne. Den fulde størrelse af omfanget kendes endnu ikke, men allerede nu er problemet for stort til, at en bestyrelsen kan ignorere det.

”Hvis vi forsigtigt anslår, at 10-20 procent af mandlige ledere i hierakiske strukturer og organisationer er i kategorien ”ude af trit med sig selv og virkeligheden”,  så får vi et problem, hvis disse generelt erklæres som uegnet til menneskekontakt.”

Sådan lyder det fra headhunter Lars Esholdt, der har skrevet en række bøger og artikler inden for ledelsesfaget. Han har i tre år arbejdet for det norske Ministerium for Handel og Industri i forbindelse med sikring af mangfoldighed i statsejede norske selskaber.

Han mener ikke, at det løser problemet med de utilpassede mænd at skyde al skylden på dem. På sigt skal der findes veje til at videreudvikle både mænds og også kvinders adfærd på arbejdspladsen.

Samfundsmandat

”De udnyttende mandlige magtpersoner skal lære, for ellers bør de fjernes. Det helt centrale er magtforholdet, som eksisterer mellem en chef og en underordnet. En upassende forbindelse i denne akse er ikke acceptabel, fordi de fleste mennesker ønsker at gå på jobbet for at arbejde. Dette er et ansvar, som hviler på ledernes skuldre. Lederne er vigtige kulturbærere og signalgivere for en organisation” siger Lars Esholdt.

Han mener, at bestyrelser og bestyrelsesformanden må tage strukturerede initiativer for at kunne monitorere værdier og adfærd. Bestyrelsen har nu et klart samfundsmandat til at handle, og dette bør de gøre. I Norge har man taget skridt i denne retning, og løbende gennemføres der undersøgelser for at tage pulsen på samfundskritiske temaer i virksomhederne.

”Whistleblower direktivet fra EU er mange steder indført i Norge, hvilket gør det muligt for en intern varsler at informere om kritiske forhold i den pågældende virksomhed.På samfundsplan har vi generelt været mere optaget af for eksempel økonomisk kriminalitet, men fokus må nu også rettes mod adfærdskriminalitet–ellers kommer der flere ofre.”

Staten må føre an

Han mener, at i virksomheder, hvor staten har et ejerskab, bør det ligge lige til højrefoden. Statens udstillingsvindue bør være et eksempel til efterlevelse, og headhuntere må generelt være mere optaget af at forstå de værdidrivere, som karakteriserer de enkelte ledere. Det kræver, at man får solidt greb om individets egentlige historie i tillæg til CV, præstationer og karrieremotivation. I de selskaber, hvor staten har ejerinteresser, må der være et skærpet fokus, fordi dette er en fremragende måde for politikerne at videreformidle og demonstrere det samfund, som ønskes. Hvis staten ikke fører an på dette område, hvem skal så?

”Lederskab må afspejle tiden og ikke fortiden, og dette skal gælde på samtlige arbejdspladser i Danmark, også indenfor medie- og musiklivet.” siger Lars Esholdt.

Han peger på, at Hans Engell fik et nyt job efter at have udvist dårlig dømmekraft, men måske kommer han igen en dag som politiker. Han gjorde op for sig og betalte prisen.

”Mange af de mænd, som nu udrenses fra arbejdslivet, kan også have udviklingspotentiale gennem en erkendelsesrejse, men problemet er at fastslå, hvornår de er ”friskmeldte”. De kan risikere at få en evigtvarende dom, og i så fald bryder vi med et afgørende princip om, at mennesker kan forandre sig til det bedre.”

”Vi kan godt vælge at ”gå efter manden” og ikke bolden, men det er at lukke øjnene for virkeligheden. For faktum er, at det, vi observerer og er vidne til, er resultatet af mange års fortielser og ukultur. Det giver mening at spørge sig selv, om bestyrelserne har sovet på vagten, men nu er det tid til enten at vågne op eller at blive afløst af mere tidssvarende og måske yngre ressourcer,” siger headhunter Lars Esholdt.

Seneste artikler

Seneste Temaer

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”
Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog