Virksomheder mere bekymrede for omdømme

Lige efter finanskrisen var hovsa-ændringer i lovgivning eller regulering det risikoscenarie, erhvervslivets bestyrelser frygtede mest. I dag frygter bestyrelserne i højere grad alvorlige skader på virksomhedernes omdømme, viser en ny stor undersøgelse om bestyrelsernes arbejde med risikohåndtering. Tendensen slog igennem allerede sidste år, hvor 66 % pegede på omdømmet, såkaldt reputation risik, som et af de primære områder for bekymring, mens 59 % pegede på reguleringsmæssige forhold. Men i år er billedet endnu mere udpræget med procentandele på henholdsvis 69 og 61.

Tendensen synes at bidrage til at styrke virksomhedernes interne revisionsafdelinger. I hvert fald er det hele to tredjedele af bestyrelsesmedlemmerne i undersøgelsen, der vil udbrede den interne revisions ansvarsområde, og lige så mange vil udvide staben på området. I forhold til denne udvikling spiller den eksterne revisor kun en mindre rolle: Mindre end 40% regner med at købe flere tjenesteydelser udefra, og kun ganske få vil helt outsource området. En fjerdedel påtænker at øge hyppigheden af revisioner, hvad end den foretages af interne eller eksterne revisorer.

Danske selskaber følger international norm Undersøgelsen fra EisnerAmper LLP er foretaget blandt bestyrelsesmedlemmer i amerikanske virksomheder. Men Brian Christiansen, partner i PwC med ansvar for risk management-afdelingen, mener, at noget tilsvarende kan spores herhjemme. Det er i hvert fald erfaringen fra den globale undersøgelse om samme emne, som revisionshuset selv har gennemført: De danske respondenters besvarelser afviger ikke meget fra den internationale norm.

Det er da heller ikke noget tilfælde, at respondenterne i virksomheder med globale aktiviteter svarer det samme, uanset hvor deres hovedsæde ligger. ”Problemet ved at få ridser i omdømmet er, at det stort set er globalt med det samme. Mange siger, at der er flere og flere risici i verden. Men spørgsmålet er, om der vitterligt er det, eller om vi bare har et bedre kendskab til dem. Det handler ikke så meget om den virksomhed, der må hjemkalde nogle produkter med defekter. Det glemmer forbrugerne ofte hurtigt. Det er mere de store moralske dilemmaer, som ved olieudslip og lignende. Det er ikke, fordi der er kommet mere af den slags end tidligere. Nyheden spredes bare hurtigere – først og fremmest fordi der er kommet bedre teknik til at sprede det. Men dem, der følger virksomhederne, er også blevet bedre til at finde disse informationer,” siger Brian Christiansen.

Brian Christiansen peger også på et andet forhold, der gør, at omdømmet har støt voksende betydning. ”Efterhånden som verdens borgere bliver rigere og får de basale behov dækket, har de også råd til at tillægge de produkter, de køber, noget emotionelt. Men det er også afhængigt af, hvad de sælger. Hvis man laver medicin, legetøj eller andre ting tæt på hjertet eller med livet som indsats, så er der andre krav til etik og god opførsel, end hvis man laver mobiltelefoner eller computere. Hvis man laver unikke produkter dér, kan man stort set slippe af sted med hvad som helst,” siger han.

Forbrugertilfredshed i bred forstand Dykker man ned i tallene i undersøgelsen fra EisnerAmper LLP, fremgår det, at den største bekymring for omdømmet netop ligger ved forbrugernes tilfredshed i en bred forstand; det vil sige inklusive produkternes sikkerhed. Herefter kommer, at svindel eller anden uetisk adfærd skal tilsværte virksomhedens ry, og herefter igen om en bølge af negativ omtale, som ikke er knyttet til virksomhedens egne handlinger. Det kan f.eks. ske som følge af en politisk strømning, der får selve virksomhedens forretningsområde til at fremstå i et negativt lys. Derimod er der få, der er bekymret for, om miljømæssige spørgsmål skal skade omdømmet.

Efter omdømme og ændringer i lov og regulering handler det tredjevigtigste risikoområde for bestyrelsesmedlemmerne om topledelsen – at der er en arvefølge på plads. Også dette emne er rykket lidt op på dagsordenen, ifølge undersøgelsen. Et emne, der omvendt glider hastigt ned ad listen, er outsourcing. Her synes virksomhederne at have vænnet sig til den livlige flytning af produktion og serviceydelser. I hvert fald bliver dette sidste område nu kun regnet som et af de store risikoområder blandt 14 % af respondenterne.

Sten Thorup Kristensen