McKinsey: Den intelligente tidsalder: Europa sakker bagud

Det bliver dyrt – rigtig dyrt, hvis Europa ikke får repareret på sin konkurrenceevne, som er ved at synke til bunds. McKinsey og World Economic Forum konkluderer i ny rapport, at det kan komme til at koste Europa 2-4 billioner euro årligt i tabt værditilvækst inden 2040 – hvilket er mere end Europas samlede udgifter til sundhed, forsvar og klima.

I sin kerne drives konkurrenceevne af investeringer. Konkurrencedygtige økonomier tiltrækker investeringer på grund af deres kvalificerede arbejdsstyrke, avancerede infrastruktur og innovationskultur.

Det styrker væksten yderligere – en positiv spiral – en snebold, der ruller sig større og større – noget Europa ikke har oplevet i lang tid. Europa står nemlig overfor en grundlæggende udfordring: Vi sakker bagud, og det går stærkt.

Det har i mange år været et samtaleemne, at Europa har svært ved at følge trop med andre økonomier, USA og Kina i særdeleshed. Men nu ser det ud til, at vi faktisk er ved at være fuldstændig ude af konkurrencen. Det er især tech-området, hvor den er helt gal.

I 2010 brugte amerikanske virksomheder 16 pct. mere på innovation, i 2015 brugte de 36 pct. mere og i 2022 brugte de hele 76 pct. mere end europæiske virksomheder – og kløften fortsætter med at vokse.

Selvom Europa klart har tabt momentum, er der stadig områder, hvor vi står stærkt: en robust industriel sektor, frontløber på bæredygtighed og uddannelsesfronten. Men det er utilstrækkeligt og kan ikke gøre op for den manglende innovation og udbredelse af nye teknologier.

Europa står over for en skillevej

Europas langsomme tempo i teknologiinvesteringer risikerer at koste mellem 2-4 billioner euro årligt i tabt værditilvækst inden 2040. Dette beløb overstiger Europas samlede årlige udgifter til sundhed og forsvaret, samt finansieringsbehovet for at nå klimamålene om Net Zero.

Hvis ikke disse huller lukkes, kan det få alvorlige konsekvenser. Men europæiske virksomheder står over for strengere regulering, højere omkostninger og begrænsede vækstmuligheder – en svær nød at knække. Så hvad skal Europa egentlig stille op?

Hvis det skal lykkes Europa at blive mere konkurrencedygtig indenfor en overkommelig periode, bør Europas ledere i den private og offentlige sektor erkende, at det er for sent at vinde på alle fronter, hedder det i analysen.

En målrettet tech-strategi. Først om fremmest handler det om prioritering, og erkendelsen af, at Europa ikke kommer til at være i førerposition på alle nye teknologier. Man må derfor vælge, hvor man vil satse.

Hvor Europa allerede har en stærk position, bør fokus være på at udvide og beskytte positionen. I nye teknologiområder, hvor Europa har et forspring, bør der investeres massivt i hurtig opskalering og kommercialisering.

Hvor Europa halter efter, kan løsningen være at springe en teknologisk generation over, eller fokusere på mere specialiserede nichepositioner. I områder, hvor Europa er langt bagud, bør ressourcer relokeres fra forsøg på at indhente konkurrenter, og i stedet at sikre investeringer og teknologi fra globale frontløbere.

Skabe momentum med private initiativer. Udvalgte private fyrtårnsprojekter kan sætte skub i udviklingen og bane vejen for større fremskridt. Det kan for eksempel være udvikling af avancerede industrielle eller specialiserede AI-løsninger samt integrerede systemer indenfor finans- eller sundhedssektoren. Eller et branchedrevet uddannelsesprogram for halvlederteknologi.

Samtidig kan disse projekter vise, hvor investeringsmiljøet skal forbedres for at gøre det mere attraktivt for virksomheder at satse på ny teknologi.

Forbedre innovationsmiljø via store offentlige finansieringsprojekter. McKinsey og World Economic Forum nævner ti initiativer, der indenfor en relativt kort periode kan skabe et bedre fundament for investeringer og innovation i Europa. Øverst på listen er behovet for et fælles sæt investeringsvenlige regler og standarder i hele Europa.

Da forenkling af regulering er en udfordring, kunne EU-lederne vælge at indføre et nyt, enkelt og simpelt regelsæt. Andre eksempler er at lade den offentlige sektor blive en stor aftager af banebrydende innovation indenfor sundhed, forsvar og energi.

Alle aktører skal samarbejde for at omsætte idéer til handling. Den private sektor ved, hvor Europa bedst kan konkurrere, mens den offentlige sektor bør være villig til at tage modige beslutninger.

MAL