Analyse: Hjemmearbejde kan medføre massivt spild af tid

De fleste oplever nok, at de får lige så meget eller mere fra hånden derhjemme, end når de møder op på kontoret. Men i hvert fald i én stor virksomhed, der undersøgte sagen omhyggeligt, er denne konklusion i bedste fald betinget af, at medarbejderne arbejder mange flere timer. Særligt den interne kommunikation, herunder med chefen, tager langt mere tid, når det skal foregå fra hjemmekontoret.

Da coronakrisen ramte verden sidste forår, var det for de fleste nærmest en åbenbaring, hvor meget arbejde der med nutidens teknologi kan udføres på afstand.

Og hjemmearbejdet vandt popularitet, ikke bare fordi det var mere sikkert i forhold til smittespredning. Medarbejderne fik også mere tid sammen med familien, de sparede mange timer på pendling og forretningsrejser. Og når teknologien var taget i brug, var det også muligt at ”mødes” med kunder eller leverandører, som man hidtil kun havde været på mail med.

For arbejdsgiverne var det mere besværligt, men de så for sig muligheden for at spare dyr husleje i domicilerne, når corona ikke længere var en faktor.

Dér er vi så småt ved at være nu, og mange virksomheder planlægger at bruge hjemmearbejde i langt højere grad end før. Men noget tyder på, at man lige skal holde på hestene: En ny analyse , udført af forskerne på det økonomiske institut på University of Chicago, tyder på, at hjemmearbejdet også fører til mange ekstra arbejdstimer, som de ansatte før eller siden vil kræve løn for, selv om de før kunne nå de samme resultater på færre timer.

Med andre ord: Uanset at vi hver især måske nok oplever, at vi er lige så produktive som før, så er vi det i virkeligheden langt fra. Altså hvis analysens konklusioner kan udstrækkes til at være generelle.

Analysens datagrundlag stammer fra 10.000 af 150.000 ansatte i en fremadstormende asiatisk it-konsulentvirksomhed. Den bliver holdt anonym, men der er sandsynligvis tale om en af de virksomheder, som europæiske og amerikanske virksomheder ofte outsourcer it-arbejde til. For denne virksomhed har det hele tiden været naturligt at måle medarbejdernes aktivitet – simpelthen ved at se, hvor ofte og på hvilke tidspunkter på døgnet, de klikker med musen. Samtidig er opgaverne relativt veldefinerede. Derfor har man, også inden coronaen, målt, hvor meget arbejdstid der går med at nå virksomhedens forskellige små og store målsætninger.

Disse registreringer fortsatte man, da medarbejderne blev sendt hjem i marts 2020. Og det billede, der viste sig, var, at medarbejderne, når de arbejdede hjemmefra, var aktive i flere timer – både indenfor og udenfor deres formelle arbejdstid. Alligevel faldt deres produktion markant. Bundlinjen var altså, at både virksomheden og medarbejderne tabte. Og måler man produktivitet, som det skal – output pr. time – faldt det meget markant; med op mod 20 procent.

Hverdagens kontakter slugte tiden
Det var især alle hverdagens kontakter med kolleger og til dels samarbejdspartnere, der slugte den ekstra tid. Den tid, medarbejderne brugte med deres nærmeste chef, blev øget med 50 procent. Antallet af kolleger, man var i kontakt med, blev øget med 24 procent.

Det afspejler formentligt, at meget af den kommunikation, der før blev klaret med en hurtig samtale i kantinen, eller måske blot et indforstået blik, nu krævede en formel opkobling.

Den slags er så tidsforbrugende, at det sår tvivl om billedet af, at den hjemmearbejdende medarbejder har bedre vilkår til at fordybe sig i sine opgaver. Selv om antallet af arbejdstimer voksede fra 45 til 49, faldt antallet af fokustimer fra 34 til 33.

Det kan selvfølgelig også skyldes, at fokustimerne er mere effektive, når de foregår i hjemmets ro. Men det må undersøges dybere, og det er i hvert fald ikke entydigt så-dan, at koncentrationen er større i hjemmet.

Som det kunne forventes, var det de erfarne medarbejdere, der var bedst til at undgå produktivitetstab under hjemmearbejdet. Dette sandsynligvis fordi de i højere grad ved, hvad der forventes af dem, og hvilke kolleger de skal gå til med spørgsmål. Dermed bruger de mindre tid på interne kontakter. Men så meget større har produktivitetstabet altså været for de relativt nyansatte.

Sten Thorup Kristensen