Åbenhed om bijob: Sådan let kan det gøres

Generelt er universiteter og andre videregående uddannelser afvisende overfor at pålægge forskere at offentliggøre deres bijobberi, selvom forskernes troværdighed står på spil. Ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren er politikerne begyndt at røre på sig, og senest har S, SF og de radikale udtalt sig positivt om at pålægge offentliggørelse af forskernes bijob.

Og det behøver ikke at være så vanskeligt, viser flere eksempler på forskere, som har pålagt sig selv øget åbenhed. Eksempelvis har professor ved det Farmaceutiske Fakultet på KU, Claus Møldrup, pålagt sig selv et etisk kodeks, som fremgår af hans hjemmeside. Han mener, at alle forskere bør være 100 procent åbne om deres interesser og biindtægter. Som det fremgår af det etiske kodeks oplyses en etisk årsopgørelse for det forgangne år – med oplysning om selskaber og organisationer, han har arbejdet for, samt en etisk forskudsopgørelse for 2010, hvor det oplyses forventede lønnede opgaver, med beløb og virksomheder.

Også ernæringseksperten Arne Astrup fra KU giver oplysninger om, hvilke virksomheder har arbejder for som rådgiver eller konsulent. Af hans hjemmeside fremgår, at han blandt andet arbejder for Novo, NeuroSearch, Merck og Johnson & Johnson Pharmaceutical Research, samt at han ejer private aktier i Mobile Fitness A/S.

Fra politisk hold lyder meldingerne ifølge Ingeniøren sådan: ”Jeg tror godt, der kan findes en aftale med universiteterne. Når forskeres bibeskæftigelse allerede indberettes til universitetsledelsen, så må vi se, om det ikke nemt kan offentliggøres,« siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S). Forskningsordfører Marianne Jelved fra Radikale Venstre afviser Københavns Universitets argument om, at åbenheden vil give administrativt bøvl: ”Det kan man lægge ind på universitetshjemmesiden så nemt som ingenting. I det øjeblik man lægger det åbent frem, så er der ingen grund til at mistænkeliggøre nogen, og det er meget nemmere at forebygge, at der opstår en kedelig situation,« siger hun.

En EU-undersøgelse viser, at 43,5 pct. af danskerne stoler på, at universiteterne vil fortælle dem sandheden om moderne bioteknologi, mens kun 5,4 procent stoler på, at industrien vil gøre det samme.

Hvis danskerne ikke skal miste troværdigheden til universiteterne, er det nødvendigt med mere åbenhed om universiteternes afhængighed af erhvervs- livet og forskernes bijobberi, vurderer Jens Morten Hansen, tidligere direktør for Forskningsstyrelsen. ”Der skal være større synlighed om forskernes konsulentopgaver. Den skal omfatte et professionsansvar, hvor forskerne bl.a. skal tage de tilstrækkelige og nødvendige konsekvenser af det, som de finder ud af. Her kniber det ofte med at tage tilstrækkelige konsekvenser. Ved at ramme sponsors formodede forventninger, tror forskerne, at de kan opnå anerkendelse og måske flere penge på længere sigt,” siger han til Ingeniøren.

På Københavns Universitet vil man ikke offentliggøre universitetsforskernes bijob, lyder det fra Sven Frøkjær, professor og de kan ved KU og medlem af universitetets hovedsamarbejdsudvalg. Det samme er tilfældet på alle de øvrige højere læreanstalter. Aalborg Universitet har i juni 2008 udstedt ”Retningslinier for bibeskæftigelse på Aalborg Universitet”, hvori det hedder, at bibeskæftigelse af kommerciel karakter skal forhåndsanmeldes til den overordnede. Det påpeges, at der ikke er tale om en forhåndsgodkendelse, men ”lederen har dog en almindelig ledelsesret, og kan dermed påpege, hvis en given bibeskæftigelse ikke er forenelig med beskæftigelsen på AUU,” hedder det.