Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
ForsideÅrshjulHvordan får vi mere mangfoldige bestyrelser? Tre spørgsmål, du bør stille dig...

Hvordan får vi mere mangfoldige bestyrelser? Tre spørgsmål, du bør stille dig selv og ledelsen i din virksomhed

Temaet diversitet i bestyrelsen får netop nu stor opmærksomhed, og med god grund: Når vi taler om diversitet i bestyrelsen, drejer det sig om mere end ønsket om social ligestilling. For at udnytte det potentiale, der er i diversiteten, skal den afspejle den verden, virksomheden befinder sig i – både kompetencemæssigt, fagligt og personligt. Men hvordan griber man det an? Jan Vinther, chefkonsulent i DI, skriver.

De seneste års drøftelser og initiativer vedrørende diversitet har i stor udstrækning været præget af et kønsfokuseret indhold. ”Lov om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn” er et godt eksempel herpå. Det kan bare blive endnu bedre, hvis vi spreder diversiteten ud.

I mit arbejde med bestyrelser er jeg derfor kommet frem til nogle konkrete spørgsmål, man kan stille sig selv og ledelsen, hvis man gerne vil arbejde for mere mangfoldighed i sin bestyrelse:

Er kompetence- og beslutningsgrundlaget i bestyrelsen mangfoldigt? Bestyrelsen bliver – uanset situationen – altid mere kompetent, hvis repræsentation af forskellighed i køn, alder, etnicitet, typologi og social status er til stede. Alene forskellen i perspektiver og holdninger er med til at styrke kvaliteten i bestyrelsens beslutningsgrundlag.

Det er dog afgrænsende, når vi taler om diversitet i bestyrelsen. Faglige kompetencer er ligeså vigtige, når diversiteten i bestyrelsen skal defineres. Hvorledes den faglige diversitet bedst kommer til udtryk i bestyrelsen afhænger af den situation, virksomheden befinder sig. Hvad kalder situationen på?

Er der diversitet i bestyrelsesmedlemmernes anciennitet? Et andet spørgsmål, der er vigtigt at stille sig selv, er, om alle bestyrelsesmedlemmer nødvendigvis skal have flere års virksomhedsledelseserfaring inden for den respektive branche, eller om det kan gavne bestyrelsens arbejde at have medlemmer, der ofte stiller spørgsmål til de gældende normer eller erfaring. Er det muligt at kombinere en ung specialist inden for digital teknologi uden ledelseserfaring med en repræsentant fra virksomhedens kundegruppe? Det vil antageligt give nogle værdifulde diskussioner og under alle omstændigheder kvalificere bestyrelsens beslutninger.

Hvis bestyrelsen ønsker at kunne fungere som rådgiver for virksomheden, kan det være en fordel at bemande bestyrelsen med personer, der har viden og erfaring indenfor de områder, som man ønsker at arbejde med. Bestyrelsen skal i sådanne situationer være opmærksom på samspillet med den daglige ledelse og det ejerskab for virksomheden, der skal fæstes her.

Er der opbakning til diversitet i virksomhedens kultur og ledelse? Den underliggende kultur i virksomheden og dens ledelse er afgørende for, om vi kan udnytte diversitet i bestyrelsen. Hvis formand eller bestyrelse reelt ikke ønsker at tage diversiteten ind i den måde, bestyrelsen arbejder på, kan potentialet med stor sandsynlighed ikke udnyttes. Det stiller store krav til alle bestyrelsesmedlemmer at være åben overfor, og konstruktivt arbejde med på, synspunkter, der taler imod ens egne overbevisninger.

Der er så mange mulige kombinationer på den perfekte sammensætning af en bestyrelse, afhængig af virksomhedens situation, at det ikke giver mening at forsøge at definere en sådan.

Men en start for den eksisterende bestyrelse er at vurdere, om der er en overvægt inden for enkelte kompetenceområder, erfaringer eller persontyper, hvilket kunne give grundlag for at justere i bestyrelsens sammensætning med det formål at styrke diversiteten. Det, kombineret med den rette kultur og indstilling, kan sikre en øget diversitet, der styrker bestyrelsens arbejde.

Artiklen er skrevet af Jan Vinther, chefkonsulent i DI

Du skal være abonnent for at læse denne artikel

499 kr. årligt
  • Søgbar videns-base med over 700 guides og artikler
  • Fokus på bestyrelsens aktuelle dagsordenener
  • Alt om bestyrelsesansvar, strategiarbejdet, kompetencer osv.
  • Opdateres løbende med aktuelle artikler og guides
  • Sikrer, at du er opdateret med al nyt om bestyrelsesarbejde
  • En guldgrube, hvis du forbereder en bestyrelseskarriere
  • Årsabonnement giver ubegrænset adgang
Er du allerede abonnent?

Seneste artikler

Seneste Temaer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

– og modtag Ole Borchs bog
“Succes i en dansk bestyrelse”

Når du trykker "modtag bogen" bliver du tilmeldt Bestyrelsesguidens ugentlige nyhedsbrev samt markedsføring via mail.

Gratis
e-bog

Log ind