Hjemmearbejde er kommet for at blive, men bør gentænkes

Både medarbejdere og deres arbejdsgivere har gennem coronakrisen lært, at der er en række fordele ved hjemmearbejde. Men Boston Consulting Group advarer mod at stivne i en praksis, der er opfundet af nød i nogle hektiske uger i foråret 2020. Det er tid til at analysere, hvordan man bruger hjemmearbejde optimalt.

I coronaens tid har virksomhedsledere filosoferet meget over fremtiden for hjemmearbejde. Nu, som krisen (forhåbentligt) klinger ud, er denne fremtid ankommet, og der skal træffes konkrete beslutninger.

Et godt bud er, at størstedelen af virksomheder i et eller andet omfang lader hjemmearbejde fortsætte. Men, anfører Boston Consulting Group (BCG) i en guide , det er en god idé at tage stilling til, ikke blot om man skal lade medarbejdere arbejde hjemmefra, men også under hvilken form.

Selv om der er er høstet mange gode erfaringer, er de høstet under tvang. Det har også sat sig i rutinerne. Men nu, hvor hjemmearbejdet ikke længere er et krav fra myndighederne, men et tilvalg, man kan foretage for sin egen skyld, er der måske ting, man vil gøre anderledes.

BCG anbefaler mere eller mindre virksomhederne at begynde forfra og analysere, hvor egnede deres processer er til hjemmearbejde. Mange faktorer spiller ind her, f.eks. hvor standardiserede medarbejdernes opgaver er, hvor meget de har behov for at kommunikere, og om fjernarbejde indebærer en it-mæssig sikkerhedsrisiko.

Virksomhederne skal også gøre sig klart, hvad deres egen situation er. Hvis de f.eks. er i hård kamp om kvalificeret arbejdskraft, kan det afgørende i beslutningen om hjemmearbejde eller ej være, hvad medarbejderne ønsker. Hvis det er vigtigt for dem at spare omkostninger til husleje, kan situationen være en ganske anden.

Endvidere anbefaler BCG, at man nok er lydhør overfor den enkeltes ønsker og behov, men at man ikke desto mindre arrangerer hjemmearbejdet for den naturlige enhed, som kan være alt fra en arbejdsgruppe til en hel afdeling.

Det er nemmere sagt end gjort, fordi medarbejdere kan have en rolle at spille i flere naturlige enheder, og det vil således være en opgave for de relevante ledere at tænke nærmere over, hvordan processerne i virksomheden faktisk fungerer.

Når man har besluttet, hvem man vil give mulighed for at arbejde hjemme, opstår spørgsmålet om, hvordan det skal foregå i praksis. Der er nærmest uendeligt mange variationer. BCG mener, at virksomhederne skal holde sig til nogle få stykker – måske blot to eller tre. På den måde bevarer man overblikket, og man nedsætter risikoen for, at hjemmearbejdet bliver et skalkeskjul for pjækkeri. De muligheder, man tilbyder, kan f.eks. være en til tre faste hjemmearbejdsdage pr. medarbejder om ugen eller mulighed for hjemmearbejde ved bestemte typer af opgaver.

Virksomheden skal også være opmærksom på, at medarbejderne ikke ender med at være delt op i to ”klasser” – dem, som mest arbejder hjemme, og dem, som mest kommer på kontoret. Nogle dogmer kan hjælpe med at undgå, at det ender sådan. F.eks. råder BCG til, at man så vidt muligt undgår møder, hvor nogle er fysisk til stede, mens andre deltager via en netforbindelse. Enten møder alle fysisk op, eller også deltager alle digitalt.

I det ovenstående er der i flere omgange lagt op til, at der er meget faste spilleregler, og at hjemmearbejdet skal kombineres med disciplin. Omvendt er det også vigtigt, at systemerne ikke stivner. Derfor skal der løbende afprøves nye arbejdsformer. Men det kan stadig godt ske i en kontrolleret form, så grupper af medarbejdere bliver udvalgt til eksperimenter, som man så efterfølgende evaluerer.

Afslutningsvist minder BCG om, at en beslutning om, at en større del af arbejdet skal foregå pr. distance, gør justeringer på en række andre områder relevante. Det gælder f.eks. efteruddannelse. Ikke mindst ledere kan have behov for at lære, hvordan de motiverer og styrer medarbejdere, som ikke længere sidder ved siden af dem i hverdagen.

Endvidere skal man huske, hvad hjemmearbejdet indebærer i henseende til teknologi. Medarbejderne skal ikke bare have gode pc’er og headsets til hjemmearbejdspladsen. Man skal heller ikke fedte med den software, der anvendes til møder, og det kan f.eks. være relevant at investere i en af de apps, der gør det muligt for den enkelte medarbejder at få et overblik over, hvad kollegerne beskæftiger sig med på en given dag.

Endelig kan det være, at personalehåndbogen skal gennemgås med et tættekam, fordi en række regler og politikker er fastlagt med den udgangspunkt, at medarbejderne som en selvfølge møder på arbejde hver dag.

Sten Thorup Kristensen