At definere et formål, ud over det økonomiske, kan være svært, og endda direkte ubehageligt for den enkelte virksomhed. Men hvis man omfavner dette ubehag, i stedet for at skyde det fra sig, kan det skabe en meget sund dynamik, anfører BCG.
For tiden er der meget fokus på at undgå spild af mad, og i medierne får danskerne vejledning i, hvordan de kan se lempeligt på datomærkningen, eller endda hvordan de kan gå på jagt efter brugbare fødevarer i affaldscontainere.
I det lys er det mærkeligt at tænke på, at det blot er et årti siden, at der var en serie store skandaler om det modsatte – overskridelser af datomærkningen. Det havde nær kostet SuperBest-kæden livet, og dens navn endte med at blive så stor en belastning, at den er omdøbt til Meny.
Forløbet illustrerer en pointe i en central tendens i erhvervslivet i den vestlige verden, nemlig at virksomheder søger at blive meningsfulde, eller at finde tilbage til deres oprindelige formål. Det er tydeligt, at mange arbejder med det. Men det er også tydeligt, at mange prøver at springe over, hvor gærdet er lavest og blot koble sig på den aktuelle politiske mode. Dét er farligt, for denne mode kan, som Meny kan bevidne, vende 180 grader i løbet af få år. Måske er det også det, der har fået en del til at kaste håndklædet i ringen.
I USA, hvor tendensen opstod, er omtalen af ”purpose” i årsrapporter og erhvervspressen faldet med mere end en tredjedel siden 2014, oplyser Boston Consulting Group (BCG) i en artikel.
Konsulenthusets ærinde er imidlertid ikke at lokke virksomhederne tilbage til det velkendte strengt økonomiske fokus. Nok er det pr. definition svært at prioritere meningsfuldheden højest. Det vil føre til beslutninger, der i hvert fald på det korte sigte har en økonomisk pris, og det vil engang imellem være nødvendigt at forsvare synspunkter, som dele af kunderne er uenige i.
Meningsfuldhed skaber nemlig en stærk virksomhedskultur, og med den generelt øgede sociale og politiske uro, kan den være en simpel nødvendighed for langsigtet overlevelse. Så BGC lancerer fem råd til at komme tilbage til det meningsfulde, hvis man er ved at køre død i arbejdet med begrebet:
Omfavn ubehaget. Et formål giver kun mening, hvis det handler om noget, som endnu ikke findes, eller i hvert fald ikke er fuldbragt. Der er altså et gab mellem, hvad man ønsker, og hvad der faktisk er. Det kan være penibelt – en fødevarevirksomhed, der definerer sit formål som at levere sunde fødevarer, vil f.eks. automatisk henlede opmærksomheden på de af dens produkter, der er mindre sunde. Men hvis man forholder sig nøgternt til både ideal og virkelighed, i stedet for at feje modsætningen mellem dem ind under gulvtæppet, lægger man et stærkt incitament til gennem innovation at reducere denne modsætning ned i organisationen.
Søg efter den tidløse ide. En øl er et simpelt forbrugsgode. Men vi køber den ikke for at stille tørsten – til det formål er postevand bedre. Vi køber den for at søge behag, ideelt set i godt samvær med andre, mens behaget i mindre behagelige sammenhænge kan udvikle sig til alkoholisme. De fleste produkter har en sådan dobbelthed over sig, og producenterne kan definere deres formål ved at tænke over det: Hvad har vi, gennem hele vores levetid, givet folk, som gjorde deres liv bedre?
Gå i dybden. Eksemplet med øllen illustrerer også, at man må gå i dybden med, hvordan man forstår det, man ønsker at skabe. Et bryggeri kan godt sige, at det vil skabe glade stunder mellem mennesker, men det kan ikke omfatte de glade stunder, hooligans har, når de i en rus smadrer et stadion eller modpartens fans. BGC nævner sig selv som et eksempel. De har formuleret, at de vil forløse potentialer, der bringer verden fremad. Men, indrømmes det, det er ikke altid oplagt, at det faktisk er det, man gør.
Ærlig kommunikation. At fremstille sig selv i et positivt lys er en instinktiv reaktion hos langt de fleste virksomheder. Men skal meningsfuldheden være seriøs, må man acceptere, at man engang imellem skal være ærlig om noget, der ikke er velfungerende – ellers vil formålet hurtigt blive opfattet som gold markedsføring.
Formålet skal lede i en uforudset retning. Hvis alt dybest set fortsætter som før, nu blot med andre ord på – så har man med al sandsynlighed ikke løst opgaven med at sætte fokus på meningsfuldhed. Kun i meget få heldige tilfælde vil der være et perfekt match mellem det, som følger af en streng økonomisk logik og af et ideelt formål. Så vær parat til at betræde ukendte og uforudsete veje.
Sten Thorup Kristensen