Kort guide til bestyrelsesansvarsforsikringer
En af landets førende eksperter indenfor bestyrelsesansvarsforsikringer, advokat Kjeld Søgaard, giver i denne guide et kort overblik over det danske marked for bestyrelsesansvarsforsikringer og gennemgår nogle hovedpunkter, som bestyrelsen skal være opmærksom på ved overvejelser om tegning af en sådan forsikring.
Udbyderne af bestyrelsesansvarsforsikringer kan deles i to hovedgrupper: Forsikringsselskaber, der udbyder et fuldt forsikringsprogram til erhvervsvirksomhederne, og forsikringsselskaber, der har specialiseret sig i særlige forsikringsarter, herunder bestyrelsesansvarsforsikringer.
De generelle forsikringsselskaber giver forsikringstagerne den fordel, at virksomhedens forsikringer er samlet ét sted, hvilket forenkler administrationen og ofte giver større lydhørhed fra selskabets side. Efterhånden som de store forsikringsselskaber er vokset til en betydelig størrelse, bør man være opmærksom på, at sidstnævnte kunde betinger et ganske stort kundeforhold for at slå igennem.
Samtidig kan store selskaber kan have en tendens til at blive institutionaliserede med en deraf følgende serviceforringelse. Ligeledes kan de store selskabers kunder støde på det problem, at den relevante afdeling ikke i samme omfang som i specialselskabet, har den øverste ledelses bevågenhed bl.a. i ressourcetildeling til bl.a. sagsbehandling og service af kunderne.
Specialselskaberne har ikke fulde forsikringsprogrammer, men til gengæld både særligt uddannet personale og ofte betydelig kapacitet til at dække med betydelige forsikringssummer og en særlig styrke i skadesbehandlingen. Især ved behandling af krav, der rejses mod bestyrelsesmedlemmer i det danske selskabs udenlandske datterselskab.
Noget der især kan have betydning for krav, der rejses i de i ansvarsmæssig henseende mere krævende lande som USA/ Canada. Af specialselskaber med rod i udlandet findes primært AIG, som er størst herhjemme, Chubb, Nassau, Lloyds of London og CNA.
I det følgende gennemgås 10 punkter, bestyrelsen skal være opmærksom på ved tegning af en bestyrelsesansvarsforsikring:
1. Forsikringssummens størrelse bør være afpasset efter virksomhedens størrelse, d.v.s. hverken for høj eller for lav. En sum på 25 mio. kr. i en virksomhed med en balance på 30 mio. kr. vil friste enhver kurator/kreditor i en konkurssituation. Omvendt vil en sum på 1 mio. kr. i en virksomhed med en balance på 250 mio. kr. ikke give nogen reel beskyttelse for bestyrelsen.
2. Forsikringens reelle dækning afgrænses i undtagelserne. Disse bør derfor gennemgås, men sørg altid for, at policen kun undtager forsæt, d.v.s. grov uagtsomhed bør altid være dækket.
3. Især hvor virksomheden har datterselskaber i USA/Canada og GB, bør tillægsdækning for såkaldte EPLI-krav (krav vedr. diskrimination for race, køn, religion m.v.) indbefattes i policen.
4. Såfremt virksomheden har betydelige datterselskaber i de under punkt 3 nævnte lande, bør det overvejes, om forsikringsselskabet har ekspertise til at behandle krav rejst i de pågældende lande.
5. Sørg altid for, at der foreligger mindst et kontroltilbud fra et andet selskab, inden forsikringen accepteres.
6. Bestyrelsesansvarsforsikringen indeholder en del fagudtryk og er specielt hvor betingelser er på engelsk komplicerede. Rådgivning fra virksomhedens forsikringsmægler/advokat bør derfor altid overvejes.
7. Er væsentlige risikoændringer nært forestående (fusion, børsintroduktion m.v.) bør disse med krav om tavshedspligt hvis muligt, tilkendegives overfor selskabet.
8. Tegn forsikringen, medens virksomheden går godt. Når den kommer i krise, er det for sent eller bliver så dyrt, at det kan være vanskeligt at forsvare overfor aktionærerne.
9. Vær opmærksom på, hvor lang tid tilbage før tegning policen dækker latente krav, som bestyrelsen ikke har haft viden om. Den bør dække latente krav opstået mindst to år før ikrafttræden. (retroaktiv dato).
10. Prøv at få fornemmelse af, om det pågældende forsikringsselskab reelt kan håndtere indtegning/skadesbehandling.