Skal dovne bestyrelser gøres ansvarlige? 2/

Hvordan indrettet man retspraksis, så erhvervsfolk ikke skræmmes væk af bestyrelsesansvar.

I USA har sager om bestyrelsesansvar gjort det betydeligt vanskeligere at hyre nye bestyrelsesmedlemmer. Mange erhvervsfolk er simpelthen bange for, at de kan blive idømt erstatningsansvar og miste hus og hjem, selvom de ikke har begået kriminelle handlinger.

Erhvervsfolk, som bliver opfordret til at stille op til bestyrelsen, spørger først og fremmest, om selskabet har en forsikring for bestyrelsesansvar. Men det er ikke altid nok. Der er eksempler på, at eksterne bestyrelsesmedlemmer har stået uden forsikringsdækning, fordi der først er blevet kørt erstatningssag mod direktionen, som har ”opbrugt” hele forsikringsbeløbet i den fælles ansvarsforsikring.

Vi bringer her anden artikel om fremtidens bestyrelsesansvar, baseret på et seminar fra Harvard Law School. Seminaret, som havde deltagelse af de ”bedste” hoveder indenfor dette felt, fokuserede især på, hvordan der kan findes en sund balance i bestyrelsesansvaret. Eller med andre ord: Hvad kan man med rette forvente af bestyrelsesmedlemmer? Og hvordan indrettes myndighedsregulering og retspraksis, så ærlige og hårdtarbejdende erhvervsfolk ikke skræmmes væk fra bestyrelsesarbejdet.

En vurdering var, at den strammede praksis giver ofre. ”There are victims here. .. The executives, the board members – they’re victims of the corporate corruptions scandals.” En anden vurdering var modsat, at det skal være muligt at holde eksterne bestyrelsesmedlemmer ansvarlige for ikke at leve op til deres ansvar og pligter omkring overvågning af selskabets ledelse. Og at det i sagerne med Enron og Worldcom måtte være åbenlyst for de enkelte eksterne bestyrelsesmedlemmer, at de svigtede deres opgaver fælt.

Bob Monks fortalte ud fra egne erfaringer, at han har oplevet mange slags klubber inde i de store selskabers bestyrelser, som kørte deres egen dagsorden. Han fortæller blandt andet om bestyrelsesarbejdet i Tyco i starten af 90erne: ”And, at the end of the day, what really was going on was – it wasn’t functioning. People weren’t taking responsibility. What was decided wasn’t implemented. I was on the compensation committee, and we made a decision and I came back. I found that the bonus that we declined to authorize had been paid.”

En tidligere CEO fra et stort forsikringsselskab vurderer, at det kan være meget vanskeligt på forhånd at afgøre, hvornår bestyrelsen i tilstrækkelig eller utilstrækkelig grad har taget dens opgaver og pligter seriøst. ”The concern in the real world is that, it is not always easy for a conscientious director to know whether he is doing everything he needs to do, or whether a subsequent evaluation of facts will led to questions, criticisms or lawsuits.”

Forsikringsdirektøren vurderer, at der sker to ting i bestyrelseslokalerne:

For det første er bestyrelserne blevet langt mere risikoaverse i deres beslutningsprocesser, både i USA og andre steder i verden. Bestyrelserne hælder stadig oftere i retning af en lavrisikostrategi, som giver sikkerhed, men lav lønsomhed. Der vil ofte være tale om en kortsigtet strategi, hvor der ikke investeres tilstrækkeligt i selskabets langsigtede udvikling.

For det andet er efterspørgslen efter bestyrelsesansvarsforsikringer på vej op. Bestyrelsen ønsker forøget forsikringsdækning, så de ikke risikerer, at ansvarssager mod direktionen ”spiser” hele forsikringens dækning, så bestyrelsen ikke har noget tilbage ved en eventuel senere erstatningssag.

Et svar herpå var, at det ikke kan være rigtigt, at veluddannede erhvervsfolk i bestyrelserne, som kan købe sig til al den eksterne rådgivning de ønsker, ikke skal kunne gøres ansvarlige med mindre de har taget af kassen.

En advokat, som arbejder for institutionelle investorer, blev spurgt, om vi kommer til at se flere ansvarssager mod bestyrelsesmedlemmer fremover. Hertil svarede han ja, men at det vil ske ad en problemfyldt vej.

Eksempelvis i Enron-sagen stod sagsøgers seks advokater overfor bestyrelsesmedlemmernes 226 advokater. Af den samlede forsikringssum på bestyrelsens ansvarsforsikring på 350 mio. USD nåede medlemmerne at anvende 168 mio. USD på deres forsvar. Prisen for advokaternes arbejde var 10 mio. USD pr. måned. Sagsøgerne gik alene ind på et forlig, fordi de ville sikre, at der var penge tilovers til dem, der faktisk havde tabt penge.