Årsregnskab i en coronatid: Ekstra fokus på værdiansættelser og ledelsesberetning

COVID-19 er ikke en begivenhed, der blot skal omtales i ledelsesberetningen. Det er en begivenhed, der potentielt kan få direkte indvirkning på værdiansættelse af aktiver og forpligtelser. Det handler om at vurdere, hvordan pandemien allerede har påvirket og forventes at påvirke din virksomhed fremover – herunder også om going concern kan være truet, skriver Michael Rechnagel fra Martinsen Rådgivning & Revision.

Gennem mere end et år har alle på en eller anden måde været påvirket af den igangværende pandemi.

Set fra en revisorvinkel har de seneste 12 måneder budt på en lang række udfordringer med håndtering af og rådgivning om problemstillinger forbundet med dels hjælpepakker og dels regnskabsaflæggelse.

Revisorerklæringer i relation til udvalgte støtteordninger har helt afgørende betydning for de af vores kunder, der er ramt af de forskellige varianter af hel eller delvis nedlukning, ligesom økonomisk rådgivning til kriseramte virksomheder naturligt har fyldt mere end normalt.

Sidste år ved denne tid stod mange regnskabsaflæggere med regnskabsmæssige udfordringer, som mest handlede om, hvordan den efterfølgende begivenhed, som hele coronakrisen teknisk blev betragtet som, skulle håndteres.

Et år senere står en langt mere omfattende øvelse foran ledelserne i virksomhederne.

Der er ikke længere tale om en begivenhed, der blot skal omtales i ledelsesberetningen, men derimod en begivenhed, der potentielt kan få direkte indvirkning på værdiansættelse af aktiver og forpligtelser. Herudover skal der fortsat foretages en vurdering af, hvordan pandemien allerede har påvirket, hvordan du forventer, virksomheden bliver påvirket fremover.

De mange overvejelser spænder fra spørgsmålet om virksomhedens mulighed for at overleve på både kort og lang sigt til mere konkret vurdering af behovet for nedskrivninger. Usikkerheder vedrørende eksempelvis størrelsen af hjælpepakker og indregningen af disse i regnskabet skal også indgå i overvejelserne.

Virksomheder i regnskabsklasse C og opefter er detailreguleret i stor stil – også for så vidt angår kravene til indholdet af ledelsesberetningen.

I regnskabsklasse B er kravene væsentligt mindre og færre.

Netop i en tid med meget usædvanlige og usikre økonomiske forhold er det værd at overveje indholdet af ledelsesberetningen – også i klasse B-regnskaber.

Oplysninger om forretningsmæssige risici og særlige risici ud over de almindeligt forekommende risici i branchen som følge af pandemien, samt forventninger til fremtiden, har lige nu en fremtrædende betydning for regnskabsbrugerne.

Mange virksomheders resultat for 2020 vil være væsentligt påvirket af konsekvenserne af COVID-19-virussen, hvilket øger behovet for dels uddybende beskrivelse i ledelsesberetningen af ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold sammenholdt med tidligere år, dels noteoplysninger til resultatopgørelsens poster, som beskriver særlige poster i året, som følge af modtagne kompensationer.

Her er en række forhold, som fx kan være relevante at omtale. De gør det muligt for dine interessenter at vurdere din virksomheds risikoeksponering og afveje afkast og risiko:

• Forretningsmæssige risici
• Eventuelle særlige risici ud over de almindeligt forekommende risici i branchen
• Forventede resultater for næste år
• Usikkerhed ved indregning og måling
• Usikkerhed om fortsat drift (going concern)
• Efterfølgende begivenheder

Ved aflæggelsen af årsrapporten for 2020 bør du særligt overveje behovet for omtale af usikkerhed om fortsat drift, og om den nuværende situation påvirker virksomheden så væsentligt, at det kræver en omtale af efterfølgende begivenheder. Denne omtale skal fremgå af både ledelsesberetningen og noter til årsregnskabet.

Michael Rechnagel er statsautoriseret revisor og ansvarlig partner i Martinsen Rådgivning & Revision.