Sådan er CFO’ernes oplevelse af corona-effekterne

Kaotiske forhold hersker i mange virksomheder, og fremtiden er endnu særdeles usikker. Men virksomhederne har dog opnået et bedre overblik over, hvordan COVID-19 påvirker dem, viser en undersøgelse. Det er ikke kun dårlige nyheder, der har meldt sig, siden det blev erkendt, at sygdommen også ville slå hårdt ned i den vestlige verden.

Siden begyndelsen af marts har konsulenthuset PwC med to ugers mellemrum gennemført en undersøgelse blandt amerikanske CFO’er om deres syn på COVID-19’s indvirkning på deres virksomheder. Tredje udgave kom 15/6 2020.

Med den er det muligt at følge, hvordan holdninger og vurderinger har udviklet sig under krisen: Overordnet må man konstatere, at noget af panikken har lagt sig. I forrige undersøgelse, som altså kom for nu snart tre uger siden, mente 87 procent af CFO’erne, at deres virksomhed ville blive ramt signikant.

I denne uges undersøgelse er tallet nede på 74 procent af de adspurgte. Det er også langt fra alle, der bliver ramt på økonomien. Respondenterne er bedt om at pege på deres tre største bekymringer, og kun 75 procent peger på finanser – herunder fremtidige regnskabsresultater, likviditet og adgang til finansiering. Næsten lige så mange bekymrer sig om risikoen for en global recession. Omkring 40 procent har bekymringer for henholdsvis afskedigelse/omflytning af personale og faldende forbrugertillid, mens ca. 20 procent bekymrer sig for deres forsyningskæder.

Det trækker ud
Bekymringerne om konjunkturer og forbrugertillid kan være selvforstærkende. Og troen på at verden hurtigt normaliserer sig, efter smittefaren er overstået, fortager sig. For en måned siden var det således to tredjedele af respondenterne, der troede på, at deres virksomheder ville være i fulde omdrejninger igen efter en måned. Nu har kun hver femte respondent denne tro.

Der er dog stadig et solidt flertal, der tror, at man er tilbage på normal aktivitet inden for tre måneder, og færre end hver femte tror, at normaliseringen vil tage mere end et halvt år. Det er især forbrugerrettede virksomheder, man finder i den pessimistiske del af skalaen.

For dem, som taber omsætning – og specielt dem, som er i risiko for likviditetsproblemer – er det en udfordring at spare omkostninger væk. Det planlægger to tredjedele af respondenterne at gøre. Blandt dem er aflysning eller udsættelse af investeringer i ejendomme eller andre faste kapitalanlæg den mest oplagte løsning.

To ud af tre ser på personalebesparelser, mens halvdelen kigger på besparelser inden for it henholdsvis øvrig drift. Et positivt element er, at der tilsyneladende stadig er en stærk, underliggende fremtidstro, og alt i alt er det kun hver femte respondent, der arbejder med besparelser inden for forskning og udvikling henholdsvis digital transformation.

Faldende produktivitet
Besparelser i personalet indebærer ikke nødvendigvis fyringer. Men 26 procent forventer fyringsrunder i næste måned. Det er en stigning på 10 procentpoint fra forrige undersøgelse.

CFO’erne har også andre bekymringer omkring personalet. Halvdelen ser produktiviteten falde, fordi det enten ikke er muligt for medarbejderne at arbejde hjemme, eller fordi man ikke har været tilstrækkeligt forberedt på muligheden. Der er også mange, der skal flytte personale fra en funktion til en anden.

Et interessant emne er muligheden for fusioner. Dén verden ligger tydeligvis ikke stille. Ganske vist er der 27 procent, der anser det som mindre relevant nu end før krisen. Men der er samtidig 17 procent, der ser det som mere relevant, og en stor gruppe på 22 procent finder det svært at vurdere i situationen. Virksomheder under pres kan også blive interessante opkøbsmål for både konkurrenter og kapitalfonde, der måske også tidligere stod på spring med et tilbud.

En af coronakrisens åbenbaringer har været, hvor sårbare nogle forsyningskæder er. Det handler ikke bare om, at det en tid kan være svært at få leverancer fra et givent land. Leverancerne er også flettet ind i kreditter og andre aftaler, hvilket bl.a. har ramt tekstilvirksomheder hårdt. 39 procent af respondenterne overvejer ændringer i deres forsyningskæder, hvortil kommer 18 procent, der svarer ”ved ikke” til spørgsmålet.

Sten Thorup Kristensen