Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
ForsideÅrshjulBestyrelsens KompetencerBestyrelsens rolle under en rekonstruktionsproces

Bestyrelsens rolle under en rekonstruktionsproces

Hvis der opstår økonomiske udfordringer i et selskab, bør advarselslamperne blinke i bestyrelseslokalet. Men hvilke muligheder har I for at sikre virksomhedens fremtid? Rekonstruktion kan være en løsning. Torben Buur og Jens Højmark, advokater og partnere i Dahl Advokatpartnerselskab, giver et indblik i rekonstruktionsprocessen og bestyrelsens rolle heri.

Bestyrelsen i et aktie- eller anpartsselskab udgør selskabets øverste ledelsesorgan og bærer – i medfør af selskabsloven – et særligt ansvar for selskabets forhold. Manglende opfyldelse af bestyrelsens pligter kan medføre, at medlemmerne bliver erstatningsansvarlige overfor dem, der måtte have lidt et tab som følge heraf.

Bestyrelsesansvaret bliver naturligvis særligt relevant i selskaber, der bliver insolvente eller går i en rekonstruktionsproces, da der i disse situationer typisk vil være udenforstående kreditorer, som ikke kan opnå dækning for deres krav direkte hos selskabet.

I selskaber, der bliver økonomisk presset og kan have risiko for at blive insolvent eller skulle igennem en rekonstruktionsproces, er det derfor ganske relevant for samtlige bestyrelsesmedlemmer at udvise ekstra omhu med udførelsen af bestyrelsesarbejdet.

Blinker advarselslamperne?

Signalerne, som kan vise om et selskab er økonomisk udfordret, kan antage rigtigt mange former alt efter det enkelte selskab og den konkrete situation.

Rigtigt ofte er det likviditeten, der aktualiserer et behov for handlinger ud fra en simpel beregning af, at forpligtelser overfor medarbejdere, udlejer, pengeinstitut mv. ikke kan honoreres til næste forfald. Derfor, hvis der er udfordringer, er likviditetsstyring den afgørende parameter, selvom dette muligvis medfører meget kortsigtede beslutninger. I praksis medfører det behov for opfølgning og kontrol fra bestyrelsens side.

Andre signaler kan eksempelvis være:

  • Utilsigtet væsentlig opbygning af varelager
  • Forøgelse af debitormasse uden en tilsvarende omsætningsfremgang
  • Konkurs hos en af selskabets større kunder
  • Konstaterede strafbare forhold i organisationen

Det er afgørende, at du som bestyrelsesmedlem sikrer dig løbende korrekt og relevant rapportering, som muliggør et fuldstændigt beslutningsgrundlag, herunder muliggør at du kan opfange advarselslamperne.

Igangsæt et grundigt analysearbejde

Når I konstaterer, at advarselslamperne blinker, er det afgørende, at bestyrelsen straks indleder en analyse af, hvorpå udfordringerne beror, samt hvorledes disse, om muligt, kan overvindes. På den baggrund kan I beslutte og handle forsvarligt og korrekt.

Relevant materiale for dette analysearbejde kan eksempelvis være:

  • Opdateret saldobalance og resultatopgørelse
  • Opdateret likviditetsbudget
  • Aftaler om finansiering
  • Ajourført oversigt over nøgleaftaler (kunder, leverandører, medarbejdere, udlejer, leasinggiver og lignende)
  • Under sådanne analysearbejder vil man oftest med fordel kunne inddrage sine nære rådgivere, herunder revisor, advokat og lignende.

Såfremt analysen viser, at selskabet ikke kan overvinde udfordringerne, bør I som ansvarlig bestyrelse undersøge, hvilke former for rekonstruktion, der kan være relevante. Dette kan indebære identifikation og afvikling af eventuelle ”usunde” dele af virksomheden.

I bør i den sammenhæng fokusere på, at rekonstruktionen medvirker til at begrænse tabet for de involverede parter mest muligt og samtidigt giver virksomheden de bedste muligheder for en fortsat drift.

I forhold til et muligt erstatningsansvar er det afgørende, at I foretager ovennævnte analyse på et relevant belyst grundlag, som – om nødvendigt – senere kan dokumentere, hvorfor I handlede eller undlod at handle.

Forskellige former for rekonstruktion

Formålet med en rekonstruktion er at videreføre en virksomhed, der er levedygtig men midlertidigt ude af stand til at betale sin gæld. Der findes flere forskellige modeller for rekonstruktion, som kan anvendes hver for sig og i kombination med hinanden. Valget af model afhænger af den enkelte virksomhed og den konkrete situation.

Rekonstruktion kan ske såvel indenretligt som udenretligt.

En indenretlig rekonstruktion foregår via skifteretten og er reguleret af konkurslovens regler. En indenretlig rekonstruktion skal indeholde en virksomhedsoverdragelse og/eller en tvangsakkordering af virksomhedens gæld. Reglerne er ikke blevet anvendt i det forventede omfang, bl.a. da reglerne er blevet opfattet som usmidige, tidskrævende og relativt omkostningstunge. Derfor blev der i marts 2021 vedtaget nye regler i konkursloven om rekonstruktion, der indførte flere væsentlige ændringer, som i praksis forventes at kunne udbrede anvendelse af reglerne om rekonstruktion. Dette vedrører bl.a.:

  • Hurtigere mulighed for virksomhedsoverdragelse (”fast track”)
  • Udpegning af tillidsmand bliver en mulighed – ikke længere et krav
  • Skyldner går ikke automatisk konkurs, hvis rekonstruktionen ophører, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

En udenretlig rekonstruktion foregår udenom skifteretten og er ikke reguleret af konkurslovens regler. Dette betyder bl.a., at rekonstruktionen ikke offentliggøres, hvilket kan sikre ro fra omverdenen, mens der arbejdes på en løsning. En udenretlig rekonstruktion beror på en aftale de involverede parter imellem og vil typisk indeholde de samme elementer som en indenretlig rekonstruktion, men er omvendt ikke bundet hertil. En udenretlig rekonstruktion vil oftest bestå i en akkordordning med kreditorerne, herunder en betalingsudsættelse, en virksomhedsoverdragelse eller en kombination heraf. Derudover indebærer en udenretlig rekonstruktion sædvanligvis færre omkostninger end en indenretlig rekonstruktion.

Også konkurs sker via skifteretten og reguleres af konkursloven. En konkurs vil i mange henseender være sidste udvej, såfremt hverken en uden- eller indenretlig rekonstruktion lader sig gennemføre.

Som bestyrelse spiller I en væsentlig rolle i forbindelse med rekonstruktionsprocessen. Undervejs er I i dialog med selskabets rådgivere, typisk advokat og revisor, som analyserer og producerer det materiale, som bestyrelsen skal handle på baggrund af. Det er imidlertid ledelsen, herunder bestyrelsen, som bedst kender den konkrete virksomhed, herunder dens styrker og svagheder. Den rette løsning findes derfor oftest, når der gennemføres en åben og ærlig dialog med rådgiverne. Når den forventeligt mest gunstige løsning kan præsenteres, vil det være ofte være bestyrelsen, som bringer denne videre til virksomhedens væsentlige interessenter, f.eks. pengeinstitut, udlejer eller en afgørende samarbejdspartner.

Alt dette er vigtigt, fordi I som bestyrelsesmedlemmer hver især bærer ansvar som bestyrelsesmedlem så længe, I er en del af bestyrelsen. Og ansvar, som pådrages under funktionsperioden, består også efter, at man måtte være udtrådt af bestyrelsen.

Hvordan udtræder man af en bestyrelse?

Et medlem af bestyrelsen kan imidlertid til enhver tid udtræde af bestyrelsen efter reglerne i selskabsloven § 121. Udtrædelsen sker ved meddelelse til selskabets øvrige bestyrelse, og hvis medlemmet ikke er valgt af generalforsamlingen, tillige til den, som har udpeget den pågældende. Ved udtrædelsen skal medlemmet afregistreres som bestyrelsesmedlem i CVR-registeret.

Et udtrådt bestyrelsesmedlem bærer som udgangspunkt ikke ansvar for den øvrige bestyrelses dispositioner eller undladelser, som sker efter udtrædelsen.

Udtræden ses i praksis eksempelvis i de situationer, hvor et selskab bliver økonomisk trængt, og der i bestyrelsen opstår uenighed om, hvilken handling der er nødvendigt at foretage for at afværge tab eller minimere tab hos kreditorerne.

Forfatterne er Torben Buur og Jens Højmark, begge advokater og partnere i DAHL Advokatpartnerselskab

Seneste artikler

Seneste Temaer

Gratis 

e-bog

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

- og modtag Ole Borchs bog Succes I En Dansk Bestyrelse

Gratis 

e-bog

Tak for din tilmelding

Vi har sendt en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding

Hvis du allerede er tilmeldt, så modtager du en mail med bogen.