Bestyrelsesansvar: Hvem tager ansvaret for nedturen?

Spillet mellem bestyrelse og koncernchef

Når et selskab gennem flere år klarer sig ringere end konkurrenterne og måske giver underskud, hvem skal så tage ansvaret? Er det bestyrelsen, eller er det den adm. direktør, som ikke har gjort det godt nok? Dette er en klassisk problemstilling i erhvervslivet.

Ofte er det den adm. direktør, der bliver ofret som den ansvarlige for nedturen, fordi han eller hun ikke var dygtig nok. Selvom ansvaret for kontrol og vedtagelse af strategiplaner i sidste ende ligger hos bestyrelsen, er det i dansk erhvervsliv sjældent her, der sker store udskiftninger.

Dette ”spil” mellem bestyrelse og koncernchef bliver undersøgt nærmere i et forskningspapir, udarbejdet af to amerikanske forskere. Undersøgelsen viser, at i knap halvdelen af selskaberne (46 procent) med økonomiske problemer blev den adm. direktør udskiftet i årene efter den markante underperformance.

Undersøgelsen viser, at det har stor betydning for reaktionsmønsteret, om der sidder en magtfuld og indflydelsesrig koncernchef i toppen af direktionen. Selvom selskabet klarer sig dårligt, formår de magtfulde topchefer som regel at fastholde deres magt i virksomheden, og der sker ikke de store udskiftninger i bestyrelsen.

Magtfulde topchefer har som regel opnået deres position i selskabet ved at have siddet i mange år i chefstolen, de har som regel en pæn aktiepost i selskabet, og bestyrelsen har færre uafhængige bestyrelsesmedlemmer end i andre selskaber. Med andre ord får topchefen større spillerum, jo flere reelt ikke-uafhængige bestyrelsesmedlemmer, der sidder i bestyrelsen.

Undersøgelsen viser videre, at de magtfulde koncernchefer har stor indflydelse på bestyrelsens sammensætning og på ændringer i ejerskabet. Samtidig tyder det på, at den magtfulde topchef fastholder den siddende bestyrelse, selvom selskabet ikke klarer sig godt, og graden af uafhængige bestyrelsesmedlemmer øges ikke.

Med andre ord kommer der ikke nye bestyrelsesmedlemmer ind med andre faglige kompetencer, og som bedre end den gamle bestyrelse kan lægge pres på topchefen eller som kan udfordre topchefens magtposition i virksomheden. Generelt er der i de magtfulde topchefers bestyrelser færre bestyrelsesmedlemmer, som er topchef i andre selskaber eller som repræsenterer professionelle investorer.

I selskaber med mindre magtfulde topchefer bliver der taget hurtigere og mere synlig action i ledelsesstrukturen for at rette op på den økonomiske nedtur. Hele 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne bliver udskiftet efter den økonomiske nedtur, bestyrelserne bliver i gennemsnit forøget med nye folk, der bibringer nye kompetencer til bestyrelsen.