Fire must-have færdigheder for CEO’en i 2025

‘Everything Everywhere All At Once’ er ikke kun titlen på en Oscar-vindende action- og sci-fi-film. Det er også den måde, konsulenthuset Korn Ferry beskriver den tid, vi lever i lige nu. En hæsblæsende tid, hvor der konstant opstår nye knuder, der skal bindes op. Det har fået bestyrelser til at stille spørgsmålet, om denne nye virkelighed kræver en ny type af topleder.

Der har altid været kriser – men aldrig med den hastighed og dybde, vi oplever i dag. For nutidens CEO’er betyder det et konstant pres: Hvordan skal de håndtere udfordringerne? Hvordan bør de prioritere? Hvad er vigtigst her og nu, og hvad må vente?

At forblive rolig, holde hovedet koldt og møde enhver situation med oprejst pande er ikke længere kun en styrke – det er en nødvendighed. Kriselederskab er blevet ‘the new normal’. Samtidig er krisekommunikation en øvelse i balancegang. Det er svært at skabe en nuanceret debat.

Ofte ender man i en pest-eller-kolera-situation: Udtaler man sig, risikerer man kritik. Forbliver man tavs, sker det samme. Damned if you do, damned if you don’t.

Navigeringen i dette marked er alt andet end enkel. Ifølge Korn Ferry er der dog fire områder, hvor alle CEO’er som minimum bør være rigtig godt klædt på.

Temperament: Tariffer, krig, og globale supply-chain-udfordringer presser nutidens CEO’er til det yderste. Følelsen af håbløshed kan snige sig ind, selv hos de mest erfarne ledere. Derfor er det afgørende at have et frirum. Et sted, hvor tanker og frustrationer kan få frit løb. Coaching, mentorer, psykologer og terapeuter kan være uvurderlige sparringspartnere.

De kan give plads til at lette hjertet, genfinde balancen og holde fokus på det, der betyder noget. Pauser bør ikke ses som en luksus, men en nødvendighed – også i krisetider. Den vigtigste opgave er at sikre, at man som CEO selv står stærkt, både fysisk og mentalt.

Det kræver også, at man forstår at uddelegere alt det, man ikke selv behøver at håndtere. Så man kan skabe plads til at trække vejret midt i stormen.

People Management: I krisetider er klar og direkte kommunikation bedst. Jo mere detaljeret information medarbejdere og eksterne interessenter får om virksomhedens situation, jo bedre. På den måde er der mindre plads til rygter og worst-case-fortællinger, der kan være ødelæggende for både produktivitet og arbejdsmiljø.

At lade som om alt er som det plejer, er en dårlig strategi. Rygter spreder sig hurtigt, og når alle ved, at noget er under opsejling, er det naivt at tro at man kan tie det ihjel.

Når medarbejdere holdes udenfor, opstår hurtigt en stemning af mistillid og spekulation. I stedet bør man møde dem med ærlighed, åbenhed og besvare deres spørgsmål og bekymringer.

Ved at invitere medarbejderne til at være en del af løsningen, kan man skabe motivation og sammenhold. Selv når presset er størst, er det afgørende ikke at forsømme sin vigtigste ressource – menneskerne, der skal være med til at føre virksomheden sikkert igennem krisen.

Supply Chain: Siden coronakrisens begyndelse har forsyningskæden været et hot topic – og emnet er kun blevet mere komplekst med tariffer, krige og ustabile geo-politiske forhold. I dag fylder supply chain-udfordringer mere end nogensinde på topledelsernes agenda.

Nutidens CEO’er bør sætte sig ind i de komplekse sammenhænge mellem produkter, komponenter og logistik. De skal kunne håndtere udfordringerne og beskytte sig mod de værste risici. Det kræver et fuldt overblik, så man kan lægge en solid plan. Skal virksomheden opbygge et større lager? Skal man finde nye leverandører i andre lande? Eller findes der andre veje til at undgå at blive fanget i et supply chain-mareridt? Spørgsmålene er mange – og svarene kræver et strategisk overblik.

Politik: Hvor, hvornår og hvordan skal en CEO håndtere og kommentere på politiske emner? Det er et ømtåleligt spørgsmål uden enkle svar. I dag er politik og erhvervsliv filtret sammen i en stor pærevælling, og det gør det næsten umuligt at undgå helt.

Som udgangspunkt bør politiske udmeldinger begrænses til emner, der har en klar og direkte forbindelse til virksomheden eller den branche, man opererer i. Alligevel kræver det stor varsomhed – for selv velmenende udsagn kan blive misforstået eller opfattet forkert.

Med sociale medier og nyhedsstrømme, der bevæger sig med lynets hast, kan misinformation hurtigt forvandle en gnist til en flammende ildebrand. For nutidens ledere er politisk navigering derfor lige dele strategi, timing og omtanke.

MAL