Farvel til stråmænd og intetanende familiemedlemmer i bestyrelsen

Enhver selskabsledelse bør være særligt opmærksom på den seneste opstramning af selskabsloven. Fremover risikerer personer, der kun er bestyrelsesmedlemmer eller direktører af navn, i højere grad at blive opdaget og afsat, men nok lige så væsentligt kan det få katastrofale konsekvenser for den fremadrettede erhvervskarriere og i værste fald kan de blive mødt med ruinerende erstatningskrav.

Vi har tidligere skrevet om indførelsen af kontrolpakken (Lov om ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forskellige andre love), og i den forbindelse lagde vi især vægt på opstramningerne af selskabers pligt til at opbevare ”selskabsdokumenter”.

Men den ansvarlige selskabsledelse bør så afgjort også være opmærksom på den opstramning, der samtidigt er sket af Selskabslovens (SEL) § 112 (og som det vil fremgå nedenfor – af en række nye bestemmelser i § 23a-23i).

Kontrol

Den korte version af dette er, at bestemmelsen i SEL § 112 om, at “medlemmer af et kapitalselskabs ledelse, skal være personer, som faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer”, ikke bare skal tages alvorligt, men også vil blive gjort til genstand for kontrol.

Det betyder, at personer, der kun er bestyrelsesmedlemmer eller direktører af navn, risikerer at blive opdaget og afsat. Men nok så væsentligt for de pågældende risikerer de, at det får katastrofale konsekvenser for deres øvrige erhvervskarriere og i værste fald, at de bliver mødt med ruinerende erstatningskrav.

Det behøver jo ikke være egentlige stråmænd, vi taler om. Det kan bare være en ”vennetjeneste”, at man kortvarigt påtager sig at sidde i en vens eller et nært familiemedlems bestyrelse eller direktion ”bare lige til han får en rigtig bestyrelse stablet på benene” eller hvad nu, undskyldningen er.

Men de nye regler slår fast, at bestyrelser og direktioner faktisk skal tage aktivt del i og følge med i et selskabs drift, økonomi og væsentlige dispositioner. Dermed risikerer medlemmer i ”tantebestyrelser” og proforma-direktører at blive personligt involveret i økonomiske opgør ved f.eks. konkurser eller som følge af regnskabsrod i de virksomheder, som de på papiret har deltaget i ledelsen af.

Wake up call

De nye regler er et wake up call for de ansvarlige virksomhedsejere, der selvfølgelig ikke ønsker at bringe familie eller venner i juridisk eller økonomisk uføre.

Den fornuftige løsning er naturligvis at få valgt en kompetent bestyrelse, der så til gengæld kan bidrage med den viden og de kompetencer, der kan skabe innovation og vækst. Og hvem ønsker ikke det.

Den ændrede lovgivning handler nok primært om stråmandsselskaber, men sandsynligheden for at blive medinddraget økonomisk i et opgør efter en konkurs vil være lang større også for ”vennetjenester”, hvis realiteten er, at man ikke har taget aktivt del i ledelsen af selskabet – sådan som SEL § 112 foreskriver – men bare har lagt navn til i det, der skulle have været en kort overgangsperiode.

Og appetitten på at anlægge sager med krav mod den siddende bestyrelse er stor i de situationer, hvor der har været rod i regnskabet op til sammenbruddet. Og den vil ikke blive mindre, hvis man får øje på et bestyrelsesmedlem med en velspækket tegnebog, der i strid med loven har været medlem af ledelsen uden at have taget reel del i ledelsen.

Mange vil stoppe

En konsekvens heraf må være, at rigtigt mange mennesker nu forlader de ledelsesposter, de kun har af navn – og at der derfor bliver mangel på kvalificerede bestyrelsesmedlemmer. Selvom der nok går nogle år, før alle har opdaget, at der nu blæser nye vinde.

For de lidt større virksomheder er konsekvenserne af lovændringen til at overskue – de kan uden problemer få sammensat den bestyrelse, de egentlig længe har vidst, at de burde vælge.  Men for de mindre virksomheder med beskeden økonomi og uden erfaring med at rekruttere relevante bestyrelsesmedlemmer ligger der her en opgave, som må sættes i gang hellere i dag end i morgen. For der kan hurtigt blive konkurrence om de bedste bestyrelsesfolk.

På den lange bane vil det forhåbentligt føre til bedre bestyrelser og bedre bestyrelsesarbejde – men på kort sigt kan det kun føre til forvirring i de mange selskaber, hvor bestyrelsen består af ejerlederen og hans familie.

Forfatterne er Torben Buur og Jens Højmark, begge advokater og partnere i DAHL Advokatpartnerselskab