Undgå sagsanlæg som følge af CSR-rapportering

Det hænder, at børsnoterede danske selskaber bliver sagsøgt af amerikanske investorer, der mener, de har rapporteret forkert, misvisende eller ufuldstændigt. Sagsøgerne vil som regel anvende en negativ aktiekursudvikling for at påvise, at de har lidt et tab. Nu kan en ny type krav være på vej, hvor investorer mener sig misinformeret om virksomhedernes CSR-politik, herunder skjulte risici, som kan ramme aktiekursen.

Professionelle investorer lægger mere og mere vægt på virksomhedernes rapportering om ESG-relaterede forhold, og derfor får disse oplysninger også stigende betydning for kursdannelsen på selskabets aktier. Derfor kan det også udløse store kursfald, hvis det kommer frem, at selskabets ledelse har undladt at oplyse om vigtige risici relateret til miljø, samfundsansvar og governance.

Med udviklingen i god praksis for rapportering om ESG-forhold, forventes det også, at de professionelle investorer i stigende omfang vil gå til domstolene med erstatningskrav rettet mod selskabets ledelse, hvis de kan mistænkes for at tilbageholde vigtige ESG-risici, som efterfølgende får aktiekursen til at styrtdykke.

Tre forskere fra Harvard Law School har i en guide samlet en række gode råd til, hvordan virksomhederne kan undgå at komme i en juridisk klemme, som følge af deres måske ellers velmente CSR-rapportering:

Definer de rapporteringsansvarlige. Mens det normalt er omhyggeligt defineret, hvem der har ansvaret for den traditionelle regnskabsaflæggelse, kan ansvaret for rapportering om CSR-forhold meget let lande mellem to stole. Som udgangspunkt er det vigtigt at definere, hvem i virksomheden der har ansvaret for, at CSR-rapporteringen er fyldestgørende og korrekt.

Overvej og konkretiser målsætninger og risici. Det er vigtigt, at den ansvarlige er konkret både omkring målsætninger og risici relateret til virksomhedens CSR-politik. Især er det vigtigt at sætte konkrete ord på de ESG-relaterede forhold, eksempelvis miljø, menneskerettigheder, bestikkelse og/eller skatteforhold, risici og hvordan man håndterer dem. Man må også se på, hvad konkurrenter gør og anbefalinger siger. Hvis man herefter alligevel vælger sin egen vej, må man forklare hvorfor.

Bestyrelsen skal overvåge risiko. For mange virksomheder er en del af motivationen bag en CSR-politik, at man vil reducere risikoen for en skandalisering, og klarhed er også med til at reducere den risikopræmie på selskabets aktier, som investorerne beregner sig. Hvis der til CSR-politikken knyttes konkrete målsætninger, skal man være opmærksom på, at omgivelserne løbende vil tjekke, hvor langt virksomheden er fra de definerede CSR-mål.

Styrk internt samarbejde om CSR. CSR-arbejdet vil ofte ligge naturligt i flere vidt forskellige afdelinger, så f.eks. HR tager sig af det, som vedrører medarbejderne, mens indkøbsafdelingen har et overordnet ansvar for at holde øje med virksomhedens klimaaftryk. Men rapporteringsmæssigt er det hensigtsmæssigt, at de forskellige instanser samarbejder og synkroniserer deres formidling. Det kan f.eks. være et underudvalg i bestyrelsens revisionskomite, der initierer et sådant samarbejde.

Involvér eksterne eksperter. Selv om man opbygger ekspertise internt, og også revisionshusene har kompetencer på CSR-rapportering, kan det være en god ide jævnligt at få et tjek fra egentlige eksperter på området. De vil mere sandsynligt opdage det, hvis rapporteringen begynder at skride ud og blive mindre præcis og meningsfuld.

Kommunikationsfolk skal forstå juridiske risici.
Selv om virksomheden har arbejdet professionelt med at gøre den formelle kommunikation om CSR præcis og retvisende, kan entusiasmen løbe af med medarbejdere i f.eks. IR eller kommunikationsafdelingen, som kommer til at oversælge historien. De skal altså instrueres i, at man også på dette felt risikerer et erstatningsansvar.

Find en balance i rapporteringen. Fra den økonomiske rapportering er virksomhederne vant til at formulere sig omhyggeligt og f.eks. omtale det, man ikke ved med sikkerhed, som forventninger. En tilsvarende omhyggelighed bør man udvise, når man rapporterer om CSR-mål. I samme ombæring kan man overveje at tilføje en disclaimer til CSR-informationerne.

Tegn en forsikring. Sidst, men ikke mindst – tjek om virksomheden er forsikringsdækket i tilfælde, hvor CSR-rapporteringen har vist sig juridisk angribelig, og hvis det ikke er tilfældet, så tjek, om en forsikringsløsning er mulig og hensigtsmæssig.

Sten Thorup Kristensen