Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 53

Guide: Særlige udfordringer for familieejede virksomheder

Mange familieejede virksomheder har problemer med generationsskifte, viser en undersøgelse. Blandt andet er det vanskeligt at vurdere objektivt, om næste generation besidder de nødvendige kompetencer. Man må også på andre områder træffe svære valg om, hvad der vigtigst – familien eller virksomheden.

Regelsæt om god selskabsledelse blev udformet med særlig tanke for børsnoterede virksomheder, sekundært andre virksomheder med flere eksterne ejere. Men også familieejede virksomheder har brug for god ledelse, og de fylder meget mere i samfundsøkonomien, end man får indtryk af i medierne. Eksempelvis i EU står familieejede virksomheder bag næsten halvdelen af jobskabelsen.

Konsulenthuset Russel Reynolds har i et studie af 242 familieejede virksomheder i otte europæiske lande, herunder Danmark, identificeret, hvor det særligt kniber med at få den gode selskabsledelse til at leve op til idealerne.

Der ses særligt tre udfordringer:
For det første er det svært for den reelle leder i en familieledet virksomhed at overdrage den til næste generation. Det ønsker de fleste, men flere ting står i vejen. Nogle gange er der stridigheder i familien, eller medlemmerne frygter, at en strid skal bryde ud, når de diskuterer arvefølgen. Derfor bliver denne diskussion fortrængt, og i stedet sker lederskiftet ofte på en uhensigtsmæssig måde.

Men selv hvis der er fodslag i familien, lurer en fare: Man kan ikke nødvendigvis objektivt vurdere, om arvingen også er kompetent til at tage over. Mennesker holder jo almindeligvis af deres børn, og overvurderer måske på den konto podernes evner.

Konsulentfirmaet ser det som en barriere i henseende til generationsskifterne, at familiemedlemmer ofte fylder relativt meget i de familieejede virksomheders bestyrelser. Især når man nærmer sig et lederskifte er et større antal uafhængige medlemmer, og specielt sådanne, der selv har erfaring som CEO, en god ide.

For det andet kæmper mange familier for at bevare kontrollen over deres virksomhed. Dette ønske om kontrol vil være en barriere, hvis der er brug for mere kapital, eller hvis en fusion med en konkurrent er den forretningsmæssigt optimale vej at gå.

For det tredje handler det ikke blot om at bevare den praktiske ledelse eller ejerskabet i familien. Det er også i en bredere forstand et ønske at bevare familiens ånd i virksomheden. For at opnå det, kan man fra en tidlig alder oplære unge familiemedlemmer, og giver dem ofte en plads i bestyrelsen. En bestyrelsespost kan også være en god læreplads, men governancemæssigt er det ikke optimalt, blandt andet fordi der ikke bør være overtal af familiemedlemmer i bestyrelsen.

Sammensætningen af bestyrelserne er et kapitel for sig. Selv om der ofte er ét familiemedlem, der har kontrol over virksomhedens drift, har størstedelen konkluderet, at det er optimalt at adskille funktionerne formand og CEO – uanset hvilken af disse, det dominerende familiemedlem sidder på. Adskillelsen indebærer den fordel, at formanden har ryggen fri til at tænke på familiens langsigtede interesser.

Bestyrelserne er ofte relativt små og medlemmerne har ofte relativt få specifikke kompetencer, som supplerer ejerlederens egne kompetencer. Et andet karakteristisk træk er, at de uafhængige medlemmer får lov til at sidde betydeligt længere tid, end de gør i børsnoterede selskaber. Dette forklares med, at det er svært at finde de rette personer, der passer ind i familiens tankegang, og som er parate til at påtage sig den på nogle måder svære opgave at have formel magt over familiemedlemmer, som alle ved sidder med den reelle magt.

Hvad skal vi med kvinder…
Danmark skiller sig på nogle punkter ud i undersøgelsen. Relativt mange danske familieejede virksomheder har uafhængige formænd, nemlig 30 procent. Formændene tenderer også til at være forholdsvis unge, nemlig i gennemsnit 59 år, hvor man specielt i Sydeuropa oftere sætter en ældre patriark fra familien på den post.

For så vidt angår de menige medlemmer, der er rekrutteret uden for familien, er de danske virksomheder blandt dem, som oftest benytter lejligheden til at hyre en udlænding, og dermed at få et internationalt perspektiv på sagen. Derimod er et kvindeligt perspektiv tilsyneladende ikke efterspurgt herhjemme. Kun 11 procent af eksterne bestyrelsesmedlemmer er kvinder, mod 35 procent i undersøgelsens øvrige otte lande.

Tommy Ahlers: De fem vigtigste erfaringer fra min karriere

Tommy Ahlers har lært meget som leder af sin tid både som iværksætter og minister i den tidligere regering. Han er som leder især formet af sin tid som iværksætter og leder i en række teknologivirksomheder. Her beretter han om sine vigtigste erfaringer som leder.

Et liv som iværksætter, ansat leder og minister har lært Tommy Ahlers en række ting, som han bruger i sin hverdag som folketingspolitiker. Her får du hans bud på de vigtigste ting, han har lært i sin tid som erhvervsmand og senere minister.

1. Du skal have den store vision
”Det kan være, at det lyder banalt. Men du er nødt til at have en stor vision for det, du vil. Min allerførste virksomhed blev ikke til noget, netop fordi den ikke havde en vision. Den havde en række konkrete produktideer, men da den fejlede i markedet – og det gør virksomheder jo tit – så var der ikke mere at gøre, netop fordi den ikke havde en vision for, hvad den skulle.

I den virksomhed ville vi – husk det var i 2005 – gøre det muligt at sende sms’er fra computere i stedet for kun fra mobiltelefoner. Det viste sig så, at det var der ikke et marked for. Hvis den store vision havde været noget i retning af ”at gøre det nemmere at kommunikere”, havde jeg stadig et grundlag for at gå videre med den forretning. I stedet ville vi slå e-mailen ihjel, og det var det, vi hele tiden målte os op imod. Da det ikke lykkedes, var der ikke mere at gøre.

Du kan tage Amazon som et eksempel på, hvordan det skal gøres. De havde en vision om, at alle bøger, uanset sprog, som nogensinde var udgivet, skulle være til rådighed på mindre end 60 sekunder. Det er dejligt nemt at kommunikere. Her er det konkret og meget langt fra luftig konsulentsnak. Visionen skal både være meget konkret og tegne fremtiden. Den skal både afspejle din passion og evnen til at tjene penge.

Visionen er også vigtig, hvis jeg skal overtale nogen til at gå ind som medarbejdere i min start-up, hvor der er en stor risiko, eller få nogle investorer til at sætte penge i min virksomhed. Det samme gælder, hvis jeg skal fortælle dem derhjemme, at det er lidt hårdt, og at jeg ikke kommer til at tjene helt så meget.

Med den store vision er man også bedre stillet, hvis du skal have de unge til at arbejde for dig. De vil se et formål for den virksomhed, som de arbejder for.”

2. Find de rigtige strukturer
”Du skal indrette din virksomhed, så det bliver tydeligt for medarbejderne, at du er okay med, at de prøver nye ting af, selv om de måske ikke lykkes. Det er okay at fejle. Det har jeg opereret med som iværksætter, hvor folk har det fint med ikke at lykkes, netop fordi de har valgt at prøve noget helt nyt uden sikkerhedsnet.

Det man skal huske er, at hvis det er en måde at lede på, som du vil have som virksomhedens DNA, skal du have nogle strukturer, som understøtter det. Så nytter det ikke, at du på kvartalsmøder eller månedlige møder slår folk oven i hovedet med noget, de ikke nåede i sidste måned eller kvartal. I stedet skal man begynde møderne med at tale om, hvad man har prøvet af, og hvad man har lært. Det gør, at folk vænner sig til, at det er noget, som bliver værdsat. Det er med til at ændre tankegangen. Det er med til at skubbe udvikling fremad i stedet for den der meget forkrampede måde, at man kun er en succes, hvis man er lykkedes med noget.

Men siger man, at det skal være ok at fejle, bliver det nemt en floskel. I stedet for skal man lægge fokus på, at man har lært noget af det. I mine virksomheder håbede vi jo på, at den tilgang var med til at skabe noget, når vi roste dem for at prøve noget af. Selvfølgelig er man jo nødt til at fyre folk, hvis de aldrig lykkes med noget. Det er helt fint at prøve noget nyt, men man skal altså stadigvæk også levere nogle resultater. Og det gør man som regel også, hvis man lærer noget af sine fejl.”

3. Vær tydelig
”Det har jeg både taget med mig fra start-up verdenen og fra ministeret, nemlig tydelig ledelse. Men måske mest fra min tid som minister, fordi start-ups har en indforståethed om, hvad det hele går ud på, fordi de begynder som små enheder. Medarbejderne har været med på rejsen fra helt lille virksomhed til noget større.

Men som minister er virkeligheden, at medarbejderne ikke har været med på rejsen. Så her bliver det meget, meget vigtigt, at det er helt tydeligt, hvad du mener. Du skal konkludere efter hvert møde. Du skal gentage, hvad du mener. Det handler om at gentage, gentage og gentage. Ellers risikerer man, at der bliver begået fejl, som kunne være undgået. Jeg tror, at det er en fejl, som ledere, der er vant til mindre virksomheder, nemt kommer til at begå, fordi de ikke er vant til at håndtere store organisationer.

Gentagelse fremmer forståelsen. Jo større organisationen er, jo større er chancen for, at der sidder fem medarbejdere på et personalemøde, som aldrig har hørt dig sige det her før.”

4. Vær klar på hvad du bruger din tid på
”Det, jeg lærte af min chef i Citrix, var, at man skulle bruge en tredjedel af sin tid på driften, en tredjedel på de ansatte, især de nye ansatte, og den sidste tredjedel på den helt langsigtede strategi. Sagen er, at de fleste, som sidder i en lederposition, nok føler, at de ender med at bruge 90 procent af deres tid på driften. Og når det hele så brænder på, laver man en strategi.

Årsagen er nok, at man involverer sig i for meget af driften for at være sikker på, at det bliver præcis lige som, man vil have det. Det har jeg selv oplevet, når jeg er begyndt fra bunden. Selv om jeg har 27 ansatte, har jeg tænkt, at det må jeg nok hellere lige selv ordne. I stedet for at overlade det til andre og fokusere på det vigtigere som at få ny kapital ind fra investorer.”

5. Hav det sjovt
”Jeg har altid haft det sådan, at det skal være sjovt. Man skal sørge for at involvere sig i ting, som er sjove at have med at gøre. Selvfølgelig skal man også sørge for at få alt det gjort, som måske ikke er så spændende. Men det er vigtigt at huske at grine. Man bliver både bedre som chef, og man holder længere. Selv når det går hårdt til, er det vigtigt at holde humoren, nemlig for at holde en fornuftig distance til det at være presset. Ellers risikerer det meget nemt at blive forkrampet. Det at kunne grine lidt af det hele, gør også, at man tør lidt mere.”

Coronakrisen medfører varige ændringer i virksomhedskulturen

Processer er lagt om, vaner er brudt, formelle relationer er også blevet uformelle og venskabelige. Coronakrisen har på en række områder ført til ændringer i virksomhedernes kultur. Mange af disse ændringer vil i et eller andet omfang blive stående, vurderer konsulenthuset Korn Ferry.

Korn Ferrys CEO holdt for nyligt et videomøde med sin bestyrelse. Undervejs blev han afbrudt af, at to af hans børn kom ind i rummet med et almindeligt hverdagsspørgsmål. Topchefen vendte et kort øjeblik ryggen til skærmen og besvarede spørgsmålet.

Bagefter filosoferede han over den banale hændelse: Han håndterede den helt anderledes, end han ville have gjort for blot få uger siden; før coronakrisen. Da ville han have lagt stor vægt på at fremstå professionel, og herunder at undgå enhver forstyrrelse fra familien.

Coronakrisen har fået os til at sænke paraderne. Vi er alle under pres i den sociale isolation, og ikke bare er vi nødt til at vise mere af os selv – vi ønsker det også. Vi har brug for al den nærhed, vi kan få i situationen.

Varige ændringer I en essay-lignende artikel fra Korn Ferry tales for, at nogle af de ændringer i vores måde at arbejde og være sammen på, som coronakrisen forårsager, vil være varige.

Sammenlagt vil det føre til ændringer i virksomhedernes kultur, og netop kulturen har som bekendt været et af de store fokusområder i de senere åres topledelse. Nu skal mange af elementerne gentænkes.

F.eks. er der under krisen opbygget og demonstreret en længsel efter at være sammen. Den er meget menneskelig og så langt ikke nogen overraskelse. Men nu er der opmærksomhed på det. Deraf de mange videokonferencer, selv om man strengt taget ofte kunne foretage den samme kommunikation bedre på telefon eller mail.

Mennesker ønsker at blive set og se andre på en ægte måde, og man kan gætte på, at der en tid bliver skruet ned for den stylede fremvisning på Instagram og LinkedIn, og op for noget mere ægte.

Mange mennesker har fået en nærmere relation, ikke bare til deres kolleger, men også til kunder eller samarbejdspartnere i andre virksomheder. Topchefen udtrykker det ved den almindelige, amerikanske hilsen ”how are you”, som man dårligt forventer et svar på.

Nu har denne hilsen ofte tilføjet et ”today”, hvormed den udtrykker en reel interesse for, hvordan den anden person har det her og nu. Det er sandsynligt, at disse relationer vil forblive stærkere i god tid efter, at selve krisen er slut. Folk vil huske, at der blev vist interesse for dem i en svær situation.

Forfatteren har også en forudsigelse, der er dårligt nyt for rejsebranchen, men som vil spare omkostninger for virksomhederne: Der vil være færre rejser. Ikke blot fordi mange har vænnet sig til at bruge videomøder. Krisen har også været en anledning til at reflektere over, hvor vigtige de aflyste rejser egentlig var.

Krisen giver også en intensiv uddannelse til mange topledere. Modne læsere vil kunne huske, hvordan det tilbage i 80’erne var moderne, at ledelseskonsulenter trak deres kunder ud på stroppeture i vildmarken, med den tanke, at den ekstreme situation ville være udviklende. Nu har alle været igennem en ekstrem situation, som har udfordret deres evner til de blødere elementer af topledelse. Coronakrisen gør naturligvis ikke med et trylleslag topledere bedre, men Korn Ferry fremhæver i en anden artikel nogle af de elementer, som er særligt vigtige her og nu, men som lederne også kan tage med sig bagefter.

Det er f.eks. at fremstå rolig og empatisk. Toplederne har set deres medarbejdere have brug for plads og omsorg, mens de har været nervøse og pressede. Det behov findes også, når det ikke er så synligt som nu.

Coronakrisen har også været de dårlige nyheders tid. Man har ikke kunnet skjule for medarbejderne, at der var problemer og trusler. Toplederne har været nødt til at sige det ærligt, som de ser det, og også at være ærlige om deres usikkerhed – sådan som vi i Danmark f.eks. har kunnet se kommunikationen ved pressemøderne fra Statsministeriet. Igen, også i en normal situation vil medarbejderne efterspørge åbenhed, ærlighed og tydelig kommunikation. Endelig, fremhæver Korn Ferry, har coronakrisen krævet fleksibilitet i beslutningerne. Det er den i de senere år meget omtalte agilitet, der har været til den store eksamen. Det er gået fra i vidt omfang blot at være endnu et buzzword, til at være noget, som man faktisk praktiserer.

Sten Thorup Kristensen

Krisen gør det ekstra vigtigt at være principfast om ledelse

I lang tid har det været moderne ledelse at engagere sine medarbejdere og uddelegere ansvar. I pressede situationer kan ledere være fristet til at tage kontrollen tilbage. Men det er ikke nogen god ide, advarer konsulenthuset Bain & Company. Også de andre centrale ledelsesprincipper, som at skabe holdånd og fælles målsætninger, er det vigtigt at holde fast i.

Danmark og resten af verden er i en form for undtagelsestilstand. Mange af de sædvanlige regler, formelle såvel som uformelle, er sat ud af kraft. Det gælder ikke mindst i virksomhederne, hvis omsætning i mange tilfælde er styrtdykket, samtidig med at de skal kere sig om medarbejdernes trivsel og hjælpe kunder, leverandører og endda konkurrenter.

På den anden side af coronakrisen skal det blive meget spændende at analysere, hvordan topledelserne har håndteret situationen. Der kommer med stor sikkerhed en masse ny viden om best practice for ledelse under ekstreme forhold.

At der snart vil komme ny viden om ledelse er dog ikke nogen stor trøst for de topledere, der skal finde på noget at gøre lige nu og her. Men dét kommer Bain & Company med input til i en guide. Deres budskab er, at hvor lederteams – for så vidt på alle niveauer, men altså også i topledelsen – måske kan tænke, at de sædvanlige principper skal lægges til side i nødsituationen, så er det modsatte tilfældet: Principperne er ekstra vigtige nu, og hvis man formår at holde fast i dem, vil samarbejdet i teamet komme styrket ud af krisen.

Konsulenthusets udgangspunkt er, at gode lederteams bør holde fire principper hellige: De viser tillid og uddelegerer, de deler fælles mål, de træffer beslutninger i helhedens interesse, og de befordrer et tilhørsforhold til virksomheden.

Konsulenthuset har ved research fundet, at de topledelser, der scorer højt på alle fire parametre, med seks gange så høj sandsynlighed vil føre deres virksomheder frem til en brancheledende position end dem, som scorer mindre højt på en eller flere af parametrene.

Det er første parameter, der er mest udfordret under en krise. Såvel lederteamet som dets medlemmer individuelt vil naturligt opleve, at de nu skal være i fuld kontrol og have så stor information som muligt, hvilket står i modsætning til at vise tillid og uddelegere.

Imidlertid er problemerne ved kontrolregimet bare endnu mere udprægede end i en normal situation. Direktionen kan eksempelvis godt udtænke retningslinjer for, hvordan man optimerer medarbejdernes sikkerhed på en måde, så det går mindst muligt ud over produktiviteten.

Men inden disse retningslinjer er formuleret, formidlet og implementeret, kan situationen have ændret sig radikalt. For slet ikke at tale om, hvad der er sket med myndighedskrav, der yderligere kan variere fra land til land.

Derfor forbliver det mest smidigt, hvis man kan holde beslutningskraften længere nede i organisationen, med risikoen for, at der vil ske fejl, som topledelsen kommer til at rydde op efter.

At følge fælles mål er umiddelbart lettere. Men det indebærer den udfordring, at der hurtigt kan være behov for at skifte målsætninger, alt efter hvordan situationen udvikler sig. Bain & Company håndterer det for eget vedkommende på den måde, at ledergrupper holder daglige møder af fem minutter, hvor man synkroniserer kortsigtede målsætninger, får overblik over fremskridt med dem, og identificerer forhindringer, der måtte være opstået.

Det længere sigte er indeholdt i, at beslutninger skal være i helhedens interesse. Det kan særligt illustreres ved, hvad der i disse uger foregår på hospitaler verden over: Hver enkelt læge og sygeplejerske skal gøre det bedste for sine patienter, men man må også afsætte tid til at træde et skridt tilbage og overveje, om man har fået viden, som kan redde liv og spare ressourcer i resten af systemet.

Det samme er tilfældet i virksomheder. Her kan formen være den samme, som Bain & Company bruger til at holde styr på det korte sigt, men bare med lidt sjældnere, men til gengæld også lidt længere møder. Der kan f.eks. være tale om at mødes en halv eller en hel time om ugen. Endelig kræver det ekstra umage at skabe tilhørsforhold i en tid, hvor mange medarbejdere arbejder hjemme, og hvor dem, som ikke gør, skal holde afstand til hinanden. I en bogstavelig forstand kan man nu ikke give et klap på skulderen. Men man kan gøre det i overført betydning, og, nok så vigtigt, man kan vise forståelse for kolleger og medarbejdere, der reagerer nervøst og med stress.

Sten Thorup Kristensen

Topbanner CEO Udsyn
Download gratis White Paper om CEO-Udsyn 2025 til 2030

Guide: Sådan forberedes en øget udbredelse af coronavirus

Smitten er den farligste i nyere tid, fordi den spreder sig geografisk så hurtigt. De fleste virksomheder har forhåbentlig allerede gjort tiltag for at holde deres medarbejdere udenfor fare. Men coronavirus giver også anledning til en række taktiske overvejelser for virksomheder af både defensiv og offensiv karakter.

Det har været en af globaliseringens svøber, at smitsomme sygdomme, som vi tidligere dårligt havde hørt om i vesten, hurtigt kan blive trusler for os på den anden side af jorden. Med erindringen om SARS, fugleinfluenza, ebola og andre sygdomme føler vi os måske også vaccinerede – om ikke mod selve sygdommene, så mod frygten for dem. I sidste ende kræver en banal influenzaepidemi jo også tusindvis af dødsofre, bare i Danmark.

Der er heller ikke grund til stor panik over coronavirus. Men der er god grund til at tage den meget alvorligt. Ganske vist er dødeligheden for de sygdomsramte ”kun” 2-3 procent mod 6,6 procent ved SARS tilbage i 2002 og 2003. Men til gengæld er den langt mere smitsom, fremhæver analysehuset Bain & Company i gennemgang .

Og coronavirus kan få langt større negativ effekt på den globale økonomi. Kinas økonomi fylder i dag 16 procent af verdensøkonomien, mod blot 4 procent dengang, vi havde SARS. Disse forhold betyder, at mens myndighederne kæmper for at begrænse sygdommens udbredelse og de medfølgende dødsfald til det mindst mulige, må enhver virksomhed også gøre, hvad den kan, for dels at holde sine medarbejdere uden for fare, dels at undgå store, økonomiske tab – og måske endda komme ud af corona-krisen med et forspring til konkurrenterne.

Bain & Company foreslår følgende opmærksomhedspunkter for bestyrelser og direktioner:

1) Tilpas den langsigtede strategi. Undersøg og vurder om markedsvilkår og relevante kapitalmarkeder ændrer sig som følge af epidemien. Definer hvor virksomheden ønsker at stå, når smittefaren er overstået, og overvej hvor virksomheden kan investere for at vinde markedsandele.

2) Juster 2020-planen. Gå igennem budgettet og prioriterer omkostninger ud fra, hvordan toplinjen ser ud til at ændre sig.

3) Beskyt medarbejderne. Brug de penge, der skal til, for at sikre medarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø.

4) Forbered nyansættelser. I perioder med kriser og udfordringer er der altid virksomheder, der er nødt til at fyre medarbejdere. Det giver mere kapitalstærke virksomheder mulighed for at rekruttere talenter. Overvej i den anledning personalebehov på kort og mellemlangt sigte.

5) Hold øje med nye muligheder for opkøb. Opkøbsemner kan pludseligt være blevet finansielt pressede, og dermed tilgængelige til en lavere pris, og nye opkøbsemner kan vise sig at have et større økonomisk potentiale end hidtil antaget.

6) Tilpas organisationen. Analysér mulige besparelser på administration og indirekte omkostninger. I en krisesituation er der tryghed og strategiske muligheder i at have økonomiske ressourcer til rådighed.

7) Tilpas forretningen hurtigt. I forlængelse af ovenstående punkt: Handl hurtigt, hvis der viser sig muligheder i form af nye markeder, nye alliancepartnere og lignende, eller hvis sygdommen f.eks. gør en revision af markedsføringsstrategien relevant.

Det er endnu ikke muligt at prognosticere, hvor stort et tab coronavirussen vil medføre. I forbindelse med SARS-virussen var det faktisk forholdsvis beskedent. Væksten i kinesisk økonomi faldt fra cirka 11 procent i første kvartal 2003 til cirka 9 procent i andet kvartal. Men det sidste var nogenlunde i overensstemmelse med normen på den tid, så det er vanskeligt at fastslå, hvad der skyldtes SARS, og hvad der skyldtes andre ting. I de efterfølgende kvartaler steg væksten igen.

Men en eller anden effekt havde SARS, og man kunne se det på, at det især var i de direkte berørte sektorer, at væksten faldt. F.eks. faldt transportsektorens vækst med over
5 procentpoint som en direkte følge af, at myndighederne begrænsede bevægelsesfriheden for mennesker og myndigheder. Generelt var der størst væksttab i serviceerhverv. I forhold til dengang er der sket den forandring, at en meget større del af økonomien foregår online. Her er det teoretisk set muligt at køre uændret videre, fordi de ansatte strengt taget ikke behøver møde hinanden eller deres kunder. De kan arbejde videre fra deres hjem, eller i hvert fald fra deres lokalområde. Helt sådan er det naturligvis ikke i praksis, men det er et af de åbne spørgsmål, i hvilket omfang den netbaserede økonomi undgår tilbageslag som følge af coronavirussen.

Sten Thorup Kristensen

Guide: En proces for bestyrelsens evaluering af sig selv

Engang var det lige så utænkeligt, at bestyrelser evaluerede sig selv og deres arbejde, som at Folketinget gjorde det. Medlemmerne var jo valgt af selskabets højeste myndighed, generalforsamlingen. Det har ændret sig, i takt med at myndighedskrav direkte eller indirekte øver større indflydelse på, hvem aktionærerne kan og bør vælge. Men hvordan griber man det an?

Efterspørgslen efter evalueringer af bestyrelsens arbejde stiger, men der findes endnu kun meget få retningslinjer for, hvordan det skal gøres. Over årene har der udviklet sig en praksis i mange selskaber, men nu er det på tide med noget mere systematik i processen. Det anerkendte amerikanske advokatfirma Weil, Gotshal & Manges gennemgår i en guide seks faser i en effektiv evalueringsproces.

Først lidt om timingen af en evaluering: Forfatterne vurderer, at de enkelte bestyrelser må beslutte, hvor ofte de skal evaluere sig selv. Der er ikke noget skema, der passer til alle selskaber. En mulighed er at gennemføre evalueringen årligt, hvilket f.eks. er udgangspunktet for de danske anbefalinger om god selskabsledelse . En anden mulighed er at gøre det ved passende lejligheder.

Det kan være, når der alligevel sker udskiftning af CEO’en, et større opkøb eller en transformation af virksomheden. Men det kan også være mindre konkret, og være udløst af, at man har konstateret, at samarbejdet i bestyrelsen har haltet, eller at den i et eller flere spørgsmål ramte forbi skiven.

Fase 1: Fastlæg et formål. En evaluering behøver ikke omfatte alle emner, og det vil afhænge af anledning og form, hvad der er relevant at tage op. Men mulighederne er f.eks. de fagkompetencer, der er repræsenteret i bestyrelsen, dens diversitet, medlemmernes uafhængighed, mødernes forløb og kvaliteten af fremsendt skriftlige materialer, relationen til den daglige ledelse, sammensætning af bestyrelseskomiteer og behandlingen af relevante større temaer for selskabet.

Fase 2: Hvem skal evalueres? Er det kun selve bestyrelsen, eller er det også dens komiteer og endda de enkelte medlemmer? Det sidste er internationalt i hastig fremgang, så cirka 40 procent af bestyrelserne nu gør det. Men det er omdiskuteret, om det er godt eller skidt. Det kan nemt ende i et blame game, og selv hvor kritik er velment og berettiget, kan den få bestyrelsesmedlemmerne til at gå i defensiven, eller skabe en dårlig stemning i bestyrelsen. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt.

Forfatterne hælder til, at vel gennemført vil den individuelle evaluering faktisk styrke tilliden bestyrelsesmedlemmerne imellem, og give dem nye værktøjer til at håndtere vanskelige beslutninger. Man kan eventuelt vælge at engagere en ekstern facilitator til disse ømtålelige diskussioner.

Fase 3: Fastlæg rollerne for ledelse og direktion i evalueringen. Det er vigtigt, at bestyrelsesformanden tager ejerskab til evalueringen, så ansvaret ikke flyder ud. Eventuelt kan CEO og andre fra topledelsen inddrages, men ikke i en ledende funktion i henseende til evalueringen. Men husk også at finde en metode til at evaluere bestyrelsesformanden.

Fase 4: Fastlæg metodikken. Grundlæggende er der tre fremgangsmåder, som kan kombineres efter behov: Skriftlige spørgeskemaer (som bør opdateres fra gang til gang, så det ikke bliver en rutinepræget øvelse), interviews af medlemmerne, foretaget af enten formanden eller et uafhængigt medlem, og interviews foretaget af en ekstern facilitator.

Det sidste vinder frem og har da også sine klare fordele: Den eksterne kan medbringe erfaring fra andre selskaber, og medlemmerne vil typisk kunne tale mere frit over for ham eller hende end over for en bestyrelseskollega.

Fase 5: Analysér resultaterne og reager på dem.
Denne del kan nemt blive for overfladisk, så man bare konstaterer numeriske frem- eller tilbagegange. I stedet bør de overordnede resultater sammenholdes med aktuelle begivenheder i selskabet og bestyrelsen, og man bør også se på tone og stemning i besvarelserne. Efter behandlingen i den relevante komite bør resultatet fremlægges i bestyrelsen, hvor man diskuterer, om arbejdet på nogle punkter skal lægges om.

Fase 6: Overvej offentliggørelse. Mens det kun undtagelsesvist vil være relevant at offentliggøre specifikke resultater af evalueringen, vil mange investorer efterlyse informationer om, hvordan den er foregået, og hvilket overordnede retningslinjer, der er for den. Denne efterspørgsel imødekommer stadig flere virksomheder.

Sten Thorup Kristensen

Anne Louise Eberhard: De fem vigtigste erfaringer fra min karriere

Som professionel bestyrelsesmedlem trækker Anne Louise Eberhard på sine 30 års erfaringer som leder i Danske Bank-koncernen samt som koncerndirektør i den svenske børsnoterede koncern, Intrum AB. I den periode er hun gået efter at bestride så mange forskellige ansvarsområder som muligt. Det er vigtigt ikke at stå stille som leder, siger hun.

Mundheldet ”skomager bliv ved din læst” passer ved første øjekast meget godt på Anne Louise Eberhard. Igennem sin lange karriere i den finansielle sektor har hun mest holdt sig inden for rammerne af Danske Bank-koncernen. Når man kigger nærmere på de meget forskellige funktioner, hun har bestridt som leder, passer de bevingede ord dog knap så godt.

Anne Louise Eberhard har nemlig med mellemrum insisteret på at flytte sig som leder. Et faktum som i dag kommer hende til nytte som professionelt bestyrelsesmedlem i virksomheder som FLSmidth, Topdanmark og Bavarian Nordic.

  1. Vær opmærksom på at flytte dig

”Selv om jeg besynderligt nok har været 30 år i samme virksomhed, har jeg valgt at fokusere på min mobilitet. Mange mener, at man bør fokusere på at rykke opad i karrieren. Gennem min karriere har jeg også valgt at rykke mig til siden, for at lære noget nyt og blive stærkere, og fordi jeg syntes, at det var sjovt.

Når jeg fremhæver det, er det fordi, jeg mener, at en leders evne til at flytte sig er afgørende. I mobiliteten ligger evnen til at forny sig som leder. Jeg har nogle gange mødt den der med hvad-gik-der-galt, når jeg rykkede. Men der var ikke noget galt. Jeg havde bare lyst til at lave noget nyt.

Vi skal ikke ”zappe”, men når vi flytter os, uanset om det er til en ny stilling eller til en ny virksomhed, tager vi nogle nye kompetencer med os, og det gør os stærkere både fagligt og som ledere.

Den erkendelse kommer fra min tid i Danske Bank, fordi der var der relativt få, der som mig flyttede sig fra corporate finance til kundebetjening til at håndtere risikomodeller til at arbejde med kapitalfonde. Og så videre. Det tror jeg egentlig ikke var normalt for Danske Bank. Det gælder nok mange store virksomheder, men medarbejdernes interne mobilitet er vigtig for de store virksomheders sammenhængskraft. I begyndelsen har det for mig nok været en ”rejselyst” og lysten til at lære nyt. Men i de senere år har det været lysten til at forstå tingene på tværs, at være mere holistisk i virksomheden.

Her skal vi også huske, at en virksomhed har brug for forskellige typer af ledere gennem sit liv. Nogle gange er der behov for transformationer, andre gange skal forretningen konsolideres. Og det er ikke nødvendigvis den samme person, som er den bedste til de forskellige faser af en virksomheds liv. Så derfor skal vi arbejde med vores selverkendelse og se, når vi ikke længere er den rigtige til den rolle, som der er brug for på det tidspunkt.”

  1. Diversitet skaber bedre beslutninger

Som mennesker er vi generelt tilbøjelige til at omgive os med mennesker, som ligner os selv. Det gør tingene nemmere, fordi vi taler samme sprog, har samme referencerammer osv. Men det er også farligt. Forskning viser, at teams, der er diverse, træffer bedre beslutninger, selv om de måske bruger mere tid på at komme frem til beslutningerne.

Hvis vi omgiver os med mennesker, som er anderledes end os selv, vil vi oftere komme ud i nogle diskussioner, før vi træffer vores beslutninger. Men beslutningerne bliver bedre, når det er personer med meget forskellige kompetencer, geografi, alder, religion, køn, kulturer, etc., som bliver hørt.

Samtidig skal virksomhedens ledelse også afspejle det univers, som den bevæger sig i, uanset om det gælder kunder, partnere, eller andre stakeholders. Vi skal forstå trends, kunders præferencer og andet. Jeg tror, at den erkendelse er kommet igennem årene, hvor bankernes forretningsmodel blev udfordret, samt gennem mine mange års arbejde med kunder, både erhvervskunder og forbrugere.

  1. Husk den indre motivation

Man skal skelne mellem den indre og den ydre motivation. Den sidste er den, som handler om, at vi går på arbejde for at tjene penge og få status. Den indre motivation er den, som handler om, at vi tror på det, vi gør.

Man skal ikke underkende den ydre motivation. Men som ledere er vi også nødt til at forstå den indre motivation. Vi er nødt til at sikre, at vores ledelsesteams og medarbejdere forstår de overordnede formål med virksomheden; altså hvorfor vi er her som virksomhed. Den er fuldkommen afgørende for at opnå succes som virksomhed og som mennesker.

Jeg havde en gang på Harvard en professor, der spurgte: ”What is your purpose?” Det fik mig til at tænke på, hvor vigtigt det er, at vi gør ”det rigtige” og det, vi tror på. Det gælder både for os som ledere og for vores medarbejdere. Hvis vi skal f.eks. skal drive forandringer eller implementere nye tiltag, lykkes vi kun, hvis vi kan få hele organisationen til at forstå virksomhedens rejse, hvorfor den er vigtig, og hvad den enkelte medarbejder eller leder skal gøre anderledes i morgen. Jeg tror, at den unge generation er mere fokuseret på vigtigheden overordnede formål og mission, end vores generation nødvendigvis har været.”

  1. Lær af hinanden

”F.eks. små og store virksomheder kan lære utroligt meget af hinanden. Det at drive en meget stor international virksomhed er lidt lige som en supertanker. Den har sin egen inerti. Noget andet er starte sin egen virksomhed, hvor innovation og agilitet er afgørende. Jeg mener, det er vigtigt, at de store lærer om innovation og agilitet af de små, mens de mindre virksomheder kan lære noget fra de store, når det gælder om f.eks. at standardisere og skalere.

Det er slet ikke let, og særligt i store virksomheder har man som topledelse en meget vigtig opgave i at støtte de gode nye initiativer og agiliteten, så de ikke bliver slået ihjel.”

Det er et privilegium for mig at have arbejdet i store organisationer og samtidig arbejde med start-up, f.eks. i fintech-miljøet. Det giver et fantastisk billede af to verdener med hver sine styrker og svagheder.

  1. Transformation

Det er måske en tilsnigelse, men nogle vil sige, at vi ikke har set virkelige opfindelser de sidste 50-70 år, men at vi de seneste mange år har udviklet på de teknologier, vi kender. Det er måske en årsag til, at vi har så lav en vækst globalt. I den virkelighed er vi nødt til hele tiden at forny os og søge efter at gøre tingene bedre og mere effektivt.

Men det er bare ikke nok i en verden, hvor vi endelig har fået bæredygtighed øverst på agendaen. De store udfordringer, som verden står overfor, bliver ikke løst af sig selv. Det stiller større krav til, at virksomhederne hver især bliver mere bevidste om deres rolle i verden, og hvordan de kan skabe større værdi for flere. Vi taler jo i dag om stakeholder value snarere end shareholder value, og samlet stilles vi som direktion og bestyrelse overfor stigende krav og kompleksitet.

Rigtig mange virksomheder står over for betydelige transformationer. Alle disse forhold stiller stigende krav til os som ledere – og ikke mindst til vores evne til at samarbejde i ledelserne og bestyrelserne.

Et godt eksempel på det, er i mine øjne Ørsted, som har drevet en stor transformation af hele virksomheden. Det er jo stærk ledelse, både af bestyrelse og direktionen.

Guide: Den nye CEO’s første tid er ofte unødig rodet

Kun et mindretal af store virksomheder i verden formår i praksis at leve op til idealet om en planlagt og kontrolleret udskiftning af topchefen. Og når den nye topchef endelig sidder i stolen, finder personen det normalt sværere end forventet. Især de ukonkrete dele af ledelsesopgaven, som at udvikle toplederteamet, har de uventet svært ved.

Processen med at ansætte en topchef bliver ofte fremstillet som et glansbillede: Bestyrelsen meddeler, at den har fundet en stor kapacitet, og denne person ser frem til at kaste sig over de nye udfordringer. Eller endnu bedre: Den nye topchef er omhyggeligt kørt i stilling i god tid før, at udskiftningen bliver relevant. Executive search firmaer, der jo lever af at få det hele til at glide så godt og smertefrit som muligt, understøtter med deres markedsføring glansbilledet.

Konsulenthuset Egon Zender har udarbejdet en global undersøgelse , hvor man spørger topcheferne selv om, hvordan det gik. De 402 topchefer, der har deltaget, tegner et noget broget billede: Rekrutteringen kom for de fleste meget pludseligt og var mindre end optimal. Og selv om de naturligvis godt vidste, at det er svært at være øverste leder af en stor virksomhed, blev størstedelen alligevel overrasket over, hvor svært det var.

Egon Zender fremhæver fem resultater af undersøgelsen, som man finder særligt bemærkelsesværdige:

1) Kun 44 procent angav, at deres ansættelse skete som led i et planlagt skifte af topchef. Ved over halvdelen af rekrutteringerne har bestyrelsen altså haft eller opfattet et behov for at handle hurtigt, uafhængigt af eventuelle forudgående planer.

2) Af internt rekrutterede topchefer angav blot 28 procent, at de var fuldt klædt på til opgaven. Ved eksternt rekrutterede topchefer var andelen dog noget højere, nemlig 38 procent.

3) Efter ansættelsen mente 79 procent af topcheferne, at det var nødvendigt for dem ikke blot at transformere virksomheden, men også sig selv. 60 procent angav, at de havde brug for en periode med intens selvrefleksion.

4) 47 procent blev tillige overraskede over, hvor vanskeligt det var at udvikle virksomhedens topledelse.

5) Måske allermest påfaldende: Det ellers meget hypede, tætte samarbejde mellem topchef og bestyrelsesformænd fungerer efter førstnævntes mening sjældent. Kun 28 procent af topcheferne gik til deres bestyrelsesformand for ærlig feedback. For en del skyldes det dog, at de ikke søger feedback i det hele taget, og 38 procent ville i givet fald gå til formanden. Til sammenligning ville 51 procent spørge en eller flere af direktørerne umiddelbart under sig.

Naturligvis er alt ikke gråt i gråt. Virksomheder bliver ledet, og de fleste på en måde, så de skaber værdi for både ejere, kunder og medarbejdere. 82 procent af topcheferne var da også komfortable med at udvikle virksomhedens vision. 87 procent kunne tale åbent om virksomhedens problemer, og 57 procent var komfortable med at vise personlige følelser. 70 procent står uden at kny på mål for upopulære virksomhedsbeslutninger.

Men samtidig er de fleste altså overraskede over, hvor svær opgaven er. Især volder de ukonkrete opgaver med et psykologisk indhold, som at gennemføre kulturelle ændringer og at udvikle lederteamet, hovedbrud. I den anden ende af skalaen har det overrasket positivt, at det var til at tale med såvel interne som eksterne stakeholdere. Især er det påfaldende, at mange CEO tilsyneladende finder sammen i fællesskab med hinanden, som modvægt til den ensomhed, en topleder nemt kan føle i egen virksomhed.

De fleste topchefer får en stor del af deres aflønning i form af bonusprogrammer, hvor gevinsten udløses indenfor få år. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at det kun er 27 procent, der ser det at skabe umiddelbar værdi for sig selv og aktionærerne som en af de vigtigste opgaver. Her er det i stedet den langsigtede værdiskabelse, og det at skabe en virksomhedskultur ud fra et defineret formål, der er topscorerne.

Sten Thorup Kristensen 

Lederen skal kende de fire livsfaser for at forstå sig selv

Mennesker udvikler sig gennem livet, men ikke lineært. Psykologer mener, at mennesker udvikler sig i fire faser ud over barndommen. Indgående kendskab til disse fire faser er nyttigt ikke blot i henseende til at forstå de personer, man møder i karrieren, men til at kende sig selv og vokse som leder.

En af største udfordringer gennem livet for den enkelte lyder sådan: At vurdere, hvad der foregår i hovedet på andre mennesker. I ledelse, og specielt i topledelse, er det særligt vigtigt. Lederen må vurdere sine medarbejdere, de personer, han eller hun forhandler med som leverandører eller kunder, konkurrenten eller økonomiske kriminelle, der angriber virksomheden, og slutteligt altså ikke mindst sig selv. Det sidste er vigtigt for den personlige udvikling, som er en forudsætning for at nå de langsigtede mål.

Næsten alle mennesker kender til betydningen af personlig udvikling, og hvordan den ofte er knyttet op til konkrete begivenheder, glædelige eller sørgelige. Men ifølge McKinsey ser forskere i psykologi i dag ikke sådan på det, at personlig udvikling foregår ved at nye facetter gradvist bliver føjet til.

Et bedre billede er at se det som årringe i et træ: Man begynder med en kerne, og uden om det kan der gennem livet blive føjet nye lag til. Men altså uden at kernen eller gamle lag forsvinder. De vil også vise sig engang imellem. McKinsey gennemgår fire sådanne årringe, som man typisk kan udvikle i løbet af en livstid.

Den selvstændige: Mange ledere vil have oplevet medarbejderen, der viser en unuanceret vrede over et eller andet forhold på arbejdspladsen. Måske ser man det igen hos teenagesønnen eller -datteren, når man kommer hjem, for det er netop dette udviklingstrin, der her kræver sin ret. Det udgør et meget stort spring fra barndommen, når man erkender sig selv som handlende aktør, der ikke længere accepterer forældrenes overhøjhed, og som har lagt afstand til barndommens fantasiverden. Men det er stadig rigidt og rigoristisk.

Den socialiserede: Anderledes populær, i hvert fald i første omgang, er den medarbejder, der altid gør, som der bliver sagt, og som bidrager med et positivt sind til møder og sociale arrangementer. I mindre udviklede samfund, der ikke udsættes for krig eller andre katastrofer, er det en særdeles hensigtsmæssig tilgang, som ofte også er slutpunktet i den personlige udvikling.

I den moderne virkelighed er det dog i længden frustrerende, at medarbejderen ikke engang imellem siger fra, også med kant, når han kan se, at lederen bestemmer noget uhensigtsmæssigt. Personen er, som en tredjedel af alle voksne, nået til den mentale fase efter teenageårene, hvor man har indset, at nok har man selv en suverænitet, men at det ikke er overfor en samlet verden, men overfor en mængde individer, der hver især også er suveræne, så man må tage hensyn til hinanden.

Den selvdefinerende: I næste trin, som lidt under halvdelen befinder sig i, har man tænkt dybere over betydningen af de uendelig mange individer: Det indebærer ikke blot, at man skal løfte sin fair andel af byrden, men videre, at man skal forstå netop de gode egenskaber og talenter, man selv har, og så bidrage med dem.

For ledere indtil et vist niveau er det et godt sted at være, men filmen knækker den dag, man får et så stort ansvar, at man ikke længere kan overskue, hvordan egne værdier og kvalifikationer passer ind i de mange forskellige situationer, man i sidste ende har et ansvar for. Det kan føre til tvivl, tab af selvtillid og i værste fald stress og depression.

Den selvtransformerende: Det egentlige problem for den selvdefinerende er, at han eller hun mener at skulle skabe og forsvare sin egen personlighed. Det er en stor opgave, og for de fleste umuligt i længden. Som McKinsey beskriver det: I længden spiller vi ikke soloer, som vi skal perfektionere – vi er snarere jazzmusikere, der skal jamme med resten af bandet, og altså også følge og lade sig farve af de andre musikere.

For de fleste vil det kræve en overvindelse at erkende, at man ikke altid er sin egen lykkes smed, og at man ikke på egen hånd sætter sin livsbane: Omgivelserne påvirker også dens retning. Under ti procent opnår denne nirvana af en slutfase i den personlige udvikling, som også indebærer, at man accepterer, at man for at udvikle sig må sætte sig selv på spil – tage imod en udfordring, vel vidende at man vil komme forandret ud af den.

Sten Thorup Kristensen

Log ind