Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Log ud Log ind
Alle artikler Side 51

Guide: Sådan skaber chefen meningsfuldhed i lederskabet

Hvad kan topledere lære af sociale ulønnede entreprenører, når de skal definere et meningsfuldt formål med deres virksomhed? Konsulenthuset McKinsey har undersøgt, hvordan disse ildsjæle får deres projekter til at fungere. Det er der kommet flere gode og tankevækkende forslag ud af. Forslag, som også kan anvendes i den kommercielle verden.

Hvordan kan topledere i kommercielle virksomheder lære af de ildsjæle, der kaster sig ud i at gennemføre projekter for eksempelvis socialt svage borgere, og som ofte ikke bliver lønnet for det? Det har selveste McKinsey udarbejdet en guide om. Konsulenthuset har fundet ud af, at der her kan hentes inspiration til erhvervslivets topledelser. I hvert fald dem, der famler efter, hvordan de kan leve op til nutidens krav om formål, meningsfuldhed og socialt ansvar.

Behovet for at gøre et eller andet godt og samfundsgavnligt er reelt nok: Der er hård kamp om arbejdskraften. Blandt de unge lægger næsten alle vægt på, at der er en dybere mening med deres arbejde, end blot det at tjene penge og løse profane problemer. Dertil kommer, at også yngre forbrugere bliver mere bevidste om, hvem de køber af.

Men hvordan bliver man så en empatisk leder med fokus på det meningsfulde? McKinsey har søgt råd hos godt hundrede dimittender fra et universitet, der uddanner sociale entreprenører. Det er folk, som har en stærk social indignation og en klar opfattelse af, at de kan løse ethvert problem, hvis de bare er energiske nok. Således rejser de ud i verden, hvor de f.eks. etablerer fair trade-systemer eller hjælper fagforeninger i gang.

Blandt respondenterne var der særlig tilslutning til, at to empati-relaterede tilgange er vigtige for at skabe systemændringer: Man skal have en vision, der rækker ud over netop den komponent, man selv arbejder med, og man skal have evnen til at inspirere andre og vinde deres tillid.

Ud over dette kan de desværre ikke anvise nogen vej mere konkret, end at man må prøve sig frem og lære succeser og fiaskoer. Denne læringsproces kan man dog et stykke hen ad vejen systematisere. En af respondenterne holder f.eks. i sit projekt en årlig seance, hvor man stiller sig spørgsmålet: Ville vi gøre det samme, hvis vi skulle starte forfra med de erfaringer, vi nu har opnået, i bagagen?

Svaret på spørgsmålet er altid nej, og det er en anledning til at overveje, om man skal ændre i konceptet. Andre teknikker er at komme ud i marken og se de projekter, man træffer beslutninger om, og at arrangere møder med andre, der arbejder med noget tilsvarende.

Men hvordan man end vender og drejer det, er det for kommercielle virksomheder ikke nok at have et formål om at gøre verden bedre. Man skal også tjene penge. McKinsey bringer et par eksempler på, hvordan de to ting kan kombineres:

Det ene er den amerikanske apotekskæde Genoa Healthcare. Den har taget sit udgangspunkt i den store del af befolkningen – i USA én amerikaner ud af 17 – hvis basale velbefindende afhænger af, at de tager psykofarmaka. Mange undslår sig alligevel at tage denne medicin. Genoa søgte at løse problemet ved at kombinere salget af medicin med pleje. Det var i begyndelsen, tilbage i 90’erne, uden finansielle bagtanker, men det er siden blevet en god forretning, og Genoa er nu den fjerdestørste kæde af sin art i USA.

Det andet eksempel er det finansielle selskab Aspiration Partners, der tilbyder en årlig indlånsrente på to procent og garanterer, at pengene ikke bliver investeret i udvinding af fossile brændstoffer. Samtidig opnår kunderne rabatter, når de køber fra udvalgte virksomheder med en høj CSR-profil. Fordelen ligger et helt andet sted: Selskabet opkræver ikke gebyrer – det er op til kunderne selv at vurdere, om Aspiration Partners fortjener betaling for sin indsats. Det fremgår ikke, hvor god dén forretning er, men selskabet oplyser at give lønninger på et gennemsnitligt niveau til sine medarbejdere.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Fem faser i en topchefs ansættelse

Man skal ikke fyre en ny CEO, blot fordi resultaterne pludselig bliver markant ringere end tidligere. Det er nemlig et helt typisk forløb. Det afspejler, at topchefjobbet er svært, og at det kræver indkøring, læring og tålmodighed. En analyse fra Harvard viser, hvornår i et længere ansættelsesforløb de regnskabsmæssige resultater typisk topper og bunder.

Topchefers lønninger er tordnet i vejret, men modydelsen er, at de ikke skal forvente menneskelige hensyn: Performer de dårligt et år eller to, kan de ryge ud uden yderligere føleri fra bestyrelsens side. Men selv om bestyrelsen betaler prisen for at kunne handle hurtigt og drastisk, er det ikke nødvendigvis en god idé at gøre det, for alle kender dårlige år, og alle begår fejl.

Forskere på Harvard har gransket en lang række ansættelsesforløb for topchefer, og kortlægningen viser en forbløffende systematik i henseende til, hvornår i en ansættelse det typisk går godt og skidt. Kendskabet til disse data kan være guld værd for bestyrelser, der kan undgå at fyre en topchef, som er højt kvalificeret, men som blot har ”planmæssige” forbigående problemer – og som omvendt kan fyre en topchef, der kun viser let positive resultater på et tidspunkt, hvor disse skulle være i topklasse.

Forskerne inddeler i deres gennemgang det typiske topchef-forløb i fem faser:

Første år: Hvedebrødsdagene. Det første år er godt rent finansielt. Det fremgår ikke, om der er korrigeret for de nedskrivninger, som topchefer ofte lægger ud med for at få rent bord, men hvis ikke gør det bare pointen endnu klarere: Topchefen kommer fuld af energi og med friske øjne og kan hurtigt foretage oplagte besparelser, som forgængeren har været blind overfor. Det skaber en rus af succes. Men bestyrelsen skal være opmærksom på, om topchefen rent faktisk lærer noget nyt, eller om fremgangen kun er skabt af ”nemme” operationelle handlinger.

Andet år: Den sure hverdag melder sig. Andet år er derimod mest almindeligt dårligt, igen målt på finansielle parametre. Den sandsynlige forklaring er, at topchefen endnu ikke er på toppen i henseende til at forstå virksomheden og/eller branchen. Indtrykket af nedtur forstærkes af sammenligningen med det første år, der som nævnt var godt. Det er vigtigt, at både topchefen selv og bestyrelsen analyserer, hvad der præcist har været suboptimalt, og får rettet op på det. Alternativt kan det sætte sig som en generel konklusion om topchefens inkompetence og føre til en uhensigtsmæssig fyring i de følgende år.

Det er også vigtigt, at topchefen er meget kommunikerende i sit andet år; både for at stakeholderne skal forstå, hvad der foregår, og for at kunne få den feedback, han kan lære af.

Tredje til femte år: Comeback. Hvis topchefen overlever det svære andet år, venter nogle hæderlige år efterfølgende. Det er her, topchefen har sat sit præg på hele organisationen og kan styre den efter sit eget hoved – hvilket er en god ting, hvis topchefen er kompetent. Men den magtfulde position gør også bestyrelsen lidt utryg, og det er ofte i denne periode, at topchefen bliver grillet til bestyrelsesmøder, og at nogle topchefer fortryder, at de ikke har gjort mere ud af at opbygge en personlig relation til bestyrelsesmedlemmerne.

Sjette til tiende år: Selvtilfredshedens æra. Efter fem års ansættelse finder bestyrelse og topchef som regel hinanden, rent menneskeligt. De store sammenstøds tid er forbi. Det virker trygt, men det er det modsatte: Det er her, man hurtigt kan blive enige om en god (bort-)forklaring på et dårligt år.

De finansielle resultater vil være svære at tolke: De er lidt under gennemsnittet, men ikke meget, og det kan f.eks. komme i form af to hæderlige år, efterfulgt af et dårligt. Topchefen har på dette tidspunkt udviklet sine egne blinde vinkler – tilsvarende dem, som forgængeren havde, og som topchefen i begyndelsen kunne opnå gode resultater ved at korrigere for.

Fra og med 11. år: Den gyldne tid. Det sker stadig, at topchefer sidder på posten i mange år, og når det er tilfældet, er der selvfølgelig en grund til det. Denne kan være, at topchefen er blevet enerådende, men mere almindeligt er forklaringen den gode og saglige, at topchefen simpelthen er dygtig og skaber bedre finansielle resultater end konkurrenterne.

Midt i al lykken har bestyrelsen dog en anden problematik at forholde sig til: Arvefølgen i selskabet. Denne opgave bliver kun vanskeligere af, at man skal finde kandidater, som på en gang kan fylde et meget stort par sko ud, og som har tid til at vente på, at det bliver deres tur.

Sten Thorup Kristensen

Ny trend i CEO-løn: Topdirektøren skifter over mod fast løn

I 2018 er andelen af de amerikanske topchefers løn, der bliver givet som aktier eller aktieoptioner, faldet, viser ny analyse. Udviklingen er overraskende. Men den kan skyldes, at bestyrelserne i en tid med fokus på virksomhedernes samfundsansvar er bekymrede ved at lade en alt for stor del af aflønningen være bundet op på finansielle performance- og aktiekursudviklinger.

Gennem mange år har der været to faste tendenser, når man studerede udviklingen i aflønningen af topchefer: Den samlede aflønning er steget mere end lønudviklingen i resten af samfundet. Og især har den del af aflønningen, der gives som variabel aflønning, eksempelvis aktier og bonus, været stigende.

Den gode og saglige begrundelse for det sidste er, at variabel aktieaflønning motiverer direktørerne til at arbejde for langsigtet værdiskabelse. Den mindre gode og mindre saglige begrundelse er, at bestyrelsen vånder sig over at skulle udbetale de meget store gager. Og de ræsonnerer, at hvis en del af den variable løn gives som aktier, får man i det mindste ikke en ekstraregning, hvis det skulle gå virksomheden dårligt.

Men 2018 bød på en overraskende pause i den stigende variable aflønning, konkluderer Korn Ferry på baggrund af en analyse. Ganske vist er aktieaflønningen fortsat med at stige, men langt det meste af den samlede lønstigning er givet som fast løn. Resultatet er, at mens 70 procent af topchefernes løn i 2017 blev givet som aktier, var andelen i 2018 faldet til 66 procent.

Korn Ferry påpeger, at udviklingen især skyldes nye krav, som omverdenen stiller til selskaberne omkring helhedstænkning, herunder en kombination af hensyn omkring ESG, meningsfuldhed og langsigtet værdiskabelse. Disse hensyn kan blive modarbejdet af kortsigtede variable lønkomponenter. En høj fast løn antages i højere grad at motivere direktørerne til at tage hensyn til helheden.

Hertil kommer, at der efterhånden er uoverskueligt mange parametre på spil i ansættelsen og aflønningen af ledere. Også f.eks. politiske spørgsmål om ligeløn og ulighed spiller ind, og bestyrelser kan være bekymrede for en situation, hvor der kommer pressehistorier ud af, at direktørerne er blevet umådeligt rige. Selv hvis det er knyttet til en god performance, kan det alligevel vække offentlig forargelse.

Konsulenthuset hæfter sig kun ved bestyrelsernes motivation. Men direktørerne deltager naturligvis også i forhandlingerne, og deres støt voksende gager – alene i 2018 steg de 15,2 procent – tyder på, at de står stærkt. Man kan gisne om, at direktørerne vurderer, at de lave renter har presset P/E-værdierne så højt op, som de kan komme, så der er en potentielt stor downside ved at blive aflønnet i aktier, og at man af den grund gerne vil substituere over i fast løn.

Analysen omfatter data fra 50 større amerikanske selskaber. Til maj vil Korn Ferry offentliggøre den fulde analyse, der omfatter 300 selskaber, og som kan vise lidt andre tal. Mens man venter på det, kan man fundere over en anden analyse fra samme firma, som antyder, at det måske heller ikke er smart for selskaberne at give en alt for stor del af aflønningen som aktier.

Denne anden analyse omhandler et specielt segment: Selskaber, hvor ledende medarbejdere kun får én dollar om året pr. mand i fast løn. Det er en konstruktion, der findes i virksomheder, hvor disse medarbejdere selv ejer meget store aktieposter, altså typisk iværksættervirksomheder, der har haft succes, men som endnu ikke har stort overskud på bundlinjen.

For disse selskaber er det fordelagtigt at spare faste lønudgifter, og for direktørerne kan det også være næsten lige så godt at leve af kursstigninger i aktierne, fordi aktieafkast i USA kun bliver beskattet halvt så hårdt som lønindkomster. Det virker også fint i nogle selskaber, hvor kursstigningerne har været særligt fantastiske, f.eks. i Facebook. Men omvendt er der også selskaber, som Tesla, hvor aktiekursudviklingen har haltet.

I den samlede grupper af ”one dollar-selskaber” vejer de sidste selskaber tungere end de første, og både i 2017 og i 2018 gav de investorerne – herunder direktørerne – et afkast, der var dårligere end udviklingen i S&P 500 indeks. Dette faldt sidste år med 6,6 procent, men i one dollar-selskaberne var kurstabet 13 procent.

Her i 2019 har de dog hentet lidt af det tabte tilbage. Naturligvis er mange andre faktorer på spil, men man kan altså konstatere, at den højest mulige aktieaflønning af direktørerne ikke i sig selv har ført til et godt afkast for selskaberne – tværtimod.

Sten Thorup Kristensen

Vigtig byggeklods i digital strategi: SEO

For at opnå succes som virksomhed i dagens digitale verden kræver det, at den overordnede strategi spiller sammen med det digitale landskab. De er uadskillelige, lyder budskabet i en analyse fra SEO-bureauet Bonzer, der i en ny ebog beskriver de konkrete udfordringer, virksomheder står overfor. Den helt store digitale udfordring er at skabe synlighed, og her er et centralt redskab SEO, skriver Thomas Bogh fra Bonzer, der på kundelisten blandt andet har Modstrøm, Contractbook og Artland.

I 2019 sker der flere søgninger end nogensinde på verdens største søgemaskine Google, faktisk over 3,5 milliarder i døgnet. Udvikling mod flere søgninger understøtter et mønster, som har været undervejs i mange år: Digital tilstedeværelse er alene af den grund blevet fundamentalt for den enkelte virksomhed, for at nå ud til sine kunder.

Search Engine Optimization, SEO, er den metode, der kan føre virksomhederne frem i kundernes søgeresultater. Alligevel ser man stadig større og veletablerede virksomheder, som ikke evner at få sin overordnede vision til at spille sammen med den digitale profil. Her er SEO et bindeled, der altså kræver ligeså meget fokus som visionen selv.

Vi ser SEO som afgørende, fordi det ikke kun optimerer virksomheden til at blive høj prioritet hos Google, men også fordi det er med til at gøre hele virksomheden stærkere digitalt. Med andre ord er integration af SEO i virksomhedens forretningstænkning med til at gøre brandet stærkere i hele det digitale univers. Det forøger simpelthen den spillebane, som alle virksomheder arbejder under for at tjene sine penge.

SEO skal være et bindeled mellem afdelinger

I 2020 forventes det, at erhvervslivet alene i USA vil anvende mere end 80 milliarder dollar på SEO services. Det er altså investeringer, der gennem en bredere digital tilstedeværelse forventes at skabe merværdi. Men for at opnå succes, skal investeringen placeres i en skalerbar struktur. For at dette kan lade sig gøre, skal alle afdelinger i virksomheden arbejde sammen om et fælles mål, der bygger på digital tilstedeværelse.

Organisationers digitale strategi skal altså forankres dybt i virksomhedens kultur, men hvor teknologi er i fokus. For mange virksomheder er SEO ikke blot en del af virksomhedens strategi. Mange steder bør den være grundlaget for den samlede strategi. Hvor SEO tidligere blev anset for at være et delelement for at få flere besøgende, kan dette redskab være med til at sikre, at virksomheden overhovedet har en plads blandt de bedste virksomheders i sin branche.

Hvad betyder det for din virksomhed?

Som bestyrelse skal man tage stilling til, hvad der er det bedste træk for organisationen i relation til SEO. Derfor skal man også finde ud af, hvordan man bedste anvender mulighederne i SEO for at opnå de ønskede mål. SEO bygger på, at man gennem sin platform via både content på sit website og links fra relevante medier, gør sig populær hos søgemaskinerne.

På den måde kan virksomheden blive et førstevalg for de mange søgende hver dag på Google. Tilstedeværelsen på søgemaskinerne kan være helt afgørende for virksomhedens eksistens, da flere forbrugere og andre kunder bruger søgefelterne som deres centrale indgang til søgning efter produkter, information – ja alt hvad hjertet og hjernen begærer.

Også for etablerede virksomheder, som har stået stærkt i lang tid, gælder det om ikke at hvile på det traditionelle fundament, som indtil nu har fungeret fint på andre kanaler. For forbrugerne bevæger sig på i stigende omgang på Google i dag – og i mindre grad i de fysiske butikker. Forbrugeradfærden er altså under hastig forandring, og det er livsnødvendigt, at man som virksomheder forholder sig til dette .

Eksempelvis Fona var en velfungerende fysisk elektronikbutik, der blev overhalet indenom at ændrede indkøbsmønstre i den digitale verden. Trods FONAs størrelse var elektronikkædens ledelse ikke god nok til at møde den digitale udvikling og hermed gøre sig skarp på kanaler som netop Google. Det er til trods for, at søgninger efter netop elektronik på Google aldrig har været større, end de er i dag.

Search intent er et buzzword

En afgørende faktor for, om man overhovedet opnår succes på Google er ‘search intent’. Dette er et stort buzzword inden for SEO og handler om, hvorvidt vi som virksomheder rent faktisk imødekommer forbrugernes behov, og lever op til deres intention bag søgningen. Her er det vigtigt, at man ikke kun fokuserer på at rangere på søgninger med mange søgninger – der skal også være en mulig konvertering bag søgeresultatet. Det kombinationen af dette, som kan få din virksomhed til at vækste digitalt.

Det kan være en direkte trussel for virksomhedens synlighed på nettet ikke at være tilstede på de vigtigste keywords på Google. Men det kommer ikke fra den ene dag til den anden.  Vi fokuserer på to især dele, som skal danne et samlet mindset, nemlig drive og kompetencer.  Man skal i forlængelse af sin vilje til vækst været drevet af hele tiden at være opdateret på, hvad der bevæger sig på de tre vigtige områder; content, linkbuilding og teknisk optimering.

Hvor teknisk optimering bygger på en hjemmesides fundamentale struktur som opbygning og hastighed på websitet, er content alt det indhold, som en bruger møder på siden. Dette er denne samlede profil, som udgør hver en digital platform, og som alle ønsker kommer ud til flest mulige. Det er her det kendte udtryk ”linkbuilding” kommer ind i billedet, som bygger på alle de sider på nettet, som henviser til netop din side – et virtuelt like kan man sige. Formår du at samle disse tre gyldne områder og samtidig lever op til search intent, er du godt på vej til at vækste digitalt i de næste mange år frem.

Den amerikanske search ekspert, Jessica Bowman, er en af de store fortalere for integration af SEO i virksomheder. Hendes pointe er, at alle virksomheder hver eneste dag påvirkes af SEO, uanset om de ved det eller ej. De store virksomheder træffer “multi-million dollar decisions”, som enten hjælper SEO eller direkte skader det, da SEO er en del af hele den digitale profil. Så længe SEO ikke er klart defineret, bevæger man sig frem i blinde, hvad Google angår.

Guide: Fem globale trends indenfor e-handel

Asiatiske webshops kaprer mange kunder i Europa. Men trafikken kan også gå den anden vej, og velstående kinesere vil gerne betale en høj pris for skandinaviske mærkevarer, anfører Nordea i en gennemgang over de aktuelle trends indenfor e-handel. Skal man sælge herhjemme, skal man tage forbrugerens vægtning af bæredygtighed alvorligt, påpeger banken.

Det er lang tid siden, at detailhandlere har troet, at alt var godt, så længe forbrugerne også havde mulighed for at købe deres varer på nettet. Også her skal man følge udviklingen blandt forbrugerne – ligesom butikkerne i den fysiske verden skal ligge de rigtige steder, have den rigtige størrelse, indretning, god service og så videre. Nordea har udarbejdet en guide med fem aktuelle trends indenfor e-handel, som virksomhederne må være opmærksomme på, hvis de vil stå sig i konkurrencen:

Markedsmuligheder i Asien: For mange virksomheder er Asien først og fremmest den verdensdel, hvorfra de selv køber varer, og hvorfra de bliver mødt af hård priskonkurrence på nettet. Men det er et spil, der kan gå begge veje, ikke mindst for nordiske virksomheder: Deres high end-produkter er ofte efterspurgte i f.eks. Kina, og her er markedet enormt. Alene en for os mindre kendt by som Chongquing har flere indbyggere end hele Norden. Nordea fremhæver, at det naturligvis ikke er enkelt at gå ind på det kinesiske marked med en e-shop. Men potentialet er der altså. Og flere og flere griber ud efter det.

Bæredygtighed er et hit: Det er ikke bare snak fra forbrugernes side: For mange af dem er bæredygtighed en af de vigtige parametre, når de træffer beslutning om at købe en vare. Dette i en grad, så enhver seriøs aktør må forholde sig til det, og allerhelst bygge det ind i hele leverandørkæden.

Man bruger lokale valutaer: Læsere af Økonomisk Ugebrev lader sig næppe afskrække af, at en vare står udbudt med pris i en fremmed valuta. Men for mange forbrugere, der ikke har tilknytning til den finansielle sektor, og som ikke er vant til at handle i udlandet, er det anderledes. En undersøgelse fra Shopify har vist, at 92 procent af forbrugerne foretrækker at handle i deres hjemlands valuta. For to tredjedele af kunderne er det et egentligt krav, hvis de skal købe. Mange har oversat teksten på deres webshops til lokale sprog. Og det er altså også en overvejelse værd, om man vil bruge lokale valutaer. Dermed sparer man også sine kunder for det skjulte vekselgebyr, som eksterne betalingsformidlere beregner sig, og som kan være på mere end to procent.

Der er også et andet element i valuta-spørgsmålet:
Bruger man alene en af de store valutaer, som EUR eller USD, vil det føre til faktiske prisstigninger på markeder, hvor den lokale valutakurs falder. Set fra sælgerens side får man den samme pris som før, men desværre ser køberen i den anden ende anderledes på det. Han eller hun oplever det som en højere pris. Det må man forholde sig til strategisk.

Lokalt tilpassede betalingsmetoder: I Danmark er det nærmest en selvfølge, at køb på nettet bliver betalt med Visa eller Mastercard. Og vi kan godt forfalde til at tro, at sådan er det også i andre lande, selv om udbredelsen af de konkrete betalingskort varierer. Men sådan er det ikke. Ikke engang i Norden kan man regne med, at præferencen for betalingskort holder: I Sverige foretrækker forbrugerne at få en faktura, og i Finland bliver betalingeni de fleste tilfælde foretaget ved en bankoverførsel. Jokeren i spillet er de mobile betalingsløsninger, som for tiden har tårnhøj vækst, men ikke lige tårnhøj på alle markeder. Nordea råder virksomheder, der vil sælge på nettet til udenlandske kunder, om at rådføre sig med sin bank om, hvilke betalingsmetoder forbrugerne foretrækker lokalt.

Automatiserede processer: At man sælger på nettet, i stedet for i en fysisk butik, ændrer ikke på, at produkterne skal præsenteres optimalt. Produkterne skal matche en efterspørgsel, og billeder og beskrivelser skal være tillokkende og rammende. Det tager tid alt sammen, og aktørerne bruger i stadigt højere grad automatiserede processer til at være på forkant med markedet. Automatiserede processer kan også indgå i andre sammenhænge, f.eks. til lagerstyring og til at undgå, at man pludselig får et stort tab på transaktioner i fremmed valuta.

Sten Thorup Kristensen

Jens Moberg: Fem vigtige erfaringer fra min erhvervskarriere

Efter en lang karriere i amerikanske IT-virksomheder har Jens Moberg bevæget sig videre til bestyrelsesposter i industrivirksomheder som Grundfos. Og hans erfaringer fra årtier i teknologivirksomhederne kan sagtens anvendes også her. I dette interview i artikelserien ”Her er fem vigtige ledelseserfaringer fra min karriere” fortæller han hvorfor:

Umiddelbart skulle man ikke tro, at en gammel traditionel industrivirksomhed har meget til fælles med IT-virksomheder som IBM og Microsoft, hvor Jens Moberg har tilbragt det meste af sin erhvervskarriere. Alligevel mener Grundfos’ nuværende bestyrelsesformand, at de to har meget til fælles.

  1. Sæt kunden i centrum for alt

”Det er for mig noget af det mest essentielle, at man hele tiden fokuserer på kunden. Man må aldrig blive navlebeskuende og kun kigge på sig selv. Se på omverdenen i stedet. Stil hele tiden spørgsmål ved, om kunderne bliver betjent godt nok. Se på hvilke teknologiske muligheder, der er for at dyrke den enkelte kunde. Mange store virksomheder har distributionssystemer og forhandlere, som man traditionelt opfatter som sine kunder. Det er heller ikke forkert. Men man må ikke glemme den slutkunde, som faktisk kommer til at anvende produktet. Især ikke når det gælder digitalisering.

I Microsoft var jeg med i kerneforretningen. Her arbejdede vi på at levere noget, der skulle være så let som muligt at anvende for kunderne. Først i 2005 fik vi et problem med at få vores kunder til at sige wow. Da huggede Apple jo mobiltelefonen 100 procent. Det lykkedes aldrig for os at få kunderne til at blive lige så begejstrede for Windows Mobile. Gennem min karriere har jeg lært, at hvis man ikke formår at sætte kunderne øverst, så går det galt. Da jeg var med i topledelsen i Microsoft, kom vi f.eks. med en tablet pc, længe før Apples iPad: Den kunne meget af det samme, men den slog aldrig igennem. Igen formåede vi ikke at få kunderne med os. Uanset hvad, er det essentielt.

I Grundfos arbejder vi utroligt meget med digitalisering. Det giver os nemlig en mulighed for at betjene vores slutbrugere bedre. I dag ved vi ikke, hvordan din Grundfos-pumpe virker i dagligdagen. Pumpen vil vi rigtigt gerne overvåge løbende, så vi kan give kunden besked, inden den går i stykker og foreslå, at vi sender en person ud for at skifte pumpen. Så selv for en industrivirksomhed som Grundfos, er det afgørende at være først med den type teknologi.”

  1. Alle beslutninger skal træffes så tæt på kunden som muligt

”De af dine medarbejdere, der er tættest på kunden, skal helst være dem, der ved, hvad der er bedst for kunden. Hvis ikke, har man virkeligt et problem. Uanset hvor jeg sidder henne i hierarkiet i Grundfos, ved jeg jo ikke, hvad der foregår på et spildevandsanlæg i Beijing. Men det skal de medarbejdere, som har deres daglige gang hos kunden. Er det en stor sag, skal beslutningerne ikke træffes af folk i røjsere, men hos en leder længere oppe i systemet. Alligevel skal man udfordre sig selv på, hvor langt nede i organisationen man kan lægge ansvaret for at tage hånd om den enkelte kunde. Det giver en fleksibilitet og hurtighed, så kunderne ikke går et andet sted hen. Samtidig giver det mere tilfredse medarbejdere, fordi de føler, at de kører deres egen butik.

Jeg så det tydeligst, da jeg kom til USA som chef for Microsofts amerikanske salgsstyrke. Da havde vi en matrixorganisation i tre dimensioner, der var uhyre kompleks. Og for at noget som helst kunne blive gjort, skulle det godkendes i alle tre led. Det betød simpelthen, at sælgerne brugte mere tid på at indhente interne godkendelser end at være hos kunderne. Samtidig tog alt rigtigt lang tid.

Inden jeg satte mig til rette på kontoret i Seattle, tog jeg rundt til de 14 distrikter, som Microsoft havde opdelt USA i, for at tale med folk på alle mulige forskellige niveauer. Når man hører fra rigtigt mange dygtige folk, at systemet er for trægt, så går det op for en, at der er noget galt. Så løsningen blev, at sælgerne traf beslutningerne tæt på kunden. Det er klart, er det over en vis størrelse, skal jeg ind over. Skal Bank of America have udskiftet 500 servere, må sælgerne finde ud af, hvad den rigtige pris er. Men er det Johnson & Johnson-koncernen, der skal have udskiftet hele deres IT-system til flere 100 millioner dollar, skal jeg så lukke handlen. Her forventer kunden, at man gør sig den ulejlighed at komme ud til deres hovedkontor i New Jersey.”

  1. Bæredygtighed handler også om økonomi

”Da jeg var med til at starte virksomheden Better Place, var der ikke mange, som troede på elbiler. Men jeg synes, at det var fantastisk, at vi kunne være med til at gøre en forskel. Ideen var at forbrugerne skulle kunne køre sikkert, nemt og uden brug af fossile brændstoffer. Måske var det et af de bedste jobs, jeg nogensinde har haft. Det lykkedes at rekruttere rigtigt mange dygtige folk, fordi det var en mission, som tændte dem. Selv om det var en meget stor opgave rent operationelt, ville det være emotionelt fantastisk at kunne gøre det. Det er det samme, vi arbejder med i Grundfos. Vi har en fantastisk mulighed for at være med til at løse verdens vandproblemer ved at transportere og rense vand. Det er en mission, som er værd at være stolt af.

Når det er sagt, bygger al bæredygtighed på et økonomisk fundament. Derfor var jeg nødt til at forlade Better Place, fordi Shai (Agassi, CEO og stifter af virksomheden, red.) var på vej ud over kanten. Det var klart, at ideen med at bygge stationer, hvor bilerne kunne få skiftet deres batteri, aldrig ville lykkes på det korte bane. Det var der ikke penge til. Men han insisterede på at bygge 48 af dem i Israel og 32 i Danmark. De nytter ikke at være så forelsket i en bæredygtig mission, at man ikke har musklerne til at føre dem ud i livet.”

  1. Skab en kultur med diversitet

”Det handler både om at få skabt en mission, som den vi lige har talt om, men også om at få skabt et miljø, hvor der er den fornødne diversitet. Der er mange ting, som jeg er rigtigt god til. Men der er også mange ting, jeg ikke er særligt god til. Jeg som person skal jo arbejde i en organisation, hvor mine styrker bliver anvendt, og jeg bliver suppleret af folk, som er stærke der, hvor jeg har svage sider. Den kultur er helt essentiel for at lære noget nyt. Og jeg kan aldrig nogensinde lære noget af nogen, som er magen til mig. Det er noget, som er gået igennem min karriere som leder, lige siden jeg blev chef som 26-årig i IBM. Her overtog jeg en afdeling, hvor hovedparten af medarbejderne var ældre og mere erfarne end mig. I stedet for at jeg skulle være bedre end dem – noget jeg ikke kunne – skulle jeg finde ud af, hvad jeg kunne bidrage med. Der fandt jeg ud af, at det virkede. Og det har det gjort, uanset om jeg har arbejdet i USA, Kina eller Europa. Jeg tror, at det er universelt. Men i nogle kulturer kræver det lidt mere arbejde at få det igennem. I USA f.eks. er folk utroligt autoritetstro, hvor det, chefen siger, er rigtigt. Det tog noget tid, før folk forstod, at når jeg sagde, at jeg ikke nødvendigvis havde ret, mente jeg det. Husk at hvis man har en organisation, der ikke siger fra, er man meget sårbar. Siger de fra, når jeg har uret, står jeg stærkere.”

  1. En organisation skal have en lille smule anoreksi

”En organisation skal altid være en smule mindre, end den ellers kunne være. Det gør, at alle bliver bedre til at prioritere tiden. Det gælder især et hovedkvarter, der ikke må blive et sted, hvor man blot skaber arbejde til sig selv. Man skal hele tiden sørge for, at hovedkvarteret arbejder for dem, der er tæt på kunderne. Der må ikke være mere bureaukrati end nødigt. Det må ikke ende med at udpine medarbejderne, men man skal forblive en agil organisation. Og kommer der kriser, er de nemmere at håndtere, fordi du har ikke alt det fedt, som du skal af med. Du undgår slankekure.

Kommer der en chef med et ønske om at ansætte to sælgere mere, skal man begynde at se på, om man kan få mere ud af dem, man allerede har; f.eks. ved at fjerne rutineopgaver, så de kan bruge deres tid bedre. Det er en lektie, jeg lærte i Microsoft. Skulle jeg ansætte en ny sælger i Danmark eller USA, skulle Steve Ballmer godkende det. Der er en anekdote fra virksomheden, da Bill Gates ansatte Steve for at tage sig af salget, var Microsoft et meget ungt selskab. Han siger til Bill, at der skal ansættes fem nye sælgere. Bill svarede: Jeg er ikke sikker på, at jeg har råd til at have dig ansat. Det kan man grine af i dag, men det er en sund indstilling.”

Vækst i familieejede virksomheder med kulturhensyn

Når en familieejet virksomhed vokser, vil konsulenter ofte anbefale en professionalisering af processerne. Det kan også være højest relevant, men det er ikke nødvendigvis godt, at alt kører efter lærebogen. Man skal definere familiens unikke betydning og værne om den, anbefaler Boston Consulting Group.

Hvor mange gange er det ikke sket, at en konsulent har kigget på en familieejet virksomhed med middel eller stor succes på markedet og konkluderet, at der var basis for meget mere, hvis bare virksomheden blev professionaliseret? Det er ikke mindst en relevant betragtning i Danmark, der stadig er præget af en underskov af mindre virksomheder, der har været i stifterfamiliens eje i en, to eller tre generationer, og som nu søger kapital – enten i form af lån i banken eller medejerskab fra f.eks. en kapitalfond. I sådan en situation bliver konsulenter inviteret med til bordet, og de kan ofte med rette konstatere, at der er væsentlige ting, der ikke foregår strømlinet og efter lærebogen.

Men, anfører Boston Consulting Group (BCG) i en guide : Med den tilgang kan man nemt komme til at smide barnet ud med badevandet. For familien kommer ikke bare med sine særheder og governancemæssige udfordringer. Den kommer også med det engagement, den kultur og de kundskaber og visioner, der har skabt virksomheden frem til den aktuelle succes.

Hvad er det unikke?
Derfor skal man ikke uden videre sætte en professionaliseringsproces i gang. Den skal tænkes igennem. BCG’s råd er, at man sætter sig ned og omhyggeligt analyserer, hvad det er, familien kan, som er noget særligt. Det hårde svar kan naturligvis være: Ingenting. Men hvis familien, som det ofte vil være tilfældet, bibringer noget unikt, kan man lade det blive stående som den søjle, man udvikler virksomheden omkring. Familiens kvalitet vil ofte bestå af en særlig forståelse af et marked, eller af en særlig teknologisk indsigt. Den kan f.eks. være repræsenteret i bestyrelsen eller i centrale stillinger i virksomheden.

Uanset hvad, opstår der en governancemæssig udfordring, når virksomheden bliver så stor, at nogle af de ledende kræfter skal hentes udenfor familien. Frem for at fortrænge dette og lade som ingenting, er det bedre, hvis man kan formalisere familiens særstatus og rettigheder.

Det kan f.eks. formuleres i vedtægter, og der kan nedsættes en ledelseskomite med bl.a. familiemedlemmer, som holder tæt kontakt med en udefrakommende topchef. Nogle familieejede virksomheder bruger også, at familien har sit eget sekretariat, som holder den orienteret, og som i dagligdagen sørger for, at familiens pligter og rettigheder bliver varetaget.

Som virksomheden vokser yderligere, vil det sædvanligvis ikke bare blive en valgmulighed, men en nødvendighed, at hente en topleder udenfor familien. Sandsynligheden for, at den superdygtige iværksætter eller dennes børn eller børnebørn også er de helt rette til at lede den komplekse organisation i en større og veletableret virksomhed, er lille.

Overgangen fra ejerledelse til ansat ledelse kan tackles på forskellige måder. Nogle vælger at tilknytte en direktør, som i første omgang kun får begrænset ansvar, men som så efterhånden får mere lagt på sit bord – og som man kan sige farvel til, hvis det alligevel ikke er et godt match. Andre ansætter en topleder for en kortere periode, f.eks. to eller tre år, og som har den specifikke opgave at transformere ledelsesformen.

De passende formalia
Under alle omstændigheder er det i denne fase vigtigt, at man ikke får kompliceret tingene unødigt. Når familien overlader roret til en udefrakommende leder, er det fristende at skrive ned i detaljer, ”hvordan vi gør”. En bedre vej er at formulere klare roller for de involverede. På den måde kan de centrale familiemedlemmer bidrage med det, de kan, samtidig med at den eller de nye ledere også får muligheden for at bruge deres evner optimalt.

Mere papirarbejde kan være gavnligt: For det første vil ejerfamilien være betrygget, hvis den får en fyldestgørende orientering om, hvad der sker i virksomheden, f.eks. med udførlige perioderapporter a la det, man kender fra børsnoterede virksomheder. For det andet vil organisationen og de gamle medarbejdere være betryggede, hvis familiens værdier bliver formuleret, også i en detaljegrad, så nye chefer på forskellige niveauer kan læse sig til, hvilken adfærd, der forventes af dem.

Sten Thorup Kristensen

Guide: Sådan får du den første bestyrelsespost

Sidder du med en guldgrube af erfaringer og kompetencer, som kan bidrage markant til bestyrelsesarbejdet i mange virksomheder – men uden at nogen uden for dit personlige netværk kender til dig? Det er her, du skal pleje dit netværk. Men allerførst skal du gøre dig klart, hvilke kompetencer, du kan bidrage med.

Hvis du aktivt og på eget initiativ søger et job på arbejdsmarkedet, som du ikke har haft før, så skal du have et passende CV, der beskriver hvorfor du er relevant til jobbet. Det kan lyde som en banalitet, og er det for så vidt også.

Men der er forbløffende mange erhvervsfolk, der går med ambitioner om en bestyrelseskarriere, som ikke stiller med andet end et hastigt opdateret CV fra dengang, de var unge. Og det er en stor fejl.

Her er en kort guide til, hvordan erhvervsfolk kan forberede sig til en bestyrelseskarriere, og hvordan man positionerer sig til den første bestyrelsespost. Guiden er målrettet mod de erhvervsfolk, som har haft en solid karriere op til direktionsniveau, men som nu også ønsker en karriere i bestyrelser.

Vi gennemgår her nogle af de centrale greb til, hvordan man lander den første bestyrelsespost: Det med CV’et er en almindeligfejl. Misforståelsen kan muligvis bero på, at bestyrelsesposter stadig har en aura som noget, man bliver udnævnt til i kraft af sin erfaring og de resultater, man har skabt.

Men i dag er det andre hensyn, der i fokus hos dem, der finder nye bestyrelsesmedlemmer, herunder rådgivere og bestyrelsesformænd. Nye bestyrelsesmedlemmer har i dag langt oftere end tidligere nogle specialkompetencer, som bestyrelsesformanden mener mangler.

Efterspørgslen efter generelle ledelseskompetencer er altså nedadgående, mens efterspørgslen efter skarpe fagkompetencer er opadgående. Man er indstillet på, at en sværvægter fra erhvervslivet kan blive fravalgt til fordel for en person, som de aldrig har hørt om før.

Men så forudsætter det naturligvis, at dem, som byder ind på en bestyrelsespost, formår meget skarpt at beskrive de kvalifikationer og erfaringer, der gør dem relevante til bestyrelsen:

For det første: Du skal overveje, hvad tidens bestyrelser særligt efterspørger af fagkompetencer, og om nogle af dine kompetencer og erfaringer matcher med disse aktuelle behov. Lad de rigtige ord om det indgå i CV’et.

For det andet: Fremhæv de erfaringer fra din karriere, som har specifik relevans for bestyrelsesarbejde. Det er typisk opgaver af strategisk betydning, f.eks. med udvikling af nye produkter eller med opkøb og fusioner. Kom også ind på de erfaringer, du har gjort dig i disse tilfælde. Det kan også være specialistkompetencer, som bestyrelserne efterspørger i disse år, eksempelvis digitale kompetencer, SoMe, klima og diversitet/kampen om talenterne.

For det tredje: Hvis hele din karriere har været i én virksomhed, så gør dig umage med at beskrive de forskellige funktioner, du har haft. Har din karriere været i flere virksomheder, men i én branche, så nævn, hvordan erfaringer og kundskaber kan være relevant for andre brancher.

For det fjerde: Vær kort og præcis. Et CV skal højest være på et par sider. Brug gerne tal til at beskrive dine resultater. Hold dig til fakta, lad være med at overdrive, og undlad i det hele taget pynt, der ikke er helt sandt. Undgå også slang. Der skal være private oplysninger med, men de skal ikke fylde meget.

Hvem kan give dig gode referencer: En stor del af det at få sin første bestyrelsespost, og at have succes i den, handler om at have nuværende eller tidligere chefer, som vil anbefale dig. Din daglige chef er den mest oplagte person i dit netværk til at anbefale dig.

Vigtigt er det også, at din arbejdsgiver synes det er en god idé, at du tager en ekstern bestyrelsespost. Det må helst ikke være sådan, at arbejdsgiveren frygter, at du får mindre tid og energi til overs til dit daglige arbejde. Så du skal overbevise arbejdsgiveren om, at eksternt bestyrelsesarbejde også gør dig til en bedre og dygtigere medarbejder.

Men først er der nogen, der skal ”opdage” dig. Networkning er derfor altafgørende. Og du skal derfor have antennerne ude og være beredt på at slide skosålerne ned og at drikke en hel masse kaffe. Det kan være sammen med nuværende eller tidligere kolleger, gamle studiekammerater eller med naboer.

Og så skal du gøre dit navn velkendt hos alle de relevante rekrutteringsfirmaer, som forhåbentlig en dag med interesse vil læse dit CV, fordi de søger en person med lige netop din fagkompetence.

Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser
Download gratis White Paper om Bestyrelsesuddannelser

5 grundregler: Bevar markedspositionen efter digitalisering

Amerikanske Dominos Pizza var meget tidligt ude med at give kunderne mulighed for digital bestilling, og siden 2004 har selskabets aktie givet større afkast end Googles. Boston Consulting Group fremhæver det som et eksempel på, at digitaliseringen langt fra altid fører til, at nye selskaber tromler de gamle. Men de ”gamle” selskaber skal naturligvis tage digitaliseringen alvorligt, hvis de vil bevare deres markedsposition.

Den digitale verden har bragt talrige historier om virksomheder, der på få år er gået fra ingenting til nærmest at eje deres branche. Amazon, Google og Facebook er de bedste eksempler. Omvendt er der også en stærk fascinationskraft i historier om gamle solide virksomheder, der som Kodak og Blockbuster på få år bliver kørt helt af banen.

Mindre opmærksomhed har der været på det, som snarere er hovedtrenden: At store gamle spillere i en branche også ender med at vinde det digitale kapløb, så diverse startups skuffet må forlade banen igen, eller acceptere kun at spille biroller. Sådan er det f.eks. i mediebranchen, hvor de gamle virksomheder nok er pressede, men hvor de stadig sidder på næsten hele markedet for nyhedsformidling. I mange brancher er det endnu uafklaret, hvem der løber af med sejren, og her er der en håndfuld grundregler for digitaliseringsprocessen, som de eksisterende markedsledere kan iagttage, anfører Boston Consulting Group (BCG) i en analyse :

Få overblik over digitaliseringens strategiske betydning: Digitalisering er meget mere end at effektivisere og automatisere. Det handler i høj grad også om at give kunderne helt nye fordele. Og nye innovative aktører, der udnytter muligheden i at forny produkterne eller services, kan ofte snuppe en stor del af markedet. Disse forhold skal man overveje nøje, ikke mindst ved at bruge sin fantasi.

Sæt ambitionerne højt: Vil man komme først i mål, er det ikke nok at følge flokken. Man må selv tage initiativer og vise mod, når man igangsætter ændringer, som også kan påvirke markedet på måder, der skader en selv. Det var f.eks. mangel på mod, der slog Kodak og Blockbuster ihjel. De var først på markedet med henholdsvis digitale fotos og streaming af film, men de turde ikke satse på det, fordi det også ville formindske omsætningen hos dem selv.

Der behøver dog ikke at være tale om, at man skal disrupte sig selv, sådan som det var den almindelige frygt for ikke mange år siden. Der kan også bare være tale om, at man sætter barren højt for sig selv. Renault definerede f.eks. en målsætning om, at et digitaliseringsprogram skulle hæve EBIT med 25 procent, og havde succes med det.

Fokuser og sats: Ofte kan begrænsede digitaliseringsprocesser give signifikante besparelser eller andre fordele. Der er intet forkert i at høste sådanne. Som stor aktør kan man også investere i startups med en spændende teknologi, sådan som mange større danske koncerner gør det i dag. Men man skal heller ikke stikke sig selv blår i øjnene.

De digitaliseringsprocesser, der virkelig rykker, er meget dyre og kræver høj opmærksomhed fra ledelsen og organisationen i øvrigt. Derfor skal man træffe nogle valg om, at man vælger den ene vej fremfor den anden. John Deere, producent af landbrugsmaskiner, har haft succes med det flere gange. F.eks. har man udviklet sprøjter, der ved hjælp af AI kan spotte bestemte slags ukrudt, når de kører hen over marken. Det var dyrt, men nu kan man sælge præcisionssprøjter, der sparer på de kemiske giftstoffer.

Optræn nye strategiske muskler: Den kritiske faktor vil ofte være de menneskelige ressourcer. Folk med specialistviden på de it-områder, ledelsen vælger at satse på, forekommer sjældent i rigelige mængder på arbejdsmarkedet. Derfor må virksomheden for det første gøre sig attraktiv som arbejdsplads for de talenter, der nu engang er derude. Men den må også økonomisere med de specialister, den har eller får i staben. Måske kan nogle af dem servicere flere afdelinger, og måske kan man optimere deres indsats ved at fritage dem for opgaver, der ikke er indenfor specialet.

Brug (mere) aktiv ledelse: En digitaliseringsproces kan i sidste ende betragtes som en transformation som så mange andre – som hvis en ny ledelse vælger at gøre noget ved et for højt omkostningsniveau, eller at dreje produkter eller ydelser hen mod nogle lidt andre kundegrupper. Men især hvis det er en branche, hvor teknologien udvikler sig hurtigt, kan der være behov for, at ledelsen hyppigere end ellers følger op på ikke bare fremdriften i den planlagte proces, men også om den stadig er optimal for markedet. Der kan være behov for ganske markante justeringer af strategien undervejs.

Sten Thorup Kristensen

Log ind