Sådan får den nye CEO succes
I disse år, hvor forretningsmiljøet bliver stadig vanskeligere, kommer der flere og flere direktørfyringer. Velkendt er det, at bestyrelserne stiller markant øgede krav til virksomhedernes adm. direktører. Og der skal ikke meget til at udløse en fyring: Det er ikke nødvendigvis tale om udygtighed, men blot det, at der er brug for en anden profil eller en anden kompetence til at implementere en ny strategi. Men hvad så med den nye adm. direktør? Det kan også let gå galt. Vi bringer her tre artikler fra Bestyrelsesguiden, som runder dette tema: Hvad skal der til for at sikre en god indkøring, og hvordan undgår man de mest oplagte snubletråde.