Bestyrelsens lange seje træk
I årtier har debatten om bestyrelsen skulle have kortsigtet eller langsigtet fokus svinget frem og tilbage. Der kan være gode grunde til et kortsigtet fokus, hvis forretningen er stærkt udfordret og nærmest skal reddes. Men de fleste teoribøger dikterer, at det er afgørende for virksomhedens langsigtede succes, at bestyrelsen også tænker meget langsigtet.
De seneste år er bestyrelsernes kikkert blevet stillet skarpere på de nære målsætninger, og det er der både gode og mindre gode forklaringer på.
Gode forklaringer, fordi virksomhedernes omverdens forhold ændrer sig stadig hurtigere. Mindre gode, fordi mange virksomheder har tendens til at bruge det frie cash flow fra driften på aktietilbagekøb og aktieudbytter, fordi de “andre” gør det – og altså ikke investeringer i langsigtet innovation og udviklingen af den langsigtede værdiskabelse.