Hos mange ledelser forbliver bæredygtighed ved snakken

Hvert år ser man store virksomheder udsende erklæringer om nye bæredygtige initiativer eller mål. Men det er jo let nok. Det svære er at omsætte ord til handling, og det kræver et særligt sæt ledelseskompetencer, skriver konsulenthus i guide.

Nu til dags virker det som om, at alle virksomheder er meget optaget af bæredygtighed. Det er de måske også. Men realiteten er, at for mange bliver det ved snakken. Virksomhederne sætter mål, diskuterer, sætter nye mål. De topledere, der formår at tage snakken om bæredygtighed videre til faktisk handling og skabe en bæredygtig forretning, har det tilfælles, at de er nysgerrige, søger ny viden og lader sig inspirere af deres omverden, skriver konsulenthuset Russell Reynolds. Konsulenthuset fremhæver de fire fællestræk, som man kan lade sig inspirere af:

Et ”aha-øjeblik”. Mange ledere begynder deres rejse mod en mere bæredygtig forretning med et aha-øjeblik, der ændrer deres tankegang. Dette øjeblik kan udspringe af en tilfældig oplevelse eller et bemærkelsesværdigt møde, der efterlader et stort indtryk: Det er altså et øjeblik, der omdefinerer deres syn på bæredygtighed.

Herefter er de ikke blege for fuldstændigt at transformere deres forretninger med bæredygtighed som grundsten. Bæredygtighed bliver da integreret helhjertet i virksomheden, ikke kun som en tilføjelse eller et ekstra initiativ, men som en central del af virksomheds grundlag, herunder formål, strategi og værdier.

Ny viden og indsigter. Næsten alle bæredygtige ledere har det til fælles, at de kontinuerligt uddanner sig og søger ny viden og indsigt. De stræber efter at forstå sig selv, de mennesker, de arbejder med og den verden, de lever i. Denne indsigt opnås gennem at lytte, læse, observere og rejse. Det er på dette grundlag, at man kan træffe velinformerede beslutninger og inspirere andre.
Bæredygtighed er et komplekst emne og skal behandles derefter. Man bliver ikke bæredygtighedsekspert på en eftermiddag. En måde, hvorpå ledere kan holde sig opdateret, er ved at deltage i netværksgrupper med fokus på bæredygtighed.

Disse grupper giver mulighed for at udveksle viden og indsigter med ligesindede og eksperter på området. De skaber også rum for at diskutere og udforske innovative løsninger sammen. Man bør ikke være bleg for at trække på andres erfaringer og ’best practise’ for at fremskynde bæredygtige initiativer.

En afbalanceret risikovillighed. En velafbalanceret risikovillighed er en vigtig faktor i bæredygtig ledelse, da det indebærer, at ledere er villige til at tage chancer for at fremme bæredygtighed. Forandringer og innovationer indebærer ofte usikkerhed og risiko.

Nogle gange er det nødvendigt at investere i initiativer, der måske ikke er fuldt udviklede eller afprøvede, men som har potentiale til at gøre en forskel. Dette kræver en vis grad af risikovillighed. Ledere bør altså ikke være bange for at tage chancer, men bør derimod være villige til at gå ud over det velkendte – for at udforske nye veje mod bæredygtighed. Hellere begå en fejl, end ikke at handle i tide.

En åben og kreativ kultur. Det er vigtigt at forstå, at virksomheder ikke kan etablere en bæredygtig forretning alene ved, at ledelsen udstikker retningslinjer og sætter mål. Man skal have hele virksomheden indover. Forandringer, der fører til bæredygtige løsninger, kræver engagement og aktive bidrag fra medarbejdere på alle niveauer.

Det er de mennesker, der arbejder tæt på processerne og produkterne, der ofte har de mest konkrete indsigter og idéer til at ændre status quo. For at det skal lykkes, kræver det, at ledere aktivt arbejder på at skabe en kultur, der fremmer innovation og kreativitet.

Det indebærer at skabe et arbejdsmiljø og en ramme, hvor medarbejdere opfordres til at udforske nye idéer og løsninger. Et miljø, hvor risikovillighed og kreativitet værdsættes. Det handler om at signalere, at det er i orden at tage chancer, eksperimentere og tænke ud af boksen for at finde nye måder at nå bæredygtighedsmålene.

Inden man begynder at udforme en erklæring om, at bæredygtighed nu står øverst på agendaen, bør man overveje, hvordan man kan bygge bro mellem de mål, man sætter, og praktisk handling, helt konkret. Dette udgør kernen af ægte bæredygtig ledelse.

MAL