Selv danske topledelser mener, at der ikke er tilstrækkelig gennemsigtighed om bonusordninger og andre incitamentsordninger, viser survey, som professor Ken Bechmann fra CBS har udarbejdet sammen med Bestyrelsesforeningen. Emnet er ofte oppe på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger, hvor store investorer stemmer nej til ordningerne.
Ifølge det gennemførte survey mener hele 48 procent af de danske topledere, at der ikke er tilstrækkelig information og transparens om ledelsesaflønning i danske virksomheder. Ken Bechmann har i publikationen Finans/Invest gennemgået resultaterne i undersøgelsen, som ellers konkluderer, at det overvejende flertal af respondenterne vurderer, at den generelle ledelsesaflønning i danske virksomheder har et passende niveau.
Konkret svarer 67 procent, at niveauet er ”passende”, mens 19 procent finder det for lavt, og ni procent for højt. De seneste fem års markant stigende lønninger i især større danske virksomheder ses som et resultat af, at danske virksomheder har tilpasset deres lønniveau til en international standard, ikke mindst fordi man i stigende grad skal konkurrere om de samme gode hoveder på det internationale marked. Både bestyrelseslokalerne og direktionslokalerne i de større danske virksomheder er i dag meget befolket af udlændinge, som er fundet i en international søgeproces for at få den bedste mand på posten.
Men når det kommer an på bestyrelserne evne og vilje til at forklare om incitamentsordninger, herunder bonus og optionsordninger, er meningerne meget mere delte: Kun 28 procent af de adspurgte mener, at der er tilstrækkelig gennemsigtighed og information om ledelsesaflønning.
Og det er vel at mærke hos et publikum bestående af 39 procent bestyrelsesmedlemmer og 32 procent direktion, i en gruppe, hvor 25 procent er børsnoterede selskaber og 21 procent store ikke-børsnoterede selskaber.
Ifølge Ken Bechmann viser undersøgelsen også, at der særligt er utilfredshed med oplysning om de konkrete lønkomponenter, som indgår i bonusprogrammer, eksempelvis konkrete KPI’er som ROE, overskudsgrad, salgsvækst osv. Hertil kommer at hele 77 procent er enige i, at det er et selvstændigt problem, at mere komplekse incitamentsprogrammer er svære at vurdere og værdiansætte. Undersøgelsen viser videre, at flertallet af respondenterne vurderer, at det vigtigste formål med incitamentsordninger er at motivere, og derved sikre fokus på værdiskabelse og sammenfaldende interesser mellem aktionærer og topledere.
En særlig dansk problemstilling omkring ledelsesløn er, at de fleste danske selskaber ikke komponerer incitamentsordninger efter performance hos en international peer group, som efterhånden er international best practice: Altså at incitamentsordningen indrettes efter relativ performance i forhold til de nærmeste konkurrenter, så direktøren ikke belønnes af bedre generelle markedsforhold, som topchefen ret beset ikke har nogen indflydelse på. Men altså så topchefen belønnes på grundlag af egne præstationer.
Toplederne vil belønnes for gode konjunkturer
Undersøgelsen viser på dette område, at danske topledere er godt tilfredse med, at incitamentsordningen er baseret på absolut performance – frem for relativ performance i forhold til en peer group af selskaber. Kun 21 procent mener, at incitamentsordningen bør baseres på relativ performance. Modsat mener 47 procent, at absolut performance er bedst. De mener altså, at hvis de opstillede KPI’er nås på grund af bedre økonomiske konjunkturer, så skal de belønnes for det. Resultatet afspejler antageligt, at der er lang vej igen, før den danske norm nærmer sig best practice.
Økonomisk Ugebrevs gennemgang af danske og udenlandske investorers aktive ejerskab viser da også, at det netop ofte er incitamentsordningerne, som der stemmes nej til på generalforsamlingerne. Eksempelvis stemte den Norske Bank nej til incitamentsordningen i A.P. Møller-Mærsk ved generalforsamling med henvisning til ”failure to link pay & appropriate performance.”
Det samme var tilfældet i Bavarian Nordic og i DS Norden. Med det forventede skærpede aktive ejerskab de kommende år kan det være investorpres, som får de danske selskaber til at flytte sig nærmere mod international standard.