FINANS

Ledelse

Formue

Life Science

Samfundsansvar

Bestyrelsesguiden

Trader

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in posts
Search in pages
Filtrer på kategorier
Årshjul
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelseskompetencer
CEO-profil & CEO-skift
Ejerlederens bestyrelse
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Intern-Ekstern Kommunikation
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Temaserier
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Forside Praktisk Bestyrelsesarbejde Skattepolitik: God kommunikation fra ”multinasserne”?

Skattepolitik: God kommunikation fra ”multinasserne”?

”Selskaber som Nestlé og Kelloggs omsætter for milliarder i Danmark, men betaler ikke en krone i skat”. Sådan lyder det på Enhedslistens hjemmeside , hvor partiet anført af Frank Aaen gør et bevidst forsøg på at hænge selskaberne ud for deres skattepolitik. En gennemgang af de ti selskaber på listen over de såkaldte ”multinassere” viser, at de nærmest er fraværende i skattedebatten.

Ingen af dem har en officiel skattepolitik i årsrapporten eller på deres hjemmeside, men de henviser alle til politikker for social ansvarlighed, og gør sig store anstrengelser for at fremstå samfundsansvarlige. Men den indsats risikerer at drukne helt i billedet af en skattesynder.

Netop denne problematik kender man alt for godt i McDonalds Danmark, der blev ”hængt ud” i DR’s udsendelse om Skatteakrobaterne for år tilbage. ”Indtil 2007 betalte McDonalds ikke skat i Danmark. Siden 2007 har vi betalt skat. Alligevel oplever vi jævnligt, at både journalister, politikere og den almene befolkning ikke tror, vi betaler skat. Derfor får vi ofte spørgsmål til det. Vi gør derfor fortsat alt, hvad vi kan for at komme myten til livs,” siger Sara Helweg-Larsen, kommunikationsdirektør i McDonalds Danmark, der har bogført en skat på 23 mio. kr. ud af et overskud på 92 mio. kr. sidste år.

”Virksomhederne har i mange år stået i kø for at signalere social ansvarlighed (CSR). Hvad mange ikke har med i deres CSR regnestykke er, at har man først tituleret sig som socialt ansvarlig, så skal man ikke træde meget ved siden af for at blive beskyldt og dømt for ikke at leve op til det image, man bevidst har forsøgt at skabe.

Af samme grund er mange CSR aktive virksomheder ikke gearede til at svare på spørgsmål, hvis en kritisk journalist, en forbruger eller det politiske system banker på. Døren bliver lukket og gardinerne trukket for. Rent kommunikationstaktisk er det en stor brøler,” siger kommunikationsrådgiver Lars Volle fra firmaet Help PR og Kommunikation.

Kompleks skat Ifølge de multinationale selskabers skatterådgivere er mange af selskaberne i gang med at overveje en mere offensiv oplysningspolitik for deres skattepolitik. ”I relation til transfer princing (tp) er den kedelige problemstilling, at emnet er overordentlig kompliceret, og at journalister med få undtagelser ikke orker at sætte sig ind i det. Blandt de virksomheder, der har været forfulgt de sidste år, er der flere, der har haft plausible og åbenlyse forklaringer på, hvorfor de ikke har betalt skat,” siger partner Jens Wittendorff fra Deloitte. Han tilføjer, at Deloitte får flere henvendelser om, hvorvidt man kan rådgive virksomhederne til bedre at kommunikere deres skat. Ikke mindst i pressen.

”Men ønsker en virksomhed at indlade sig på en offentlig diskussion med pressen om dets transfer princing politik?” spørger han. Henrik Lund, leder af TP gruppen i revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG, siger:

”Ofte har retorikken fra mange kanter været så hård, at de færreste virksomheder har haft et ønske om overhovedet at blive forbundet med transfer pricing. Det bliver fremstillet som noget ulovligt på trods af, at skattereglerne rent faktisk siger, man skal bruge og forholde sig til TP. Rigtig mange virksomheder vil gerne være mere åbne på området. Specielt over det seneste halve års tid har mange af vores kunder efterspurgt, hvordan man på en overskuelig måde kan forklare sine skatteforhold.

Om få måneder får Enhedslisten selskab af skattemininisteren, der åbner en hjemmeside, hvor nulskatteselskaberne får offentliggjort fortrolige skatteoplysninger fra deres selvangivelser, som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev. På listen over Enhedslistens multinassere findes dog selskaber som Nestlé, Kraft Foods, Kelloggs og Tupperware, der omsætter for milliarder i Danmark og stadig ikke betaler meget i skat.

De har udførlige strategier for socialt ansvar og tiltag, men de skriver intet om skattepolitik på hverken hjemmesider eller i årsrapporter. Det kan dog konstateres i årsrapporterne, at de alle har haft besøg af skattemyndighedernes transfer princing kontor og fået hævet skattebilletten. ”I skattesager er det fra et kommunikationstaktisk perspektiv nødvendigt at vurdere om lukkethed er med til at tegne det billede, som virksomheden gerne vil have tegnet. Tavshed eller inkonsekvente budskaber betyder ofte, at man efterfølgende skal bruge mange ressourcer på at genskabe sit image, fordi pressen har brugt virksomhedens tavshed til at pille imaget fra hinanden,” siger Lars Volle.

 

Følg med i artikelserien om Transfer Pricing i Økonomisk Ugebrev

Seneste artikler

McKinsey: Læren fra Coronakrisen kan anvendes i klimakrisen

Selv om der er forskelle på de to kriser, coronakrisen og klimakrisen, først og fremmest i relation til tidshorisonten, kan virksomhederne, når hverdagen melder...

Guide: Syv gode råd om bestyrelsens fokus efter krisen

Artikelserie om ledelse under og efter COVID-19 krisen: Mange bestyrelser har haft deres første oplevelser med faktiske krisesituationer, de hidtil kun har forberedt sig til på...

Derfor rekrutteres danske topchefer næsten altid eksternt

I udlandet vækker det opmærksomhed, når en virksomhed hyrer en CEO udefra, og de interne rekrutteringer udgør det store flertal – 83 procent viser...

Seneste Temaer