Med det stramme arbejdsmarked bliver der stadigt kortere mellem de situationer, hvor vigtige medarbejdere lader sig friste af tilbud fra andre virksomheder. Også selvom de er glade for deres eksisterende job. Sådan en situation er prekær, og hvis medarbejderen går efter det bedste fra alle verdener – højere løn hos den nuværende arbejdsgiver – skal det håndteres med finfølelse. Konsulentfirmaet Korn Ferry vejleder om, hvordan man håndterer det.
Alle bare lidt større virksomheder kender det: En vigtig medarbejder, måske en leder, meddeler, at han eller hun har fået tilbudt job i en anden virksomhed. Og selv om det måske ikke bliver sagt direkte, er det indlysende, at en stor del af attraktionen ved det nye job er en højere løn.
Nu står virksomheden med et problem, som alt andet lige har en simpel løsning, nemlig forhøjelse. Men det afstår arbejdsgivere ofte fra, for alt andet er ikke lige: En lønforhøjelse til én medarbejder kan skabe uro blandt kollegerne, der måske vil lade sig inspirere til selv at kræve mere i løn. Og en medarbejder, der aktivt søger job, eller tager stilling til tilbud udefra, er alligevel ofte på vej væk, så lønforhøjelsen vil kun hjælpe i få måneder. Desuden føles det simpelthen forkert at lade sig presse til at give en lønforhøjelse.
Men med den store knaphed på arbejdskraft, er spillet ændret: Virksomheder er i højere grad motiverede til at hæve lønnen for en vigtig medarbejder på vej ud. Men det fordrer også en større professionalisme fra de medarbejdere, det handler om. Grundlæggende udnytter de en styrkeposition for arbejdstagerne, hvilket i sig selv er efter bogen i en markedsøkonomi. Men hvis de også misbruger styrkepositionen, kan det skade dem senere i karrieren.
Korn Ferry kommer i en guide med fire konkrete råd til, hvordan medarbejdere håndterer en situation, hvor den nuværende og en eventuel kommende arbejdsgiver prøver at overbyde hinanden. Eller hvor muligheden for en sådan situation foreligger.
Vær proaktiv. Et tilbud om en bedre lønnet stilling kommer sjældent helt ud af det blå. De fleste er opmærksomme på det, hvis de er særligt værdifulde, eller hvis arbejde tilsvarende deres eget bliver markant bedre aflønnet andre steder. Dermed har medarbejderen også muligheden for at tage det op med sin arbejdsgiver, allerede inden et konkret tilbud udefra kommer. Denne samtale med arbejdsgiveren skal være planlagt og gennemtænkt, og ikke komme efter en spontan indskydelse en dag, hvor medarbejderens merværdi har været særligt tydelig.
Vær transparent – et stykke hen ad vejen. Når man har modtaget et tilbud fra en anden virksomhed og skal forklare det til sin nuværende arbejdsgiver, skal man huske, at denne nu står i en vanskelig situation. Det skal altså gøres med finfølelse. Arbejdsgiveren har en berettiget forventning om, at man spiller med nogenlunde åbne kort. Men omvendt kan arbejdsgiveren også blive frastødt af, hvad han må opleve som et råt krav om flere penge.
Det handler altså meget om ordvalg – man kan f.eks. vedkende sig, at man er tiltrukket af muligheden for højere løn, men at man også er glad for sit nuværende job, så man er åben for at finde en løsning.
Overvej jobtilbuddet i sin helhed. En signifikant lønstigning vil altid friste. Men det handler om at holde hovedet koldt og overveje et jobtilbud udefra i en bredere sammenhæng. Giver det bedre eller ringere karrieremuligheder i fremtiden? Er arbejdsindholdet mere interessant? Har tilbudsgiveren et godt ry? Hvis man tager imod et job, som man hurtigt bliver træt af, og som man derfor vil søge væk fra igen, vender spillet til egen ulempe: Så står man med dårligere kort på hånden ved næste jobskifte.
Vær klar til både et ja og et nej. Når man spiller sin eksisterende og en alternativ arbejdsgiver ud mod hinanden, har det nogle eftervirkninger, som man skal være opmærksom på. Mest simpelt skal man være klar til, at den nuværende arbejdsgiver måske afviser at gå ind i lønforhandling. Så er man næsten nødt til at skifte job.
Men heller ikke hvis arbejdsgiveren tilbyder mere i løn, er alt fryd og gammen. Arbejdsgiveren vil have opfattet signalet om, at man er åben for et jobskifte.
Man kommer således ikke udenom, at der – selv om der intet moralsk forkert er ved at forholde sig til tilbud fra anden side – er tale om et tillidsbrud i forhold til den nuværende arbejdsgiver, der måske i højere grad vil satse på andre medarbejdere og tildele dem attraktive opgaver og bedre karrieremuligheder. Der er altså nogle skår, der skal klinkes, og den proces kan godt være langvarig.
Sten Thorup Kristensen