Bestyrelsens ti væsentligste fejl

I bogen “Bestyrelsen for fremtiden” skitserer forfatterne 10 vigtige fejl i bestyrelsesarbejdet.

Når bestyrelsen kikser med at løse opgaven tilfredsstillende, skyldes det ofte en slags systemfejl, hvor man på forhånd kunne sige, at bestyrelsesarbejdet var ved at køre af sporet. Selvfølgelig sker det også, at velfungerende og dygtige bestyrelser ikke formår at løse opgaver på grund af dårlige konjunkturer eller andre eksterne forhold.

I bogen „Bestyrelsen for fremtiden“ af Åge Dragsted og Jens Otto Kjær Hansen gennemgås „Bestyrelsens 10 væsentligste fejl,“ som vi her gengiver i redigeret form.

1. Konfliktskyhed: Bestyrelser har ofte tendens til at vige udenom uenighed og undgå beslutninger, der opleves som kontroversielle. Måske mangler bestyrelsen mod til at sige fra, når direktionen forelægger beslutninger til efterretning, som burde været drøftet
i bestyrelsen på forhånd. Det kan også være beslutninger i bestyrelsen, hvor der ikke foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrunlag, men hvor ingen gør vrøvl.

2. Manglende indsigt: Enkelte bestyrelsesmedlemmer kan være indsat mere på grund af personlige relationer end faglige kompetencer. Et bestyrelsesmedlem bør afdække nogle af de specifikke kompetencer, som virksomheden har brug for. Det kan være
særlig indsigt i virksomhedens forretningsområde eller medlemmer med finansiel indsigt, indsigt i salg og markedsføring eller international erfaring.

3. Klikedannelse: Der kan let opstå en klike med formandskabet og den adm. direktør, som kører deres eget løb, og som ikke anvender bestyrelsen som andet end et formelt organ. Opposition undertrykkes eller fryses ud. Der er i disse tilfælde risiko for, at kliken går langt for at skjule egne fejltagelser og sætter hensynet til egen indflydelse over hensynet til virksomhedens trivsel og udvikling.

4. Manglende samarbejde: Hvis direktøren mener, at han kan det hele selv, er der risiko for, at direktøren ikke søger bestyrelsens råd, hverken kollektivt på møderne eller individuelt hos bestyrelsesmedlemmer med særlig indsigt. I dette tilfælde anser den adm. direktør nærmest bestyrelsen som en formalitet og inddrager den kun, hvor han er nødt til det.

5. Forkert ledelse: Virksomheden og dens omverden ændrer sig hele tiden. Og det er ikke sikkert, at en tidligere ellers succesfuld direktør vedbliver at have den rigtige profil som topchef for virksomheden. De fleste virksomheder udvikler sig og gennemgår forskellige faser i en livscyklus. Den dygtige direktør i en mindre udviklingsvirksomhed er ikke nødvendigvis den rette mand i en større, veletableret virksomhed med begrænset vækst.

6. Utilstrækkeligt forberedt ekspansion: Bestyrelsen skal passe på med at gå ind i nye forretningsområder, den ikke kender særligt godt, eller vedtage betydelige investeringer, som ikke er tilstrækkeligt undersøgt, herunder de foreliggende risici. Det er afgørende at sætte sig ind i markedsforholdene og trække på eksterne eksperters rådgivning. Især er der risici ved fusioner og opkøb, som sker på basis af for optimistiske forventninger om synergi og andre gevinster.

7. Overbelåning: Bestyrelsen risikerer i en optimistisk ekspansionsiver gennem låntagning at skabe en uhensigtsmæssig afhængighed af banken. Virksomheden
kan miste sin handlefrihed og blive meget sårbar overfor større renteudsving. Adskillige gange har vi set kriseramte virksomheder blive tvunget til at sælge ud af arvesølvet efter pres fra bankerne.

8. Svigtende overvågning: Bestyrelsen har et selvstændigt ansvar for at overvåge udviklingen i markedsforholdene. Er overvågningen utilstrækkelig, kan bestyrelsen risikere for sent at erkende, at produkter, produktionsteknologi, efterspørgselsmønster eller konkurrenceforhold har ændret sig markant. En for sen erkendelse af den slags markedsændringer vil ofte betyde, at selskabet taber konkurrencekraft.

9. Svigtende kontrol: Risikoen er, at bestyrelsen nærer en næsten ubegrænset tillid til den adm. direktør. Hans dømmekraft har måske vist sig at være helt rigtig gang på gang, og bestyrelsen vurderer måske hans forslag mere ud fra tillid til hans person end ud fra en nøgtern analyse af forslagenes indhold. De seneste års erhvervsskandaler har netop sat fokus på vigtigheden af interne kontroller, som ikke kun styres af topdirektøren, men hvor bestyrelsen har betydelig indflydelse, og hvor bestyrelsen også får rapportering om tingenes tilstand fra andre end direktionen.

10. Egenrådighed: Bestyrelsen anser måske sig selv for kompetent og ufejlbarlig, måske ledet af en ærekær formand. Man erkender og indrømmer måske ikke egne fejltagelser og lytter ikke gerne til råd.