Gode råd til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, bestyrelser og direktører om, hvordan de kan få mere ud af samspillet.
Søren Rasmussen underviser medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer på LO-Skolen i Helsingør. I denne kommentar giver han, baseret på sin mangeårige erfaring, gode råd til de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, bestyrelser og direktører om, hvordan de kan få mere ud af samspillet. Han forslår, at de medarbejdervalgte og direktøren snakker sammen før bestyrelsesmødet, og at de medarbejdervalgtes rolle i bestyrelsen beskrives i årsrapporten
Ifølge Nørby udvalgets revision fra 2005, er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke uafhængige af selskabet. De er i kraft af deres ansættelsesforhold afhængige af selskabets ledelse, hvorfor Nørby udvalget anbefaler det enkelte selskab at se på behovet for, at systemet med medarbejdervalgte forklares i årsrapporten. Det er en rigtig god idé.
Som underviser af medarbejdervalgte på LO Skolen, møder jeg ofte medarbejdervalgte som er usikre på deres rolle i bestyrelsen. Især når det gælder nybegyndere. De føler, og måske med rette, at de har en vis forpligtelse til at skulle repræsentere kollegerne, som har valgt dem ind i bestyrelsen. De føler måske også, det er bedst ikke at gøre sig upopulær hos direktionen.
Varetager selskabets interesser: I undervisningen lægger vi meget vægt på at forklare, at den medarbejdervalgte har til opgave, på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, at varetage selskabets interesser. Også selvom det kan få konsekvenser for kollegerne, som måske står foran en afskedigelse. Også selvom det aktuelt kan skabe kritisk dialog med aktionærvalgte eller direktører.
De medarbejdervalgte sidder ikke i bestyrelsen for deres egen skyld. Eller for honorarets og prestigen. Hvis ikke de medarbejdervalgte selvstændigt og offensivt kan bidrage med egne strategiske idéer og visioner til selskabets bedste, må de hellere overlade pladsen til andre. I undervisningen råder vi derfor til, at de medarbejdervalgte de første år arbejder med følgende forhold:
• At finde ud af sproget i bestyrelsen.
• At sætte sig ind i de formelle forhold som for retningsorden og vedtægter.
• At gennemlæse bestyrelses- og revisionsprotokol så langt tilbage, man kan få lov til.
• At læse de sidste fem års regnskaber.
• Og at spørge direktionen om ikke-forståelige emner i det formelle.
Det er vigtigt, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer hurtigt kommer ind i arbejdet og bidrager reelt i bestyrelsesarbejdet. Forsøger at gøre sig professionelle. Herunder kende sin branche. Kende markedsforhold. Men måske først og fremmest at kunne stille kvalificerede forslag og deltage aktivt og offensivt i debatten om selskabets mål og strategi.
Direktionen skal føle og være overbeviste om, at de medarbejdervalgte bruger deres bestyrelsesposter i selskabets tjeneste. Men det gælder også den anden vej. Det er den bedste garanti for, at direktion og medarbejdervalgte kommer i øjenhøjde og ingen føler sig snigløbet, underlegen eller uværdigt nedvurderet. Men det kræver viden og træning.
En undersøgelse fra Handelshøjskolen i 2004 af Casper Rose og Hans Kurt Kvist fortæller, at de medarbejdervalgte følte, de havde mere indflydelse i bestyrelsen, efter de havde været på kursus i bestyrelsesfaget. Når den medarbejdervalget er kommet i øjenhøjde med aktionærvalgte og direktion, vil identifikations- og commitmentprocessen med selskabet for den medarbejdervalgte være kommet langt.
I denne proces kan det være formålstjenligt, at medarbejdervalgte og direktion orienterer hinanden inden bestyrelsesmødet. Dog uden det får karakter af direktiv eller pres fra direktionen. I udviklingsprocessen hjælper det for den medarbejdervalgte at få støtte fra direktionen til uddannelse og træning.
Det er disse positive erfaringer til fordel for selskabet, der kunne berettes om i årsberetningen. For at få beskrevet dybden af de medarbejdervalgtes afhængighed af selskabets ledelse.
Det kunne måske afsløre at afhængigheden er mere formel end reel, men på den anden side også lægge pres på de medarbejdervalgte for at demonstrere deres reelle uafhængighed og kvalifikationer.