Topledelsens prioriteringer i en tid med forandringer

Hvilke opgaver og problemstillinger anvender topledelserne i de store globale virksomheder aktuelt mest tid på? Det har konsulenthuset SpencerStuart spurgt topledelserne om. Og svarene er ikke umiddelbart det, man kunne forvente.

Udfordringer, forandringer og kriser står i kø og udgør en voksende hovedpine for CEO’er globalt. Det er blevet ’the new normal’. Konsulenthusets undersøgelse viser, at selvom disse ydre problemstillinger afføder bekymringer og søvnløse nætter, er det ikke disse emner, der optager CEO’erne mest.

Andre temaer står øverst på topledelsernes dagsorden. Nemlig de emner, som de kan håndtere mere konkret. Ledere vælger altså at prioritere og fokusere på de områder, hvor de har direkte kontrol. De områder, som de kan ændre på og skabe forandringer.

Konklusionen fra SpencerStuart er baseret på kvantitative data og tusindvis af kvalitative svar, konsulenthuset har indhentet. Erhvervslivets topledere er mest fokuserede på emner, de har mere direkte kontrol over. Og det handler først og fremmest om virksomhedskultur og adgangen til talent eller mangel på samme.

Kultur er afgørende. Virksomhedskulturen er en topprioritet for ledere, og det vurderes faktisk som værende den vigtigste prioritet af alle. 75 pct. af CEO’er og bestyrelser har angivet, at kultur er et område, de aktivt arbejder med. Dette fokus kan hænge sammen med den næststørste prioritet: adgangen til talent.

En positiv virksomhedskultur og oplevelsen af en god arbejdsplads med et godt purpose afføder inspirerede og motiverede medarbejdere. Og tilfredse medarbejdere har langt bedre forudsætninger for at være agile, respondere hurtigt og være fleksible. De har også større forståelse og er mere lydhøre over for forandringer. Kultur ses altså som grundstenen i at skabe en arbejdsstyrke, der er klar til fremtiden.

Sikring af toptalent. Den næststørste prioritet er fastholdelse af medarbejdere og jagten på nye talenter. 69 pct. af ledelser angiver, at arbejdsstyrken og adgangen til talent er en løbende prioritet. Her ses dog en stor udfordring i, at medarbejdere ofte er mindre engagerede, end deres ledere går og tror. 65 pct. af medarbejderne vurderer deres engagement som gennemsnitligt eller lavere, sammenlignet med tidligere år.

Miljøspørgsmål taber momentum. En anden topprioritet er miljø og klima. Men det er også en dagsorden, som er rykket lidt nedad i rangorden. Ikke alle topledere er enige om, hvor meget de røde alarmklokker ringer. Ledere i Nordamerika er mindre tilbøjelige til at prioritere miljøspørgsmål sammenlignet med deres kollegaer i Europa og Asien.

Generelt viser konsulenthusets undersøgelse faldende ’sense of urgency’ omkring bæredygtighed, miljø og klima, hvilket ikke rigtigt stemmer overens med samfundsstemningen. SpencerStuart skriver, at det er vigtigt, at topledere nøje definerer de bæredygtighedsinitiativer, de forfølger, og den værdi, de forventer at opnå, snarere end at igangsætte projekter bare “fordi det er det rigtige at gøre.”

AI vil ændre alt – men ikke endnu. Også kunstig intelligens (AI) er kommet på dagsordenen. Men med en vis tøven. På trods af mange avisoverskrifter om, hvordan generativ AI vil revolutionere alt, går ledere stadig relativt forsigtigt frem. Kun 40 pct. af lederne betegner generativ AI som en prioritet, de allerede arbejder på, mens 27 pct. oplyser, at de har planer om at adressere det i fremtiden.

Forsigtighed med politik. En dagsorden, som også bliver stadigt mere påtrængende, er topchefernes involvering i politiske spørgsmål. Bør man som erhvervsleder engagere sig offentligt i nuancerede politiske og sociale spørgsmål? Hvis ja, hvordan?

Og hvilke konsekvenser kan det potentielt have for virksomhedens brand, hvis man går ind i debatten – eller hvis man forholder sig neutralt ved at undlade at sige noget? Globalt føler 45 pct. af toplederne et moderat pres for at adressere politiske spørgsmål offentligt.

I Nordamerika føler ledere sig mindre pressede end deres europæiske kollegaer. Kun 37 pct. af lederne i Nordamerika føler højt eller moderat pres for at engagere sig i politiske spørgsmål mod 59 pct. af de europæiske CEO’er.

Interessant nok foretrækker 67 pct. af medarbejderne, at virksomheder undgår offentligt engagement i politiske spørgsmål. Dette stemmer overens med den strategi mange (46 pct.) vælger at køre med, nemlig forsigtighed og minimal involvering.

MAL