Automatisering skal skabe innovation – ikke kun spare

Selvom alle kan se teknologi ændre verden, tilsiger toplederes instinkt stadig ofte at fokusere på, hvordan teknologi kan være en genvej til besparelser. Under coronakrisen blev mange tvunget til at anlægge et bredere perspektiv. Og det står de sig godt ved at holde fast i efterfølgende, hvor den afgørende udfordring meget vel kan blive optimering af den knappeste ressource – arbejdskraft.

Man fornærmer næppe Discovery ved at fastslå, at det ikke er finkultur og banebrydende dramatik, selskabet lever af. Programmerne på dets kanaler og streamingtjenester er mest sport og reality; produceret efter stramme skabeloner og beregnet på en afslappende stund, hvor seerne kan drømme, eller glæde sig over, at der er andre derude, der dummer sig mere, end de selv gør.

Men hvor enkelt det end ser ud på overfladen, er det et kæmpemæssigt puslespil at samle det. Discovery er kunde hos ca. 600 indholdsleverandører, og som man kan forestille sig, har de hver deres præferencer i henseende til software, videoformater og så videre.

Discovery fik styr på det hele med en cloud-løsning, hvor leverandørerne skal aflevere deres produktioner ind i en skabelon, så de kan gå mere eller mindre direkte til udsendelse.

Bain & Company nævner eksemplet i en analyse , hvor emnet er automatisering. Konsulenthusets pointe er, at det ikke bare er et spørgsmål om at spare omkostninger. Med en cloud-løsning kan man reducere sin pengebinding, og måske også spare omkostninger over tid.

Men der kan følge en række andre fordele med. I Discoverys tilfælde var det altså en meget bedre styring af de daglige processer. I andre tilfælde kan det f.eks. være muligheden for hurtig opskalering, der gør det muligt at vinde markedsandele.

Måske vil man tænke – ”Jamen, en cloud-løsning er da ikke en automatisering. Det er grundlæggende bare en server, man deler med andre, så det er mere rationelt.”

Men netop den tankegang er noget, man må overvinde, mener Bain & Company. Den stammer fra den umiddelbare impuls, at den eneste, eller i hvert fald langt den vigtigste, grund til at indføre ny teknologi, er at spare omkostninger. Men nok så vigtigt er det, at man har fokus på, hvordan den nye teknologi – hvad end den er funderet i cloudløsninger, AI eller noget tredje – på godt og ondt kan ændre fundamentet for virksomheden og dens branche.

Konsulenthuset foreslår en proces på tre punkter, som ledelsen kan anvende, når den skal forholde sig til en ny teknologi, som den er stødt på i sin jagt på besparelser:

1. Vurder, om teknologien vil medføre nye muligheder, trusler eller begge dele for virksomheden. Overvej om kunden vil have en anden oplevelse af produktet, og om teknologien kan skabe et spillerum for nye aktører, der kan tage markedsandele.

2. Se de daglige processer ovenfra. Det er sjældent sådan, at den optimale anvendelse af ny teknologi er et antal rationaliseringer, der kan gennemføres uafhængigt af hinanden. Måske skal processerne overordnet lægges helt om.

3. Se forandringen som koncernledelsens ansvar. Selv om teknologier baseret på f.eks. cloud og AI bliver mere og mere almindelige, og dermed også i højere grad hverdag for mellemlederne, bør topledelsen ikke fralægge sig ansvaret for, at de bliver implementeret ordentligt.

Konsulenthuset anfører også, ikke uden patos, at mange virksomheder set i bakspejlet ville ønske, at de havde tænkt på den måde allerede inden coronakrisen. Her var der i den allertidligste fase fokus på besparelser, mens dagsordenen hurtigt svingede over til at få det bedste ud af de ændringer, der skete i markedet, bl.a. udløst af en ændret forbrugeradfærd.

Konsulenthuset mener, at disruptive chok bliver mere og mere almindelige – naturligvis ikke alle i coronaens skala, men brexit og ekstremvejr er andre eksempler.

Om verden bliver mere og mere urolig, eller om vi bare har glemt, hvordan vi oplevede fortidens problemer, dengang de var nye, kan man diskutere. Men sikkert er det, at dagsordenen hele tiden skifter, og at nye udfordringer kommer til. I skrivende stund ser det ud til, at vi er på vej ind i en hæsblæsende højkonjunktur. Det kan i givet fald gøre mangel på arbejdskraft, og især arbejdskraft med høje kompetencer, til et alvorligt problem for virksomhederne.

Det er også en af de vinkler, Bain & Company nævner: I den aktuelle situation kan det at frigøre HR-ressourcer internt være den ekstragevinst ved automatisering, som den typiske topledelse skal være allermest opmærksom på.

Sten Thorup Kristensen