Guide: Sådan navigeres magtspillet i bestyrelsen

Omkring bestyrelsesbordet samles ofte erfarne erhvervsfolk, som har et omfattende netværk, udstråler autoritet og besidder stor indflydelse. Men hvordan påvirker magtdynamikkerne mellem dem bestyrelsens arbejde? Konsulenthuset Russell Reynolds dykker ned i magtens betydning i bestyrelseslokalet.

Magt er lig med evnen til at kontrollere andres handlinger. Ofte opnår man magt gennem social indflydelse. Det vil sige evnen til at påvirke, inspirere og overtale andre.

En person, der mestrer dette, vil typisk opfattes som magtfuld, da stærke interpersonelle færdigheder skaber en opfattelse af autoritet og derved – magt.

Bestyrelser er ideelt set designet som flade hierarkier, hvor alle er ligeværdige. Alligevel kan der opstå forskellige magtdynamikker, som skaber spændinger.

For at forstå magtforhold, især i en arbejdsmæssig kontekst, refererer man ofte til fem forskellige former for magt (French og Raven i 1959). Nemlig legitim magt, belønningsmagt, tvangsmagt, referencemagt, ekspertmagt.

Disse magtformer kan anvendes til at analysere, hvordan individer opnår og udøver magt, og i denne sammenhæng, hvordan magt påvirker relationer og dynamikker i bestyrelsen. De fem former for magt kan beskrives således:

Legitim magt: Denne type magt udspringer af en persons position, stilling og autoritet. Den opstår, når en leder er blevet tildelt en formel myndighed eller et ansvar.

Belønningsmagt: En leder besidder belønningsmagt, når vedkommende har mulighed for at tilbyde fordele, incitamenter og belønninger. Kort sagt handler det om at motivere andre ved at tilbyde en ‘gulerod’ som incitament.

Tvangsmagt: I modsætning til belønningsmagt, der tilbyder en gulerod, handler tvangsmagt om at anvende ‘pisken’. Det indebærer brugen af disciplinære tiltag, sanktioner og straf.

Referencemagt: Denne magtform bygger på en persons evne til at påvirke, inspirere og overtale andre gennem stærke interpersonelle færdigheder.

Ekspertmagt: Ekspertmagt er baseret på en persons viden, kompetencer og færdigheder. Det giver autoritet og indflydelse, da andre anerkender personens ekspertise og søger vejledning.

Magtforhold i en bestyrelse kan have stor indflydelse på, hvordan der tages beslutninger, og dermed være afgørende for hele virksomhedens retning. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på magtubalancer.

De mest magtfulde medlemmer har mulighed for at styre, hvilke emner der prioriteres, og hvilke der nedprioriteres. De har større mulighed for at sætte en dagsorden – ligegyldigt om den giver mening eller ej.

Man kommer heller ikke uden om, at interpersonelle dynamikker spiller en stor rolle. Karismatiske og vellidte medlemmer med naturlig autoritet har en fordel.

Man skal blot være opmærksom på, at mindre magtfulde medlemmer kan føle sig presset til at følge de mere indflydelsesrige medlemmers holdninger. Det kan altså ske, at en bestyrelse er præget af enighed – måske for stor enighed – hvilket kan være et tegn på, at alternative holdninger ikke er velkomne.

Dette kan ske helt utilsigtet. Især hvis personer i høje magtpositioner tidligt i processen sætter en bestemt retning, kan det begrænse diskussioner unødigt. Det kan i værste fald fører til, at nogle medlemmer bare stemmer i kor, i stedet for at komme med saglige argumenter og alternative synspunkter. Det er derfor afgørende at skabe en kultur, hvor alle opfordres til at bidrage med deres holdninger. En anden løsning er, at man udpeger et indflydelsesrigt medlem til at fungere som djævlens advokat.

En anden væsentlig faktor er adgangen til information. Hvis ikke alle bestyrelsesmedlemmer har ligelig adgang til information, eller bliver orienteret på lige fod, kan det begrænse deres evne til at stille kritiske spørgsmål og komme med værdifuldt input. Informationsasymmetri kan i værste fald føre til dårlige beslutninger og fejltagelser.

Også diversitet spiller en vigtig rolle i kvaliteten af beslutningsprocessen. En mangfoldig bestyrelse, der bevidst er sammensat af medlemmer med forskellige erfaringer, kompetencer og baggrunde – såsom køn, socioøkonomisk status, etnicitet etc. – kan normalt bidrage med bredere perspektiver og mere nuancerede beslutninger.

Magtdynamikker i bestyrelsen kan have en betydelig indflydelse på beslutningstagningen, og det er afgørende, at man er opmærksom på de negative konsekvenser af ikke at være bevidst omkring det.

MAL