Mange tror fejlagtigt, at headhunterens liste over kandidater består af venner og bekendte. Men i virkeligheden handler arbejdet om det modsatte: At forstå mennesker – inklusive sig selv – og at acceptere en rolle i kulissen. Lars Esholdt, der er headhunter og sammen med Christen Dalum ejer ESDA International, giver et indblik i fagets finesser.
Passer man ikke på, er man altid på arbejde. I alle fora, jeg deltager i, er spørgsmålet om, hvad mennesker laver og i hvilket firma, de arbejder, et refleksspørgsmål, og som sådan er en headhunter altid på arbejde. Hvem er egentlig den person – hvor kommer vedkommende fra?
Det kan faktisk være ret anstrengende at være headhunter, for hjernen bearbejder altid potentielle kandidater i forhold til igangværende opgaver og potentielle opgaver. Denne proces foregår om dagen, men ikke sjældent vågner jeg om natten og må notere et navn, som jeg ved er glemt næste morgen. Når jeg sidder på en spinningcykel eller på landevejen, kastes navne ind og ud af hovedet.
Jeg husker mange menneskers CV og husker typisk også mange detaljer om skoler, karakterer, arbejdsopgaver og hvad deres referencer siger, og jeg prøver bestandigt at finde ud af, hvad årsagen var til, at en eller anden stoppede – var hun et offer, kom han på kollisionskurs med sin leder, var der ting derhjemme, han ikke fortalte om? At prøve at forstå, hvad der driver mennesker, og dybest set prøve at forstå sig selv.
Alles ven?
Som headhunter må man leve med risikoen for, at nogle gerne vil kende dig, fordi du kan være indfaldsvinkel til et bedre job. Du må gerne tro, at alle kan lide dig, men du ved, at det er løgn. Mange ser dig udelukkende som en mulighed for at opnå det, de vil, og de tror fejlagtigt, at headhunterens liste over kandidater består af venner og bekendte.
En headhunter forventes at ansætte den rigtige person i den rigtige stilling og forventes på den måde at have en overnaturlig evne til “matching”. Headhunteren lever derfor i et spændingsfelt mellem kundens alt for store forventninger og visheden om sin egen fejlbarlighed. Headhunteren er ikke bedre end sit sidste job. Dette giver stress hos en samvittighedsfuld headhunter.
Mange ting skal mestres. En god headhunter skal være:
- God til at skrive
- Kommunikerende
- Sælgende
- Tillidsfuld
- Systematisk
- Kreativ
- Intellektuelt i fremgang
- Interesseret i arbejdsmarkedet/samfundet
- I stand til at forstå virkeligheden hos en højt kvalificeret medarbejder/leder
Ikke mindst skal en headhunter være så solidt bygget mentalt, at vedkommende kan tåle ikke at få en opgave, simpelthen fordi kunden bedre kunne lide konkurrenten.
Produktet er langt hen ad vejen headhunteren selv, og vil ingen købe “produktet”, så er du som headhunter usælgelig, eller også er kunden idiot (ingen af delene er helt sande). Mange headhuntere har som et mentalt modtræk opbygget en solid selvtillid for at kunne håndtere disse situationer. Nogle har efter min mening fået lidt for mange dråber selvtillid i drikkeglasset og kunne med fordel have tilsat lidt ydmyghed.
Jeg føler mig mange gange privilegeret som headhunter. Jeg kommer til at kende usædvanlige mennesker, jeg lærer hele tiden nye ting om brancher, sektorer, produkter, markeder etc. Jeg er ofte i situationer, hvor der er åbenhed og tryghed, og hvor jeg mødes med tillid. Ofte møder jeg de bedste indenfor deres sektorer, og jeg lærer og lytter.
Kloge kunder
Hvis man ikke hviler trygt i sig selv, vil det kunne være fristende at måle sit eget værd gennem de mennesker, man omgås (name dropping). Hovedparten af kandidater og kunder er ofte både mere intelligente, rigere og mere succesfulde end headhunteren selv.
Over tid begynder mange headhuntere at tale om sig selv ved at omtale de mennesker, som de kender, og som de i realiteten bare har mødt. Mange fortæller om de stillinger, de har været med til at besætte, for selv at blive større og vigtigere.
Headhunteren placerer sig selv som hovedpersonen, mens virkeligheden er, at headhunteren er betalt for at stå i kulissen og bliver betalt for, at andre kan skinne i lyset fra projektøren.
Jeg er nødt til at være stolt af det, jeg ved, jeg har betydet for en virksomhed, og må leve med, at ingen nogensinde kommer til at kende til det eller takke mig for det. Jeg og alle andre headhuntere må være komfortable med, at det er vores job. Vi må nyde at se og formå at få tilfredsstillelse ved dette – dette bliver nemmere med alderen.
Lars Esholdt er headhunter og ejer sammen med Christen Dalum ESDA International.