Kromann Reumerts topchef: AI er vores største udfordring

Kunstig intelligens vil udfordre de store advokatfirmaer på blandt andet afregning med kunderne. I stedet for timebetalinger vil advokatregninger med AI i fremtiden mere afhænge af resultat og kvalitet, vurderer Christina Bruun Geertsen, managing partner hos Kromann Reumert. Til gengæld ser hun trods international økonomisk afmatning og global usikkerhed ikke nedgang i den samlede efterspørgsel fra erhvervskunderne. I stedet ser hun en forskydning i erhvervskundernes behov for rådgivning fra offensive tiltag til mere defensiv tilpasning til den nye virkelighed. Fagredaktør Peder Bjerge har talt med chefen for Kromann Reumert.

Den makroøkonomiske usikkerhed, globale geopolitiske spændinger og markant stigende cyberkriminalitet er ikke det, der får Christina Bruun Geertsen til at ligge søvnløs om natten.

Til gengæld udgør generativ kunstig intelligens (AI) en af de største og mest presserende udfordringer for den danske advokatbranche, vurderer hun som managing partner i et af landets største full service advokatfirmaer. Hvis branchen ikke formår at omfavne de nye teknologier rigtigt, kan de nemt blive presset i defensiven, lyder hendes budskab.

”Mens AI på den ene side muliggør, at vi vil være i stand til at levere endnu bedre rådgivning mere effektivt, kan teknologien på den anden side også udfordre vores forretningsmodel”, siger hun.

Hvor ser du de største udfordringer i AI for Kromann Reumert?

”At AI kommer ind som en mulighed eller trussel, har vi været bevidste om i mere end ti år. I begyndelsen talte vi om, at nu kommer det lige om lidt, og vi var helt oppe på dupperne, men så skete der ikke rigtigt noget.

Så da der for et par år siden for alvor kom hul på udviklingen, og der skete rigtigt meget, krævede det faktisk en stor indsats at tale det op igen blandt partnere, blandt medarbejderne og i branchen. Vi havde vænnet os til, at der blev råbt: ulven kommer, uden at der rigtigt skete noget. Hos os selv kan jeg se, at det har krævet en del af min tid at få alle til at engagere sig nu.

Vi er nødt til at være helt med fremme i udviklingen og brugen af generativ AI i vores ydelser. Selvom vi er en stor dansk advokatvirksomhed – blandt de største herhjemme – er der en masse andre meget større aktører at forholde sig til.

Det kræver, at vi investerer rigtigt mange penge i AI. Samtidig skal vi anvende rigtigt meget tid på at implementere løsningerne internt for alle medarbejdere. Det vil over de næste år kræve rigtigt mange kræfter. Isoleret betragtet er det nemt nok at købe AI-løsninger – lige som anden software. Men det er en helt anden udfordring at implementere det succesfuldt.

Det kræver, at vi giver folk de rigtige kompetencer til, at de kan bruge det rigtigt. Så de kan deltage aktivt i at udvikle user-cases og i det hele taget tænde lysten til at anvende det i hverdagen. Vi er nødt til at uddanne folk i at kunne bruge redskaberne rigtigt. Ikke bare rent teknisk. Der er også en række compliance faldgruber i brugen af AI. Begge dele bruger vi enormt mange ressourcer på.”

Vil AI betyde effektiviseringer og måske i sidste ende færre medarbejdere med faglige kompetencer?

”Vi skal kunne håndtere den usikkerhed, som kan opstå i forhold til, hvad indtoget af AI betyder for dem og deres rolle. Vi ser analyser, der går på, at op mod 40 pct. af advokaters ydelser kan overtages af AI. Det giver naturligt grobund for usikkerhed hos den enkelte: Har jeg så et job om x antal år? Er jeg blevet irrelevant?

Det tror jeg ikke selv på i vores forretning, hvor vi oftest leverer rådgivning om ret komplekse problemstillinger, som ikke kun kan løses ved at bruge jura, men kræver bl.a. forretningsforståelse og menneskelige egenskaber som forestillingsevnen, nysgerrighed, kreativitet og ikke mindst vores etik. I den slags sager, vi arbejder med, skal man både kunne sin jura, men også tænke en række andre elementer ind.”

Hvad vil AI betyde for afregning i forhold til kunderne?

”I den sammenhæng kan man sige, at rigtigt mange advokatydelser i dag bliver afregnet i forhold til den tid, der bliver brugt. Her får vi en udfordring i forhold til nogle dele af vores ydelser, hvis vi fremadrettet både bliver endnu mere effektive gennem brug af AI-løsninger og samtidig har højere omkostninger til indkøb af AI licenser, udvikling af use-cases mv. Det kan betyde, at vi skal tænke i nye afregningsmodeller, hvor vi i højere grad tænker i værdien for kunderne end den tid, vi anvender på opgaven.”

Er der risiko for at overvurdere effekten af at anvende AI i forhold til kvalitet og sikkerhed? Ofte ser man flere fejl i de resultater, AI-løsningerne kommer frem til.

”Jeg mener, vi skal se brugen af AI som en ny måde at arbejde på, som et nyt arbejdsredskab. Jeg tror, at i nogle segmenter af juridiske ydelser kan det overtage opgaver, som i dag varetages af mennesker. I andre sager har det potentiale til at understøtte og gøre vores ydelser bedre. Det er ikke nyt i vores branche eller i alle mulige andre erhverv, at man bevæger sig op i værdikæden, og det vil AI også skubbe naturligt til.

Altså ligesom vi har bevæget os fra at skrive i hånden til at anvende en skrivemaskine og senere en computer, og har set alle mulige andre processer og arbejdsgange blive automatiseret. Det ser jeg også i denne sammenhæng, hvor jeg ikke tror, at det får en stor effekt på, hvor mange jurister vi skal have ansat.

Omstillingen handler for mig meget om at tilegne sig nye måder at arbejde på. Ikke bare at tilegne sig de tekniske kompetencer, opnå mere effektive og bedre løsninger, men også det, du er inde på, nemlig at være kritisk overfor det, man får tilbage fra systemet. Det handler om en anden måde at tilgå kildekritik: Prompter man sig frem til et svar, skal man gå til det på en anden måde, end hvis man slår op i den oprindelige tekst. Det kræver en anden måde at tænke på, som jeg også meget gerne så uddannelsesinstitutionerne forholde sig til.”

Du tror ikke, at AI vil presse advokatbranchen i forhold til, at der bliver behov for færre medarbejdere?

”Nej, det ser jeg ikke for mig – ikke i vores segment. Men i forhold til de redskaber, der allerede er på markedet, er der områder, hvor vi i dag er blevet endnu mere effektive, så vi kan levere endnu bedre rådgivning til vores kunder, fordi vi gennem AI løsninger kan crunche meget mere data, end både du og jeg kan, i hvert fald indenfor den tid vi har til rådighed. Men igen kræver det kompetencer, herunder erfaring, til både at anvende AI rigtigt og til at dechifrere de svar, AI giver, så man ikke i alle sammenhænge ukritisk anvender dem.”

For et firma som Kromann Reumert er det vel også en udfordring, hvordan man kommer til at stå forrest, når erhvervslivet skærer i omkostningerne for at ruste sig til en usikker fremtid?

”I princippet har du ret. Det vil være en naturlig måde at tænke på. Men vores forretningsmodel, hvor vi som et full service advokatfirma rådgiver indenfor alle de aspekter, der er relevante for erhvervslivet, gør os robuste overfor udsving indenfor en række af de områder, vi rådgiver om.

Det kan være som i starten af året, hvor rigtig mange virksomheder efter præsidentskiftet i USA blev usikre på eller påholdende i forhold til at investere, uanset om det var CapEx eller i nye virksomheder.

En sådan usikkerhed rammer vores aktivitetsniveau i den del af forretningen, der rådgiver om transaktioner og investeringer, men samtidigt har den geopolitiske uro givet øget behov for rådgivning i andre områder, eksempelvis om toldsatser, forsyningssikkerhed og sanktioner.

Og der er til stadighed øget fokus på cyberrisici og rådgivning i forbindelse med de mange angreb, virksomheder er udsat for. Så I realiteten oplever vi ofte, når markedsdynamikkerne ændrer sig, at kundernes behov for rådgivning fortsat er der, men de ændrer sig. Det har vi set på samme måde andre gange som f.eks. under finanskrisen, hvor der også var en periode, hvor der ikke blev foretaget så mange aktive eller positive – om man vil – investeringer.

Til gengæld var der stor aktivitet indenfor rekonstruktion, finansiering og insolvens. Så når man kigger på udviklingen hen over flere år, har vi en ret robust forretningsmodel, og selvom vi bliver ramt i nogle områder, kompenseres det oftest i det store og hele ved efterspørgsel på andre felter. Så samlet står vi som virksomhed også godt i en periode som nu med stor geopolitisk usikkerhed.”

Kan man sige det så groft, at kriser er godt for advokater?

”Nej, det synes jeg ikke. Selvom kriser ikke er dårlige for full service-virksomheder, kan advokater som de fleste andre mennesker bedst lide at arbejde med projekter, der er positive og peger fremad i forhold til vækst og arbejdspladser. Omvendt er en krise normalt ikke dårlig for os.

Der, hvor vi kan opleve en reel nedgang, og der skal jeg langt tilbage i tid, har været i langvarige kriser, hvor der kan opstå en periode med stilstand – der er få investeringer, og samtidigt er de værste finansieringsissues håndteret. Men lovgiverne holder sig ikke tilbage fra at introducere ny og kompleks lovgivning, og det skaber et stort og konstant behov for at blive hjulpet godt igennem, hvordan man retter sig efter de nye regler.”

Peder Bjerge