Annonce
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Filtrer på kategorier
Årsbudget/likviditet
Årsforventning
Årshjul
Bestyr.evaluering
Bestyrelsens Arbejdsprocesser
Bestyrelsens Digital strategi
Bestyrelsens håndtering af risici
Bestyrelsens Information
Bestyrelsens Kompetencer
Bestyrelsens Kriseforebyggelse
Bestyrelsens Rapportering
Bestyrelsens Strategiarbejde
Bestyrelsesansvar
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesevaluering
Bestyrelsesformandens Guide
Bestyrelsesformandens Guide|Forbered din Bestyrelseskarriere
Bestyrelsesformandens Guide|Kvinder i Bestyrelsen
Bestyrelsesguiden Brief
Bestyrelseskompetencer
Bestyrelsesuddannelser
Branchetendens
CEO-profil & CEO-skift
Det lærte jeg om ledelse som iværksætter
Ejerlederens bestyrelse
Ekstern Kommunikation
Evaluering Af Ceo
Evaluering Revision
Featured
Featured|Toplederinterview
Forbered din Bestyrelseskarriere
Forbered din Bestyrelseskarriere|Praktisk Bestyrelsesarbejde
Formandens Opgaver
Generalforsamling
Generalforsamlingen
Halvårsstatus
Hr Politikker
Intern-Ekstern Kommunikation
IT & Digitalisering
IT & Digitalisering
Karriere
Kvinder i Bestyrelsen
Ledelse under COVID-krisen
Ledelse under Ukraine-krisen
Ledelsesvederlag
Mangfoldighed
Medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer
Mine 5 vigtigste ledelseserfaringer
Praktisk Bestyrelsesarbejde
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesansvar
Praktisk Bestyrelsesarbejde>Bestyrelsesevaluering
Praktisk Bestyrelsesarbejde>CEO-profil & CEO-skift|Featured|Toplederinterview
Regnskabsaflæggelse
Revisorer
Risikostyring
Samfundsansvar
Strategi
Temaserier
Toplederinterview
Toplederkommunikation
Toplederlønninger
Transformation og omstilling
Uncategorized
Virksomhedskultur & Mangfoldighed
Vurdering Af Risici
White Paper for bestyrelser
Køb adgang
Log ud Log ind
Alle artikler Side 57

Bestyrelsens fokuspunkter under COVID-19 krisen

Mange selskabsbestyrelser har gennemlevet kriser i den ene eller den anden form. Men denne gang er det anderledes, fordi denne krise er dybere og måske længere end normalt. Det vil stille helt særlige krav til bestyrelsernes overvågning og deltagelse i krisehåndteringen, skriver det internationale advokatfirma Skadden i en gennemgang af, hvad de synes bestyrelsen bør gøre sig af overvejelser under den aktuelle krise.

Ifølge advokatfirmaet vil der indtil videre eksistere en ”ny normal” for de allerfleste virksomheder i erhvervslivet, som har været tænkt som urealistisk de seneste årtier. Først og fremmest lægges vægt på, at ledelsen gennemtænker alle de forhold, som kan være vigtige for virksomheden selv, dens medarbejdere og andre interessenter. Som i enhver anden krisesituation er det nødvendigt med hurtig og konkret kommunikation om, hvordan ledelsen opfatter situationen, også selvom der er stor uklarhed og usikkerhed om, hvad der sker.

Særligt for bestyrelsen er det vigtigt at intensivere overvågningen, med fokus på at hjælpe den daglige ledelse med at kigge rundt om hjørner i forhold til at identificere nye både kortsigtede og langsigtede forretningsmæssige og markedsmæssige risici. I samme boldgade bør det overvejes, om situationen giver virksomheden nye forretningsmæssige muligheder, herunder for at bidrage til at hjælpe samfundet med at håndtere krisen.

Først og fremmest ses det som vigtigt, at ledelsen har fokus på muligheder for at holde forretningen i gang. Bestyrelsen skal hele tiden teste og udfordre direktionens antagelser og forudsætninger. Med andre ord skal bestyrelsen sikre, at ledelsen tager velovervejede og fakta-baserede beslutninger, hedder det.

Forfatterne har opstillet en stribe spørgsmål, som bestyrelsen kan stille til den daglige ledelse, og som anses for at være toprelevante i den aktuelle situation. Det handler om spørgsmål, som både relaterer sig til finansielle og operationelle forhold.

Finansielle effekter: Hvad er de kortsigtede og langsigtede finansielle effekter for virksomheden, hvis den aktuelle situation fortsætter i længere tid? Hvad er de største ”unknowns”, som kan påvirke disse forecasts? Hvordan er den aktuelle vurdering af vores aktuelle kapitalressourcer og likviditet? Er balancen stærk nok til at gennemleve stormen, og hvordan er kreditmulighederne i banken og andre steder? Hvis likviditet kan blive knap, hvad er så Plan B for alligevel at klare os igennem krisen?

Medarbejdere og faciliteter: Har vi medarbejdere, som har rapporteret, at de er testet positive? Er der lukket ned for produktion og andre af selskabets faciliteter? Har vi fået rådgivning fra sundhedseksperter om, hvordan vi skal forholde os? Har vi overvejet at fyre folk, og hvilke grupper, det skal være? Har vi sikret i tilstrækkelig grad, at de ansatte har det nødvendige IT-udstyr og internetforbindelser til, at de kan passe deres arbejde og kommunikere med andre ansatte? Har vi brug for at justere ledernes variable bonus, så den er i bedre overensstemmelse med den aktuelle situation? Måler vi medarbejdernes engagement, effektivitet og tilfredshed med at arbejde hjemme?

Kunder: Hvad har konsekvenserne været for vores kontakt med kunderne? Kan vi fortsat leve op til vores kontraktmæssige forpligtelser eller almindelige leveringsvilkår? Har vi kommunikeret med kunderne om samarbejdet under krisen om hvilke ønsker de har? Hvordan sikrer vi, at kunderne fortsat ser os som leverandør? Og hvad kan vi gøre for at hjælpe dem gennem krisen?

Supply Chain: Hvor er der sket brud på virksomhedens forsyningskæde? Kan vi hjælpe leverandører med at håndtere problemer? Oplever vi knaphed på leverancer eller stigende priser? Skal vi genoverveje vores forsyningskæde for at reducere fremtidige risici?

Kommunikation: Hvordan koordineres selskabets budskaber overfor forskellige interessenter og på de sociale medier? Hvordan kommunikerer vi med de interessenter, vi helst vil i kontakt med? Følger vi best practice for kommunikation, dvs. hurtighed, præcist, hensynsfuldt og empatisk – om hvad vi ved og ikke ved? Skaber vi tillid i vores kommunikation omkring, hvad vi faktisk foretager os, og om hvilke overvejelser vi gør os? Hvilke tilbagemeldinger har vi fået på vores interne og eksterne kommunikation?

Bistand til myndigheder: Hvad kan virksomheden aktivt gøre for at afbøde krisen i en bredere samfundsmæssig sammenhæng? Kan vi bestå nogle af myndighedernes hjælpeprogrammer, eksempelvis i forhold til sundhedsvæsenet og SMV-virksomheder?

Morten W. Langer

Børsselskaberne skal komme med nye årsforventninger nu

Mange børsnoterede selskaber har aflyst tidligere udmeldte årsforventninger til resultatet i 2020 på grund af usikkerhed i kølvandet på coronakrisen. Finanstilsynet fastslår, at suspensionerne har ”midlertidig karakter”, og tilsynet oplyser, at det kan være vildledende at udsætte en nedjustering til endelige tal foreligger. De kommende Q1-regnskaber må derfor forventes at indeholde opdatererede 2020-forventninger, ligesom andre effekter af krisen må forventes beskrevet. Se her en huskeliste fra det amerikanske børstilsyn.

En stor andel af de danske børsnoterede selskaber har den seneste måned udsendt børsmeddelelser om, at tidligere udmeldte årsforventninger er blevet suspenderet på grund af ændrede markeds og produktionsvilkår efter coronakrisen og nedlukningen af den vestlige verden. Men Finanstilsynet forventer, at selskaberne melder klart ud, så snart de har den mindste fornemmelse af, hvor det bærer hen.

I en meddelelse skriver Finanstilsynet, at ”sådanne foreløbige meddelelser sikrer ifølge Finanstilsynet efterlevelse af reglerne for hurtigst mulig offentliggørelse af intern viden. Udstederne vil have en efterfølgende forpligtelse til at supplere de foreløbige meddelelser med endelige tal og – for suspensioners vedkommende – endelige vurderinger, når disse foreligger. Det er Finanstilsynets vurdering, at meddelelser om suspensioner alene har midlertidig karakter og er særligt vigtige at supplere med endelige meddelelser for at undgå usikkerhed blandt de potentielle investorer.”

Videre skriver tilsynet, at det ”vurderer, at det kan have en vildledende effekt at udsætte offentliggørelsen af en nedjustering til det tidspunkt, hvor endelige tal foreligger, uden at informere markedet hurtigst muligt, efter udstederen bliver klar over, at der skal ske en nedjustering.” Suspensionen af årsforventningen må altså ikke udvikle sig til en sovepude for selskaberne, hvor investorerne bliver holdt i uvished.

Men selskaberne bør også iagttage andre relevante oplysninger om konsekvenserne af den aktuelle krise. Det amerikanske finanstilsyn, SEC, har i en skrivelse med titlen ”The Importance of Disclosure For Investors, Markets and Our Fight Against COVID-19” beskrevet, hvordan de gerne ser selskaberne forholde sig til den nye markedssituation. SEC skriver, at selskaberne som udgangspunkt bør give tilstrækkelige oplysninger, så investorerne fortsat har mulighed for at træffe investeringsbeslutninger på et velinformeret grundlag. Konkret bør selskaberne oplyse mest muligt om den aktuelle finansielle og operationelle situation, samt ledelsens planer for at håndtere de finansielle og operationelle udfordringerne fremadrettet.

SEC gennemgår nogle konkrete oplysningskrav, som selskaberne også bør forholde sig til. For det første oplysning om virksomhedens status omkring at beskytte de ansatte, kunder og leverandører, herunder at sikre deres sundhed og velbefindende. For det andet en detaljeret beskrivelse af, hvordan virksomheden har indrettet sig under det aktuelle markedsmiljø, herunder operationelle udfordringer og muligheder, samt virksomhedens evne til at håndtere den nye situation finansielt.

Det påpeges, at informationer af høj kvalitet vil være til gavn for både selskabet selv, investorerne og kunderne. Det vil også være en samfundsmæssig fordel, fordi øget dialog mellem erhvervsliv og det offentlige også giver politikere og myndigheder et bedre beslutningsgrundlag for at træffe de rigtige beslutninger i relation til at inddæmme coronakrisen.

SEC erkender også, at de foreløbige udmeldinger om årsforventningerne kan blive baseret på et meget foreløbigt og ufuldstændigt grundlag, og at der kan komme justeringer hen ad vejen, når selskaberne bliver klogere om udviklingen, og om hvornår samfundet og markedet kommer til at fungere igen. Der lægges også vægt på, at der på lidt længere sigt sikres fortsat fokus på sundhedsmæssig sikkerhed for både ansatte, kunder og leverandører, og at virksomhedens strategi på dette område er koordineret med sundhedsmyndighederne.

SEC påpeger, at de kommende Q1 rapporter på ingen måde bliver rutine: Det påpeges, at investorerne traditionelt lægger mest vægt på historisk regnskabsinformation, men det vil være anderledes denne gang. Investorerne ventes denne gang at være markant mere fokuseret på fremtiden, ikke mindst de kommende kvartaler, herunder nye risici, særlige bremseklodser og salg og indtjening i resten af 2020.

Gartners bud på den gode leder under coronakrisen

Topledere skal vise mod til at prioritere mellem forskellige målsætninger. Og så skal de hurtigt dokumentere de ekstraordinære tiltag, der har virket. Sådan lyder nogle af rådene fra konsulenthuset Gartner, efter at have observeret, hvordan virksomhedsledelser har reageret på coronakrisen.

Engang var disruption et af de helt store managementtemaer. Med coronakrisen har alle fået mere disruption, end de i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. Dermed er deres evner til hurtig omstilling blevet testet i den virkelige verden.

Det er en proces, som Gartner har betragtet med faglig interesse. Konsulenthuset har for længst bredt sig ud over sit udgangspunkt i it-verdenen. Men det er stadig de store forandringer, de har på dagsordenen, og nu er det altså konkret og synlig virkelighed for alle kunderne. I en guide giver konsulenthusets analysechef sine foreløbige iagttagelser om, hvilke karakteristika og handlinger, man kan hæfte op på de ledere, der indtil nu har gjort det godt under coronakrisen.

Den danske case
Hun nævner naturligvis ikke den danske regerings ledelse, men denne er faktisk, på godt og ondt, en god case for hendes første pointe: At ledelsen skal definere og kommunikere prioriteringer for, hvad man arbejder hen imod, og så decentralisere udførelsen af det.

Det indebærer vel at mærke, at man ikke bare nævner en række ting, man alt andet lige gerne vil have, men at man rangordner disse goder eller hensigter, og fortæller klart om det.

Det var det, der i første omgang skabte stor tryghed om Mette Frederiksens ledelse. Ingen var i tvivl om rækkefølgen af, hvad man ville: Overordnet skulle forsyningen af dagligvarer naturligvis fungere, men derefter var det vigtigste, at man begrænsede smittespredningen, så sundhedsvæsenet ikke ville bryde sammen.

I næste række skulle man med hjælpepakkerne redde så meget som muligt af økonomien. En række særlove blev vedtaget, men i vidt omfang holdt man sig faktisk til rammerne og lod borgere, virksomheder og institutioner om at fylde dem ud efter bedste evne. Det fungerede over al forventning, og smitten udviklede sig langt mindre dramatisk, end nogen havde turdet håbe på.

Men der gik mudder i det, da man skulle til at genåbne samfundet. Nu kom der modstridende meldinger om, at man ønskede så få syge som muligt, men også at gen-åbningen ville få kurverne for smittespredning til at pege opad igen. Dermed var danskerne, i hvert fald en overgang, overladt til at gætte på, hvad regeringen reelt arbejder for, og hvad målsætningen er.

Forfatterens anden pointe er, at ledelser skal undgå at forfalde til binære beslutninger – altså at stille det op som ja/nej-beslutninger. Hun skriver lidt hånligt, at det er sådan teenagere tænker: ”Jeg hader mor”, eller ”jeg elsker mor”. I virkelighedens verden kan man ofte vinde meget ved at lede efter kreative løsninger.

Ser man højrøde tal på regnskabets bundlinje, kan der være mellemveje mellem på den ene side at vente på bedre tider, og på den anden side at kaste sig ud i massefyringer. Måske vil medarbejderne gå ned i tid, eller der er andre på langt sigt værdiskabende opgaver, man kan sætte dem til, mens coronakrisen raser.

Hendes tredje pointe er, at lederen skal gøre sig umage med at være empatisk og tillidsvækkende. Hun medgiver, at det siger sig selv, men hun tager det med alligevel, fordi det har vist sig så vigtigt i situationen.

Det bliver lidt mindre selvfølgeligt med en omformulering: Lederen skal være dén, som medarbejdere stoler på og går til for råd og vejledning. I en situation med angst og stress kan man være sikker på, medarbejderne vil søge efter nogle, de kan stole på og læne sig op ad, og hvis dette ikke er lederen, vil det være nogle andre.

Som sin fjerde pointe peger analysechefen på en handling, som man måske umiddelbart ville tænke kunne vente: Nemlig at dokumentere de særlige tiltag, der sker i virksomheden. Altså simpelthen at nedskrive de velfungerende ekstraordinære løsninger, som ledelsen selv eller personer eller teams nede i organisationen har fundet på. Sådanne nedfældede beretninger kan ikke bare inspirere andre i virksomheden, men måske også uden for virksomheden, hvormed man kan bidrage til den bredere samfundsmålsætning om at kom over krisen. Husk at få detaljerne med, påpeger hun, for detaljerne vil være vigtige for dem, som skal ”genbruge” en god ide.

Sten Thorup Kristensen

Sådan er CFO’ernes oplevelse af corona-effekterne

Kaotiske forhold hersker i mange virksomheder, og fremtiden er endnu særdeles usikker. Men virksomhederne har dog opnået et bedre overblik over, hvordan COVID-19 påvirker dem, viser en undersøgelse. Det er ikke kun dårlige nyheder, der har meldt sig, siden det blev erkendt, at sygdommen også ville slå hårdt ned i den vestlige verden.

Siden begyndelsen af marts har konsulenthuset PwC med to ugers mellemrum gennemført en undersøgelse blandt amerikanske CFO’er om deres syn på COVID-19’s indvirkning på deres virksomheder. Tredje udgave kom 15/6 2020.

Med den er det muligt at følge, hvordan holdninger og vurderinger har udviklet sig under krisen: Overordnet må man konstatere, at noget af panikken har lagt sig. I forrige undersøgelse, som altså kom for nu snart tre uger siden, mente 87 procent af CFO’erne, at deres virksomhed ville blive ramt signikant.

I denne uges undersøgelse er tallet nede på 74 procent af de adspurgte. Det er også langt fra alle, der bliver ramt på økonomien. Respondenterne er bedt om at pege på deres tre største bekymringer, og kun 75 procent peger på finanser – herunder fremtidige regnskabsresultater, likviditet og adgang til finansiering. Næsten lige så mange bekymrer sig om risikoen for en global recession. Omkring 40 procent har bekymringer for henholdsvis afskedigelse/omflytning af personale og faldende forbrugertillid, mens ca. 20 procent bekymrer sig for deres forsyningskæder.

Det trækker ud
Bekymringerne om konjunkturer og forbrugertillid kan være selvforstærkende. Og troen på at verden hurtigt normaliserer sig, efter smittefaren er overstået, fortager sig. For en måned siden var det således to tredjedele af respondenterne, der troede på, at deres virksomheder ville være i fulde omdrejninger igen efter en måned. Nu har kun hver femte respondent denne tro.

Der er dog stadig et solidt flertal, der tror, at man er tilbage på normal aktivitet inden for tre måneder, og færre end hver femte tror, at normaliseringen vil tage mere end et halvt år. Det er især forbrugerrettede virksomheder, man finder i den pessimistiske del af skalaen.

For dem, som taber omsætning – og specielt dem, som er i risiko for likviditetsproblemer – er det en udfordring at spare omkostninger væk. Det planlægger to tredjedele af respondenterne at gøre. Blandt dem er aflysning eller udsættelse af investeringer i ejendomme eller andre faste kapitalanlæg den mest oplagte løsning.

To ud af tre ser på personalebesparelser, mens halvdelen kigger på besparelser inden for it henholdsvis øvrig drift. Et positivt element er, at der tilsyneladende stadig er en stærk, underliggende fremtidstro, og alt i alt er det kun hver femte respondent, der arbejder med besparelser inden for forskning og udvikling henholdsvis digital transformation.

Faldende produktivitet
Besparelser i personalet indebærer ikke nødvendigvis fyringer. Men 26 procent forventer fyringsrunder i næste måned. Det er en stigning på 10 procentpoint fra forrige undersøgelse.

CFO’erne har også andre bekymringer omkring personalet. Halvdelen ser produktiviteten falde, fordi det enten ikke er muligt for medarbejderne at arbejde hjemme, eller fordi man ikke har været tilstrækkeligt forberedt på muligheden. Der er også mange, der skal flytte personale fra en funktion til en anden.

Et interessant emne er muligheden for fusioner. Dén verden ligger tydeligvis ikke stille. Ganske vist er der 27 procent, der anser det som mindre relevant nu end før krisen. Men der er samtidig 17 procent, der ser det som mere relevant, og en stor gruppe på 22 procent finder det svært at vurdere i situationen. Virksomheder under pres kan også blive interessante opkøbsmål for både konkurrenter og kapitalfonde, der måske også tidligere stod på spring med et tilbud.

En af coronakrisens åbenbaringer har været, hvor sårbare nogle forsyningskæder er. Det handler ikke bare om, at det en tid kan være svært at få leverancer fra et givent land. Leverancerne er også flettet ind i kreditter og andre aftaler, hvilket bl.a. har ramt tekstilvirksomheder hårdt. 39 procent af respondenterne overvejer ændringer i deres forsyningskæder, hvortil kommer 18 procent, der svarer ”ved ikke” til spørgsmålet.

Sten Thorup Kristensen

COVID-19: ”Social” i ESG overtager medieopmærksomhed

Sociale temaer har under COVID-19 krisen fuldstædig overtaget spalterne i de globale finansmedier, der dækker ESG-emner. Dækningen er generelt forbundet med negativ omtale, der slider på virksomhedernes PR og imageværdi. Novo Nordisk, Ørsted, Danske Bank, Jyske Bank og A.P. Møller Mærsk er blandt dem i Danmark, der har oplevet mest negativ omtale på Social-området. Men i en global sammenligning klarer danske virksomheder sig godt, viser analyse i Økonomisk Ugebrev fra omfattende datagrundlag.

De seneste års sociale indsatser kommer dansk erhvervsliv til gode under COVID-19 krisen, vurderer CSR-ekspert. Jyske Bank ser tegningen til en helt ny udvikling i Social-issues. Den globale mediedækning af bæredygtighed i erhvervslivet (ESG) er under COVID-19 krisen eksploderet i temaer relateret til sociale forhold, og S’et har helt fortrængt emner fra Environment (klima) og Governance (Ledelse) kategorierne.

Det viser et omfattende datagrundlag fra ESG-ratingbureaet TrueValue Labs, som Økonomisk Ugebrev har analyseret i en dansk sammenhæng. 48 danske virksomheder indgår i datamaterialet.

Novo Nordisk, Ørsted, Danske Bank, Jyske Bank og A.P. Møller-Mærsk er blandt de hårdest ramte C25-selskaber på negativ (S)ocial-medieomtale relateret til COVID-19 krisen.

Zealand Phama, Pandora, TDC og Arla har indtil videre klaret frisag og er endnu ikke ramt af negativ medieomtale i krydsfeltet mellem COVID-19 og ESG relaterede historier.

Analysen viser, at mængden af ESG-dækningen inden for Social-kategorien er eksploderet og rammer stort set alle virksomheder negativt målt på PR-værdi (sentiment). Selvom det er en ringe trøst, så afslører analysen også, at danske virksomheder i global sammenhæng er relativt godt afskærmet fra negativ medieomtale af meget hård karakter.

En årsag er, at danske virksomheder har investeret en hel del ressourcer i medarbejdere og arbejdsmiljø på globalt niveau bl.a. som følge af traditionen fra den danske arbejdsmarkedsmodel.

”Som analysen viser rammes danske virksomheder i forhold til virksomheder i andre lande ikke så hårdt af dårlig omtale i krydsfeltet mellem COVID-19 og mediedækningen af Social. Dette skyldes sikkert, at mange danske virksomheder gennem en årrække har haft fokus på at udmønte konkrete Social-strategier,” vurderer senior CSR-rådgiver Lars Konggaard fra CSR-rådgivning.dk.

Sociale forhold er kommet i fokus, og vil ifølge funktionsdirektør for IR og bæredygtighed i Jyske Bank, Lene Hjorth, i fremtiden få langt større betydning i lyset af COVID-19 krisen. ”Corona-krisen har medført, at Social-issues på ESG-området (CSR) er slået igennem. Og den er kommet for at blive”, vurderer Lene Hjorth.

Indsatserne i socialkategorien i de største danske virksomheder står altså sin prøve under COVID-19 krisen og kan, ifølge Lars Konggaard, komme dem til gode, når markederne igen normaliseres.

Investering i Socialområdet giver nu gevinst
”Når man kigger i danske virksomheders CSR-rapporter fra de senere år, fremstår Socialområdet som et af de CSR-områder, hvor der gennem lang tid er allokeret væsentlige ressourcer. Man kan nok sige, at disse indsatser kommer dansk erhvervsliv til gode her under COVID-19 krisen – der er blevet opsparet gode point på denne konto”, siger Lars Konggaard.

TrueValue Labs har med kunstig intelligens kortlagt COVID-19 erhvervsmediedækningen i forhold til i alt fem grundlæggende ESG-faktorer med fokus på den sociale dimension: Social påvirkning, arbejdsforhold, økonomiske forhold, håndtering af forsyningskæder og konkret respons på COVID-19 krisen. Det analyserede materiale dækker over i alt godt 10.000 artikler i perioden fra 1. januar og frem. For danske virksomheder er undersøgt i alt 286 artikler, svarende til ca. 2,5 procent af hele materialet. Et konkret eksempel, som trækker i negativ retning, er historien om, at Novo Nordisks lancering af Rybelsus type 2-diabetespillerkan blive forsinket af COVID-19 krisen. Det påvirker ikke bare økonomiske forhold, men har også negativ indflydelse på arbejdsforhold, forsyningskæder og kundernes muligheder for forbedret behandling (social impact). Ifølge Lars Konggaard står det sociale område ofte i skyggen af andre ESG-temaer. Men en social strategi kræver mindst lige så stærk ledelsesmæssig forankring, hvis den skal virke.

”En central forudsætning for at nå målene i virksomhedens sociale strategi er at sikre den rette viden, accept og motivation hos ledergruppen. Det vil derfor i de fleste virksomheder være nødvendigt at arbejde fokuseret med lederudvikling indenfor det sociale område – blandt andet også fordi dette område måske ikke har ligget forrest i prioriteringerne, siger senior CSR-rådgiver Lars Konggaard fra CSR-rådgivning.dk.

Coronakrisen udløser ny udvikling for Social-issues
”Fx var det en stor udfordring for mennesker, som ikke har et hævekort, og som er vant til at hente deres penge nede i banken. Men hvad gør man, når bankerne er lukkede? Her har jeg oplevet, at vi hurtigt fik gang i den tværsektorielle dialog med fx FinansDanmark, KL og de største banker. Og på ganske kort tid fik vi en løsning på plads, så folk kunne få deres penge den første april,” siger Lene Hjorth.

Hun illustrerer dermed også, hvordan sociale temaer dækker over en lang række meget vidt forskellige opgaver, der kan være meget komplekse. En række forskellige stakeholdere skal ofte involveres. Historien ville formentlig kunne have talt i positiv retning på PR-værdien, såfremt den havde indgået i analysen i denne artikel.

”Det har været ret forrygende at opleve viljen til samarbejde på tværs af sektorerne de seneste uger – og hvor hurtigt vi har kunnet finde løsninger. Det ser jeg som en ny og spændende udvikling for Social-issues. Eksemplet skal være med til at tydeliggøre, at fremtidens problemer kan være svære at løse gennem en regeringspolitik eller ved et socialt program. Lige så lidt som at vi kan gemme os bag nationale hegn, indtil det ”nok går over,” siger Lene Hjorth. Lene Hjorth mener, at coronakrisen synliggør de komplekse sociale problemstillinger, som udstiller at mange udfordringer kræver, at man løfter i flok. ”Min påstand er, at ’S’ i ESG vil vise sig at have stor effekt, som fx ved Corona-krisen, hvor vi har at gøre med komplekse og globale problemer. Derfor må vi også se problemerne i deres (komplekse) helhed, og ikke kun gennem en organisations eller et lokalområdes eller nationalt perspektiv, hvor man så kun får løst en mindre del af problemet. Vi skal altså øge kompleksiteten, og vi skal have engageret langt flere interessenter for at løse komplekse problemer, så vi besidder forskellige perspektiver og ressourcer,” siger Lene Hjorth.

Lene Hjorth peger på, at bl.a. øget fokus på offentlig-private partnerskaber og utraditionelle samarbejdsstrukturer samt alliancer mellem enkeltpersoner og mange forskellige typer af organisationer, fra filantropiske og business sektorer vil komme mere i fokus. ”Resultatet er et langt større ’S’ perspektiv,” vurderer Lene Hjorth.

Joachim Kattrup

Finansdirektørens handlingsplan under coronakrisen

CFO’en har ansvaret for at udarbejde budgetter og prognoser for indtægter og udgifter ved forskellige initiativer. Imidlertid er det ikke givet, at de sædvanlige analysemodeller er baseret på forudsætninger, som holder i den nuværende situation med COVID-19 krisen. At få styr på dét er blot en af finansdirektørens ekstraordinære opgaver.

CFO’en står med særlige udfordringer under den aktuelle krise, fordi han skal navigere i det operationelle rum, hvor sigtbarheden er endnu ringere end på det strategiske plan. CFO Magazine oplister i en gennemgang seks punkter, som kan inspirere finansdirektører, der skal tilrettelægge deres arbejde under den igangværende krise og derefter:

1) Forbered rystelser i personalet. Virksomhederne har for længst gjort tiltag for at hindre smittespredning og beskytte specielt medarbejdernes helbred, både når det gælder introduktion af hjemmearbejde, regler om afstand eller andet. Der er kæmpet for at få de digitale systemer, der skal understøtte hjemmearbejde, på plads. For finansdirektøren rækker opgaverne videre: Han skal sikre, at afdelingen kører videre, hvis medarbejdere skulle blive ramt af sygdommen. Det indebærer, at der skal være afløsere parat, så bilag fortsat kan godkendes, og så der er folk med adgang til økonomisystemerne.

2) Sørg for likviditeten. Virksomheder, der er ramt på omsætningen, kan få problemer med likviditeten. En mere heldig variant er, hvis man hører til i de sektorer, der har omsætningsfremgang, men at det i første omgang kræver likviditet at realisere den øgede aktivitet. Ekstern finansiering er blevet dyrere, hvis det overhovedet er muligt at få den, og det er også kun i undtagelsestilfælde muligt at hente penge ved aktieemissioner. Omvendt er der introduceret hjælpepakker, som måske kan komme virksomheden til gode. Alt dette må finansdirektøren få overblik over. Er der behov for stram styring af likviditeten, kan det være relevant at centralisere godkendelser af udbetalinger, ligesom man må se på, om driften kan indrettes således, at f.eks. skattebetalinger falder senere.

3) Kommunikér med investorer og myndigheder.
Selvom udsigten til at hente ny kapital er ringe lige nu, kan der komme en senere fase, hvor der er større klarhed om, hvordan pandemien udvikler sig og kan bekæmpes medicinsk. I den situation er det vigtigt at have troværdighed, og derfor må finansdirektøren bedst muligt kommunikere med aktiemarkedet eller andre investorer. At aflyse guidance har f.eks. været relevant, men man må hurtigst muligt tilbage til de vante procedurer. En anden eksisterende stakeholder, der kan være bekymret, er de offentlige myndigheder. De kan f.eks. frygte, at kvaliteten af regnskaber falder, og de skal holdes ajour med, hvad der foregår.

4) Gennemfør operationelle forbedringer. At forcaste indtjening og udgifter er en af finansafdelingens vigtigste opgaver på det strategiske niveau. Men det er ikke givet, at de sædvanlige modeller holder. F.eks. kan det være, at salget af et produkt falder. Men hvis det betyder, at en eller to leverandører går konkurs, kan de tilbageværende aktører på markedet alligevel opleve stigende omsætning. Finansdirektøren må altså gå sine analysemodeller igennem med en tættekam, og se om de er baseret på forudsætninger, der holder i den nuværende situation.

5) Opdater risikobilledet. Der er allerede opmærksomhed på, at det øgede omfang af hjemmearbejde også øger antallet af mulige angrebspunkter for hackere. Også en anden faktor kan øge risikoen: Hvis medarbejdere er blevet opsagt, skaber det et vakuum, hvor de ramte måske ikke er så opmærksomme, som de plejer at være, og når de har forladt virksomheden, kan der også være funktioner, de tilbageværende glemmer at samle op. Hertil kommer de store risici i makrobilledet. Sektorerne er ramt vidt forskelligt, og finansdirektøren må nøje følge det, der er relevant for virksomheden.

6) Forberedelse af tiden efter coronakrisen. Selvom krisen endnu raser, og usikkerheden er stor, er det ikke for tidligt at begynde at tænke over de offensive tiltag, der en skønne dag kan blive relevante. Man kan lægge planer for, i hvilken rækkefølge de forskellige markeder skal åbne, og hvordan salgsindsats og markedsføring skal prioriteres. Man skal heller ikke lade sig forblænde af den aktuelt høje ledighed – det er sandsynligt, at vi relativt hurtigt vil komme tilbage til en situation med mangel på arbejdskraft. Derfor er det en god ide at sikre sig de talenter, man må forvente at få brug for om et eller to år.

Krisen gør det ekstra vigtigt at være principfast om ledelse

I lang tid har det været moderne ledelse at engagere sine medarbejdere og uddelegere ansvar. I pressede situationer kan ledere være fristet til at tage kontrollen tilbage. Men det er ikke nogen god ide, advarer konsulenthuset Bain & Company. Også de andre centrale ledelsesprincipper, som at skabe holdånd og fælles målsætninger, er det vigtigt at holde fast i.

Danmark og resten af verden er i en form for undtagelsestilstand. Mange af de sædvanlige regler, formelle såvel som uformelle, er sat ud af kraft. Det gælder ikke mindst i virksomhederne, hvis omsætning i mange tilfælde er styrtdykket, samtidig med at de skal kere sig om medarbejdernes trivsel og hjælpe kunder, leverandører og endda konkurrenter.

På den anden side af coronakrisen skal det blive meget spændende at analysere, hvordan topledelserne har håndteret situationen. Der kommer med stor sikkerhed en masse ny viden om best practice for ledelse under ekstreme forhold.

At der snart vil komme ny viden om ledelse er dog ikke nogen stor trøst for de topledere, der skal finde på noget at gøre lige nu og her. Men dét kommer Bain & Company med input til i en guide. Deres budskab er, at hvor lederteams – for så vidt på alle niveauer, men altså også i topledelsen – måske kan tænke, at de sædvanlige principper skal lægges til side i nødsituationen, så er det modsatte tilfældet: Principperne er ekstra vigtige nu, og hvis man formår at holde fast i dem, vil samarbejdet i teamet komme styrket ud af krisen.

Konsulenthusets udgangspunkt er, at gode lederteams bør holde fire principper hellige: De viser tillid og uddelegerer, de deler fælles mål, de træffer beslutninger i helhedens interesse, og de befordrer et tilhørsforhold til virksomheden.

Konsulenthuset har ved research fundet, at de topledelser, der scorer højt på alle fire parametre, med seks gange så høj sandsynlighed vil føre deres virksomheder frem til en brancheledende position end dem, som scorer mindre højt på en eller flere af parametrene.

Det er første parameter, der er mest udfordret under en krise. Såvel lederteamet som dets medlemmer individuelt vil naturligt opleve, at de nu skal være i fuld kontrol og have så stor information som muligt, hvilket står i modsætning til at vise tillid og uddelegere.

Imidlertid er problemerne ved kontrolregimet bare endnu mere udprægede end i en normal situation. Direktionen kan eksempelvis godt udtænke retningslinjer for, hvordan man optimerer medarbejdernes sikkerhed på en måde, så det går mindst muligt ud over produktiviteten.

Men inden disse retningslinjer er formuleret, formidlet og implementeret, kan situationen have ændret sig radikalt. For slet ikke at tale om, hvad der er sket med myndighedskrav, der yderligere kan variere fra land til land.

Derfor forbliver det mest smidigt, hvis man kan holde beslutningskraften længere nede i organisationen, med risikoen for, at der vil ske fejl, som topledelsen kommer til at rydde op efter.

At følge fælles mål er umiddelbart lettere. Men det indebærer den udfordring, at der hurtigt kan være behov for at skifte målsætninger, alt efter hvordan situationen udvikler sig. Bain & Company håndterer det for eget vedkommende på den måde, at ledergrupper holder daglige møder af fem minutter, hvor man synkroniserer kortsigtede målsætninger, får overblik over fremskridt med dem, og identificerer forhindringer, der måtte være opstået.

Det længere sigte er indeholdt i, at beslutninger skal være i helhedens interesse. Det kan særligt illustreres ved, hvad der i disse uger foregår på hospitaler verden over: Hver enkelt læge og sygeplejerske skal gøre det bedste for sine patienter, men man må også afsætte tid til at træde et skridt tilbage og overveje, om man har fået viden, som kan redde liv og spare ressourcer i resten af systemet.

Det samme er tilfældet i virksomheder. Her kan formen være den samme, som Bain & Company bruger til at holde styr på det korte sigt, men bare med lidt sjældnere, men til gengæld også lidt længere møder. Der kan f.eks. være tale om at mødes en halv eller en hel time om ugen. Endelig kræver det ekstra umage at skabe tilhørsforhold i en tid, hvor mange medarbejdere arbejder hjemme, og hvor dem, som ikke gør, skal holde afstand til hinanden. I en bogstavelig forstand kan man nu ikke give et klap på skulderen. Men man kan gøre det i overført betydning, og, nok så vigtigt, man kan vise forståelse for kolleger og medarbejdere, der reagerer nervøst og med stress.

Sten Thorup Kristensen

Topbanner CEO Udsyn
Download gratis White Paper om CEO-Udsyn 2025 til 2030

Guide: Sådan håndterer du personalesituationen under COVID-19

Fra udlandet har man hørt skrækhistorier om institutioner i ældre- og sundhedssektorerne, der har haft nedbrud, fordi personalet har været overbebyrdet og selv sygdomsramt. Virksomhederne må indse, at det samme kan ske hos dem, og de må bl.a. sørge for, at vikarer står parat til at overtage nøglefunktioner.

Med coronakrisen har mange virksomheder set en fremtid, som vi har talt om i årtier, komme brasende ind: På mindre end en måned har de lært at håndtere hjemmearbejde samt videomøder og andre digitale kommunikationsplatforme.

Samtidig har de lært asiatiske normer for hygiejne på arbejdspladsen at kende. Også gamle redskaber, som fremrykning af ferier, nedsat arbejdstid og så videre er taget i brug, for at virksomhederne kan køre videre og samtidig håndtere det økonomiske pres, der er på dem.

Men krisehåndteringen af personalet indebærer også andre forholdsregler. Dem beskriver Boston Consulting Group (BCG) nogle af i en guide.

Fra Italien og Spanien har man hørt skrækhistorierne om gamle mennesker, der er døde af COVID-19, og først er fundet flere dage senere. Det skyldes, at plejehjemmene i praksis var brudt sammen, fordi en stor del af personalet var sygemeldt.

Virksomhederne må se i øjnene, at de også risikerer sammenbrud. Heldigvis er sygdommen sjældent dødelig for dem, som stadig er på arbejdsmarkedet. Men sygefraværet kan være langvarigt, og det kan også ramme ledere og andre, som har nøgleposter. Derfor bør virksomhederne undersøge, hvilke funktioner der er essentielle, og sørge for, at der er afløsere parat.

I den henseende kan det også være en mulighed at aktivere nu pensionerede ansatte og tidligere ledere, så de er parate til at træde til, hvis der for alvorlig bliver mangel på folk i nøglepositioner.

Man kan også forberede sig på, hvornår smitten vil toppe. Det er måske nogenlunde overskueligt i Danmark. Men i større lande kan toppen ramme forskellige regioner på forskellige tidspunkter, og så kan en del af løsningen være at flytte aktiviteter rundt mellem koncernens forskellige afdelinger. BGC oplyser selv at have beregnet løbende opdaterede prognoser for, hvordan sygdommen udvikler sig i de forskellige tyske delstater.

Under krige og lignende undgår man, at alt for mange centrale ledere, både politiske og administrative sådanne, rejser med samme fly, eller bare opholder sig samme sted. Samme princip kan man bruge i virksomhederne. Direktører og bestyrelsesmedlemmer kan, med behørig afstand, godt holde møder i grupper af to eller tre, men man skal undgå risikoen for, at alle blive smittet på en gang.

Hvis besparelser er nødvendige
Men for mange virksomheder er det desværre ikke kun en udfordring, at de skal sikre den nødvendige stab. De kan også være nødt til at skære ned, hvis indtjeningen falder bort, og man begynder at kunne se bunden af kassen. I så fald skal man balancere mellem de nødvendige afskedigelser, socialt ansvar over for de berørte, og hensynet til, at man pludselig, når krisen driver over, kan få behov for mere personale igen.

Til at håndtere det kan det være nyttigt at øge opdateringsfrekvensen i de prognoser, man til hverdag bruger for sit personalebehov. Disse er normalt indrettet til at forudse behovet på f.eks. et års sigt, og de bliver måske opdateret hvert eller hvert andet kvartal. Under coronakrisen kan det være hensigtsmæssigt at opdatere dem ugentligt, inklusive at man holder flere scenarier åbne foruden det mest sandsynlige, f.eks. et mere optimistisk og et mere pessimistisk.

Ender det med, at man skal skære ned, vil man også vinde meget, hvis man har nået at analysere sig frem til, præcis hvilke opgavetyper, der bliver overkapacitet på, efterhånden som omsætningen falder. I situationen, hvor alle omsætningstal falder, kan det være svært at holde overblikket. Men det kan komme til at koste dyrt, hvis man ender med at bruge grønthøstermetoden, med det resultat at der mangler arbejdskraft nogle steder i virksomheden, mens man andre steder betaler for ledige hænder.

En relativt blid måde at spare lønkroner på er at udsætte ansættelsesdatoen for nyt personale. Hvis virksomheden har likviderne til det, kan det også være en mulighed at fremrykke efteruddannelse eller personaleudviklingsaktiviteter, som alligevel skal afholdes i en nærmere fremtid.

Sten Thorup Kristensen

Coronakrisen medfører varige ændringer i virksomhedskulturen

Processer er lagt om, vaner er brudt, formelle relationer er også blevet uformelle og venskabelige. Coronakrisen har på en række områder ført til ændringer i virksomhedernes kultur. Mange af disse ændringer vil i et eller andet omfang blive stående, vurderer konsulenthuset Korn Ferry.

Korn Ferrys CEO holdt for nyligt et videomøde med sin bestyrelse. Undervejs blev han afbrudt af, at to af hans børn kom ind i rummet med et almindeligt hverdagsspørgsmål. Topchefen vendte et kort øjeblik ryggen til skærmen og besvarede spørgsmålet.

Bagefter filosoferede han over den banale hændelse: Han håndterede den helt anderledes, end han ville have gjort for blot få uger siden; før coronakrisen. Da ville han have lagt stor vægt på at fremstå professionel, og herunder at undgå enhver forstyrrelse fra familien.

Coronakrisen har fået os til at sænke paraderne. Vi er alle under pres i den sociale isolation, og ikke bare er vi nødt til at vise mere af os selv – vi ønsker det også. Vi har brug for al den nærhed, vi kan få i situationen.

Varige ændringer I en essay-lignende artikel fra Korn Ferry tales for, at nogle af de ændringer i vores måde at arbejde og være sammen på, som coronakrisen forårsager, vil være varige.

Sammenlagt vil det føre til ændringer i virksomhedernes kultur, og netop kulturen har som bekendt været et af de store fokusområder i de senere åres topledelse. Nu skal mange af elementerne gentænkes.

F.eks. er der under krisen opbygget og demonstreret en længsel efter at være sammen. Den er meget menneskelig og så langt ikke nogen overraskelse. Men nu er der opmærksomhed på det. Deraf de mange videokonferencer, selv om man strengt taget ofte kunne foretage den samme kommunikation bedre på telefon eller mail.

Mennesker ønsker at blive set og se andre på en ægte måde, og man kan gætte på, at der en tid bliver skruet ned for den stylede fremvisning på Instagram og LinkedIn, og op for noget mere ægte.

Mange mennesker har fået en nærmere relation, ikke bare til deres kolleger, men også til kunder eller samarbejdspartnere i andre virksomheder. Topchefen udtrykker det ved den almindelige, amerikanske hilsen ”how are you”, som man dårligt forventer et svar på.

Nu har denne hilsen ofte tilføjet et ”today”, hvormed den udtrykker en reel interesse for, hvordan den anden person har det her og nu. Det er sandsynligt, at disse relationer vil forblive stærkere i god tid efter, at selve krisen er slut. Folk vil huske, at der blev vist interesse for dem i en svær situation.

Forfatteren har også en forudsigelse, der er dårligt nyt for rejsebranchen, men som vil spare omkostninger for virksomhederne: Der vil være færre rejser. Ikke blot fordi mange har vænnet sig til at bruge videomøder. Krisen har også været en anledning til at reflektere over, hvor vigtige de aflyste rejser egentlig var.

Krisen giver også en intensiv uddannelse til mange topledere. Modne læsere vil kunne huske, hvordan det tilbage i 80’erne var moderne, at ledelseskonsulenter trak deres kunder ud på stroppeture i vildmarken, med den tanke, at den ekstreme situation ville være udviklende. Nu har alle været igennem en ekstrem situation, som har udfordret deres evner til de blødere elementer af topledelse. Coronakrisen gør naturligvis ikke med et trylleslag topledere bedre, men Korn Ferry fremhæver i en anden artikel nogle af de elementer, som er særligt vigtige her og nu, men som lederne også kan tage med sig bagefter.

Det er f.eks. at fremstå rolig og empatisk. Toplederne har set deres medarbejdere have brug for plads og omsorg, mens de har været nervøse og pressede. Det behov findes også, når det ikke er så synligt som nu.

Coronakrisen har også været de dårlige nyheders tid. Man har ikke kunnet skjule for medarbejderne, at der var problemer og trusler. Toplederne har været nødt til at sige det ærligt, som de ser det, og også at være ærlige om deres usikkerhed – sådan som vi i Danmark f.eks. har kunnet se kommunikationen ved pressemøderne fra Statsministeriet. Igen, også i en normal situation vil medarbejderne efterspørge åbenhed, ærlighed og tydelig kommunikation. Endelig, fremhæver Korn Ferry, har coronakrisen krævet fleksibilitet i beslutningerne. Det er den i de senere år meget omtalte agilitet, der har været til den store eksamen. Det er gået fra i vidt omfang blot at være endnu et buzzword, til at være noget, som man faktisk praktiserer.

Sten Thorup Kristensen

Log ind