Alle artikler Side 108

Checkliste: Sådan kontrolleres bestyrelsesansvaret

 

Konkrete anbefalinger til forbedring af bestyrelsesarbejdet

I en artikel i tidsskriftet The Corporate Board opstiller to advokater fra advokatfirmaet Goodwin Procter en liste over konkrete initiativer, en bestyrelse kan tage for at sikre, at dens arbejde bliver gjort bedst muligt. Forslagene kan anvendes som en checkliste, og de foreslåede initiativer udmønter, hvad man på basis af sund fornuft bør kunne forvente af en bestyrelse.

1) Bestyrelsen skal forstå virksomhedens grundlæggende økonomi. Det enkelte bestyrelsesmedlem bør forstå virksomhedens forretningsmodel fuldt ud og sætte sig ind i de regnskabstal, der er afgørende for denne model. Bestyrelsen bør gå ledelsen på klingen, både hvad angår virksomhedens egne operationelle og finansielle udfordringer, og hvad angår tendenser hos forbrugere og konkurrenter. For at sætte bestyrelsen i stand til at gå virksomheden efter i sømmene, bør ledelsen sikre, at det enkelte bestyrelsesmedlem er sat ordentligt ind i økonomistyringen og de vigtigste forretningsaktiviteter.

2) De forhold, bestyrelsen arbejder under, skal tillade, at arbejdet bliver udført bedst muligt: Man bør holde møder mindst en gang i kvartalet, og alle medlemmer bør møde op. Hvis medlemmerne skal bruge et skriftlig grundlag for at sætte sig ind i emnerne på dagsordenen, skal materialet være dem i hænde i god tid i forvejen. Møderne skal have lov at vare så længe, at der bliver mulighed for grundige diskussioner.

Bestyrelsesudvalg med større arbejdsmængder – for eksempel revisionsudvalget – bør overveje at mødes dagen inden bestyrelsesmødet, så man kan sammenfatte et beslutningsgrundlag til de øvrige medlemmer. Bestyrelsen bør holde et årligt seminar, hvor den sammen med ledelsen gennemgår virksomhedens strategi, forretningsplaner, resultater og governanceprocedurer.

3) Bestyrelsen bør indkalde udefrakommende eksperter, hvis ingen af medlemmerne har den nødvendige ekspertise. En gennemsnitlig bestyrelse har sjældent nok viden til at give ledelsen ordentligt modspil ved alle større beslutninger. Hvis bestyrelsen indkalder eksperter, får den nemmere ved at sammenligne forskellige beslutningsalternativer.

4) Bestyrelsen bør følge med i, hvad der betragtes som best practice på de forskellige underområder af bestyrelsesarbejde. Bestyrelsen skal ikke nødvendigvis have den ambition at udføre sit arbejde i overensstemmelse med best practice på alle områder. Men den bør sætte sig ind i, hvad best practice aktuelt er.

5) Det enkelte bestyrelsesmedlems indsats bør vurderes på basis af specifikke kriterier. Hvert bestyrelsesmedlem sidder i bestyrelsen, fordi han eller hun har nogle specifikke kompetencer. Derfor kan man ikke bedømme medlemmernes indsats efter ensartede kriterier. Ud over at vurdere sin indsats som helhed bør bestyrelsen også bedømme det enkelte medlem, og denne bedømmelse bør foretages ud fra, hvad formålet har været med at invitere ham eller hende med.

6) Bestyrelsesmedlemmer med aktier i virksomheden bør undgå aktiehandler, der kan se ud som insiderhandel. Ligegyldigt hvor stort eller lille et tab bestyrelsesmedlemmer undgår ved at sælge deres aktier på et bestemt tidspunkt – eller hvor stor eller lille en gevinst de sikrer sig – bør de undgå alle handler, der kunne give mistanke om insiderhandel. Mistankevækkende aktiehandler bør undgås, også selvom medlemmerne faktisk ikke handler på basis af insiderviden. Man kan eventuelt overlade alle købs- og salgsbeslutninger til en udenforstående part.

7) Bestyrelsen bør vide, hvilken lovgivning virksomheden skal overholde. Uanset om det gælder almen eller branchespecifik lovgivning, skal bestyrelsen sikre sig, at virksomheden overholder loven. Derfor skal bestyrelsen have et overblik over, hvordan den informerer sig om eventuelle lovovertrædelser og hvilke ledere, som har ansvaret for, at virksomheden overholder loven. Ansatte skal have mulighed for at indberette fejl til bestyrelsen under sikkerhed for, at de ikke bliver hængt ud.

Sundhedstjek på bestyrelsesarbejdet

Børsnoterede selskaber må til stadighed forholde sig til anbefalinger om god selskabsledelse, især fordi der i en årrække nu har været et følg eller forklar krav. Det gør det samtidig oplagt for de mindre, mellemstore og store ikke-børsnoterede selskaber også at gennemføre et sundhedstjek på bestyrelsesarbejdet, bestyrelsens arbejdsprocesser og sammensætning.

I anbefalingerne fra Københavns Fondsbørs er der nemlig en række gode konkrete forslag, som langt hen af vejen er sund fornuft for enhver bestyrelse, altså også ikke børsnoterede selskaber.

Vi vil i det følgende gennemgå en række af de anbefalinger, som handler om bestyrelsens arbejdsprocesser – men her omskrevet til en ”light”-udgave for mindre og mellemstore selskaber.

Punkterne kan være velegnede som inspiration til at drøfte bestyrelsens aktuelle måde at tilrettelægge arbejdet på, og om der er behov for nytænkning:

  • Også i ejerledede virksomheder bør der være uafhængige bestyrelsesmedlemmer med tilstrækkelig integritet til at give ejerlederen og bestyrelsesformanden et konstruktivt modspil. Uden kvalificeret debat om strategi og større investeringer kan bestyrelsen ikke bidrage med meget.
  • Har bestyrelsen taget stilling til om ledelsesressourcerne anvendes rigtigt – altså på de forretninger og produkter, hvor den fremtidige indtjening ligger og ikke på problemområderne, som der måske ikke er fremtid i. Skal der sælges eller lukkes aktiviteter.
  • Består bestyrelsen af de forskellige funktionelle kompetencer, som virksomheden har brug for og som kan supplere ejerlederens egne kompetencer og støtte op om de områder, hvor direktionen måske mangler noget. Kan bestyrelsen give direktionen et kvalificeret modspil, eksempelvis ved at have 1-2 personer med branchekompetencer.
  • Er der en incitamentsordning for direktion og ledende medarbejdere, som fremmer de målsætninger, som bestyrelsen lægger vægt på. Har bestyrelsen drøftet dette indgående, eller har man blot nikket til direktionens eget oplæg, som ikke er baseret på en dyberegående drøftelse i bestyrelsen.
  • Har bestyrelsen drøftet, hvad der skal ske, hvis ejerlederen eller den dominerede adm. direktør bliver kørt over eller langtidssyg. Er der kørt personer i stilling, som kan tage over og ligger der en plan for et ledelsesskifte, hvis den adm. direktør får nyt job.
  • Har bestyrelsen sikret, at der automatisk sker en vis udskiftning i bestyrelsen, så der engang imellem kommer nyt blod og ny inspiration ind i bestyrelsen. Sikres en bred søgeproces, når der skal findes nye medlemmer til bestyrelsen. Første skridt bør være udarbejdelse af en kompetenceprofil på netop den person, man har brug for. Først i anden række bør konkrete personer drøftes, da de nødvendige faglige kompetencer ellers kommer i anden række. Vigtigt er det også at sikre, at de valgte personer rent faktisk har tid til at passe deres bestyrelsesjob. Det bør være så tilstrækkeligt vellønnet, at man kan forvente af medlemmerne, at de løbende holder sig orienteret om selskabets udvikling, samt dens omverdensforhold.
  • Har bestyrelsen fokus på strategiske og forretningsmæssige risici. Eller med andre ord: På hvilke områder er der særlig stor risiko for, at virksomheden pludselig taber konkurrencekraft, eksempelvis på grund af få leverandører eller få storkunder, afhængighed af råvarer eller kernemedarbejdere. Hvordan kan nogle af disse risici reduceres.
  • Har bestyrelsen taget stilling til, hvordan man ønsker at virksomheden opfattes af omgivelserne, d.v.s. medarbejdere, kunder, leverandører og det omgivende samfund. Anvendes ekstern kommunikation målrettet til at fortælle om virksomheden, eksempelvis gennem årsregnskabet eller på hjemmesiden, og hvilke værdier virksomheden har, herunder holdninger til medarbejderleje, kundebetjening og socialt ansvar.
  • Inddrages de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i tilstrækkeligt omfang reelt i bestyrelsesarbejdet. Bliver der lyttet til dem, eller sidder de bare til pynt. Er der behov for efteruddannelse af de medarbejdervalgte (og også af de eksterne) bestyrelsesmedlemmer. Er der et løbende undervisningsprogram i bestyrelsen omkring selskabets marked, branchetendenser og produkter.