Virksomheder bør indtænke varige effekter af coronakrisen

Som bekendt er det særligt svært at spå om fremtiden. Men virksomheder, der skal lægge en strategi, er nødt til at danne sig en mening om, hvilke varige effekter coronakrisen vil få på deres marked, produkter og kundeadfærd. To af de mere interessante ting at holde øje med er, om hjemmearbejde forøges, og hvordan forbrugerne vil beskytte sig mod en tilsvarende situation i fremtiden.

Når et chok af en eller anden art rammer verden, opstår der diskussioner om, hvordan det vil påvirke eftertiden. Buddene veksler mellem at tro på, at den nye adfærd hos forbrugere og virksomheder i et eller andet omfang er blivende, til at den gamle tilstand mere eller mindre vender tilbage. Sandheden er, at det er en blanding af begge dele. Terrorangrebene den 11. september 2001 bevirkede umiddelbart et styrtdyk i salget af flyrejser. Salget rettede sig dog ret hurtigt. Derimod har det været en blivende effekt, at folk accepterer skrappe og indgribende foranstaltninger, der skal forebygge terrorisme – ikke bare i form af de nye sikkerhedsprocedurer i lufthavne, men også i form af overvågning af vores bevægelser og økonomiske transaktioner.

Boston Consulting Group skriver i en analyse om dette eksempel som indgang til nogle overvejelser om, hvilke blivende forandringer virksomhederne vil se som følge af COVID-19. Konsulenthuset understreger, at der kun er tale om kvalificerede gæt.

Hjemmearbejde sparer omkostninger
Mange vil huske coronakrisen for, at de arbejdede hjemme. Måske vil nogle også efterfølgende foretrække at arbejde mere hjemme, og under alle omstændigheder er det et godt bud, at arbejdsgivere vil tænke videre i det spor. For dem har hjemmearbejdet den positive konsekvens, at de sparer dyre kontorkvadratmeter.

Går det sådan, vil det ramme ejendomsbranchen og ejendomsværdierne. Derimod vil det favorisere producenterne af det udstyr, der skal til for at indrette et godt hjemmekontor. Det handler om alt fra borde og stole til diverse elektronik. Man kan også forestille sig, at andre dele af ejendomsbranchen vil tjene på det, hvis hjemmearbejderne begynder at efterspørge større og anderledes indrettede boliger.

Også teleselskaberne vil profitere på mere hjemmearbejde, fordi der vil være efterspørgsel efter større båndbredde. I samme retning vil det trække, hvis forbrugerne er blevet vænnet til at se net-tv i endnu højere grad, end de var i forvejen.

Det ændrede forbrugsmønster omfatter også større nethandel. I denne omgang har det bl.a. været kronede dage for Amazon, og der er et fortilfælde, der indikerer, at den effekt i hvert fald til dels vil vare ved. Sådan gik det nemlig, da dele af Kina lukkede ned som følge af SARS-virussen i 2003.

Omkring forbrugsvanerne er det også interessant at se, om restauranterne nogensinde kommer tilbage til storheden fra før coronakrisen, eller om folk har lært at bruge take-away, ikke bare som en løsning på en travl dag, hvor man skal forkæle sig selv, men også som et fundament for socialt samvær.

Én permanent ny trend i forbrugeradfærden er næsten uundgåelig: Dem, som har oplevet lockdowns, vil for altid søge at være beredt på en gentagelse. Man må forestille sig, at værnemidler vil være tilgængelige i alle større supermarkeder, at folk selv vil holde et lager af dem, og at de vil blive brugt ved mindre alvorlige sygdomme, som forkølelser og influenzaer.

Det helt store spørgsmål er, om det også vil ændre vores valg af boliger og transport. I de seneste år er tendensen gået mod mindre boliger i tæt byggeri i bykernerne, men det vil måske blive mindre udpræget. Det kan også være, at flere vil prioritere at have egen bil, eller at bo tættere på jobbet. Men som sagt, endnu kan ingen sige med sikkerhed, hvad der vil stå tilbage efter coronaen. Virksomhederne er dog, som led i deres strategiudvikling, nødt til at danne sig en mening om det.

BCG foreslår nogle simple redskaber til analysearbejdet: For det første at erkende egen frygt og egne svagheder – kunder og samarbejdspartnere vil sandsynligvis opleve noget tilsvarende. For det andet at holde nøje øje med, hvad der sker i de lande og regioner, der er tidligst ude af smitten. Og for det tredje at holde øje med de – ofte små og nystartede – virksomheder, der reagerer hurtigt og ser et nyt behov hos forbrugere og virksomheder.

Sten Thorup Kristensen