Danske C20-selskaber langsomme med årsregnskaber

Danske C20-selskaber halter en lille måned efter deres amerikanske kolleger med offentliggørelse af årsregnskaberne. De hjemlige efternølere med årsregnskaber bebuder, at de vil rykke fremad i kalenderen, fremgår det af artikel fra DIRF.

Mens de hurtigste danske selskaber kommer med årsrapport i slutningen af februar, er en række store amerikanske selskaber allerede på banen i slutningen af januar. Eksempelvis den amerikanske aluminiumsgigant Alcoa med hovedkvarter i New York er parat med regnskabstallene til aktionærer og investorer allerede den 10. januar, mens den danske smykkevirksomhed Pandora er parat midt i marts.

I snit er de store danske virksomheder i C20-indekset en lille måned senere end deres amerikanske kolleger i Dow Jones Industrial, viser DIRF’s kortlægning. Men der er bevægelse fremad herhjemme, lyder meldingen fra flere danske selskaber. Samtidiger det vurderingen, at amerikanernes tradition for hurtighed med tallene sætter sit præg på kvaliteten i negativ retning.

”Udgangspunktet er, at markedet vil have så meget information som muligt, så hurtigt som muligt, og så ofte som muligt,” siger William Demants Stefan Ingildsen, økonomidirektør og Senior Vice President, Finance. William Demant er den næstsidste i C20- rækken af regnskaber og kommer i år med sine tal 9. marts, hvor såvel børsmeddelelsen som den fulde årsrapport frigives.

”Vi har valgt ikke at deltage i det uofficielle kapløb, der er mellem de store selskaber om at komme først. Omvendt har vi heller ikke lyst til at ligge sidst og vil nok fremadrettet flytte os til en lidt hurtigere regnskabsaflæggelse,” siger Stefan Ingildsen.

Dow Jones-kalenderen for regnskaber går i år fra 10. januar til februar, mens den danske regnskabskalender for C20’erne går fra 21. januar til 15. marts, hvor en af fondsbørsens alleryngste, Pandora, lukker og slukker for 2010. Aluminiumsgiganten Alcoa nyder altid stor opmærksomhed, fordi selskabet åbner regnskabsballet.

Samme ekstra opmærksomhed oplever man i danske Novozymes, som i år var først på banen: ”Det giver ekstra attention fra analytikere, investorer og journalister. Det er en lille fordel,” lyder det fra Benny Loft, finansdirektør i Novozymes. ”Udviklingen er primært drevet af os selv – ikke af et aktionærpres. Men for os er der én hovedårsagtil at få gjort tallene op hurtigt: Vi lukker det bagudrettede og kan holde fokus fremad,” siger Benny Loft, der ”slet ikke kan forstå selskaber, som venter til langt ind i februar” med regnskabet. Aktiestrateg Michael Drøscher Jørgensen fra Nykredit Markets siger til DIRF: ”De amerikanske virksomheder er generelt meget hurtigt på banen med regnskab. Informationsniveauet hos de amerikanske virksomheder er dog generelt meget lavt. En tabel med regnskabstal og så nogle få kommentarer. De danske selskaber er meget sent på banen i forhold til de amerikanske, men er dog blevet markant hurtigere inden for de seneste par år.

Eksempelvis aflagde Mærsk konsekvent årsregnskab den 30. marts i ”gamle dage”. De er nu på banen ”allerede” den 23. februar. Så bevægelsen er den rigtige vej for de danske selskaber. Og så holder de et bedre informationsniveau.

Ifølge Michael Drøscher er timingen ikke afgørende. Men: ”Et tidligt regnskab signalerer, at der er godt styr på butikken, og at ledelsen har fingeren på pulsen. Eller at der er tale om en meget simpel forretningsmodel. Kommer et selskab meget sent med regnskab, vil investorernes fokus herpå måske være lidt mindre p.g.a ”metaltræthed” i forhold til at holde fokus på den samlede regnskabssæson.”

Skrappe krav i Danmark

Frank Thinggaard er professor ved Erhvervsøkonomisk Institut på Aarhus School of Business and Social Sciences, og mener man skal skelne mellem datoen for årsregnskabs meddelelsen og datoen for den fulde årsrapport. Den fulde årsrapport kommer ofte lidt senere end årsregnskabsmeddelelsen. Men godt halvdelen af de børsnoterede danske selskaber kommer med en fuld rapport samtidig med meddelelsen. Måske ligger en af forklaringerne på, hvorfor vi er langsommere i Danmark her.

Vi har haft restriktive udstederforpligtelser på Københavns Fondsbørs, som sagde, at årsregnskabs- meddelelsen skulle være så komplet, at der ikke senere ved den fulde rapport måtte fremkomme ny information, der væsentligt kunne påvirke kurserne. Derfor er de fleste årsregnskabsmeddelelser i Danmark enten fulde årsrapporter eller meget fyldestgørende, hvor typisk kun noter og ledelsesberetning mangler,” siger Frank Thinggaard.